Jeg har haft stor gavn af at "mærke efter" hos hesten. Det lyder som om hun virkelig blev angst. I sådan en situation ville jeg vælge i første omgang at stoppe op - eftergift og se om hun kunne bleve stående til hun har fået vejret igen. Hvis det synes for svært ville jeg straks hoppe af hende. Hun har øjensynligt fået godt styr på signalgivningen fra jorden og det at du giver hende den ro det er at stå ved hendes hoved frem for at være væk der oppe på ryggen er jeg overbevist om vil lønne sig på sigt

Jeg tror ogsaa, at hun faktisk er rigtig bange, og saa glemmer hun desvaerre alt om mig, og vil selvfoelgelig proeve at slippe af med det, der forhindrer hende i at flygte.

Hun er alt for urolig til at kunne staa stille mere en en broekdel af et sekund (og jeg er meget opmaerksom paa at give efter, naar hun stopper), og saa snart vi rider frem igen, vil hun igen loebe (altsaa naar hun har hidset sig op).

God ide med at fortsaette arbejdet fra jorden, som hun kender nu og er blevet tryg ved.

mere op når du skridter kan det være du skal prøve at trave hende stille og roligt for bedre at kunne give hende aflad for hendes stress.

Jeg ved ikke om du kan komme til det?

Hvis hun er generelt utryg ved at være i hallen kan det være du beder hende om for meget ved at holde fast i at skridte?

Hesten får aflad for sit stress ved "at du kontrollerer benene" men hvis hesten er direkte bange i situationen vil den hele tiden blive "bombarderet" med mere der gør den bange, og hvis du beder den om mere end den kan rumme kan du risikere at det tager overhånd og du får buk som du oplevede på jeres sidste tur.

Kom situationen med buk ud af stop eller?

Det gælder om at finde en situation og et tempo hvor du kan mærke at hesten får aflad for sit stress og kan komme til at slappe af, så du kan finde hen til en situation hvor du kan komme til at skridte og få hende afslappet i stop og gå.

Hvis det kun er bestemte steder hun stresser meget i hallen ville jeg prøve at holde mig fra de steder til i er kommet i en god skridt. Så snart hun begynder at slappe af der, kan du udvidde dit område ind i de mere stressende områder indtil du kan skridte hvor du vil.

I skridten eller traven ville jeg kombinere med zigzag (skiftevis højre og venstredrej) for f.eks hvert 3. skridt eller hvert 5. skridt. Også gerne en masse volter og figurer så du hele tiden tilbyder hendes ben noget at lave.

Jeg ved godt det er flere forskellige løsningsforslag blandet lidt sammen, men det er umiddelbart det jeg ville gøre. Skriv endelig hvis jeg skal uddybe nogle af tingene eller de ikke rigtig giver mening.

jeg er enig med shalu. men jeg forklarer det lige på en anden måde:

sådan en usikker unghest som hende - med hendes reaktion, vil jeg tro fungerer bedst i helt faste rammer hvor hun ikke har nogle valg. hvor alt bliver gjort for hende og er 200% utvetydigt.

sådanne heste kan ikke håndtere at have et valg på det mentale nivou den er på nu. det skal trænes langsomt op. så måske tror vi mennesker at det er at gøre hesten en tjeneste ved at lade den kigge på ting og få tid til at tænke osv. Men det er det muligtvis ikke. hesten opfatter det nok som at du så heller ikke har styr på noget. og et valg er svært. kan stresse. - og kan dermed være potentielt farligt for dig idet hendes stress udtrykker sig i bukspring eller lign.

det er bedre hvis du giver helt faste rammer, laver det samme som hun har lavet tidligere - altså faktisk rider hende som hun blev redet i tyskland. rammer hende helt ind. ingen valg nogen steder. kun kommandoer ( blide naturligtvis - men bestemte). Du kan dermed måske få en hest der ikke går helt korrekt i starten - den kan spænde osv. Men den vil hurtigt slappe af når du jo har styr på det hele. og så kan du der begynde at arbejde med korrekt form . Det burde ikke være længe. og så kan den nemmere gradvist trænes til at tage ansvar og "være med" og tænke med -ligesom vi godt kan lide det.

du kan naturligtvis også fortsætte den vej du går nu og gå meget langsomt frem og oplære hesten til at tage stilling allerede nu og tålmodigt vente til den slapper af. Men det betyder måske at der kan gå mange måneder ( et år? mere?) før du føler du kan ride hende nogenlunde. Det kommer an på hendes mentale kapacitet og hvor hurtigt hun lærer at slappe af omkring nye ting. jeg tror ikke på at visse heste aldrig lærer det -men jeg tror på at det kan tage endog meget lang tid med visse dyr. og du må nok forberede dig på flere hopperier hvis du går denne vej.

Det er jo også en hest med spræl i du har valgt

er meget sød, rolig og rar at ride på. Men den er meget bange for får. HVIS hun bliver sådan rigtig panik bange og spændt i ryggen, så hopper jeg af, får heeeelt ro på før jeg kravler op igen. Da hun var yngre kunne det ske i flere tilfælde, fx hvis der kom en lastbil, heste der løb, får Og for mig var det vigtigste at få hende helt rolig, før jeg gjorde noget andet. Man kan alligevel ikke trænge igennem til en hest med panik angst.

Jeg synes det hjælper at hesten på den måde lærer at der ikke er noget at være bange for og man kan stille og roligt ride videre bagefter. Så vil den blive mere afslappet som tiden går og den lærer at tingene ikke er farlige.

Hvis hesten bare er lidt bange, så ville jeg forsøge at skridte, men som du beskriver her så lyder det som virkelig panik angst og der er, efter min mening, kun en løsning som får ro på hesten. Nogle gange må man endda gå væk fra det farlige for at få nok ro på, hvis den er helt oppe i rødt panik felt. Og så træne stille og roligt, når der er mere ro i hovedet på den.

det er et godt spørgsmål, om man skyder sig selv i foden ved at ride lidt væk fra det farlige. Jeg har selv en nervøs hest, og har prøvet alt.

Hos os virker:

At stoppe op, ikke for længe, ikke for kort. Mener det er ca. 5 sekunder, hvis længere, hidser hun sig op. Hvis kortere, kan hun ikke finde ro igen.

At ride væk fra det farlige, få ro på, og så derhen igen. Og ja, presse den, uden den opdager, den bliver presset (altså længere perioder med det farlige, hvor jeg samtidig afleder hende og snakker til hende, fanger opmærksomheden, så hun er tryg). Det er næsten suggestion, når man synger, taler etc. for at de føler sig trygge. Eller som en veninde sagde, hypnose

Og at tage lidt fat i tøjlen, presse lidt med ben, 2-3 sekunder, og derefter give slip, 2-3 sekunder igen. Rette hende stille og roligt ud med begge tøjler, hvis hun har drejet hovedet.

En tur tog en gang 3 gange så lang tid, som det tog andre, men vi er nede på halvanden til 2 gange så lang tid. Har ekperimenteret med hendes angst i 8 år Jeg ved efterhånden, hvornår hun bliver bange, før hun selv gør.

Lone

jeg vil sætte den i arbejde og få den til at tænke på noget andet. Eks ved at trave rundt på volte til den falder til ro. Jeg ville i al fald ikke bede den stå stille.

Men ellers held og lykke med hypsen.

bed den lave noget den er tryg ved og som lægger hjernefolderne i de rette spor igen, men hvor det IKKE er let at eksplodere opad - dvs ride fremad.

Det er jo en ung varmblod og ikke en lille tam PRE, så du må regne med at den har let ved at lette fra jorden - med enten den ene, eller den anden ende ??

At kunne/ kræve at stå stille under stress er en lang proces med eksplosive heste og det må komme gradvis.

Det er bedre med sænket hals og så fremad i kontrolleret tempo.

Jeg har set seriøse fejlindlæringer af at pinedød ville stå stille ud over hvad hesten magter (altså med STOP- freaks- trænere, suk).

Kan ikke anbefales.Lyt til hesten.

Eva

rart med alle jeres erfaringer.

Hun opfoerte sig eksemplarisk foerst, skridtede afslappet, travede afslappet, lavede fine overgange, accepterede at heste kom ind og ud af ridehuset (hvilket hun har haft det meget svaert ved foer), blev lidt bange for en ny hvid plastikstol i hjoernet, og drejede vaek fra den brat, men stoppede med det samme, da jeg bad om det.

Jeg red forbi den anden vej paa et senere tidspunkt, og der veg hun kun lidt uden overhovedet at saette farten op.

Det der trickede hendes angst var da en vallak begyndte at trave, og lave den der karakteristiske gooing-gooing-lyd fra lysken/skridten. Derefter kunne ikke falde ned igen. Jeg proevede baade at skridte (og ikke bede om stop, for det er jeg enig i, var for meget forlangt), med en masse zig-zag oevelser indlagt, samt at trave videre, men der vil hun bare loebe staerkere (bukket kom, da jeg ikke lod hende trave, ikke fra stop).

Jeg foeler hun er meget tryg ved mig nu fra jorden (vil gerne ind og staa ved mig, hvis hun er loes paa ridebanen og noget bekymrer hende, og hvis jeg forlader hende et splitsekund traver hun nervoest frem og tilbage ved hegnet, indtil jeg er i naerheden, saa slapper hun af igen).

Vi kan gaa ture nu og har vaeret forbi kalve, byggekraner, braendestabler, biler og plastik, og der tager hun faktisk utrolig paent. Kan godt fnyse lidt, men falder ned igen med det samme.

Jeg tror derfor, at naeste gang hun bliver bange, vil jeg staa af og lave oevelser fra jorden, og se om hun hurtigere falder til ro.

Og ja, der er sprael i hende, men hun er faktisk en utrolig omgaengelig baby. Jeg har gjort saa meget for at faa ro paa, og det har helt klart beloennet sig fra jorden. Hun skridter paent ved siden af mig, naar hun bliver taget direkte fra boks, og starter fint ud i afslappet skridt, naar vi arbejder i longen uden at tage et par vilde bukke-loebe-runder. Saa roen har hun faktisk, jeg skal bare finde den rigtige maade at laere hende at finde den igen i situationer, hvor hun bliver bange.

om min knap 4-årige hoppe, som også var hos berider og hvor alt gik efter bogen....dvs lige indtil hun kom hjem. Hun havde kun været redet i ridehal og sådan èn ejer jeg ikke selv så jeg var tvunget til at fortsætte ude. Hun var dødstresset og var bange for de mindste lyde og i det hele taget "verden". Da jeg kom op at sidde (ville have min mand til at trække mig en lille tur ) fòr hun afsted i vild panik, så jeg har haft 2 grimme uheld - det andet fra jorden hvor hun løb og jeg fik et spark. Det var i okt. og siden da har jeg brugt tiden til at få helt ro på hende med kropssprogstræning. Nu synes jeg så hun er klar til at skal videre, men jeg tør ikke selv sætte mig op igen og har været i syv sind over hvordan jeg skulle gribe det an og hvem jeg skulle have til at hjælpe. Ønsker ikke at sende hende væk igen til et sted hvor jeg ikke kan følge dagligt med i træningen så selvom der her på HN ofte ikke er god omtale af beridere, har jeg altså valgt det igen alligevel, men nu tæt på hvor jeg bor så jeg kan følge med (hulk! hun skal faktisk afsted idag). Denne berider mener at en hest skal været redet meget indendørs førend man skal begive sig op på den udenfor og at en hest ofte "vågner meget op" når man begynder at bruge den - og deraf den stigende nervøsitet hvis man er for hurtigt på ryggen udendørs - men det vil der jo være mange mange meninger om og jeg har talt med en del og kan ærligt talt ikke finde ud af hvad der det rigtigste - men valgte atlså den løsning hvor jeg selv kan være tættest på hende under træningen, for det er hvad jeg selv er mest tryg ved lige nu.

Når din hest er kommet godt i gang igen hos berideren; er der så ikke mulighed for at du kan komme og ride hesten jævnligt så du bliver tryg ved den igen ?

Hej. Jo det er også planen. Det er jo bare sådan at hun opfører sig eksemplarisk i ridehal fordi at "verden" er lukket ude - og det er den jo ikke hjemme hos mig. Når vejret ellers tillader det tager jeg hende også med ud på ridebanen og går små ture med hende, men tør ikke gå ret langt væk for bliver hun først bange så kan jeg ikke dysse hende ned og hun vil løbe. Har købt en dually grime og det er kun knebent at jeg kan holde hende i den hvis hun først tænder af. Har svært ved at finde ud af det for hun kan også være jordens nemmeste og sødeste hest - lige indtil hun bliver bange for noget, så er der fuldstændig lukket af for kontakt.

bede hesten om at trave for at "få aflad". Det er efter min opfattelse det samme som at tillade hesten at flygte. Flugt adfærd skal stoppes, ellers får du det samme problem næste gang.

Brug basis signalerne, stop - bak, kun frem på dit signal. Hvis situationen bliver for panik agtig, ville jeg også stå af, både for din egen sikkerhed, men også for at basis signalerne er stærke fra jorden. Få manet uroen i jorden, og sørg for at hesten igen vender fokus til dig.

Ved dog godt at det er lettere sagt end gjort nogle gange. Hav evt. en foder belønning i lommen, som du kan give, når hesten vender sin opmærksomhed mod dig og signalerne.

Kort sagt - jeg ville aflede opmærksomheden fra det farlige via mine signaler, og for alt i verden ikke lade hesten "flygte", ej heller selvom det er en tilsyneladende kontrolleret flugt - en hest kan flygte i skridt, hvis den skridter nøjagtig lige så hurtigt som den kan få lov til...

Malene, jeg er enig med dig i ikke at tillade hesten at "flygte", selvom tempoet umiddelbart virker kontrolleret. Og isaer paa min, hvor vi nu fra jorden er naaet rigtig langt for netop ikke at faa lov at loebe vaek.

Har besluttet mig for naeste gang situationen med panik opstaar at hoppe af og arbejde videre fra jorden, og faa ro og opmaerksomhed tilbage.

Sandager: det gjorde undervaerker for mig at traene stop og bak, og laeg godt maerke til om din hest bakker lige. Min skoejtede rundt, det fik jeg rettet ind med smaa tap med en pisk, paa det forben, der ikke vil bakke lige. Se evt. paa Blueberry Hills hjemmeside. Der er nogle rigtig gode videoer med heste, der ikke har basissignalerne i orden.

Jeg lagde ogsaa maerke til, at hun ikke drejede venstre forben for venstre toejle, men derimod krydsede modsatte forben ind over. At faa styr paa stop, bak og drej gav hende ligesom styr paa adrenalinproduktionen, hun prustede ud, og saenkede hals og hoved. Hun kan stadigvaek blive bange, men hvor hun foer sejlede rundt, gjorde antrit til at stejle, hvis hun ikke fik lov at loebe, kigger hun kun og pruster lidt, men falder hurtigt ned igen.

Og saa husk, at de stadigvaek kun er boern, og ikke kan koncentrere sig saa laenge ad gangen. Saa det gaelder om at stoppe, naar du har opnaaet noget godt, og ikke komme til at blive ved for laenge, saa koncentrationen ryger og det ender skidt.

Det er rigtigt at det hjælper fantastisk...det er også den måde jeg har fået ro på hende (men efter det spark jeg fik og en stor syning i låret har jeg s.. fået respekt for hendes flugtforsøg, må jeg indrømme) og det er også først nu hun forstår at holde afstand og i det hele taget gå pænt ved min side. Da jeg kørte ud til berideren forleden var jeg temmelig nervøs da jeg læssede hende af, for at hun skulle stikke af, - hun var helt vildt stresset og dansede prustende helt oppe "på spidserne" af hovene, men hun holdt sig pænt ved mig så det var en stor glæde/lettelse.

jeg ville også vælge at hoppe af når hun går op i det mode. Som du selv er kommet frem til, træne videre fra jorden, hurtigst muligt bringe fokus og positiv opmærksomhed tilbage til dig fx. ved brug af klikker + PF.

Derudover så er det jo seperationsangst du beskriver når hun bliver urolig når du går fra hende så imens alt det her andet noget står på ville jeg ikke gå fra hende i hallen.