Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Skridt øvelser på tur + god tur sadel
Forfatter: 
Dato:  16-03-2017 17:22

Hej.

 

Jeg er ved at genoptræne min hest efter en gaffelbåndsskade. Jeg skal i hvertfald skridte ham på tur de næste 3 måneder. Så har i nogle øvelser man kan lave i skridt på tur? Da han trænger til at blive udfordret lidt mentalt, så vi forhåbentligt ikke har så mange energi udbrud :-) ..

 

En anden ting, er der en sadel i vil anbefale på tur? Jeg skal nok og skridte i 2 timer. Så gerne en sadel der både er rar for rytter og hest.

 

Mvh. Mie :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Øvelser
Forfatter: 
Dato:  16-03-2017 19:52

Man kan i princippet lave alle øvelser på tur ;) alt fra parader, tilbagetrædninger, schenkelvigninger, versader, øgninger osv. Så det er bare at være kreativ. Jeg har ofte redet schenkelvigninger tværs hen over en ikke-trafikkeret vej.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg har haft...
Forfatter: 
Dato:  16-03-2017 20:35

Jeg har haft fornøjelsen af at genoptræne min ollebolle efter en gaffelbåndsskade på udvendig gren - så jeg trak ture i flere måneder før jeg begyndte at skridte.

 

Nu ved jeg ikke hvor din hest har skaden henne, men jeg fravalgte alt der kunne vride i gaffelbåndsgrenen, dvs intet der lignede sidegående bevægelser eller buet spor - kun ligeudrettet arbejde, og absolut kun på jævn flade.

 

Jeg red min første 20 meter volte i skridt i ridehal ca 8-9 måneder efter skaden opstod.

Sidebevægelser først efter 10 måneder fra skaden.

 

Til gengæld var hesten helt tilbage i gammel gænge/træning efter 12 måneder, hvor han gik sin anden mb, og blev B-hest til det stævne.

 

Så alt efter hvor skaden sidder ville jeg fravælge visse øvelser totalt.

 

Jeg har altid redet i Wintec isabell werth dressursadel, og bruger den til turridning. I gamle dage på min gamle hest red jeg distance op til 60 km i den uden problemer med hverken min mås eller hestens ryg :-)

Min veninde låner en gang imellem min hest til en skovtur, og hun kan under ingen omstændigheder holde ud at ride i wintecen, så hun tager sin egen oldgamle stubben springsadel med.

 

Mvh Charlotte

2
0
Svar på denne tråd
 
 Genoptræning
Forfatter: 
Dato:  19-03-2017 05:44

Jeg ville bestemt ikke rode mig ud i at lave div øvelser på en hest i genoptræning - og slet ikke med de tricky gaffelbåndsskader som kan være svære nok at få til at hele op i forvejen.

 

Problemet er at selvom det "kun" er i skridt - så belaster det stadig hesten i et eller andet omfang.

 

Hvis den bliver for frisk at ride, så kan det være bedre at trække den eller tage den med som håndhest (- man kan også have håndhest med rytter på med på tur ) så den ikke laver noget alt for dumt.

 

Gaffelbånds/seneskader tager bare en krig og en madpakke at komme over - og ingen grund til at risikere noget - forsikringsselskaberne er jo begyndt at øffe om at folk ikke lader hesten stå stille længe nok og efterfølgende ikke genoptræner rigtigt/længe nok...

 

Trine (Faxa)


2
0
Svar på denne tråd
 
 skridtøvelser
Forfatter: 
Dato:  19-03-2017 20:17

Tak for svar :-)

 

Vi dropper øvelserne, og bare forsætter som vi gør. De eneste øvelse vi træner pt er stopsignalet, så det kommer til at sidde bedre. Så har jeg kigget på nogen tricks, som f.eks. target. Så han egentligt bare skal stå stille, men stadig bruge hovedet. Så håber det hjælper :-D ..

Jeg trækker også med ham pt. Har dog fået grønt lys fra dyrlægen af at skridte fra ryggen. Hvilket ville være rart når vi er kommet længere i forløbet :-). Så vi må ud og se muligheder for at skridte med andre evt. eller være håndhest.

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider