Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Hjælp - problemer med at lave parade
Forfatter: 
Dato:  18-01-2017 21:31

Hejsa

 

Jeg har part på en meget dygtig og lydig pony, som går la niveau i dressur. Men jeg har et problem, og det er, at jeg ikke kan få ham til at stå stille, når jeg sidder på ham.
Det er et stort tabu, da jeg dermed har problemer, når jeg skal spænde gjorden, tage lændedækken på m.m. Som regel er jeg nødt til at hoppe af ham og spænde gjorden fra jorden af, men det synes jeg, er ret besværligt, og jeg vil helst undgå at gøre det, da jeg ved, at det ikke er rart for ham, hvis jeg hopper op og ned.
Han har absolut ingen prolemer med at stå stille fra jorden af, men så snart jeg sidder på ham, er det som om, han ignorerer mine stopforsøg.

Når jeg prøver at stoppe ham, bruger jeg meget blide hjælpere, for jeg vil nødigt hive ham i munden, når han er så fin og følsom - og han er jo heller ikke min egen.

 

Er der nogen, der har nogle bud på, hvad jeg bør gøre/gør forkert? Tak på forhånd :-)

Mvh.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Så er det træning
Forfatter: 
Dato:  19-01-2017 09:48

Hej,

 

Der findes mange heste, der har svært ved at stå stille. Som med alting andet, kan målrettet træning som regel hjælpe.

 

Hvis du går i gang med træning, må du regne med, at det tager megen tid, og at det måske nogle gange betyder, at du ikke får trænet så meget andet end lige dette her. Hvis det er OK med dig, så er det bare med at komme i gang.

 

Hvis du har mulighed for at have en hjælper på jorden de første mange gange, vil det være en stor fordel. Hjælperen kan hjælpe dig med at få ponien til at stå stille, mens du med en bestemt kommando beder hesten om at stå stille. Vælg en kommando, som du ved, at du aldrig kommer til at bruge til andet end lige dette her, så du ikke kommer til at udvande betydningen ved at bruge kommandoen i andre situationer. Hver gang, ponien viser tegn på at have forstået meningen, belønner du den med ros, klap, kløen ved manken, godbid eller hvad der nu skal til for at motivere netop denne pony. Timing er meget vigtig. Du har max. 3 sekunder fra ponien gør noget rigtigt til den får belønningen, for at den forstår, de to ting hænger sammen. Husk på, at du træner ponien til at gøre noget helt anderledes, end den har gjort mange, mange gange, så du skal være enormt tålmodig og tage små skridt. Når den i løbet af træningen gør noget lidt bedre end den før har gjort, stopper du den særlige træning for den dag.

 

Når ponien (måske) begynder at forstå kommandoen, lader du bare hjælperen stå ved siden af uden at holde ponien, mens du gør, det du skal gøre. Husk at starte med noget, som du nemt kan gøre igen og igen og igen - f.eks. tage tæppe af og på. Hvis ponien viser tegn på, at den forstår meningen, kan du lade hjælperen stå længere væk, og til sidste kan du helt undvære en hjælper - sådan skulle det gerne gå. Du må tænke på det lidt som om du lærer den et cirkustrick. Start med noget der ligner slutresultatet en lille smule og beløn. Udvid "øvelsen" til noget, der ligner slutresultatet lidt mere o.s.v., indtil en dag ponien står bomstille, når du giver den besked på det (og selvfølgelig får en belønning for det).

 

Et tip: Sørg ALTID for, at ponien KUN går frem fra parade, når du giver den hjælpen til det! Hvis ponien tror, at den skal gå frem, så snart tøjlen løsnes en smule, kan det give problemer. Derfor er det en god ting at lære den. Det kan lade sig gøre selv med meget fremadgående heste - når det lykkes med min hest, lykkes det nok også med din

 

God arbejdslyst - jeg håber, du har held med det!

 

MVH

Jette


Vi rider akademisk, min hest og jeg, og vi elsker det!

Men jeg synes også, at...

Rigtige piger rider military!

NU FÆRDIGUDDANNET EQUINE TOUCH PRACTITIONER!

2
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for rådet
Forfatter: 
Dato:  19-01-2017 15:25

Mange tak for rådene, Jette. Det vil jeg prøve! :-D

 

Mvh.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Prikprik
Forfatter: 
Dato:  20-01-2017 20:56

Uha, det kender jeg godt! :) Red en masse heste, da min gamle hest var blevet aflivet, og inden min unghest var klar... og hold nu kæft, der er mange heste, der ikke har lært at stå stille Jeg hader det, for ja, det er altså bare besværligt :D

 

Min unghest har i perioder også tendens til at glemme, at han skal stå stille, når jeg er kommet op. Vores bedste og nemmeste trick er gulerod Han får en, når jeg er kommet op på den ene side af halsen, og så en på den anden side af halsen - varierende, hvilken side vi starter til = vupti, bomstille

 

Så det ville jeg øve den lidt i. Hvis de ved, der vanker guf, så står de jo gerne stille og venter på det

 

Ellers så har vi trænet rigtig meget at bakke og stå. Især hvis man bare står og snakker, så kan man hele tiden bede den om at bakke, hvis den går frem. Gå et skridt = bak med det samme. Stå stille, og når så den vil gå igen, så bakker vi igen :)

 


*****

VH

ANNA OG CASINO ROYALE

 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider