Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Skærer tænder
Forfatter: 
Dato:  06-11-2018 20:40

Hej HN,

 

Jeg står i den situation, at min 4 års vallak er kort efter hans sommerferie/voksepause begyndt at skære tænder under dressur træning. Det begyndte nok 3-4 uger efter, jeg stille og roligt satte ham i gang igen efter sommerferien. Han havde egentlig fået ordnet tænder i april, men vi havde tand-dyrlægen ude igen i slutningen af august, hvor han fandt en træls tandspids. Jeg håbede selvfølgelig, at det var årsagen, men det hjalp ikke. Dyrlægen er også uddannet kiropraktor og kiggede ham igennem fra krop til tå samt lavede en ganganalyse, hvor der kun var småting at finde, som også blev løst. Jeg har ikke skiftet sadel, hovedtøj, bid eller ridestil. Han fik i juni en ny tilpasset sadel. Problemet er også, at der ikke er noget under spring, longering eller skridt for lange tøjler. Ligeledes er det svingene i dressur alt efter, hvem han er blevet redet af. Derfor er jeg jo kommet til den konklusion, at jeg må ride ham forkert evt i form af at værre for hård i hånden. Jeg har derfor skiftet ridestil lidt således jeg har en meget rolig og stillesiddende hånd og jeg forsørger ihærdigt ikke at være hård på nogen måde. Det har også taget det værste, så han går ikke og gør det hele tiden længere. Mem der er stadig lidt og jeg tænker, at det kan være biddet, da det er en lille smule for stort (han gik stadig med det før). Han går pt med et alm todelt, har tidligere gået med et todelt med parrerstænger. Jeg har forsøgt muler MB02 og 04, men dem skummer han helt vanvittigt med og de er måske lidt for "hårde" til ham. Nogen forslag til gode bid eller evt steder hvor de har en bidbank?

 

Jeg ville rigtig gerne køre ham igennem diverse behandlingsforløb samt tilknytte en bidsekspert. Faktum er bare, at jeg desværre ikke har råd før det nye år.

Så som alternativ, vil jeg gerne høre, om i har prøvet noget lignende og hvad der virkede for jer?

 

På forhånd tak.

 

Ps. Han er ved godt mod, foderstand mv. Han er altid meget villig til at få hovedtøj på og søger det selv.

0
0
Svar på denne tråd
 
 måske hjørnetænder
Forfatter: 
Dato:  06-11-2018 21:53
Hej,

Vallakker og hingste i den alder får hjørnetænder (hingstetænder) og kan være meget ømme i gummerne (tænderne er meget spidse og skarpe), så du er ikke den første, der oplever problemer på dette tidspunkt. Prøv at mærke forsigtigt efter på alle 4 gummer (både over- og undermund) om ikke der er buler i de områder eller måske spidsen af en tand på vej ud.

Vær tålmodig i denne periode, mens hesten har smerter i munden. Du kan evt. ride evt. bidløst i en periode. Når det er overstået, bliver hesten sikkert lige så fin som før.

Mvh
Jette

Nu med rød hoppe!

Og stadig synes jeg, at:

Rigtige piger rider military!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Mange tak
Forfatter: 
Dato:  07-11-2018 10:25

Hej Jette,

 

Tuisnd tak for svar. Da han fik ordnet tænder i slutningen af august, var der en spids hingstetand i undermunden, som ham fik ordnet. Han har fået begge hingstetænder i undermunden, men jeg er ikke sikker på overmunden. Det vil jeg da lige prøve og tjekke :)

 

Venlig hilsen

Melissa

0
0
Svar på denne tråd
 
 xxxxxxxxxxxx
Forfatter: 
Dato:  13-11-2018 22:02

Myler bid er ikke hårde. De er udelte og derfor de mest rolige man kan få - og nogle heste trives bedst med komplet ro i munden.

Et bid bliver først hårdt når der er stangeffekt på - når tøjlen fæstnes under mundvigen fx på pelham.

 

Ofte så er det som du selv kom frem til at man er for hård i hånden - og det kan være, man kræver noget hesten ikke er klar til samlingsmæssigt.

 

Men det kan også være den ikke trives med biddet og trives med at der er helt ro i munden. Et for langt bid, gør også biddet mere uroligt, fordi det falder sammen og frem i munden.

Jeg kan anbefale dig og gå på youtube og søge på "hestemund", hun er dyrlæge og har specialiceret sig i tænder og bid. Og har lavet en del videoer der ligger på hendes kanal omkring bid og hvordan de virker.


Nu med eget ponydyr

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 xxxxxx
Forfatter: 
Dato:  14-11-2018 11:46

Hej MRJN,

 

Jeg er godt med på, at myler bid ikke er hårde, det var også derfor, at jeg skrev det med situationstegn :) Selvom det ikke defineres som et hårdt bid, så har min hest alligevel reageret som om, at der var et øget pres i hans mund. Det var mere det, jeg mente :)

 

Jeg har set alle videoer fra Hestemund, hvorfor jeg også forsøgte mig med myler bid og er blevet opmærksom på, at mit nuværende bid er lidt for langt. Men ellers tak for tippet.

 

Jeg har efter Jette skrev, tjekket han overmund for hjørnetænder/hingstetænder. Det viser sig, at den ene er brudt lidt i gennem, mens man tydeligt kan mærke den anden under tandkøddet. Jeg håber, at dette kan være åsagen til skæren tænder.

Venlig hilsen

Melissa.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Tandskære
Forfatter: 
Dato:  26-11-2018 20:14

Havde engang en dejlig vallak ( hingst indtil den var 6 år ) som skar tænder.

Jeg prøvede ALT - alt udstyr blev skiftet ud og behandler på - intet hjalp.

 

Den gjorde det kun, når vi red dressur. Tog vi i skoven eller stod der et spring på banen ( sprang det ikke ) gjorde den, det ikke.

 

Den blev solgt til politihest og sidst jeg snakkede med dem, sagde de at de sjældent oplevede det.

 

Nogen år efter jeg solgte den, stødte jeg på dens helsøster. Den havde samme vane.

 

Kan ikke komme med løsningsforslag, men ville bare dele min historie.

Håber du finder en løsning:-)

 


Tilbyder opstaldning og fysioterapi til ryttere

 

Facebook - Lauenborg fysioterapi

www.lauenborgfys.dk

www.staldlauenborg.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Stald Laurnborg
Forfatter: 
Dato:  26-11-2018 21:00

Åh, jeg er både glad og trist over at læse din besked hehe. Glad fordi jeg ikke er den eneste, der har stået i denne situation. Samtidig er det også lidt trist, hvis jeg ikke lykkedes med at komme frem til årsagen. Jeg synes snart også, at jeg har prøvet alt.. Jeg har overvejet, om det "bare" er en vane, som han har, når han er meget koncentreret. Det er gerne, når han går aller bedst, at han skærer mest tænder

 

Blot til info her i tråden, hvis nogen skulle stå i samme situation som mig, så har jeg snakket med Christina fra hestmund, og hun skriver, at det ikke skyldes tænderne, desværre.

 

Venlig hilsen

Melissa

0
0
Svar på denne tråd
 
 Bum bum
Forfatter: 
Dato:  28-11-2018 09:36
Min hoppe har også skåret tænder, gumlet på biddet i en uendelighed,været irriteret osv.Jeg red i en periode bidløst og gør det stadig af og til, men på et tidspunkt var det det eneste der fungerede.
Jeg fik hendes mund tjekket af 2 forskellige hestetandlæger,og til sidst fik jeg den besked at :
1. Jeg skulle udvælge et bid og blive ved det - jeg havde 25 forskellige, og skiftede hele tiden fordi jeg fik alle mulige og umulige råd.
2. Jeg skulle være tålmodig - tålmodig - tålmodig.

Nogle heste er længere om tilvænningen end andre, og det var tilfældet hos min.Det tog ca. 1/2 år.
Hvis du kaster håndklædet og vælger den bidløse model skal du skrive dig bag øret at rejsen måske skal tages på et senere tidspunkt, og så vil det tage endnu længere tid og kræve mere tålmodighed. Så hvis du gerne vil ride ham med bid fremadrettet vil jeg råde dig til at tage dig tiden nu.
Vigtigt er at munden tjekkes og at der ikke er andet galt.Gumler og skærer han kun tænder når der skabes kontant eller gør han det også når han bare står passivt osv.Hvis det på et tidspunkt har gjort ondt i hans mund, tager det med garanti også et stykke tid før han finder ud af at det ikke længere gør ondt.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Medulla
Forfatter: 
Dato:  28-11-2018 10:29

Hm, spændende erfaring du har gjort dig! Jeg synes dog, at det er underligt, hvis der er tale om tilvænning, eftersom det først er startet efter sommerferien, hvor han forinden har været redet i et års tid Men hvem ved, det kan måske godt tænkes :)

 

Han skal bruges til spring konkurrencer, så jeg skal helt klart have tilvænnet ham til et bid. Jeg vil prøve og vælge ét bid. Du skriver tålmodighed - under din tålmodighedsperiode red du så hoppen anderledes?

 

Han gumler en masse på biddet, når han lige får det i. Han kan også godt gumle lidt på det, når man skridter for lange tøjle. Med hensyn til at skære tænder, så opstår det gerne, når jeg har kontakt på tøjlen og "forlanger" lidt mere af ham. Det starter som regel lige så stille op og bliver værre og værre afhængigt af, hvor godt han går. I søndags gik han som en drøm, samlet på en meget let tøjle og med motor bag, men han skar tænder :(

0
0
Svar på denne tråd
 
 Abcdef
Forfatter: 
Dato:  29-11-2018 09:50
I min hoppes tilfælde kom det efter en lang periode med bidløs turridning.Pga skade red jeg ikke på banen, men kun ligeud og op og ned af bakke som et led i genoptræningen.Da jeg startede op på ridebanen igen genoptog jeg ridning med bid, og det var her problemerne opstod.
Hun er tilredet med bid uden problemer som 4 års.
Jeg er dog helt med på at muligheden for fysiske issues skal tages med og løses i samråd med dyrlæge, tandlæge og evt hestefys, kiropraktor og sadelmager.
Min egen sadel købte jeg i øvrigt fra ny af for 4 år siden og den er siden omstoppet x 2 og kopfjern er skiftet til nummeret bredere. De vokser jo noget til fra de er 3 til de er 7.
Hvis jeg var dig ville jeg få tjekket hesten igennem (måske har du allerede gjort dette), så evt andre mulige årsager til irritation og smerte kan udelukkes.Er der ikke noget at komme efter vil jeg vove den påstand at du bare skal væbne dig med tålmodighed.
Hvis det går helt i kludder ville jeg forsøge mig med en BBH underviser i en periode.
Held og lykke 😀
0
0
Svar på denne tråd
 
 Xxxxxx
Forfatter: 
Dato:  29-11-2018 10:38

Ja, altså jeg har jo haft dyrlæge ude som både er uddannet hestedyrlæge og -kiropraktor. Han fandt ikke rigtig noget den dag heller ikke under ganganalysen. Jeg skal prøve og snakke med dyrlægen igen :) Min sadel er også helt ny, men jeg har bestilt tid til at få den tjekker igen.

 

Jrg har faktisk for nygligt fået undervisning af BBH instruktør Sarah Gerding. Det gik rigtig fint til undervisningen og de første par gange derhjemme, men problemet er opstået igen, selvom jeg forsøger at ride efter hendes anbefaling. Jeg har planer om at forsørge mig igen med undervisning hos hende.

 

Det kan ikke udelukkes, at jeg ender med at må væbne mig med tålmodighed

0
0
Svar på denne tråd
 
 undervisning
Forfatter: 
Dato:  29-11-2018 15:50

Det lyder til at det kunne være at den går og spænder og derfor skærer tænder...

Så det er træningsrelateret at den skærer tænder, som du selv er ved at konstatere.

 

Lyder som om det vil være en god ide med mere (fast?) undervisning af Sarah - hun er også super dygtig!!


Nisha og Strejfer

pony-mor med lyseblå T-shirt og hvid parryk

Himmelhesten Sorteper

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  12-12-2018 15:10
Hej
Interessant tråd, min hoppe skære også tænder. Jeg har lagt mærke til, at hun også gør det, når hun bliver sur på andre hopper, hvilke jeg ikke helt forstår.
Gad vide om det er ment som en slags advarsel til den anden hoppe. Det er ikke hver gang jeg rider at hun skære tænder.
Meget underligt.
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider