ALLERFØRST:-) tænk på hestens mund, en urolig hånd gør meget ondt i munden på hesten.Den slår op med hovedet og spænder i ryggen og er umulig at sidde roligt på.

Sæt en strop i forsvidslen på sadlen og bed børnene holde fast i den, så de ikke rykker i hestens mund.

Hvis hesten traver for hurtigt er det svært at følge den og mange rider alt alt for hurtigt, hesten bliver meget sværere at sidde på hvis man ikke er øvet, og ens balance ikke er i orden.

Sæt farten ned til rytteren har fået den nødvendige balance og kan holde hånden i ro, og afslappet kan følge hestens bevægelser.

Indtil da skiftevis holde i stroppen og forsøge via balancen om hånden kan holdes i ro uden strop.

Du har ret i alt det du er inde på og det har vi også taget højde for igennem årene (startede med ridning som 2 årig - nu 11 år)

Men vi er nu så vidt i "processen" at stroppen ikke bruges mere og vi måske kan arbejde lidt med en rolig blød forbindelse til hestens mund, men det kniber lidt at "huske" at holde forbindelsen konstant. Så var det jeg tænkte på, om man måske kan øve det på en eller anden "børne- og hestevenlig måde". Har hørt om nogen som har redet i longe bare i grime med træktove for at øve at holde kontakten fortil uden at rykke ponyen/hesten i munden.

Måske er der andre muligheder?

- du skriver "det kniber lidt at "huske" at holde forbindelsen konstant" - som udgangpunkt er det vel ikke rytteren der skal holde forbindelsen konstant? - det er vel rytteren der skal tilbyde en venlig og rolig hånd, som hesten har lyst til at søge imod og samarbejde med? Hvad er det der sker når der "glemmes"? - der hives i tøjlen? - den slippes helt? - eller? Hvad synes rytter selv om denne problemstilling? - er det rytterens eller underviserens ønske at opretholde denne konstante forbindelse på tøjlen?

Grunden til at jeg stiller disse lidt "irreterende" spørgsmål er at når jeg underviser oplever jeg nogen gange at rytteren (uanset alder) ikke præcis ved hvad de prøver at opnå med det de gør i deres ridning - de gør det forbi deres træner har sagt de skal - de mangler simpelthen forståelsen hvorfor de gør som de gør og hvordan det de gør bevirker deres ridning. 

At tilbyde en rolig og venlig hånd er sådan set det jeg mener med at "holde forbindelsen".

Tøjlen slippes delvist helt/for meget i vendinger og volter - specielt i galop (fin arbejdsgalop mht. rytme og tempo), hvor de to har problemer med at lave anspring til rigtig galop på den ene volte de fleste gange. I springningen hvor der er buer, hvor den udvendige tøjle skal støtte, "kanter" de sig sommetider rundt pga. manglende udv. tøjle - en løs "forbindelse". Håber jeg har forklaret det ok. Ponyen er fin blød i munden og lystrer fint på tøjlerne og der hives ikke i tøjlerne, da den som sagt er fin lydig.

Det er ikke irriterende spørgsmål du stiller Helt ok. Det er mere for at hjælpe de to lidt videre jeg spørger om mulighederne der måtte være.

Jeg tænker at måske øvelser som slalom kunne være godt, for at få en fortståelse af at man skal støtte op på udvendig og samtidig forberede hesten til at skifte retning.

Men hvis hun kommer til at hænge i tøjlen, så skal der trænes balance og styrke, så hun kan holde sig selv uden støtte i tøjlen.

Hej,

Prøv at indlære den rolige hånd via sjove øvelser såsom at blive longeret i alle tre gangarter med en kop vand i hånden, "ægge"væddeløb til hest eller andre påhit. Gymnastisk øvelser i longen er også gode (armsving, boksebevægelser, mølle o.s.v.) til give tillid og balance. Urolige hænder kommer som regel af et uroligt sæde, så jo mere, du kan få sædet i ro, des lettere bliver det at justere hænderne ind bagefter.

God arbejdslyst!

MVH

Jette

Tak for gode ideer! Øvelsen med slalom tror jeg hun gerne vil prøve

Vi starter i skridt og så kan man jo gradvist prøve trav og galop hvis hun er klar til det dvs. forstår hvad det hele går ud på.

Vi har faktisk talt om det med longen i går som Jette foreslår.

Jeg vil ikke sige at hun har urolige hænder i den forstand - men derfor er det stadig rigtig gode ideer med vand og gymnastik. Det er også en fin afveksling fra det vi "plejer" at lave.

Så tak for gode ideer!

hvor de vokser hurtigere end motorikken når og følge med, den rolige hånd kommer igen når de er færdigudvokset eller er i mere rolig vækst.

Begge vores har vi kigget på en i nogle år hvor vi har tænkt i guder hvad hjalp al den eneundervisning når de ligner der lige er kommet på rideskole, men det kommer altså igen.

Men longe og ingen tøjler er fint til og få de dybe sæde og følge hesten uden at forstyrre.

Som du forklarer det med at kontakten mistes i vendinger og de derved bliver kantet, tænker jeg det muligvis ikke er hænderne der som sådan er problemet, men måske mere fornemmelsen for at balancere hestens skuldre mellem tøjlerne? Hvis rytteren ikke får "taget" hestens skuldre med i vendingerne, sker det ofte at hesten enten falder ind i vendingen eller skyder skuldren ud, og så er det på ingen måde muligt at holde en konstant kontakt, da hænder, tøjler og skuldre ikke længere følges ad.

Manglende kontrol over skuldrene kommer også ofte til udtryk i galopanspring, da det kan være svært at få frigjort den rigtige skulder.

En øvelse jeg synes er rigtig god til at få denne fornemmelsen for at balancere hestens skuldre mellem tøjlerne, er at ride spiraler. Hvor hesten føres ind for udvending tøjle/ben og ud for indvending tøjle/ben. Bøjningen må ikke ændres under øvelsen = hesten skal flyttes, ikke drejes. Når dette kan gøres for usynlige hjælpe, kan man lege videre med at flytte skuldrene på mange forskellige måder. Jeg oplever ofte at det med at få hestens skuldre i balance har en kæmpe effekt på ryttens opstilling og hjælper, fordi hesten er "med dem" hele tiden, også i hurtige og skarpe vendinger.

Hej

Jeg har stor succes med at lære børn eller nybegynder tøjleføringen ved at øve uden hest

Tag en træpind på ca 50cm. Bind en tøjle i hver ende. Så er der en som skal lege hest. Vedkommende tager pinden i hænderne foran kroppen, og "rytteren" går bagved med tøjlerne.

"Rytteren" skal nu styre "hesten" rundt, fx i en slalom. Man får her en meget god fornemmelse af at holde hesten i en ramme og hvor vigtigt det er at støtte op på udvendig, specielt i vendingerne.

Lad din datter prøve at være hest. Styr hende ind i en vending, hvor du støtter op på den udvendige og hvor du ikke støtter op.

Forskellen er så markant, uden støtte bliver det ubehageligt og den indvendige tøjle virker hård og kommer "bag på en".

Med en korrekt ramme, føler man sig som "hest" godt guidet.

Rigtig mange nybegynder og børn, rider på den indvendige tøjle. Når de skal dreje til fx højre har de hele deres fokus til højre, og glemmer helt den venstre side,hvor tøjlen så hænger.

Det er også sjovt at se hvor arrig man kan blive, når det er ens tur til at være "hesten", man kan blive helt sur over alle de mixed beskeder piloten kommer med ... denne lille frustration kan man så minde barnet om, når de bliver sure på ponyen for ikke at gøre hvad de siger. Som lille ekstra kan man give "hesten" bind for øjnene, og så lade rytteren styre "hesten" uden om fx nogle spande. Det kommer der tit meget morskab ud af.

Når hun har forstået det langsomt fra jorden af, kan i tage det med op i sadlen.

Håber det kunne hjælpe

mvh Lene

Sikke en god ide at træne tøjleføring uden hest og skrifte mellem at være i rytterens og hestens sted.

Hvad hestefolk dog ikke finder på

Jeg har lige læsset min nye part-rytter i trailer

Lige for tiden går min hest lige op i traileren, men jeg ved at han ind i mellem får andre ideer. Og jeg ville gerne vise parten, hvordan hun skulle håndtere de eventuelle situationer, hvor han drejer til siden eller bakker - eller hvad han ellers finder på.

Så hun måtte holde i enden af et tov og spille rollen som en hest, der ikke lige vil gå op, for at jeg kunne demonstrere min tappemetode med pisken på hende.

Og selv om jeg nu har brugt pisken på hende, er hun heldigvis stadig min partrytter