Hej,

Jeg kan prøve at beskrive, hvordan jeg arbejder frem mod samling. Jeg arbejder ud fra de akademiske principper, men der er ikke noget usædvanligt i metoderne, da øvelserne (især versade og traversade) altid har været anerkendt som samlende øvelser.

Samling går ud på at få hesten til at lukke/bøje lidt ekstra i de store led i hele bagparten, sætte bagbenene ind til tyngdepunktet og overtage vægt fra forparten, som derved skånes og bliver mere fri.

Versader, hvor indvendigt bagben gymnasticeres og styrkes, så det bliver i stand til at træde ind til hestens tyngdepunkt og bære vægt.

Traversader, hvor udvendigt bagben gymnasticeres og styrkes, så det bliver i stand til at træde ind til hestens tyngdepunkt og bære vægt. Dertil også arbejde med pirouetter.

At få hesten til at "læne sig lidt tilbage", når jeg har pareret, og gøre det samme, lige inden jeg rider frem fra paraden, så den derved lægger vægten lidt bagud.

Arbejde med diagonalisering af skridttakten, før overgangen til trav, så hesten ikke kaster vægten frem på forparten i overgangen (har en rigtig "trækhest", der tidligere meget gerne lagde al sin vægt frem på forparten).

Skoleskridt, hvor hesten næsten "går på stedet" i skridten, afslappet men uden at tabe takt og fremdrift.

Indtil videre går det fint med arbejdet og på trods af diverse gamle skader bliver hesten bedre og stærkere hele tiden. Jeg håber på inden ALT for længe at være klar til halve trin (forstadium til piaffe) og mit langtidsmål (=drøm) er at komme til at kunne lave en levade (den totale samling, hvor al hestens vægt bæres af bagbenene) med min pragtfulde lille krikke.

Der findes ingen hokus-pokus genveje til korrekt samling. Man kan lave en billig efterligning, men den ægte samling kommer først efter lang tids korrekt træning. Prøv evt. at læse bøger af Alois Podhajsky, Bent Branderup og andre med mange års erfaring i at bygge heste op til korrekt samling.

God arbejdslyst!

MVH

Jette

Wow tusind tak.

Normalt, speiclet på rideskole, vil de jo bare have hesten "til bidet" ligesom min ridelærer. Og, jeg ville jo mene bagparten skal samles, også kan man "få hesten til bidet". Vil gerne læse lidt bøgerne.

Har faktisk også en lille drøm om at ride klassisk dressur, når jeg engang har dressuren på plads, og skal videre på egen hest.

Kanon godt beskrevet Jette (Forrest Fern) !

Kunne ikke være mere enig i, at det er sårn det skal gøres !!

Det er sårn det skal være, men mange hopper over hvor gærdet er lavest

Rider selv klassisk dressur hos Heike Wilde, og jeg går aldrig tilbage til "rideskole" dressur igen.

Min hest er blevet så meget bedre, og rides for utrolig lette hjælper.

Men jeg har lang ved endnu til at nå mit mål, som er at min hest skal kunne alle øvelser fra École de légèreté (Skolen for lethed).

man skal høre på.... "jeg går aldrig tilbage til rideskole dressur igen"

er det ikke lidt en fanatisk udtalelse, som i "alle der rider "rideskole dressur" springer over hvor gærdet er lavest og ikke rider på hestens præmisser?

tak for kaffe!

Nå tilbage til TS's spørgsmål.

Når jeg træner samling og bæring træner jeg både sidebevægelser, overgange og temposkift.

Jeg bruger også, som de andre skriver i den anden tråd, momenter så som tilbagetrædningen, dog skifter jeg ikke signal midt i øvelsen, da jeg mener at det kun er forvirrende for hesten, og det er jo ikke rigtigt meningen med træningen.

Når jeg rider temposkift, gør jeg det ofte således at jeg "rider tilbage" - lidt svært at forklare, men at jeg går fra lad os sige arbejdstrav ind i en kort trav, for derefter at ride frem igen, og "ride tilbage igen" momentet hvor hesten korter ned, får den til at kippe i lænden og træde mere ind under sig, og med tiden vil den kunne holde den indundertrædning i længere perioder, men rom er ikke noget der blev bygget på een dag, og det gør bæring og og samling heller ikke...

Når jeg bruger sidebevægelserne arbejder jeg med "åbne" og "lukkede" sidebevægelser, f.eks schenkelvigning. en åben og lang schenkelvigning kræver knapt så megen overtrædning og samling som en kort og "snæver" om man vil. i den "snævre" skal hesten igen træde mere over og indunder sig selv - her kan man jo også veksle øvelsen ved at man ind mod midten af banen rider en åben vigning, og ud af midten rider en mere snæver vigning - men igen skal man tilpasse til hesten så man ikke forlanger for meget på en gang.

halve parader og hele parader er også et must, sammen med tilbagetrædningerne og vendingerne.

og husk at al tovtrækning er absolut forbudt....

HOV, HOV !!! LÆS lig det jeg har skrevet ordentligt.

Har ikke skrevet, at med rideskole ridning springer man over hvor gærdet er lavest ! Det står helt for sig selv og ikke i sammenhæng med noget !!

Nu havde jeg sat det "rideskole" ridning i gåseøjne. Det er måske at generalisere rideskole ridningen. MEN sårn er min opfattelse og de ridelærer jeg har haft på forskellige rideskoler, har ikke redet anderledes, eller på hestens præmisser overhovedet !!!

Tværtimod, når man ikke kunne bøje hestens nakke, skulle man enten tag hårdere fat i tøjlen og spore på.

Det er min mening og hvad jeg har oplevet og ved jeg ikke er den eneste !

Så ja sig du bar tak for kaffe ! Vi har alle hver vores mening om det, måske du har været heldig at havde haft en fantastisk ridelære på en rideskole.

for INGEN er fejlfri.

Men jeg tillader mig, at stille mig kritisk over for alle metoder, og analysere på konsekvenserne af mine handlinger.

jeg tror ikke på kun at sværge til en bestemt metode, men at tage de brugbare dele og kombinere dem for at finde den rette harmoni.

det er så super vigtigt, at man kigger på hesten som individ, hvad der fungerer for den ene, fungerer ikke nødvendigvis for den anden...

det er rytterens fornemmeste opgave at lytte til hesten og tage bestik af de reaktioner der kommer på de forskellige kommandoer, og så kan man være nok så akademisk, engelsk, western eller støvsuger - så længe man har hestens arbejdsglæde for øje.

betyder din dårlige oplevelse at du kan tillade dig at skære alle "rideskoledressurryttere" over en kam.

Det vil sige at jeg skal finde mig i, at du påstår at jeg ikke rider på hestens præmisser?

who are you to say?

skulle jeg generalisere skulle jeg så sige at alle akademiske ryttere er kyniske hyklere det hiver deres koldblodsheste rundt på blankt kandar?

Det kunne aldrig falde mig ind, at omtale en hel diciplin ud fra enkeltstående tilfælde, og det ville da glæde mig, hvis du ville få øjnene op og se at ikke alle engelske ryttere er frådende egoister på rosettejagt.

Nu er det ikke rytterne jeg hentyder til.

Hvorfor læser du ikke det jeg har skrevet, skriver IKKE noget om ryttere !!!!!

Har skrevet underviser !!

Emnet er oprettet for, at hun skal ha svar på noget, og der ville jeg bare støtte op om Jette(Forrest Fern) svar !

Det som jeg har oplevet har givet mig den mening.

Du har lov til, at ha din. Færdig bum.

Nu havde jeg sat det "rideskole" ridning i gåseøjne. Det er måske at generalisere rideskole ridningen. MEN sårn er min opfattelse og de ridelærer jeg har haft på forskellige rideskoler, har ikke redet anderledes, eller på hestens præmisser overhovedet !!!

Tværtimod, når man ikke kunne bøje hestens nakke, skulle man enten tag hårdere fat i tøjlen og spore på.

Det er min mening og hvad jeg har oplevet og ved jeg ikke er den eneste !

du skriver jo selv at du generaliserer rideskoleridningen, og du tilføjer så at ridelærerne ikke har bidraget til en anden holdning.

i første indlæg skriver du:

Det er sårn det skal være, men mange hopper over hvor gærdet er lavest

og fortsætter med:

Rider selv klassisk dressur hos Heike Wilde, og jeg går aldrig tilbage til "rideskole" dressur igen.

Allerede i første indlæg skærer du "rideskoletyperne" over en kam, som værende dem der springer over hvor gærdet er lavest. I indlæg 2 hvor du besvarer mit indlæg understreger du jo at du har den holdning og at du er blevet bekræftet i den, i dit tredje indlæg siger du så at du ikke generaliserer, men at du vil fastholde din menind om "rideskoletyperne".

Jeg har ret til min mening ja, men jeg er åben for andres meninger og holdninger, og jeg er åben for andre rideformer, så længe rytteren og underviseren arbejder med hesten på en fornuftig og velovervejet måde. Og jeg vil påstå at der er brådne kar inden for alle rideformer, men det retfærdiggør da ikke at dømme hele rideformen som helhed?

Hej,

Tak for din opbakning JetteL!

Men synd, at dette igen-igen udviklede sig til et verbalt slagsmål. Alt i livet er et valg, og enhver har ret til at træffe sit eget valg om, hvordan man ønsker at træne sin hest. Hvis JetteL og jeg selv med hjernen og hjertet har valgt et andet system end Karina82, og ikke ønsker at vende tilbage til "rideskoledressuren" på baggrund af vore PERSONLIGE erfaringer, siger vi så dermed, at ALLE der gerne rider på rideskole har misforstået noget? Nej, vel? Det vi siger er, at det bare ikke var noget for os, og at vi er meget glade og tilfredse med de metoder vi bruger nu, og det er vel ikke så ringe endda...

Men jeg har en kommentar til Karina82's indlæg vedr. schenkelvigning: Du beskriver schenkelvigning som samlende, men hvis man læser i hestelitteraturen (i hvert fald den del af hestelitteraturen der er skrevet EFTER at schenkelvigning blev indført, da den ikke optræder i den klassiske hestelitteratur) står den alle steder anført som en løsgørende øvelse, da en øvelse kun kan være samlende, hvis hestens bagben sættes ind under tyngdepunktet og bærer vægt, hvilket ikke er tilfældet i en schenkelvigning. Schenkelvigning lærer hesten de sideførende hjælpere, så den forberedes til det senere, samlende arbejde. Da den ikke optræder i den gamle, klassiske hestelitteratur, er den ikke med på repertoiret i min træning. Dermed ikke sagt, at det ikke kan være en ganske glimrende øvelse.

MVH

Jette

er jo netop en del af forarbejdet til at samle hesten, derfor er den også vigtig at tage med. jo mere "snæver" du gør din vigning, jo mere bør hesten også træde ind under sig selv - den krydser jo ikke benene bagud?!

Hej Karina82,

Nu går dette lidt ud over det svar Yasse havde brug for, men...

I en schenkelvigning er vi enige om, at hesten er ligeudrettet med undtagelse af en let stilling i nakken. Både forben og bagben skal krydse, så hesten kan bevæge sig næsten lige meget sidelæns med for- og bagpart (altid forparten en smule foran), f.eks. parallelt med et hovslag eller skråt igennem.

Nu er det ret svært at forklare i ord, når man ikke kan "tegne og fortælle", men eftersom samling især har med bagbenenes bærekraft at gøre, vil jeg nøjes med at forsøge meget forenklet at beskrive, hvad der sker med bagbenene i schenkelvigning, versade og traversade.

I schenkelvigningen træder hesten som sagt sidelæns med både for- og bagben uden at være bøjet i kroppen og dermed uden forøget bøjning af de store led i bagparten (bækken-hofte-knæ). Hestens tyngdepunkt ligger ca. lige under rytteren, og da hesten i schenkelvigningen rent teknisk kun træder mere eller mindre til siden med bagbenene uden bøjning, opnås derved ingen sænkning af bagpart og optagelse af yderligere vægt på bagbenene. Der opnås løsgøring af hesten, men ikke samling.

I versaden er hesten bøjet, forbenene bevæges sidelæns mens bagbenene svinger stort set lige frem (afhængig af, hvor skrå man laver versaden). Gennem bøjningen og sidebevægelsen bøjes de store led i det indvendige bagben (hvilket helt naturligt giver en let sænkning af bagparten) og det indvendige bagben svinger frem mod og til tyngdepunktet under rytteren, hvorved det optager mere vægt. Herved opnås samling.

I traversaden er hesten bøjet, bagbenene bevæges sidelæns mens forbenene svinger stort set lige frem. Igen bøjes de store led, sænkning af bagpart, udvendigt bagben svinges ind mod og til tyngdepunktet og optager mere vægt = samling.

Der er adskillige ridebøger, der kan forklare det grundigere, med illustrationer o.s.v. Jeg slutter herfra.

MVH

Jette

men teorien taget i betragtning, så er schenkelvigningen rigtigt nok som hovedregel løsgørende, og derfor allerede der en vigtig del af samlingen

man kan regulere samlingen i scehnkelvigningen alt efter hvor mange graders heldning man har på retningen, jo færre grader, jo mere skal hesten samle sig - enig?

Og det er med det in mente at jeg mener at schenkelvigningen er en del af det samlende arbejde

Masser af halve parader. Masser og masser af halve parader, derudover samlende og styrkende øvelser som versader, traversader, schenkelvigninger.

Men masser af samlende øvelser og halve parader

Karina82: Nej hesten skal ikke samle sig mere i schenkelvigningen selvom du laver en stejl hældning på den. Uanset hældning går schenkelvignigen udelukkende ud på at få hesten til at flytte hele kroppen sidevers. Kroppen er ligeudrettet og der flyttes IKKE mere vægt over på bagbenene som der gør i versaden og traversaden. Hesten bevæger sig bare mere eller mindre sidelæns afhængig af hvor skarp en hældning du laver på schenkelvigningen.

Før man kan tale om samling skal der flyttes vægt bagud således at bagparten kommer til at bære mere vægt. Der sker ikke i schenkelvigningen.

Schenkelvigningen er løsgørende og selvfølgelig er løsgjorthed, ligesom taktfasthed, afslappethed, accept af hjælperne, korrektsignalforståelse osv. forudsætninger for samling. Men det er al forudgående træning jo netop Du kan heller ikke samle hesten under rytter, før den er gjort ryttervant og tilredet, men det gør jo ikke ryttertilvænning og tilridning til samlede øvelser vel

jeg vil stadig påstå at schenkelvigningen er en vigtig del af det samlende arbejde, igen på grund af løsgjorthed og hældningen på shcenkelvigningen har indvirkning på hvor samlet hesten er...

Vi taler heller ikke om når selve samlingen er sket, men hvad der skal til for at hesten samler sig bedre og derved kommer om på bagparten, har er løsgjorthed essentiel, og derfor også schenkelvigningen.

Jeg bruger schenkelvigningen med succes, og jeg ændrer på graderne, og dermed korter og forlænger jeg også hesten.. når vinklen er stor træder hesten mere fremadrettet og knapt så meget over som ved en lille vinkel hvor hesten skal arbejde meget mere sidevert og mere inde under sig..

Ja da - schenkelvigning er en god, løsgørende øvelse. På det punkt er jeg slet ikke uenig. Løsgjorthed er (ligesom mange andre ting) en forudsætning for at komme til det stadie, hvor man kan tale om egentlig samling forstået som at hesten gradvist flytter mere og mere vægt over på bagparten.

Men selv samlingen sker ikke i schenkelvigningen - uanset hældningsgrad. Hesten kan være mere eller mindre samlet inden du rider ind i schenkelvigningen, men det er ikke det, at den flytter sig sidevers i en ligeudrettet form, der får den til at samle sig. Heller ikke selvom du laver en "stejl" hældning på den. I en korrekt udført schenkelvigning er hesten ikke mere samlet i selve schenkelvigningen end den er inden man rider ind i schenkelvigningen. I modsætning til versaden og traversaden, som netop har til formål at få hesten til at flytte vægten bagud.