Jeg giver dig ret. Mht til islænder ryttere og deres tölt fx. De FISER i tölt direkte bagved en og overhealer en bagfra på ridestierne. Og når man har en lille let araber som virkelig godt kan tænde med halen i sky - når den hører sådan nogle islændere med tölt fart på som kommer direkte bagfra og overheler - SÅ bliver min hest altså også lidt bims i hovedet.

Min hest er som din - velopdragen, men kan tænde når folk ikke tager hensyn.

Lyder ikke særlig godt med den bro der. Jeg ville nok bare benytte den anden sti så du ikke skal ud på den bro. Det lyder utrolig farligt.

Uha, kender godt følelsen!

Jeg har prøvet den bro. Selv for min super coole amerikanske paint er det et problem, og hun reagerer iøvrigt også på nogle af islænderne - da mange af dem er ret anspændte når de kommer ridende.

Jeg synes faktisk du skal henvende dig til skovfogeden, jeg vil gerne være medunderskriver, selvom jeg ikke er fast rytter i området.

Jeg synes bare at der må være lidt rummelighed. Heste kommer i mange størrelser, former, farver og temperament. Og nej de er ikke mountainbikes!!!

... går "helt kold" og pulsen stiger til vel over 80 (sorry...) og antager, at det er samtlige islandshestesrytteres skyld, at den bro har den størrelse som den nu har (for jeg nægter altså at tro, at en rytter har sagt: "ja, den er fin til 400kg. islænder, så sk!de være med alle andre krikker"), så prøv da at kontakt skovfogeden eller hvem der nu har det overordnede ansvar for skoven og hør om det er muligt at lave en ændring, da broen desværre ikke er meget værd for en stor varmblod.

Det KAN jo også være en tømrer, der bare har fået opgaven "lav-en-bro" og staklen ikke aner et kvæk om højde og drøjde på den gennemsnitlige varmblodshest.

ja, jeg ved jo godt, at det ikke er islænderejernes skyld at nogle derude mener at et glat træbro, som er for smal til at man kan gå ved siden af sin hest og trække den over, er en fed ting på en ridesti.

Jeg kender heldigvis skovfogden godt gennem mit arbejde og jeg vil lige tage sagen op.

For det virker lidt fjollet, at der er blevet investeret mange penge i at lave flotte ridestier med stabilgrus under, fælde træer, anlægge moutainbike-baner og handicapvenlige stier, og så gøre en sti nærmest ubrugelig eller i værste fald halvfarlig.

Jeg har set mange løsninger, vi har bla selv lavet en ved ved egen stald, hvor vi fik lagt betonrør, store sten, stabilgrus og sand og på den måde lavede en bro over vores egen å. Og det kostede os kun 2500.

Jeg blev bare så gammel og mavesur efter en skovtur, hvor man har følt sig helt malplaceret på sin "store"hest....

Jeg ville da osse tage en snak med skovfogeden 8eller hvem der nu har ansvar for ridestierne), hvis broen bekymrer dig.

Jeg kan nu ikke se problemet i en træbro (ja os tosser med køreheste finder endda på at tage den slags i fuld fart ) men den skal self være lavet så osse en stor hest kan være på den. Synes dog måske det er i overkanten at kræve rækværk osv -det er vel blot et spørgsmål om træning at lære kræet at blive på broen og ikke ved siden af den.

Ang islænderrytterne, så er det såmænd ikke blot et "islænderproblem" -mit indtryk er at det ikke længere er udbredt rundt omkring på landets rideskoler/-centre, at lære eleverne om hvordan man færdes i naturen.

Altså ting som at man skridter forbi hestefolde, fodgængere osv, at man giver lyd inden man passerer andre ryttere (i roligt tempo) osv.

Jeg synes det er ret normalt når man påtaler det, at rytteren ganske enkelt ikke havde tænkt så langt som at det kunne være farligt eller at der var en smartere måde at gøre det på (eller først tænkte så langt når det VAR gået galt).

I min barndom (hold da op jeg lyder gammel ) lærte man den slags almen hensyn og uskrevne regler når man startede på en rideskole.

Hvis der er en lokal forening som rytterne måske er tilknyttet, kunne du jo prøve at kontakte den og se om de vil tage det op med deres ryttere (eller i hvert fald være med til at brede budskabet)

I hvert fald tror jeg ikke det er noget de gør for at genere dig, men ganske enkelt fordi de ikke tænker længere. Det løser self ikke dit problem, men det kunne jo tænkes det stopper hvis de gfår det påtalt

Her hvor jeg bor, har vi over 50km ridesti og kun en lille håndfuld (for det meste) ansvarlige ryttere -så hvis alt glipper flytter du da bare kræet her til det vestjyske

jeg har skam boet i vestjylland - som nabo til klosterheden. Åh ja det var tider!

Rækværk er måske også at stramme den, det som bekymrer mig, er at broen er så smal, at når min store hest begynder at steppe sidlæns ( og det gør den jo, indtil den har lært det) ja så er røven faretruende nær på kanten - og der er noget af et fald ned. Så min største hest tør jeg simpelthen ikke "brotræne" med, da han efter al sandsynelighed ville forsøge at springe over, da det er sådan han er vandt til at takle forhindringer i terrænet.

Der er bare ikke plads til mig og hesten samtidig på broen - hvilket jeg synes er lidt for risikabelt. Desuden er den bygget sådan at hesten skal gå op på en kant for at komme på broen.

Så jeg tror lige, jeg tager en snak med skovfogeden, han plejer at være et fornuftigt menneske.

og ja, jeg tror de fleste gange jeg er blevet passeret i vildt tempo, skyldes det uvidenhed. Og der er det alle mine fordomme om islænderryttere kommer op. Deres heste er meget små, rolige og i mine øjne ikke ret hurtige, så de er vel vant til at "går den, så går den". Os med kæmpedyr ved godt at de fleste fodgængere er lidt utrygge når en hest som er højere end dem selv går forbi. Så vi tager hensyn.

Det mest løjerlige, jeg har været udsat for, var en kvinde ( min alder, dvs + 35) som kom løbende, i løbetøj, men sin islænder i hånden. Hun piskede afsted som var den onde selv i hælene på hende og hesten. Hvilket min hest så også konkludere. Da vi indhentede hende ( da min hest endelig havde fundet ro) og venligt forklarede at man paserer hinanden i skridt/gangtempo, blev hun faktisk skidesur, hun jo var ude og løbetræne og "ikke kunne stoppe bare fordi nogen har en hest som er dårligt opdraget."

Så hvad kan jeg sige: mine heste er bare dårligt opdraget og trænger til noget HMS

Det lidt pudsigt, læste denne tråd for nogle dage siden og hæftede mig ved de der islænderryttere du siger drøner fordi dig...

Tænkte lidt over det, og kom frem til at jeg aldrig har oplevet nogle trave eller galopere forbi mig (jeg tager også altid selv ned i skridt når jeg møder andre heste).

Lige indtil i går Kommer skridtene stille og roligt, på min, store, letpåvirkelige, men dog velopdragne varmblodshest, da en bag mig siger "jeg overhaler lige". Fair nok, jeg trækker ind til siden. Og så hamrer der ellers en lille grim uldtot forbi i strakt tølt, pas, trav whatever. Hun når lige at skarpt-dreje ind foran min store, letpåvirkelige, men dog velopdragne varmblodshest, for hun sætter det her lille kræ i fuld galop væk fra. Og Kenzo som er ung og naiv, tænker jo straks "tag mig meeeeed" og hvis det ikke var fordi at han er så velopdragen som han er og ikke har gået særlig meget tur med andre heste så tror jeg da nok at den var skredet med.

Er det ikke kotume at man overhaler i skridt og rider et godt stykke væk I SKRIDT for at undgå at trække andre uvelkomne heste med sig???

Nu deler jeg dine fordomme om islænderryttere!

uldkugler med gangartsmisk-mask har jo så KORTE ben og så tunge ryttere, at de ikke kan passere i lavt tempo.

Det SKAL være 3. verdenskrig der passerer.....

Åh, det er desværre de eneste henslynsløse ryttere jeg har mødt- nogensinde.

Det gælder Dyrehaven og Jægersborg Hegn gennem mange år, Hareskoven i årevis....her i Sorø rider de mest på asfalt-knaldtølt og smadrer benene på uldtotterne, så vi andre har skoven nogenlunde civiliseret................

Undskyld til de hensynsfulde islænderryttere; .

jeg ved ikke om det er et specielt islænderproblem det med hensynsløs ridning. Vi har kun et par stykker her i området og de rider nu pænt og ordentligt.

-men ok, må indrømme jeg ikke er blevet passeret af dem til hest, for der er bare alt for meget plads og for få ryttere til at man ser andre ridende mere end et par gange om året

De største problemer vi har, er faktisk campister som medbringer hest (det kan man på en campingplads tæt ved skoven) og sm rider på de meget meget få stier hvor der er ridning forbudt -og desværre ikke engang bare i roligt tempo.

Der er ridestier, men vi må faktisk ride stort set i hele skoven, med ganske få undtagelser. Men det bliver jo nok ikke ved, når de pløjer "forbudte" stier op.

Og så har vi haft en enkelt pony-rytter som syntes det var sjovt at gallopere frem og tilbage ved hegnet, så vores heste fulgte efter Og det på trods af at hestene faktisk står langt fra nærmeste naboer, vej osv.

Men måske DRF i samarbejde med andre forbund (herunder islændernes forening hvadend den så hedder) skulle lave en lille kampagne omkring ridning i naturen.

Bliver ærlig talt lidt træt i ansigtet, når jeg læser hvordan det hele er islændernes skyld:( Jeg har redet store heste i 18år og de sidste tre år har jeg haft islænder. Og de fåes i lige så tændte spicy udgaver som store heste. Min dreng har jeg også udsat for broer, som mine store heste ironisk nok er vadet lige over med røven i vandskorpen, men hvor min ispind har opført sig som om den skulle få et nervesammenbrud, indtil den har fundet ud af det.(dog er våde broer stadig noget vi rider store ture udenom-jeg er en kylling som ved at vådt træt er ren sæbe)

Ja vi er helt enige om man passerer hinanden i skridt, både heste og andre gæster i skoven. Og ku da aldrig personligt drømme om at sætte tempoet op, før jeg var laaangtvæk fra andre heste(har en hest som selv tænder vældigt op når andre blæser forbi.. Og det samme gælder alle de ryttere jeg kender, storheste såvel som ishesteryttere.

I vores skove er det så storheste ryttere og almindelige ponypiger som ikke har lært skovens takt og tone at kende. De rider med hovedet under armen forbi os, netop forbi de lider af samme blinde tankegang som flere i denne tråd, at vi bare har uldtotter med benspjæt der kan tåle hvad som helst.

Tag situationen med de ryttere som er problemet, det gør jeg. hvordan skal de ellers få af vide man synes det er et problem med deres adfærd. man kan jo gøre det på en saglig måde, med regulære angreb kommer man ikke langt. Pli i skoven er ikke kun et race problem.

jeg vil gerne undskylde overfor de islænderryttere, som rider med stor pli og fornuft, hvilket jeg oplever er 99% af dem som færdes i skoven.

Det som jeg hæfter mig ved, er at i vores område er islænderne efterhånden blevet den dominerende hesterace - vi er efterhånden blandt de meget få gårde mellem vilhelmsborg og stranden, hvor der er store heste som rides i skoven.

Og jeg må indrømme, at jeg desværre oplever en rytterkultur blandt islænderytterne, som er præget af enten uvidenhed eller manglende forståelse. Måske skyldes det at mange af det nye islænderryttere er enten meget unge - og deraf meget dristige ( har selv været der) eller ældre ryttere som ikke har redet andet en islænder og derfor ikke kender meget til varmblodsheste. Jeg ser islænderryttere som de ultimative skovtursryttere, og netop derfor undrer det mig, at de hændelser jeg har været udsat for i skoven , har involveret islændere: de burde da være de første til at kende til de skrevne og uskrevne regler i naturen?

Måske burde vi her i moesgårdskovene lave en kampange for fornuftig ridning i skoven?

... er brådne kar alle steder - men desværre hører man bare oftest om hensynløse islænder ryttere (rider selv islænder og har altid gjort).For et par måneder siden var jeg med til at arrangere en tur i en statsskov og som det hør og bør sig snakkede vi med skovfoged for at få direktiver.

Vi kunne fornemme han var lidt forebeholden og spurgte meget ind til os.

Jeg var så heldig at få en rundvisning af en lokal distance rytter (araber) og hun kunne så fortælle at hans forbehold gik på at han havde oplevet islænderryttere komme -læsse heste af - fræse igennem skovstierne - så det kunne ses og for at forsvinde igen.

Ja så forstår man jo godt mandens forbehold....

Og når man så er så heldig at der var mange fede brandbælter til rådighed og fri afbenyttelse, ja så det jo helt tosset.

Så tænker at der ligesom andre foreslår måske skulle slå et slag for ride pli. Jeg ville blive tosset hvis der kom en blæsende forbi mig, ja og min kølige isbuk ville sætte i turbo gear... så måske vi også bare mangler "opdragelse"....men det er sgi da de færreste heste der vil ligge tilbage for en "overhalning"....

Det er den naturligste ting i verden at man tager sin hest ned i skridt når man møder andre - alle slags andre - og indhegninger med dyr i betyder også skridt....

Hende araberrytteren fortalte også det med at der var nogen heste der ikke kunne klare lyden af islænderens tølt lyde...man kunne måske hjælpe hinanden istedet for at bekæmpe hinanden.

Jeg rider bla tur med min nabo som har dansk varmblod.... hendes unghest er i gang med skovture og har brug for en stabil makker i skoven. Der er vi jo det perfekte match, med en garvet Vallak på 16 år. Han er den perfekte "storebror " i skoven....

Fælles ture er også noget mange islænder ryttere melder fra til. Jeg er først lige meldt til. Jeg har så også været med forfatter på et "ride skriv" til vores skov ture og de bliver kort ridset op før hver tur. Tror der er nogen der syntes det kan være "lidt kedeligt" med mig som Guide, men jeg kan ikke se noget sjovt/dejligt i 25-30 heste i fuld fart i et område man ikke har været i før....

Nå det blev en lang smøre....

Kød-scootere ....

kært barn har mange navne...

må desværre melde mig i koret der har haft flere dårlige oplevelser med en flok islændere - uldtotter - ispinde - isbukke - ....

men har dog stadig til gode at se dem camoufleret som rensdyr. Der kom jeg alstå til at grine - trådens alvor til trods

God dag

/stine

Jeg tror jeg har set broen du skriver om på en jagt, vi red gennem vandet lidt længere henne, men er det en anden bro du skriver om, som der er hvor kanterne er virkelig stejle og dybe, forstår jeg godt du ikke prøver den løsning!

Men hensyn til islænder ryttere, er LANGT de fleste af dem fornyftige ryttere, der er ligesom alle andre ryttere.

Der er dog et par stykker som udenfor pædagodisk rækkevidde! Når de møder op på jagt, gider de ikke lytte til master der taler før jagt, de taler højlydt med hinanden, så andre heller ikke kan høre hvad master siger.

På jagt holder man sin plads, alt andet er for farligt. Deres tolkning af det er: hvis de overhaler rytteren foran dem, rider de andre for langsomt.

Når jagten afsluttes, og master igen siger et par ord, rider de væk igen så højlydt at andre bliver generet af det.

Det skal lige siges, at andre islænder ryttere skammer sig over denne flok.

Vi deler gerne terrænet med islænder ryttere, men når de begynder at pille vores spring ned, fordi de er for høje til deres ponyer kan springe dem, så står vi af, hvilket heldigvis også er skovfogedens holdning til det.

Hvis vores spring er for høje til dem, må de bygge deres egne, hvilket han pænt sagde til dem.

Tror ikke det har noget som helst at gøre med islænderne. Tror det er en type mennesker der har den opfattelse at man ikke skal tage hensyn, om så det er turyttere, galopryttere, springryttere, dressurryttere, travfolk eller westernryttere. Grunden til at i oplever islænderrytteren, er nok bare at der er mere tradition for at ride tur på dem, end på det andre, og så oplever i kun islænder folk der er sådan. Jeg har oplevet MANGE der rider storheste som er ligeså hensynsløse.

Synes det er lidt ærgerligt at de skal stemples sådan, bare fordi at nogen ikke kan finde ud af det.

Men ja, det er klart et problem at man ikke kan finde ud af, at respektere hinanden.

Ja, nu bliver jeg altså også nødt til at give mit besyv med

Er selv stor-heste-rytter gennem snart 30 år (i området omkring moesgård/fløjstrup) og er for nyligt blevet islandsk-heste-rytter også.

Og ærlig talt, så lyder det som om at islandsk-heste-ryttere, skulle være nogle helt særlige, hensynsløse egoister - og det synes jeg altså ikke er rigtigt, og ej heller fair at udstille os som.

Når det så er sagt, så vil jeg da give flere af jer ret i, at det er ærgerligt, når man går fejl af hinanden og der opstår nogle uheldige episoder.

Prøv at standse en af disse ryttere en dag og få en snak -måske det kan løses ganske nemt.

God tur i skoven!

hey alle sammen så fald dog lige ned.

1. jeg syntes lige i skulle over veje den der med at islændere er langsome uldtotter igen, min søsters islænder er den hurtigste hest jeg til dags dato har set(ud over væddeløbs heste) Hun har sku rendt fra mange heste igennem tiden, både islændere, store heste og ponyer.

2. jeg syntes absolut ikke i bare kan stemple os som egoister osv. bare fordi vi er dem der rider flest ture, når vi er dem der rider flest ture, så er det jo også logisk nok at så er der også flere egoister. jeg rider altid ordenligt, det kan godt være i har sagt undskyld til os der rider ordenligt, men det er ikke nok. I kunne skrive at i havde mødt nogle uhensynsfulde islænder ryttere istedet for bare at sige "islænder ryttere er nogle idioter og egoister.

Ja undskyld men jeg syntes ikke i kan være bekendt at tale sådan om os

som du kan se er det ikke kun kritik - så tag en dyb indånding

det for en måde at skrive på?????

Vi skal jo ikke glemme at rigtig mange islænder ryttere er tidl. storhesteryttere. Så hvorfor mon der rides sådan?,hvor kommer det fra? Min teori er jo at mange tidl. storhesteryttere aldrig har haft en hest de kunne ride fede ture på og nu giver de den hele armen. For hvor er det sku da bare fedt.

Jeg forstår simpelthen ikke ideen med at rakke en race ned og kalde den alverdens underlige navne, hvad opnår i med det? Det bliver også brugt meget mod fjordheste. Hvor gamle er i?

En anden ting er at vi skal beskyldes for at ride vores heste i stykker.... Hvor kommer det nu fra? Hvad har det med sagen at gøre?

Tråden handler om hensynsløse ryttere, de findes ved gud inden for alle racer og krydsninger så som D.V. ej undskyld kunne sku ikke lade være, den lå lige for, lidt barnlig er man vel altid.

Jeg mener vi skal allesammen være her og uanset race skal der vises hensyn både når vi møder andre ryttere og i øvrigt når vi færdes uden for ejen matrikel.

Eva - deres ekstra gear hedder Tölt og pas og hvis du er rigtig heldig kan du se mig fremvise dem i dit nabolag, du må bare havde tålmodighed for vi islænderryttere tilrider jo sent (lader hesten vokse og udvikle sig)så det bliver nok først næste sommer vi kommer på ferie.

Grim lille ultot?

jeg har ingen episoder med kød-scootere eller deres ryttere at berette om

Men Eva lydeking-olsen - dét der - dét er klasse! 3 verdenskrig OMG!!! ROFL.....

Jeg har også stået opstaldet i området og redet i Moesgård skoven og må tilslutte mig trådstarter.

Der er desværre en del Islænder ryttere, som bare kommer bragende forbi i høj fart, de små Islænderben kører som trommestikker og laver en tilsvarende larm og min hyps, (ham jeg havde før) flippede fuldstændigt ud, allerede når de kom imod os. Dette fik dem dog ikke til at sætte farten ned - næh nej - de fortsatte forbi og videre i samme tempo. Dette har jeg desværre oplevet gentagne gange, også i en anden skov, med min nye hest.

Jeg har selv haft Islænder og uanset hvad, så er der altså bare forskel på at sidde på en pony på 1,35 og en hest på 1,76, når den flipper ud. Ham jeg har nu, som er unghest og forholdsvist ny-tilredet, bliver decideret bange, når de små Islændere kommer drønende imod ham og jeg bliver f..... tosset, når de ikke sætter farten ned, selvom de tydeligt kan se, at min hest er skræmt fra vid og sans!!!

Der er sikkert ligeså mange, som rider andet end Islændere, der rider ligeså hensynsløst, men jeg har bare kun oplevet det med Islænder ryttere.

Dog er der også rigtig flinke Islænder ryttere. En gang, hvor min hest var blevet skræmt af et par "løbske" Islændere og ikke var til at få beroliget igen, kom der en anden forbi, også på en Islænder, og hun var så sød, at følges et godt stykke med os, i rolig skridt, indtil min var faldet til ro igen. Så der er skam også hensynsfulde og hjælpsomme Islænder ryttere, heldigvis....

er også en realitet hos islændere...så der bliver altså også taget fat i dem som "små"...bare sådan lige at få det præciseret

Generelt skal vi vel bare alle sammen tage behørigt hensyn til hinanden, naturen og HESTEN

God dag til jer alle.

/stine

Takt og tone

• Benyt helst ridestierne. Heste i hurtige gangarter som trav, tølt og galop, ødelægger nemlig skovvejene for cyklister, barnevogne, kørestole og dårligt gående.
• Rid så vidt muligt i rabatten ved ridning på grusveje.
• Tag ned i skridt og hold til højre, når du passerer gående og cyklister.
• Passér altid andre ryttere i skridt.
• Kævler, stabler, diger og grøfter må ikke bruges som spring.
• Vis hensyn over for andre og naturen.

www.naturstyrelsen.dk/ Naturoplevelser/Aktiv/Ridning/ Hvor.htm

Og her lidt fra en anden hjemmeside Ridning i Naturen:

http://www.ridning-i-naturen.dk/

...også lidt om sikkerhed og hensyntagen til andre

www.ridning-i-naturen.dk/sikker.htm

Og til sidst en temmelig udførlig manual om ridestier fra Naturstyrelsen:

www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/ 32DC824C-EBA0-4B0B-B22F- 901606B333BB/0/ Manualomridestier.pdf

ALLE ryttere burde tage hensyn til hinanden i naturen, uanset om man rider ismule eller varmblod..

Min gamle part stod lige ud til Hedeland, så det siger sig selv at jeg meget gerne red ture derude og jeg kunne da snildt finde på at tage mig en god galop (dog ikke med 320 i timen), men så jeg andre ryttere, så tog jeg da hesten ned i skridt indtil vi var nået langt nok væk og så kunne jeg fortsætte i galop.. Jeg er også blevet passeret i høj fart af andre ryttere derude, men hesten jeg red var heldigvis fløjtende ligeglad om de så bukkede forbi eller stod på hovedet..

Inden I alle sammen kuller helt af, så kan jeg fortælle, at nej, det er IKKE Dansk Islandshesteforbund, der har fået anlagt stierne.

Vi er en arbejdsgruppe bestående af et bredt udsnit af brugerne i skoven, der i samarbejde med kommunen - og dermed også skovfogeden - er i gang med at forbedre forholdene i skovene omkring Aarhus - både for hesteryttere, gående, unge og gamle.

Årsagen til at arbejdsgruppen blev stiftet var, at den nye mountainbikerute fik alle vores gode gamle ridestier og trampespor, og vi blev henvist til fællesstierne, hvor vi ikke altid var lige velkomne.

Det var 4 islandshesteryttere, der startede gruppen med en underskriftsindsamling, men da arbejdet nu er godt i gang sammen med kommunen, er vi flere storhesteryttere, der er med i gruppen. Vi har også et byrådsmedlem med, direktøren for Vilhelmsborg, unge, ældre, høje, lave - ja, helt almindelige mennesker med interesse for sikker samfærdsel i skoven.

Vi har desværre ikke haft endelig indflydelse på, hvordan stierne i sydskoven er blevet lavet, men på møderne med kommunen snakker vi om mulige forbedringer og ændringer.

I kan følge med på vores hjemmeside:

http://ridestier.wordpress.com/

Her bliver alle aktiviteter på området lagt ind, så man kan følge med.

I er alle sammen velkomne til at lægge indlæg ind, men vi vil gerne have, at man holder en sober tone på siden.

Inden I klager over kommunens broer og anlagte stier, så vil jeg gerne gøre jer opmærksomme på, at vi har fået lavet arbejde for rigtig mange penge, og vi har faktisk fået nogle gode stier, der blot mangler den sidste udbedring med grus, så de ikke er så mudrede og dybe. Det har kommunen lovet at lave i år, men da riget fattes penge, er man nødt til at lave det hen over året.

Rent personligt så bruger jeg skoven både som hundelufter og hesterytter. Jeg har gennem de seneste 8 år kun mødt 2 islandshesteryttere, der ikke tog hensyn. Det bad jeg dem så om, og siden da har der ikke været noget. Derimod har jeg mange udfordringer omkring mountainbikeryttere, der ikke respekterer, at skoven er for os alle.

Selv rider jeg på en araber/væddeløber, så som I nok kan forstå, er han en vaks tingest, der er let på benene. Heldigvis er han samtidig super cool, men alle kan jo blive overraskede og springe til siden af skræk. Min mands hest har vi lige købt - en amerikansk quartervallak, der er MEGET let til bens og super cool. Da vi først er ved at lære hinanden at kende, opstår der tit overraskende situationer ved møde med mountainbikere, og de viser absolut ingen forståelse.

Vi har møde med den brugergruppe nu på mandag, og der håber vi på en god og konstruktiv dialog, så vi kan være der alle sammen.

Vi har et af Danmarks smukkeste områder at ride i, så det vil da være dejligt, hvis det kan være en fornøjelse at være der for os alle.

Bedste hilsner

Marianne

... hensynsløse mountain bikere..... hvis nu de bare kunne lære at "give lyd"...ville det være en stor hjælp...

Måske det skulle nævnes på mødet ??

Jeg tror de måske tænker , de lige kan snige sig forbi....

Hermed en stor tak til Marianne!

og en opfordirng til alle os århusryttere, til at være med til at gøre skoven til et sted hvor vi alle kan være.

Jeg har bestemt ingen klager over stierne - jeg synes det er et super initiativ. Der er kun den ene bro ( ud af mange mange kilometer sti) som jeg har studset over. Og det er kun fordi alt andet er så "hestevenligt" at den står ud som en "smutter"

men jeg vil straks melde mig på sitet

Og det værste var så at jeg fandt senere ud af det var selveste SKOVFOGDEN i vores skov som havde töltet i høj fart forbi mig og min veninde på vores heste :S

Great .

Hvad gør I så når I rider i et ridehus/bane?, skridter I så bare rundt og rundt....... når I nu ikke må overhale hinanden i en hurtigere gangart????

Jeg rider selv islandske heste, og syntes selv jeg rider ordenligt, tager selvfølgelig ned i skridt, når man passere andre (både mennesker og heste), og spørg gerne om det er ok at jeg rider frem, når jeg er kommet forbi.

Og ja, "rigtige" heste bliver ofte bange, når man tølter forbi, oplever det tit i ridehuset eller ved distanceridt (hvor man jo bare rider forbi i det tempo, man nu rider i).

Desværre oplever jeg da også islandshesteryttere som rider med hovedet under armen, men jeg møder altså lige så mange storhesteryttere på deres "burheste" som fliper ud og spjætter med benene til alle sider og lige i hovedhøjte på os islandshesteryttere, så snart de kommer uden for sandkassen, til stor fare for alt og alle, hvilket også er grunden til at man måske gerne vil lidt hurtigt forbi....

Heldigvis er de fleste jeg møder søde og rare ryttere (uanset race), som tager hensyn og hilser pæn....

Jeg har endnu ikke læst alle indlæg, men vil alligevel bidrage med en oplevelse jeg har haft med en af de omtalte broer.

Min store brede nordsvensker på 700 kg gled lige så lang han var på en af broerne - HELDIGVIS røg ingen af benene ud over kanten, og han stod lige så hurtigt på alle fire ben på den anden side af broen - stadig med mig på ryggen. Kan love for vi begge blev forskrækkede. Takker Gud og alt på jorden for hans gode balance og reaktionsevne.

Har gennem årene reddet over de gamle broer med Moesgård et utal af gange, men nu er det sjove ved broer for mit vedkommende forsvundet, heldigvis er hesten ligeglad.

det var sjovt nok på en islænderrideskole, for mange år siden at jeg lærte at tage hensyn i skoven ,

men har igennem årene mødt et flertal af islænderyttere der brager forbi i diverse gangarter, DET gør mig sur - desværre kan man ikke råbe dem op, når man skal berolige sin hest samtidig

- og den mest nervøse jeg har redet var velopdragen, men et uhelbredeligt følsomt gemyt, der koksede i hovedet når hun troede der var grund til flugt = heste der løber forbi hende.

og hvad angår fordomme, så er det vand i forhold til hvordan (nogle) islænderryttere betragter andre hestefolk/racer.

Så selvom jeg rider islænder ligenu - så er jeg ikke med i "klubben" - har altid og vil ride forskellige heste/ponyer.

- og tager hensyn i skoven, uanset hvad race jeg er derude med

virka:

Desværre oplever jeg da også islandshesteryttere som rider med hovedet under armen, men jeg møder altså lige så mange storhesteryttere på deres "burheste" som fliper ud og spjætter med benene til alle sider og lige i hovedhøjte på os islandshesteryttere, så snart de kommer uden for sandkassen, til stor fare for alt og alle, hvilket også er grunden til at man måske gerne vil lidt hurtigt forbi....

- hvordan kan du at det er burheste og de plejer at blive redet i sandkassen?

Jeg tror der er noget ved tølten der tricker andre heste,selvom de er vant til at blive redet i skoven.

og de skal da nok blive til at fare for sig selv og andre, -

hvis de oplever en lille ulden hest i fuldt fræs der overhaler!

Jeg er da aldrig blevet tromlet ned af en varmblodshest som jeg passede i skridt på en islænder/varmblods/fjordhest m.m., eller spurgte om jeg måtte trave forbi. heller ikke de nervøse, så hvis enms egen er cool, kan man bare fortsætte sin skridt og lade den anden rytter om at styre sin.

men jeg har selv redet andre heste der gik chicken, når en islænder kom i tølt forfra eller bagfra.

men derudover så¨er der allerallerfleste hensynfulde ryttere i begge lejre, det er bare dem der ikke tager hensyn der stjæler opmærksomheden.

Er selv islænder ejer, og bliver sku da ked af "min race" bliver rakket ned, og mig som rytter.

Først vil jeg erklære mig enig i, at man skridter forbi dem man møder i skoven-heste eller gående eller hvad det nu kan være. Vi skal alle have lov til at nyde naturen!!

Men jeg tvivler stærkt på at man kan betegne en hel gruppe som en flok uhøflige fjolser.

De mennesker der vælger en islænder ift ex DV, er sikkert forskellige, temperaments-mæssigt, da de 2 racer ligger så fjernt fra hinanden. Men man kan sq ikke sige, at ALLE gør sådan og sådan.

Hvis jeg så en hest stå og stejle med sin rytter mellem grenene, ville jeg helt sikkert også tænke, godt min hest ikke er sådan. For det er slet ikke mig, at jeg ikke ved hvor jeg har min hest, og jeg ikke har kontrol over den, fordi der kommer noget uforudset.

Ærligt, hvis jeg ikke kunne styre min hest i sådan nogle situationer, ville jeg slet ikke ride den i skoven.

Islændere har meget forskelligt sind, alt fra den bombesikre til ren vildbasse Måske er forskellen bare, at "os" islænder-ryttere ikke ville tage en så ukontrollabel hest med i skoven Bare en tanke.

...Altså jeg er blevet overhalet af mange i fuld galop, trav og skridt. Gangarten er ligegyldig for min hest, og for de andre heste jeg har redet, men den overhalende hest´s afslappethed, eller mangel på samme betyder en hel del.

Jeg må desværre, med de erfaringer jeg har med "overhaling af andre", konkludere at de heste der er meget anspændte, har en negativ effekt på samtlige af de heste og ponyer jeg har redet. Og det er meget muligt at tølt eller trav er superlækkert på en islænder, men så må jeg igen konstatere at det er ganske få der kan ride deres islænder løsgjort og afslappet uden anspændthed -for jeg er dælme blevet overhalet af alt fra Jyder til shetlændere (de trak altså vogne), og uanset hestetype er det udelukkende de anspændte som min egen hest reagerer på.

Jeg har selv redet heste som blev redet i "spænding", og må indrømme at når jeg overhalede andre på dem, så reagerede de heste jeg overhalede. Tror simpelthen det har noget med flugtinstinktet at gøre.

Nu er der jo heldigvis ingen her der siger, at ALLE islænderryttere gør sådan eller sådan

Men jeg må også indrømme, at den eneste gang jeg har oplevet hensynsløs ridning, var det også en gruppe islænderryttere. Jeg skridtede med min hest, der på det tidspunkt stod med en seneskade, der betød boksro og skridtture. Jeg blev så overhalet af en flok ryttere, dog i roligt tempo - i starten - for da vi befandt os sådan ca. midt i den her flok islændere, så råbte den første til de andre "Vi sætter i galooooop!" og så jordede de ellers allesammen afsted. Både dem foran, dem bag ved og dem ved siden af os. Det var åbenbart galopbakken, vi var kommet til

Heldigvis er min hest altid styrbar uanset boksro og udfordringer på vejen. Ellers kunne det godt have gået temmelig galt ...

Modkørende mountainbike-rytterne har jeg dog ikke skrupler ved at passere i galop (så længe der er afstand nok), de sætter i hvert fald ikke farten ned for os. Og deres heste bliver nok ikke bange

Venlig hilsen

Anna

Jeg vil godt tillade mig at svare på Cæsar/buldoggens indlæg om det uforsvarelige ved at tage en så ukontrolabel hest med i skoven.

Når min hest står og hopper ude i buskene, fordi den bliver paseret i fuld tølt af en større gruppe, så synes jeg måske at det er lidt otopi at forvente at en hest ikke reagerer på dette. Min hest har gået mage distanceklasser, hvor man da i den grad skal have styr på sin hest og kunne tåle og blive overhalet. Men det er altså en anden situation, når man skridter for lange tøjler i skoven og pludselig bliver "mejet ned"

du skriver

Ærligt, hvis jeg ikke kunne styre min hest i sådan nogle situationer, ville jeg slet ikke ride den i skoven.

Islændere har meget forskelligt sind, alt fra den bombesikre til ren vildbasse Måske er forskellen bare, at "os" islænder-ryttere ikke ville tage en så ukontrollabel hest med i skoven Bare en tanke

Hvis standarten hos islænderyttere er, at en hest er ukontrolabel, fordi den reagerer meget på sit flok og flugtinstingt, når andre heste løber forbi, så er vi vist mange, som ikke har kontrol over vores heste. Ja min hest er et mix af araber, thrakener og fuldblod, det er noget som har en kort lunte, men jeg ville ikke gå så langt at kalde den ukontrollabel. Jeg bliver næsten lidt pige-fornærmet, når det skal hede sig, at en hest bør være helt cool ligegyldigt hvad den bydes ellers så er det ikke et spørgsmål om hensyn fra andres side, blot mig som ikke kan ride....

Hvis det er standarten hos det segment af islænderryttere, som der her gives udtryk for - at en hest kan tage alt i stiv arm, så kan jeg godt forstå der bliver overhalet i fuld tølt - for en kontrolleret hest, regagerer jo ikke, vel?

De omtalte racer udover islænderen har ikke min interesse, netop pga den korte lunte. Min nabo med DVèr har brækket samtlige knogler i kroppen grundet deres tossede ideer om hvad der opfattes som farligt.

Der findes ikke en bombesikker hest, men hvis man selv har en rolig og fornuftig hest, kan det godt være lidt svært at forstå hvad der får nerverne til at hænge uden på "tøjet" hos de varme heste.

Vil godt understrege, at jeg ikke er tilhænger af uforsvarlig ridning. Og jeg tager til hver en tid tage hensyn til alle i skoven- uanset race.

Jeg blev provokeret, ligesom du bliver pige-fornærmet over at ens store kærlighed samt passion bliver kritiseret i så hårde vendinger.

Måske er det også, det der gør din hest nervøs og skræmt, ænser min lille islænder ikke. Jeg har min lille hund cæsar løbende løs ved siden af. Han løber ind i krattet og grynter rundt. Det rør ikke min hest det mindste. Men hvis den så meget som vipper med øret i nærheden af naboens heste, går de besærk. -Bare et eksempel på forskellighederne.

Kan det være, at dem i har været så uheldige at møde ikke tænker at ikke alle heste er så kølige som deres? Der mangler nok også lidt almindelig opdragelse af de yngre piger og drenge om hvordan man optræder når man møder andre i den skov man netop skal kunne nyde i ro og mag.

Syns ærligt at det her er en tarvelig tråd. Jeg kan også rigtig mange nedværdigende og grimme ord om jeres firbenede, men det vil jeg sku da ikke underholde med her. Øv TS

det er en meget relevant tråd - og som der bliver skrevet mange steder, ved folk jo godt at der er brådne kar alle steder, med alle typer heste.

Jeg syntes det er en relevant debat og føler mig overhovedet ikke stødt på nogen måde (og jeg rider islænder og har aldrig haft andet) Jeg er også tilbøjelig til at have den opfattelse at "nogen " rider uforsvarligt og uden omtanke for andre og at det kun handler om at ville "ses".... "se hvad jeg kan agtigt"....hvis man vil "ses" så kan man melde sig til konkurencer, for i skoven skal vi sgi tage hensyn til hinanden....

Ja, det var også bare mig som blev lidt stødt på manchetterne...

og jeg bliver ligesom Cæsær/buldoggen såret over at ens valg af race, skal udstættes for kritik. Men jeg takker faktisk for indsigten, da jeg tror der ligger en stor sandhed i, at har man en meget kølig hest og er vant til at det er standarten, så kan jeg godt forstå at det virker uforståeligt og tilmed farligt, når vores "varme" basser folder sig ud.

Men når der er sagt: Jeg var på en træningstur med den østjyske distancerytterforening i moesgård skov, vi var vel en 10-11 heste afsted en del af dem unge, de fleste af dem med ox-blod og andet sjov. Og ja det er halv-hotte heste, som er meget hurtigt ude af røret - og det skal de være, hvis de efter dem 75ende km stadig skal have drive. Vi mødte mountainbikere, rollespillere, løbere, børnefødselsdage, biler og islændere. Og alle tog fint hensyn. Og selv om vores heste er i den meget hotte ende, så var der ikke en eneste situation, hvor det var ude af kontrol. Også selv om vi var afted med unge dyr, som skulle ud og se verden.

så tak for alle som tog hensyn til os i skoven.

Nugga: velskrevet!

Det før omtalte fjordhest, jeg er blevet passeret i skridt og trav af mange skønne varmblodsdyr - når de nåede 5-10 m. foran, gik hun ind i en rent hysterisk anfald over at blive "forladt" og indtil hun bedrede sig=blev tryg, så havde vi mange af de ture.

For ikke at snakke om dem der fræsede forbi i tølt/galop, hun blev helt kogende

En de værste hamrede imod i fri tølt og fortsatte selvom min hest sprang rundt længe inden han passerede, æv for en kæmpeidiot.

- og rådyrene burde også lære noget om hensyn, når de løb afsted, ville hun også følge med dem

Men tilvænning og træning har så meget at sige der, mht at ride en cool skovturshest - men det er en anden snak.

Med fare for lidt generalisering, så virker det til at en del varmblodsryttere rider i skoven for lange tøjler og hygge (og træner hjemme på banen) - hvor de andre rider mere til i skoven og måske træner der og der er mere tempo på.

Det burde bare ikke være undskyldningen for at være hensynsløs, heller ikke at ens egen er rolig - de fleste ryttere har vel prøvet at sidde på heste der er blevet skræmte, hvorfor udsætte andre for det?

Jeg har ikke ridebane, så al træning foregår i skoven, der bliver bare taget ned i skridt, hvis jeg møder nogen (heste, som mennesker).

Jeg er Islandsk hesterytter.

Jeg rider i en meget stor plantage hvor de store heste ikke er så velset pga takt og tone.

Jeg står heldigvis opstaldet sammen med store heste. De står på boks og jeg har så mine egne i løsdrift.

Hold da fast mand vi lærer meget af hinanden. Western-rytter, dressur-spring rytter og så mig med uldtotten.

Vi rider meget i plantagen for vi skal da have ændret de store hestes dårlige ry.

Vi har de fedeste ture. 10 -15 km et par gange om ugen og dressur/spring rytter har fået en bedre ydende hest på banen og western-rytter har lært at spring.

Jeg selv suger viden til mig indenfor dressur og spring i skoven.

I dag var vi i den dybeste skov og fandt gevir i skovbunden. Bøgen var lige sprunget ud...hold da op mand! Det er jo herligt og så på forskellige racer.

MEN...Det har taget tid at nedbryde fordommene overfor hinanden eller skal jeg sige overfor omverdenen for vi kan sagtens tage hensyn til hinanden.

Jeg ønsker jer alle en god skovtur :0)

Astorp ?Sædis?: sådan burde det være flere steder

jeg er så utroligt træt af fordomme - det er ikke nemt at stå med et ben i flere lejre , jeg er til islænder, fjordhest, western, og alt muligt andet. Men man bliver så meget klogere af det (og får færre fordomme).