Hvor er jeg træt af "vores" rideklub!
Min lille guldklump og hendes rytter startede stævne i weekenden. De red en LB2. Jeg har ikke set hende ride i lang tid, så jeg glædede mig til at se dem. Hun havde kun sagt positive ting om det hele, så jeg skruede forventningerne tilpas højt op, og tog afsted ned på rideskolen.
Jeg må ærligt indrømme jeg blev lidt ked af det da jeg så dem. Min hest gik noget anspændt rundt, og så ud som om hun var bange for biddet. Desuden så det ud som om hun ville løbe væk fra hjælperne hele tiden.
Dengang jeg red dressur på hende, var hun også svær at ride, så der er bestemt ikke noget at sige til det. Og desuden er det jo samme underviser 
. Pigen rider bestemt ikke dårligt - hun er sød ved min hest, og rykker den ikke i munden eller andet. Min hest er bare meget følsom, og bryder sig i hvert fald ikke om at have noget i munden. Jeg forsøgte så at fortælle hende at hun skulle have helt rolig hånd, nærmest løse tøjler, og derudover en masse halve parader så hun slappede mere af, og ikke ville rende væk hele tiden. Jeg syntes dog ikke jeg kunne tillade mig at blande mig helt vildt, nu hvor hun varmede op til en klasse.
Hun fik ikke mange point, formodentlig pga den anspændthed som min hest havde under hele programmet.
Jeg kørte derfra med en lidt bitter smag i munden.
Dagen efter besluttede jeg mig for selv at ride lidt dressur på hende. Jeg brugte samme udstyr som dagen før, og red afsted ned mod banen. Jeg red i en halv time med helt rolig hånd, og gjorde ikke noget for at hun skulle gå et bestemt sted med det lille hoved. Jeg fik hende til at trave helt stille og roligt rundt på en volte, hvor jeg kun stoppede hende med sædet og stemmen. Til sidst lagde hun sig fint ned til min hånd, og gik dejligt stille og roligt rundt med hovedet lidt foran lod. Det var skønt, for så vidste jeg jo det kunne lade sig gøre 
Jeg føler bare at hendes underviser gør det hele i den forkerte rækkefølge. Han tænker KUN på hvor det sk*de hoved skal være placeret, og hvis ikke det er der hvor det skal være, ja så bruger man hele timen på at få det derned hvor det nu skal være. Og så tror eleverne jo at det er sådan det skal gøres, og træner derefter. Hestene får seneskader igen og igen dernede, og bliver aflivet i et væk pga den dårlige træning. Derudover skal der være så mange øvelser indblandet i timen som overhovedet muligt - parader, tilbagetrædninger, øgninger, galopøgninger, samlet galop, schenkelvisninger, bagpartsveninder osv osv. Heldigvis er de kun dernede et par gange i ugen, hvor de rider 50 min. Der er en god lang skridttur på hårdt underlag både derned og hjem, og resten af ugen går hun på ture. Det er ikke seneskader jeg er bange for.
Jeg har mest lyst til at sige til hende at jeg ikke vil have hun rider dernede, og tage toget hjem til mine forældre flere gange i ugen for selv at undervise hende. Det kan jeg desværre bare ikke rigtigt, da jeg bor i Århus og har travlt med at læse. Hun har ikke mulighed for at ride et andet sted hen og få undervisning - der er simpelthen ikke nogen så tæt på. Vi har heller ingen bane hun kan ride på, så vi evt kunne få en ud til hende, så det hele ser bare lidt håbløst ud, synes jeg.
Vi er rigtig glade for den ordning vi har fået lavet, med at pigen rider min hest i hverdagene når jeg ikke er hjemme. Derved bliver hun jo holdt i form, og kan være nogenlunde klar til distancesæsonen. Pigen er rigtig glad for min hest, og har den som sin egen i hverdagene.
Det er nok bare det her med at der ikke er nogen der kan gøre det ligeså rigtigt som én selv, som lige kom over mig. Øv øv øv. Og jeg ved egentlig ikke rigtig hvad jeg ville med indlægget, udover at komme ud med mine frustrationer - det eneste dosis "hest" jeg får i hverdagene er det jeg får herinde fra.
Tak fordi I gad at læse med.
