at få biddet ud af munden kontra at blive hevet i munden. Det er unfair. Hvis der skal sammenlignes noget, så skal det være at hive i tøjlerne med et bidløs og hive i tøjlerne med et bid.
Det nytter ikke noget, at tage det værste fra det ene og sammenligne med det bedste fra det andet. 
Det er det samme, som hvis man sammenligner en dårlig tilpasset bomsadel med en bomløs, så vil hesten reagere godt på den bomløse i forhold til den dårlig tilpassede bomsadel. Men hvem ved, måske hen ad vejen, så sidder rytteren lidt skævt eller kopjernet på den bomløse er lidt for smalt eller noget i den stil. Så kan du ligge den dårligt tilpassede bomsadel på igen, og så vil hesten reagere bedre på den end på den bomløse, fordi det er andre punkter, der bliver klemt. Og de punkter er ikke så ømme, som de var før skiftet til bomløs
Jeg tror ikke på, at bid kontra ikke bid har den store betydning, når det kommer til stykket. Der er mange ting, der spiller ind, som f.eks.:
1) pladsen i hestens mund
2) Rytterens timing
3) Rytterens håndtering af biddet/tøjlerne.
Så logisk er det ikke for mig, at hesten opfører sig pænere på bidløs end på bid, men jeg er selvfølgelig heller ikke nogen burhøne.... 
Den opfører sig måske pænere her og nu, men jeg vil se resultater for det lange løb, hvis sådan en undersøgelse skal tages seriøst - og med mange flere heste.
Og selv om jeg selv rider bidløs, så mener jeg altså ikke, at alle andre begår fejl ved at putte et stykke metal i hestens mund, når de kan administre sådan et stykke værktøj. Jeg har også set mine skrækeksempler på brug af bidløs, men det gør jo ikke noget, for hesten bliver jo ikke rykket i munden - DOH 