Mine to ungheste røg i tilridning det sted, hvor min underviser kommer.
Min underviser/berider tilrider ikke selv heste, så jeg valgte et sted, hvor jeg ved de får undervisning af hende, så vi rider med samme tilgang til hestene.
Samtidig er det det sted, hvor jeg fremover kører op for at træne, så det var/er velkendt for mig, og blev velkendt for mine heste.
Og så ligger det 3 min kørsel fra mig, så jeg var forbi dagligt.
Mine ungheste skulle heller ikke gøres klar til hverken salg, eller championater - og da de kender mig i stalden, så vidste de godt, at der var vigtigt for mig, at jeg blev tryg ved hesten, mere end hvor meget hesten "kunne".
De sidste 14 dage de stod i tilridning kom jeg op og red dem, mens der så var en i ridehallen, hvis jeg havde brug for hjælp. Det var en stor tryghed for mig, at jeg ikke bare lige pludselig fik en nytilredet hest hjem, og så stod med den et nyt sted helt alene.
Jeg har så en god veninde med en gammel rutineret skovturshest, så skovture rides med hende. Men ellers ville jeg nok have haft prioriteret, at de ville blive redet ud i naturen i tilridningsperioden ellers.
Det er så primært staldpigen som red mine ungheste, forstået på den måde, at med det samme de var styrbare udenfor longen, så overtog jeg selv. Den ene gik det hurtigt med, 14 dage, den anden tog længere tid, 1 måned, før jeg tog over.
Jeg er selv for tung og uadræt til at være den første på ryggen i alle gangarter. Men når de først er vant til rytter, så kan jeg snildt selv ligge uddannelse og rutine i dem.
Når man sender heste ud i tilridning og/eller ridning, så er det vigtigste efter min mening at fortælle, hvad det er man ønsker at der skal trænes.
Mit tilridningsstedet ved at jeg ikke kan komme op uden skammel, så det har de selvfølgelig lært at stå ved. Jeg er også glad for en hest, som kan finde ud af at stå stille hvis man snakker e.l., så det kunne lige så godt være en del af træningen, som at kunne gå fremad osv.
mvh charlotte