Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Min hest gider ikke "groundwork"
Forfatter: 
Dato:  13-12-2018 22:58

Hej allesammen!

 

Jeg skriver fordi jeg har købt en fantastisk sød hest for nogle få måneder siden. Han er dejlig og stille, og lytter godt efter (for det meste)...

 

Men jeg har opdaget at han er noget svær at have med at gøre når jeg vil arbejde med ham fra jorden af. Jeg ved at han mangler respekt for mig, grundet hans måde at skubbe mig væk, samt at han nabber mod mig når han bliver utålmodig fra jorden af. Han giver mig i den grad ikke noget 'personal space'.

 

Jeg har prøvet at øve at flytte ham rundt fra jorden af, hvori han skulle lære at dreje når jeg gik om ham, uden at jeg har brug for at trække i ham, osv. Dog er alt jeg får igen for dette, en sur hest.

Derudover bliver han sur når jeg prøvet at bruge pisken til at (meget let, selfølgelig) mærke ham på siden hvis han ikke gider at flytte sig.

 

Ps. Han er meget doven, så han har generelt aldrig lyst til at flytte rundt på sig hvis ikke det er fordi han absolut skal.

 

Jeg har prøvet med flere forskellige belyndingsmetoder, såsom godbidder og/eller klap og nus.

 

Jeg ved at jeg selv gør nogle fejl:

-Når han skubber mig på staldgangen med hovedet, har jeg ofte ikke balancen til ikke at træde nogle skridt tilbage.

-Jeg er nervøst anlagt fra naturens side af og jeg er 100% sikker på, at han kan se det fra mit kropssprog.

 

Hvad ville i gøre? Jeg vil gerne have noget mere respekt fra ham (dog vil jeg ikke slå eller skræmme min hest).

 

Jeg elsker jordarbejde, så jeg håber på at kunne trænge igennem til ham! Han er ekstremt madglad og en rigtig nussedreng. Det er bare ærgeligt at han ikke vil arbejde med mig/give mig noget som helt opmærksomhed hvis ikke det er for at tigge efter godbidder eller nus.

 

skriv gerne kommentarer med spørgsmål hvis der er noget jeg ikke har forklaret godt nok! Håber på nogle gode råd!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Har du overvejet..
Forfatter: 
Dato:  14-12-2018 16:59

Mojn

 

Har du overvejet at købe dig til hjælp?

Der findes mange dygtige trænerer rundt om i Danmark som kan hjælpe.

Nogle gange ved man ikke selv hvad man sige med sit kropssprog.

 

Mvh Helle Klahn

3
0
Svar på denne tråd
 
 Godt forslag....
Forfatter: 
Dato:  14-12-2018 20:00

Det er et godt forslag Helle kommer med mht at finde en god træner til at hjælpe dig.

Ofte er det små detailer der afgører hvad du udstråler - og som du selv er inde på, så betyder dit kropssprog rigtig meget.

 

En ide når du ved selv, at du er nervøs, kunne være at kigger efter en BBH træner - de er ofte rigtig gode til at dele træningen op i meget små bider, og er meget pædagoisk overfor usikre personer.

www.blueberryhill.dk/index.php/find

 

De vil også kunnehjælpe dig med at forstå, at din hest ikke er doven eller sur, og hvorfor du oplever at godbidder, nus og kærlighed ikke giver dig det igen du ønsker.

 

Træning i både ridning og håndtering fra jorden af er super godt og vigtigt - jeg har fx lært at jeg har et meget energisk og dominerende kropssprog.

Mine voksne rideheste på nu 10 og 11 år er vant til mig fra 1 års alderen af, så de reagerer på mikrosmå nærmest ubetydelige kropssignaler, fordi vi kender hinanden ud og ind.

Nu har jeg lige købt en rå hingsteplag, som jo ikke kender mig, men fordi han er rå, faktisk reagerer rigtig fint på mit afdæmpede kropssprog - men en gang imellem misforstår han, og her skal jeg passe på, hvis jeg reagere al for dominerende i mit kropssprog så bliver han bange.

 

Mvh Charlotte

3
1
Svar på denne tråd
 
 ovrskrift
Forfatter: 
Dato:  21-12-2018 20:32

det vigtigste skriver du selv:

-Jeg er nervøst anlagt fra naturens side af og jeg er 100% sikker på, at han kan se det fra mit kropssprog."

 

hvis du er nervøs, usikker og derfor håber at se et venskab/accept fra hestens side, så den gør hvad du vil have, fordi den kan lide dig, så går du forgæves.

heste gør det de skal, fordi de er klar over hvad man beder dem om.

Hvis de ikke gør det, kan det sagtens være dovenskab eller ulydighed, men så må man jo minde hesten om hvad man bad om, eller overveje om man har gjort sig forståeligt.

Så jeg ville også anbefale at få nogle kurser og derigennem blive sikker på hvad du egentlig vil have hesten til at gøre.

 

At den napper efter dig og er vranten, når du ikke beder om mere end at flytte sig, det duer jo ikke.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Træd i karakter..
Forfatter: 
Dato:  23-12-2018 19:43

Du er med overvejende sandsynlighed på rette spor, når du tilskriver hestens manglende respons dit kropssprog - eller mangel på sammme..

 

At være nervøst anlagt, er du ikke ene om - men så må du bluffe lidt, og det kan heldigvis læres!

 

Når han f. eks. puffer til dig, så er løbet ikke nødvendigvis kørt, fordi du indledningsvis flytter dig for ham - du skal til gengæld reagere udfarende, gerne samtidig med, alternativt umiddelbart efter, og insistere på at det i sidste ende er ham, der flytter mest.

 

De rolige/dovne heste er langt fra altid de letteste at arbejde med - der må man ofte skrue lidt op for signalstyrken, for at få den ønskede reaktion.

Netop det faktum, at hesten ikke er let at "skræmme", betyder ofte(st!), at små/fine signaler ikke i først omgang virker efter hensigten - så må du lige stampe lidt ekstra i jorden, eller svinge lidt mere med tov/pisk/arme, for at få hans opmærksomhed..

 

Og som andre allerede har foreslået - det kan være en rigtig god investering, at få en underviser til at hjælpe jer igang med processen!

 

/Dorte

0
1
Svar på denne tråd
 
 klikkertræning
Forfatter: 
Dato:  31-03-2019 13:21

Har du prøvet klikkertræning? :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 håndtere hest
Forfatter: 
Dato:  29-04-2019 12:24

Du har en supergod start ved at erkende at der er en udfordring.

Det er nemmest for dig, hvis du har mulighed for at få en træner ud at hjælpe dig, som kan se i situationen præcist hvad der sker og give dig viden og værktøjer og træne dem med dig og hesten.

En anden mulighed er at du måsske kan få en ven til at hjælpe dig med at videooptage (eller selv sætte et camera op og optage lidt) og så se på optagelserne hvad der sker og selv lære af det. (Eller sende dem til en der kan hjælpe dig med at gå gennem).Du kanogså løne bøger om horsemanship på biblioteket.
Men det er lidt mere kompliceret hvis man både skal lære sig selv o g hesten det hele på en gang uden hjælp fra en træner.

Jeg lærer børn og begyndere at ride og håndtere heste. Mange starter lidt nervøst ved hesten, men vi får gået gennem hestens sprog og kropssprog, egen holdning og intention og kropssprog og nogle helt konkrete værktøjer og teknikker og så ender de fleste med at være trygge omkring hesten og have en hest der respekterer menneskets rum og regler.

Det er en sjov rejse. Og du skal glæde dig så meget over alt det du kan lære her som ikke kun kan bruges i hesteverdenen men også i alle andre områder af livet :-)

-Tjaldur

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider