Det er ikke sådan lige at svare på. Der er 200 andre faktorer som også spiller ind, når man skal vurdere om en sadel passer hesten. Dertil kommer at også rytterens højde, vægt, benlængde og tyngdepunkt også har betydning for hvordan sadlen ligger.
Så få hellere fat på en uddannet sadelmager (altså en der faktisk har taget uddannelsen typisk i sverige eller england, og ikke bare en der kalder sig sadelmager). Det koster lidt ekstra - typisk mellem 300 og 500 kr for et sadeltjek med hjælp til at finde den rigtige model. Men disse penge er hurtigt tjent hjem igen flere gange når du ser på det tab det medfører at købe den forkerte sadel og riskikoen for dyrlæge og kiropraktorregninger når først hesten har fået sadeltrykninger.
Dertil kommer at en del heste tillægger sig nogle højst uheldige adfærdsmæssige uvaner, når de får sadeltrykninger - eksempelvis at de stejler, bukker, ikke kan stoppes, sparker efter sadlen, bider når de sadles op osv.