Diaz - du skriver (som jeg læser det), at hesten ikke kan magte (multitaske) flere signaler på en gang. At den ikke kan afkode to modstridende signaler.
Jeps. Hestens hjerne har ikke kapacitet til at kunne gætte, at en opbremsende hjælp blandet sammen med en fremaddrivende hjælp skal betyde, at den skal flytte sin vægt om på bagparten, kippe ned i bækkenet og altså bære mere med sine bagben uden den mister fremaddriften.
Der er noget, der hedder overskygning. Det, der sker, når du pålægger hesten et pres i munden (stop) samtidig med, du beder den bevæge sig fremad (gå), er at hesten ikke kan afkode, hvad de to modstridende betydninger skal have den til at svare. Den vælger at reagere på det mest ubehagelige pres - biddet - og vil reducere sin fart eller måske stoppe helt op. Altså har den valgt at ignorere dine schenkler (gå), og vil næste gang, den mærker et pres med schenklerne, ikke vide at den skal øge farten (gå), men tværtimod at den skal ignorere dem.
Man kan se det på opvarmningsvideoerne vist i LPS i april. Her rider rytterne rundt (det er et meget grelt eksempel på aflæring af signaler, jeg fremkommer med hér) imens de har et enormt pres i munden af hestene. Hestene svarer ved at tabe fart, men bliver samtidig hamret i siden af sporerne - nogle af hestene tøffer upåvirkede rundt (tillært hjælpeløshed?) mens andre bliver hyperreaktive af afmagt - de kan ikke afkode det pres, de bliver udsat for af rytteren, og de sparker ud med bagbenene eller småstejler, i et spinkelt håb om at befri sig selv for rytterens insisterende pres.
Når man træner en hest, lærer den ved eftergift - via negativ forstærkning.
Dvs. når du vil lære hesten at reagere fremad, når du klemmer med schenklerne, så påfører du presset (schenklerne = gå), indtil hesten tager et skridt fremad. Så snart den er kommet med den ønskede respons, fjerner man presset med schenklerne. Derved lærer hesten, at den, for at kunne fjerne rytterens pres med schenklerne, blot skal øge tempoet. Det kræver selvfølgelig en masse træning og gentagelser, men målet er jo netop, at hesten bliver så velbevandret i rytterens signalpres, at den véd, at pres med schenklerne til hver en tid betyder frem, og at et pres i biddet til hver en tid betyder stop.
Når det er, at rytteren ind i mellem under træningen begynder at ændre betydningen af signalpressene - for eksempel, at rytteren beder hesten bremse, samtidig med at rytteren beder den gå fremad, så sløves hestens responser, og man lærer den at ignorere et signal og reagere på et andet. Meningen er ellers, at hesten altid ved, hvad rytteren vil med signalpressene, sådan så hesten kan begrænse det pres, den udsættes for, og slappe mere og mere af under træning. En afslappet hest er også nemmere at ride og kommunikere med end en anspændt og stresset hest. Så der er også et aspekt af sikkerhed i fornuftig træning.
Hvordan tænker du en halv parade? Jeg tænker på den som bestående af netop to modsatrettede hjælpere: "fremadhjælpen", hvor man beder hesten søge frem og "trække" hen over ryggen, samt "anholdningen" der siger "bliv her hos mig, mens du søger frem". Hvis man kun gav fremadhjælpen og ikke stod imod nogen steder, ville hesten bare løbe stærkere uden samling.
Her er jeg dybt uenig.
En halv parade er et lettere signal end en hel parade. Lidt ligesom når man enten skal sætte hesten i skridt eller trav, så er signalet til skridt fra en parade et lille pres med schenklerne, hvor et signal til trav er et større pres med schenklerne.
Det handler om niveauer 
- for lidt og for meget.
En halv parade er egentlig, at man ikke ønsker at hesten skal stoppe helt op, men at den skal reducere tempoet lidt og bære mere bagtil. Når man bremser med biddet, skal responsen gå direkte ned i forbenene, som udløser selve opbremsningen/reduceringen af tempoet.
Denne respons med forbenene skubber hesten over på bagparten, så den bærer mere fremfor at skubbe. Det er i øvrigt de eneste 2 funktioner, bagbenene har.
Hvis du synes, din hest - når du beder den øge tempoet uden at stå imod på tøjlen - bare render hurtigere uden samling, så har du drevet for meget.
I det system, som jeg gerne vil lære, forcerer man ikke noget hos hesten. Her fremelsker man et aktivt stræk i hestens hals når den er grøn, sådan så den fra start lærer at arbejde afspændt. Hvis den spænder, er den ikke eftergiven, og så kan ryggen ikke arbejde.
Når hesten - efter en lang remonteperiode, hvor den har vænnet sig til at gå med aktivt stræk og lænden rejst med en tøjle, der følger dens bevægelser uden overhovedet at pille - så kan man begynde at presse citronen, og bede den bære endnu mere.
Det gør man ved den halve parade - enten ved en lille opbremsning på tøjlen, eller en anholdning af rytterens lænd (det er et spørgsmål om fine tuning, og jeg kan bedst honorere at bruge tøjlen indtil videre), for at bede hesten bære mere uden at stoppe helt op. Herefter kan man begynde at drive - men ikke så meget, at hesten skubber mere end den bærer med bagbenene, at den ikke samtidig kan klare at holde det aktive stræk ud af kroppen med halsen, og derved holde lænden rejst!
Hånden på hjertet - det er p**** svært som rytter at vide, hvornår det er nok med schenklerne, og hvornår det er for lidt. Det vigtigste er, at man bliver ved med at øve, indtil man mærker, hvor lidt/hvor meget schenkelsignal der skal til, for at få hesten til at øge uden at den mister ryggen på den bekostning.
I starten med denne grønne hest, træner man selve bæringen bagtil i momenter. Også derfor rider jeg rundt i luntetrav, da jeg på den måde ikke opmuntrer hesten til at løbe for stærkt og udelukkende træne sine skubbemekanismer, men gør det mere lige for at træne dens bæremekanismer.
Efterhånden skulle det gerne blive en tilstand, hvor hesten skubber og bærer i det rigtige forhold, sådan så den altid er samlet 
)...?
(Selvom jeg ikke forventer, du ville fortælle mig, at du generelt rider med stort pres)
Men under indlæring af stopsignalet (som er sket udelukkende for tøjle og stort set kun fra jorden - vi er ikke nået så langt ridemæssigt endnu), har han lige så stille ændret sig fra at stå med 4 ben forskudt, til nu altid at stå med "samlede" forben, og oftest også "samlede" bagben, således at han langt de fleste gange står korrekt i paraden.