står for erstatningshest. Dvs en ny hest, som skal rides op til brug for militæret. Det var i militæret, man rigtig brugte veltrænede rideheste i gamle dage. Kavalleriet var virkelig en stor ting før motorkøretøjernes tid

For at kunne bruges fornuftigt og på en holdbar måde, anbefalede man, at hesten i havde en toårs remonteperiode, hvor den det første år fik trænet de indledende ting og det sunde bevægelsesmønster, og det næste år lærte at blive rigtig ridehest

Vi træner stort set efter 'kampagneskolen', det kan du slå op på nettet - og det er godt, hvis du forstår tysk

Hesten begynder med at lære tøjle og schenkler, dernæst træner man den i at bruge ryggen fortil ved at gå frem og ned (uden tøjle) - og senere også bruge sig bagtil over lænden. Man træner den i at gå ligerettet og senere i at gå på et buet spor.

Andre kan supplere videre

ovenfor helt korrekt og må IKKE forveksles med støvsuger ridning som gladelig bruger ordet remonte som er helt og aldeles fejlbedømt.

Avalon, hvis det der står ovenover, skrevet af NinA, ikke er = med støvsugerridning, vil du så ikke forklare hvad du mener støvsugerridning er?

Jeg kom til at tænke på, hvad forskellen så er på remonte og almindelig ridning?

Jeg har ogs altid først trænet hjælperne, og sidenhen styrke, balance og takt. Og syns at det er efter almindelig sund fornuft.

Dog ikke støvsugerridning, som det lyder til i NinA's indlæg.

Hvilke beridere hér i DK træner deres heste efter remonte-princippet?

Bliver remonte-trænede heste bedst til spring eller dressur?

På forhånd tak for svar.

er slet ikke noget, der hedder støvsugerridning

Udtrykket opstod som et lidt 'naragtigt' udtryk for os, der red remonte: Vi var støvsugerryttere

Men vi var så nogle der tog det til os, fordi det lød meget sjovt

Det blev dog alt for misforstået herinde, fordi alt for mange troede, at det gik ud på at ride hesten så dybt ned i sandet med mulen som muligt

Det gør det ikke!

Men nogle heste kan ind i mellem godt lide at strække overlinien ud og ned. Det er ok, fordi man ikke bruger tøjlen til at anbringe heestens hoved med. Men hvis hesten kommer mere på forparten af det, så må man lave en overgang ned i skridt, hvad man ofte vil gøre.

Vores heste har aldrig stukket hovedet i sandet - men de strækker halsen ud af kroppen - og det er en af hjørnestenene i denne ridning

Jeg opsummerer lige hvad tråden har givet mig:

Remonte stammer fra militæret og er primært brugt til heste fra 3-5 år. I den periode lærer hesten at gå ligeudrettet med rytter. Teleskoperer halsen ud af kroppen (ikke frem og ned). I balance med rytter. Senere på buet spor.

Hvordan går en hest korrekt ligeudrettet i balance under rytter?

NinA hvad er "det sunde bevægelsesmønster" vs. det usunde? Jeg spørger ikke for at bringe nogen i fedtefaddet, men fordi jeg prøver at finde ud af hvad remonte er for en størrelse.

gerne frem og ned, men ikke specielt gerne ned i sandet. Der er en vis forskel. 'Frem og ned' er en almindeligt anerkendt glimrende måde at varme og og af på

Det sunde bevægelsesmønster er bl.a. at hesten går rentaktet, med et godt og uspændt rygsving, ja at hesten i det hele taget ikke går og spænder, men slapper musklerne af, hver gang de har været kortvarigt spændt (modsat spændinger, hvor musklerne godt kan være spændt i længere tid).

Ryggen og ligeudretningen er det vigtigste i starten, fordi det er svært for hesten at bære en rytter og vænne sit bevægeapparat til at fungere ordentligt og afspændt på den måde. Det er også vigtigt at halsen strækkes lige ud fra skuldrene og ikke bøjer til en af siderne.

Man har i dressur 'Træningsskalaen', som ser sådan ud hos DRF:

Takt

Løsgjorthed

Accept af biddet

Spændstighed

Ligeudretning

Samlingsgrad

Den findes i lidt forkellige udformninger, men alle med takt øverst og løsgjorthed som nr. 2, tror jeg nok

Den er også retningviser i remonteridning, nok fordi de i teorien tager udgangspunkt i det samme, selv om der kan være mindre afvigelser - i teorien

vigtigt at sige, at målet er, at hele ryggen skal op på hesten

• både den forreste del (hvilket er nemt nok, det kan man såmænd klare ved at bukke nakken på hesten eller ved at ride hesten frem og langt ned - det, nogle tror støvsugning handler om)
• og den bageste del - lænden (hvilket er langt sværere). Sådan lidt forsimplet, altså

Først når både forreste og bageste del af ryggen er oppe, er det helt rigtigt. Og dét er kun muligt, når hesten teleskoperer halsen maksimalt fra halsroden (hvilket den ikke gør, hvis den har hovedet begravet i sand).

Det kan vel sammenlignes med det, vi mennesker skal gøre, når vi skal løfte rigtigt - vi skal have alle ryghvirvlerne til at ligge så pænt lige oven i hinanden som muligt, sådan at trykket på rygsøjlen fordeles ens over hele søjlen, sådan at diskos'erne ikke bliver presset hverken det ene eller det andet sted - for så får vi jo ondt i ryggen.

Når vi skal løfte rigtigt, laver vi også et lille vip med underlivet. Det kommer næsten af sig selv, hvis det, vi skal løfte er tungt. Men står det for langt nede, og har vi ikke bøjet benene nok, så vipper vi knap så godt i bækkenet og løfter dårligere, og så belaster vi ryggen forkert. Som regel går det heldigvis godt alligevel.

Hestens rygsøjle ligger vandret, men skal stadig belastes ensartet, hvilket sker, når hele ryggen er oppe. Det er altså ret nødvendigt, hvis man vil have størst sandsynlighed for, at hesten holder længe (selv om opvækst, arvemateriale, aktivitetsniveau og fodring selvfølgelig også har stor betydning for holdbarheden).

Anyways... Netop den teleskopering, der er idealet, er virkelig svær at få - og afslapning er en nødvendighed.

Hovedet i niveau med sandet kan være en mellemstation på vejen til afslapningen, hvis ellers man kan komme videre derfra. Det er ikke rigtigt at sige, at frem og ned er "no go", for det er jo netop frem og ned, man ønsker. Men ikke en hvilken som helst "frem og ned", det er nok vigtigt at slå fast...

Man kan vel sige, at det man ønsker er, at ridningen kommer til at se let, elegant og harmonisk ud. Det skal være sådan noget, man bliver blød i knæene og "slap i sindet" af at se på. Ikke noget, man får lyst til at heppe på eller klappe i takt til - selv om man nok godt kunne gøre det. Energien kan vel et eller andet sted sammenlignes med forskellen på det høje og det lave gear på cyklen. Det høje gear ser måske ikke ud til at være det mest energiske - men det er vel nok det mest kraftfulde

Sådan noget hvor nogle vil sige: "den ekvipage lavede da ingenting" - men hvor det, når man ser efter, er helt tydeligt, at de mål, der opstilles i træningsskalaen og/eller i "Fordringer i Dressur", er opfyldt.

Nå, nok floskler for nu - de kommer fordi jeg ser det for mig, og det er bare schööön

Jeg har ikke set ret mange af de helt rigtige, men de findes derude, og hvor kan man dog leve højt på det længe, når man får lov at kigge på sådan én - jeg har oplevet en lille håndfuld i samme klasse til samme stævne - wauw, det var bare så dejligt at se på...

Jeg har også set mange heste, der strækker halsen nydeligt frem, men hvor lænden ikke er maksimalt oppe - og det betyder, at bagbenene kommer til at bevæge sig en anelse længere bagude en der er optimalt - de sættes i og slipper jorden længere bagude i forhold til hesten end ellers - og det siger vel næsten sig selv, at det besværliggør det samlende arbejde, der er næste skridt på vejen - ligesom det giver forstyrrelser i takten, selv om de ikke nødvendigvis er ret store.

Heste med taktforskydninger findes da vist også i alle kredse, selv om graden af taktfejl varierer ret så meget. Det er svært at ride , og det kræver samtidig også, at hestene er 100% ok både i skelet, hove og muskler.

Jeg beklager det fuldstændig vildt lange indlæg. Min undskyldning kan være, at det er rigtig længe siden jeg sidst var på HN

nu, det var dejligt med din uddybning, gsism

Jeg havde så travlt med at gøre det til en dagligdags ting i stedet for noget lidt eksotisk, at jeg vist fik det lige forenklet nok

Så, glimrende med en længere forklaring

der er nogle uvidne fjolser det leger "remonte" ryttere og har fået den opfattelse at det betyder snotten i sandkassen, pga de her øgenavne og så træner derudfra dvs forpartsbelaster hesten, og tvinger den ned med hovedet i sandkassen og gladeligt kalder det støvsugerridning det er egentligt bare det jeg vil frem med remonte er som jeg ser det/rider det "halsen ude af kroppen" ridning med korrekt balance i sædet sådan hesten får det lette stræk det strækker overlinien og får "svinget" frem i ryggen som bygget muskulaturen til de kan tippe og sætte sig bagtil sådam kort sagt og måske med lidt hist og pist manglede uddybelse.

hvis skyld er det, at der er nogle "uvidende fjolser der leger "remonte" ryttere"

Jeg tror, at samtlige herinde gang, på gang, på gang har nævnt at når hesten slapper helt af og søger helt ned, så er det en form den selv vælger og ikke en form den skal trænes i eller som man beder den indtage. Så hvis der er nogle som vælger at overhøre dette og presse hesten, så den går med næsen i sandet, ja så er de da ikke for kloge.

Jeg er nu ikke stødt på nogen endnu Så ved ikke hvor du finder dem??

vil ikke udlevere nogen herinde de har selv mærket deres fejl i form af skadet hest.

det er jo desværre ikke noget nyt, at det er svært at ride korrekt

'Uvidende fjolser', det synes jeg er en hård dom

Det er vi alle et eller andet sted omkring ridning - fordi det er så svært

Og så er det jo godt, når der kan komme sådanne opklarende tråde

jo også skades på anden vis end ved "forkert træning"...

Remonteridning er for mig som beskrevet, hvor hesten måske har behov for at strække sig helt frem og ned, og hvor man så efterhånden tipper den mere og mere, efterhånden som den får styrken til det.

Linda.

dem hvis heste er blevet skadet at at gå frem og ned for en let tøjle. Det kan da undre mig meget hvis heste skulle tage skade af det.

Jeg tror til gengæld godt de kan tage skade i deres forben og skuldre af at rende i overtempo med næsen for langt nede og tyngdepunktet skubbet for langt frem.

Der er jo forskel på om man har sat sig ind i hvordan man gør tingene, eller om man tror man har en viden, som man så følger, og som ikke er det man tror den er..

Synes jeg har mødt en del som siger de rider remonte, men hvor man tydeligt kan se at hesten er redet "ned med nakken" med tøjlen. Men jeg har endnu ikke mødt nogen hvis hest er direkte skadet af remontetræningen.

Linda.

Altså, for mig lyder det bare til helt almindelig grundridning af unghest... Så jeg har lige lidt afklarende spørgsmål:

Er der slet ingen tøjlekontakt til hestens mund? Hvis nej, hvornår tager man så kontakt? Når man har opnået takt og løsgjorthed, eller hvad?

Driver man ikke på hesten? Altså, lader man den gå i eget selvvalgte tempo? (Jeg spørger, fordi min unge hest har valgt et laaaangsomt tempo).

Er det korrekt forstået, at man bruger mange temposkift - og hvorfor og hvad er mange?

Ja, undskyld mine mange spørgsmål

Du skal bestemt ikke undskylde at du stiller spørgsmål. Det er super godt jo flere, jo bedre. Ellers lærer vi jo ikke

Jeg hægter mig lige på Stine. Jeg har også brug for en konkretisering af remonte.

Et andet godt spørgsmål der blev stillet som ikke blev besvaret. Er der beridere som bruger remonte?

Jeg gad vide hvorfor remonten er gledet ud af vores træning af unghesten

En sidste ting jeg har tænkt på. Læser man den gode Müseler, så hans bog bygger på at hesten som forudsætning at den kan gå afslappet ligeudrettet med rolige taktfaste skridt. Jeg kan ikke helt huske hvilke ord han selv bruger, men er det remonte underforstået?

Er jeg den eneste der synes at remonten er en svær størrelse?

Der er ingen der har skrevet at remonteridning adskiller sig fra helt almindelig god grundridning, desværre er det i mine øjne sjældent man ser denne grundridning udført, fordi man fokuserer så meget for at få hesten presset ind i det der ligner en dressur form.

Kontakt:

Når hesten kan begynde at holde strækket ud af kroppen når man har den helt lette kontakt, ja så kan man begynde på det.

Det afhænger jo også meget af hvor velkoordineret rytteren er .

Men kontakt er jo aldrig mere end man lige kan mærke hvad hestens mund foretager sig, ikke fordi man så skal til at forme den fortil.

Når hesten slår lænden til bliver den helt sej og der driver man maksimalt, altså driver så meget man kan uden at hesten falder fra hinanden, for at holde strækket ud af kroppen på hesten.

Det er meget tydeligt at mærke hvornår der skal drives. Hvis man ikke driver går hesten simpelthen i stå, især i starten hvor den måske ikke rigtig er helt vant til at bruge de muskler der skal til.

Mht tempovekslinger er det ikke noget jeg pt. har oplevet blive brugt meget, min opfattelse er at tempovekslingerne først kommer når hesten er relativt sat bagtil, fordi hesten simpelthen ikke kan holde takten i dem ellers, og at den vil miste noget af det aktive stræk ved at blive redet frem og tilbage.

>>Avalon: Jeg tror de fleste der rider misforstået støvsugning bare gør det at de rider for hurtigt og dermed ryger på forparten, ikke at "de hiver og flår hesten derned", og så vil jeg trodsalt mene at det er rarere for hesten at gå med lang hals på forparten, end med næsen hevet ind mod bringen og med overtempo, hvor den i hvert fald først for alvor falder på forparten.

Her er forresten et billede af Shalu og jeg hvor vi har let kontakt:

Jeg bruger helt løs tøjlekontakt hvis hesten er fejlredet, eller det er en hest som er meget ubalanceret feks en unghest som forstyres i deres balance når vi sætter os op på dem.

Men jo remonte kan være en svær størrelse hvis man ikke går til bunds i "metoden" og sætter sig ind i hvad det handler om.

Nu når jeg har skrevet ovenstående, er det ikke nødvendigvis bare sådan det er uanset hvad, for mange gange ville jeg have lavet forudgående longearbejde med hesten. Hvis man står med en fejlredet hest, er det ofte ikke nogle succes at starte ud med at hoppe på nakken af den, først må den lære at genvinde sin selvbalance uden rytter.

Kontakten synes jeg næsten kommer af sig selv, jeg har ikke oplevet sådan at beslutte mig for at nu er det tid til at tage kontakt. Jeg har flere gange oplevet at når man feks laver et drej, eller et stop, en overgang eller andet, så har hesten bevaret suget, og fra den dag har man kunne ride med kontakt, en ganske let kontakt.

Mht om der er beridere der rider med kontakt, så tror jeg det er Anders Corfitzen han hedder, ham fra Epona.tv. Han træner efter læringsteorien, og det ser altså super fornuftigt ud det han laver

Mht forkert remonte arbejde, så kan alle ridemetoder jo misforståes og udeføres så det kan ende fatalt for hesten. Remonte har jeg også set misforstået en del gange, ofte foregår det med helt løs tøjle og i et alt for hurtigt tempo hvor hesten løber hurtigere og hurtigere for at finde sin balance. Jeg er overbevist om at heste går i stykker på denne måde, lige så meget i stykker som andre måder at ride forkert på, og jeg tror det er nøjagtigt lige så ubehageligt for hesten. Det værste for en hest, tror jeg, er at blive bragt ud af balance på den ene eller anden måde.

er tempovekslingerne hovedsageligt et redskab til at gøre hesten mere lydig. Når den er lydig for hjælperne og forstår dem, så slapper den bedre af.

Men når først hesten slapper af, og det er ligeudretning man arbejder med, vil jeg heller ikke umiddelbart mene, at tempovekslinger ligger lige for.

Tempovekslingerne ligger, for mig at se, forud for det, der egentlig er "kvalitetsarbejdet" - altså dér hvor hesten bliver virkelig lækker at være på, fordi den kommer op i det høje gear og bare arbejder igennem

Remonte betyder vel bare unghesteridning, så i en eller anden udstrækning er unghesteridning jo remonte...

Så længe man nu sørger for at tage hensyn til, at det er en ung hest, man har med at gøre - det er vel det, man tit glemmer nutildags (jeg ved ikke, om nogen beridere bruger "remonteridning" a la "gammeldags" i ret lang tid, men nogle bruger det et stykke ad vejen - ofte har man dog vældig travlt med at få bue på nakken, når hesten kan skridte, trave og galoppere - det er jo det, kunderne ønsker).

De unge heste er bløde og formbare skeletmæssigt. Fx var min unghests meget skæve nakke rettet på én kiropraktisk behandling. Hvor 7-års-dyret har fået 2 behandlinger og skal have én mere - og det var altså den unge, der var mest skæv.

Så der er vist ingen tvivl om, at de unge heste er meget sårbare, selv om de måske ikke ser sådan ud. Og derfor skal man selvfølgelig passe godt på dem.

Mht. tøjlekontakten, så tror jeg ikke, der er nogen, der har et facit på det spørgsmål.

De af Kirsten Hansens elever, som jeg har set, rider uden kontakt på tøjlen, og tager kontakt, når hesten er klar til dét. Det er jo dét, Matilde har forklaret ovenfor.

Andre (fx er det illustreret i Podhajskys "Den Klassiske Ridekunst") bruger kontakt allerede fra starten - før der overhovedet er fremadsøgning af halsen. Jeg synes så heller ikke rigtig, at den kommer sidenhen.

Desuden er nogle af de barokke racer, som jo er afbildet i ovennævnte bog, kan altså også vinkle ret meget i leddene på bagbenene uden at de får lænden synligt op.

Og er det nu ikke lænd, men vinkling i bagbensleddene, man ser på - så er det jo muligt at skabe også efter dén model.

Endnu andre begynder først at ride med slasketøjler, når hesten er helt afslappet og finder fremadsøgningen.

Og andre igen "shaper" hesten til, at den skal strække halsen frem, når der er kontakt - og at der altid er mere plads at give af, uanset hvor langt frem den stikker hovedet (det ligger selvfølgelig også i KH's model i og med, at tøjlerne jo er lange).

På den måde er det egentlig muligt at have kontakt til hestens mund uden at ødelægge fremadsøgningen, fordi den ikke bukker nakken ved tag i tøjlen.

Jeg selv har brugt sidstnævnte metode (af årsager, der vist ikke er relevante at komme ind på her), men lige nu arbejder jeg vel sådan et sted midt imellem, tror jeg...

Jeg rider med en smule kontakt det meste af tiden (jeg vil tro, tøjleforbindelsen ligner det Matilde viser, uden at jeg ved det), men min hest mangler stadig at blive ordentligt ligerettet og at få en optimal fremadsøgning. Jeg har en lang vej foran mig

Og nogle dage er bedre end andre, så nogle dage er der også mere kontakt end andre...

Jeg ved ikke, om det var et ordentligt svar - men svaret er vel i hvert fald, at der nok ikke findes noget entydigt svar - det kommer an på, hvad man ønsker at opnå.

Og det afhænger til dels også af det hestemateriale, man har ved hånden.

Er hesten skæv i kadaveret, kan man føle sig nødsaget til at bruge en model, man ikke ville bruge, hvis hesten var lige.

Men fælles for det hele er, at man ikke anbringer hestens hoved med tøjlen.

Dvs. at tøjlen skal være så løs, at hesten ikke bliver ansporet til at 'bukke nakken' - men tvært i mod strækker halsen fremad

Og at man træner hestens bløde og afspændte, men energiske rygbevægelse - og gerne før ret meget andet

Det gør man især ved ikke at trække i tøjlen, men give plads - og ved at sidde i aflastningssæde i begyndelsen - og ved at ride i et - om muligt og uden at trække i tøjlen - ret langsomt tempo

Men der vil være masser af afvigelser, fordi alle heste er forskellige, og fordi man næsten altid er nødt til at indgå en del kompromis'er i sin træning

"Jeg tror de fleste der rider misforstået støvsugning bare gør det at de rider for hurtigt og dermed ryger på forparten, ikke at "de hiver og flår hesten derned", og så vil jeg trodsalt mene at det er rarere for hesten at gå med lang hals på forparten, end med næsen hevet ind mod bringen og med overtempo, hvor den i hvert fald først for alvor falder på forparten." Citat af Tildegd*Shalu*

Jeg tror, tempoet er uafhængigt af "på forparten". Balancen er afgørende for, om unghesten falder på forparten i højere grad er godt er. I samme øjeblik balancen ryger fløjten, vil hesten "falde på næsen", og det kan ske ved både for højt og for lavt tempo. Kunsten i remonteridning er at finde den form, hvor unghesten har balancen og derved formår at arbejde afslappet, så den kan udvikles og styrkes.

Når hesten er i balance, vil tempoet som regel have en sammenhæng med, hvor hesten placerer hovedet. - Jo lavere tempo, jo lavere nakke.

Cirkelinemus .

Jomen, er 'remonte' ikke bare et ord, der er blevet sat på den måde som man altid har (eller som jeg har lært) redet heste på? Frem og ned? Og når hesten så er stærk nok, begynder man at 'løfte' den fortil (og NEJ, det er ikke kæbetræk vi taler om hér!), og deraf kommer udtrykker 'Grand Prix'- holdning; når hesten er stærk nok til at bære, kan den også stå højt i halsen.

For mig lyder det som om, at det er den samme måde man altid har brugt, men det har bare aldrig rigtigt heddet noget.

Meget af ridning foregår jo på fornemmelser, at man lærer at mærke hvad der er korrekt. Så jeg bliver helt forvirret over at det hele skal analyseres og navngives, og jeg tror på, at jeg ikke er den eneste, der er 'rundt på gulvet' over alle de nye fancy begreber.

bare takke for tråden og ikke mindst Gsims og NinaA's glimrende indlæg.

Xoco - der ikke er erklæret remonterytter men også går ind for løs kontakt,takt og løsgjorthed.

Dvs. at tøjlen skal være så løs, at hesten ikke bliver ansporet til at 'bukke nakken' - men tvært i mod strækker halsen fremad

Og at man træner hestens bløde og afspændte, men energiske rygbevægelse - og gerne før ret meget andet

Det er vi to helt enige om, er det vigtigste.

Det er også det, der giver mest mening at gøre.

Men ikke desto mindre fremvises unghestene i "Den Klassiske Dressur" og til dels også hos Philippe Karl (for bare at nævne et par eksempler) uden væsentlig brug af ryg og uden nogen særlig fremadsøgning - og efter alt at dømme, er det heller ikke lige dét, der er målet...
Men man placerer ikke hovedet med tøjlen, det er vi helt enige om.

Jeg tror ikke altid, man har været bevidst om, at det var smart, hvis hestens ryghvirvler ligger pænt lige "ovenpå" hinanden - altså dét, som jeg længere oppe sammenligner med menneskets måde at løfte tunge ting på.

Og når hestematerialet består af barokke racer, der formår at samle sig (eller i hvert fald vinkle bagtil mv.) uden nævneværdig brug af lænd - altså uden rejst ryg - så er det nok heller ikke lige noget, man ser som noget problem, man behøver arbejde noget særligt med.

Og dét er da også remonte, selv om det måske ikke er super-hensigtsmæssig remonte - med den viden, vi har i dag... Men der ligger jo en lang og grundigt beskrevet tradition bag; derfor er det heller ikke noget, man sådan bare lige kan affærdige.

Men man kan godt være uenig

jeg har en teori om, at man i rigtig gamle dage ikke var så interesseret i at hesten brugte ryggen, men snarere ønskede rygsvinget så lille som muligt

Dengang man red med rustning og kæmpede til hest, må det have været en meget stor fordel, hvis hesten bevægede sig som en kat - altså uden noget særligt rygsving. Jeg synes jeg kan se det hos en del af de ryttere, der siger, de rider klassisk.

Det er netop én af grundene til, at jeg ikke så vild med det, der kaldes klassisk dressur af den ene eller anden type.

- Ikke at forveklse med dressur efter de klassiske principper

Den type heste kunne sagten gå rimeligt uden ryg - eller i hvert fald uden lænd. Jvnf. den grå på epona.tv, som Anders Chortsen rider

Ja, det giver selvfølgelig også mening, at det vil være upraktisk, hvis man skal sidde og rasle rundt deroppe - en forfærdelig larm, det må kunne give