Jeg bliver simpelthen lige nød til at komme ud med alt min glæde !

Jeg tilred for halvanden år siden min lille prinsesse, som jeg har ejet siden hun var føl, og vi har haft et kanon bånd til hinanden.

I starten gik det uden problemer og hun klarede det fantastisk.
Vi påbegyndte også indspringningen en smule, og det gik også super godt.
Desværre fik jeg problemer med at hun var rigtig ubehagelig at ride på, og stejlede meget voldsomt. Dette kunne jeg ikke forstå da det slet ikke ligner hende at gøre sådan noget. Så der blev tilkaldt en dyrlæge/kiopraktor. Han fandt ud af at hende 3 første nakkehvirvler sad klemt og noget i krydset også var klemt.
Dette blev rettet op og efter 2 besøg var hun helt klar igen.

Jeg troede jo så at alt ville blive som før, men nej.

Hun forsatte med hendes stejlerig og jeg må indrømme at efter de ubehagelige oplevelser med hende tidligere var jeg blevet en del usikker og gik i baglås når hun lavede noget. (Dette ligner ikke mig da sådanne ting normalt ikke røre mig, og hvis andre heste havde lavet den slags med mig, ville jeg være ligeglad)

Vores tillidsbånd blev også brudt fuldstændig, hvilket ikke gjorde det hele bedre.

Vi begyndte at få dressur undervisning, og det hjalp da også en smule men ikke nok til at jeg kunne føle mig sikker på hende og jeg red hende stortset kun de dage hvor jeg fik undervisning, for lysten var der overhovedet ikke.

Jeg gik så med tanken om at sælge hende, da jeg ikke følte vi nogensinde ville få det samme bånd, selvom jeg havde prøvet med en masse jordtræning mm. og jeg troede egentlig at vi slet ikke passede sammen mere.

Det meste af vinteren 2010 har hun så stortset stået stille, og da det så begyndte at blive bedre vejr, sparkede jeg mig selv bagi og fik overbevist mig selv om at det var for tidlig at give op.

Denne beslutning er jeg virkelig lykkelig over at jeg tog, for nu efter at jeg er kommet igang med hende igen, har hun ændret sig fuldstændig i den positive retning. Der sker kun fremskridt, fremskridt og atter fremskridt. Både i vores træning og også med tilliden til hinanden.

Jeg kan ride på hende nu, uden så meget som at tøve eller være usikker i så meget som et sekundt. Hun har på intet tidspunkt gjort tegn til at ville lave nogle som helst af hendes gamle kunstner, og de glædes hop mm. hun kan finde på at lave, det genere mig overhovedet ikke mere.
Vi er også begyndt at springe igen, og det er her jeg ser mest fremskridt. Forleden dag sprang hun både baner og okse for første gang, og prinsessen tøvede ikke et sekundt og klarede det langt over forventning.

Jeg har også bøvlet meget med trailer læsning og efter at have brugt gu ved hvor meget tid på trailer træning, uden de store fremskridt troede jeg ikke jeg selv ville kunne lære hende det.

Idag valgte jeg så at prøve og vupti. Efter kun 5 min. stod hun pænt oppe i traileren, med lukkede bagbom og det hele. Fuldstændig som om hun aldrig har lavet andet .

Det er også et tegn på hvor godt vores tillidsbånd til hinanden, er blevet igen .

Ups det blev vist meget langt :b