Jeg er selv i gang med en unghest, der går næsten på samme måde med rytter - dog knap så spændt i halsen. Jeg er gået på kompromis og vægter lydighed frem for biomekanik - hesten er ikke min, og ejer har ikke redet i en del år, derfor er det vigtigt, at signalerne kommer 100% på plads.
Hesten skal udelukkende bruges til skovtur, og ejer vil gerne have en hest, der kan rides med kontakt.
Jeg var i starten også noget utryg ved blot at give hesten fuld frihed fortil, altså de helt løse tøjler. Derfor fik jeg ikke altid givet ordentligt efter, hvilket resulterede i, at den nogle gange selv gik i tøjlen i et forsøg på at strække sig
.
Det skulle ikke ske ret mange gange, før jeg fik mudret signalerne fra tøjlen godt og grundigt til. Hesten holdt så hele tiden lidt på sig selv, for at undgå at få et træk i munden, hvilket også gav sig udslag i en masse uro i munden og tværen og modtræk, når jeg gav stopsignalet for tøjlen.
Hesten har et fint installeret stopsignal for stemmen, så det måtte jeg ty til for at få stopsignalet for tøjlen rettet...
Så nu har vi de 2 sidste gange arbejdet på at få det lette stop for tøjlen tilbage, og så er jeg gået på kompromis med ejerns ønske og gået over til helt løse slasketøjler
...indtil videre fungerer det meget bedre = ro i munden igen og stoppet går i benene i stedet for i halsen.
Jeg ved ikke, om du kan bruge det jeg har skrevet til noget, men jeg tror, du skal være ultra opmærksom på om hesten selv går i tøjlen, når du vælger at ride med så korte tøjler - din hest ligner en sensitiv dame, og selv på min meget lidt sensitive unghest, var det nok til, at den ikke kunne finde ro og forståelse for tøjlen...og nu vil det så vise sig, om den begynder at strække sig frem og ned, når jeg ikke længere forstyrre den fortil
.
Ellers er jeg helt enig i de råd Janne har givet dig
...