Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Høj dressur uden brug af...
Forfatter: 
Dato:  28-07-2009 12:32

diverse hjælpemidler, såsom sporer, pisk, kandar osv. - er det ikke en mulighed, siden at det kun er det der ses på banerne?!?


Personligt har jeg aldrig forstået pointen med kandar, hvorimod jeg godt kan se at pisk og spore med omtanke kan forlænge ens hjælpere... men i de forkerte hænder, er det tortur-instrumenter.


Nogen der kan forklare mig, hvor disse hjælpemidler er et krav til f.eks. DM - er det slet ikke tilladt at ride uden - altså uden spore og kandar?


Hilsen Gitte
-
Ytringsfrihed i DK? Åbenbart ikke...
-
Der tages forbehold for fejl af enhver art.
-

Børn er små engle, hvis vinger skrumper i takt med, at benene vokser

-

Nu med job i forsvaret...!!!

0
0
Svar på denne tråd
 
 sporer/kandar
Forfatter: 
Dato:  28-07-2009 13:30

Næ, det er det ikke.... Jeg ville personligt hellere se en GP gennemført uden sporer og kandar, men det er DRF så ikke enig med mig i....... Kandar er obligatorisk fra MA og sporer fra LB, guderne må vide hvorfor...



0
0
Svar på denne tråd
 
 Lige omvendt...
Forfatter: 
Dato:  29-07-2009 14:42

Jeg mener det burde være lige omvendt; at folk der rider på det niveau hverken har brug for pisk, sporer el.lign., og at det nødvendigvis må højne klassens sværhedsgrad hvis man skal undvære. Så hvis det stod til mig, skulle den slags aldrig være obligatorisk. Hvis man skulle lave regler om den slags, burde det da i stedet være forbudt at bruge. I øvrigt bed jeg mærke i, at en hel del ryttere til det netop overståede DM benyttede MEGET lange sporer, og endda ofte med hjul på. I min verden er det forrykt, og det må være fordi man har for travlt med at presse hesten op på et bestemt niveau, at man gør brug af den slags midler...

Mvh. Randi

0
0
Svar på denne tråd
 
 Sporer
Forfatter: 
Dato:  30-07-2009 15:51

Sporer med hjul er mildere end de alm. sporer. Det er nemlig meningen de skal kilde heste og ikke prikke som de alm. sporer


Celia Bie Andreassen


Super DV heste til salg

www.poppelgaardens-stutteri.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Celia...
Forfatter: 
Dato:  30-07-2009 16:20

Celia; det kan godt være det er mig der kalder det noget forkert. Jeg tænker på dem som de også bruger i alle cowboy'der filmene, du ved, en rund dims med takker på i enden af sporen.

I årevis har den type sporer, mig bekendt, været forbudt i sporten, og det er der vist en grund til... Desuden har jeg meget svært ved at forestille mig, at en hvilken som helst form for metal-genstand er udformet til at skulle kilde hesten - i så fald havde man nok lavet den i gummi med en fjer på enden......

Mvh. Randi

0
0
Svar på denne tråd
 
 pointen med kandar
Forfatter: 
Dato:  30-07-2009 17:45

Kandar skal bruges når hesten er så stærk at den ikke skal bruge bidet til at støtte sig på. På kandaret kan man give hurtigtere efter end på et alm trensebid og derfor er det mere effektivt.


Men som så meget andet bliver kandaret desværre brugt forkert

0
0
Svar på denne tråd
 
 Randi W
Forfatter: 
Dato:  30-07-2009 18:22

Nu var jeg også til DM, og jeg kunne godt tænke mig at vide om de ryttere du så med meget lange sporer sad med hælene inde i siden af hesten eller om de sad stille med benene???


Og kunne det eventuelt tænkes, at de netop rider med sporerne for at kunne sidde så stille med benene som muligt og indvirke fint på hesten???


I stedet for at rakke vores gode ryttere ned, så syntes jeg man skulle tage ud på rideskolerne rundt omkring og få de ryttere, der ikke er gode nok til at lade være med at bruge pisk og sporer!!!


Lækker lejlighed med havudsigt og tagterrasse i Bulgarien udlejes

se www.123hjemmeside.dk/bulgarien


Stadig ledige uger i sommeren 2009:-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 det er ofte værre at se
Forfatter: 
Dato:  30-07-2009 18:26

på folk der rider på klub-plan-niveau. De ved slet ikke hvad de laver, de sidder og hiver og sparker for vildt- et lille prik med en sporer er i mine øjne langt bedre end 20 hårde spark uden spore. Samtidigt er ryttere på lavt niveau dårligere til at styre deres temperament og lader deres frustrationer gå ud over hestene. Det er forfærdeligt at se dressur på klub-plan.


Det er ved at værre irriterende at skulle høre på - åh verdens bedste ryttere er SÅ onde ved deres heste.....forkert ridning har intet med spore, kandar og lignende at gøre.


0
0
Svar på denne tråd
 
 !!!!!!!!!!!!!!
Forfatter: 
Dato:  30-07-2009 18:34

Jeg er enig med lisbeth. Spore er til for at forfine hjælperne og pisken er til for at hjælpe hesten med at forstå hjælperne, F eks. når du skal lærer dem at træde mere ind under sig, det sker selvfølgelig samtidig med schenklerne, så hesten ender med at reagere udelukkende på schenklerne. Jeg synes personligt det er synd disse hjælpemidler bliver misforstået. Det er som sagt en hjælp, hvilket ikke har noget til fælles med at "slå" hesten med piske eller ride med sporerne stikkende ind i hestens mave!

Tilgengæld er ukorrekt brug af midlerne ikke acceptabel. De hedder hjælpemidler og ikke straffemidler, som nogen desværre anvender dem til.


Cille

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ikke snak om klub
Forfatter: 
Dato:  30-07-2009 18:34

Til zz:

Det var en ny forklaring af kandar, som jeg ikke har hørt før. Mig bekendt er meningen med ridning ikke, at hesten trækker rytteren ud af sadlen, og at rytteren derfor skal bruge stærkere midler for at blive hængende...?


Til Lisbeth og BP:

Lad os endelig ikke begynde at snakke om hvordan forholdene er på rideskoler, på klubplan o.lign. - det må blive i en anden diskussion!

Og nej, desværre, så var det meget få ryttere jeg ikke så sidde med benet halvt oppe i lysken på hesten når den bl.a. skulle lave serie-changementer, og der var ingen forskel på om det var ryttere med lange eller mindre lange sporer. I øvrigt kan jeg ikke se hvad "fin indvirkning" har med metalsporer på flere centimeter at gøre. Bevares, ikke at jeg selv har en hest som jeg kan få til alt det, som DM-rytterne kan. Men jeg kan da få min hest til at spadsere rundt på det niveau den er på, uden at skulle sidde med sporen halvt oppe på ryggen af den, trække den i munden så munden står konstant åben, el.lign. Jeg går ud fra, at den slags ville være okay på mit niveau, fordi jeg nødvendigvis må være noget mindre erfaren end de ryttere, der rider DM. Men jeg mener, at DM-rytterne må være alle vores andres forbilleder (og netop der fandt i måske forklaringerne på, hvorfor ridning på rideskoler og klubplan ser ud som det gør?)

Mvh. Randi


0
0
Svar på denne tråd
 
 Cille & Lisbeth
Forfatter: 
Dato:  30-07-2009 18:38

Til Cille og Lisbeht:

Kort spørgsmål: Er det ikke en for-finelse af hjælperne, hvis hesten kan lave tingene uden en metal-dims stikkende i siden (uanset om den bliver brugt korrekt eller ej), men derimod blot ved fornemmelsen af schenklen mod dens mave? I min verden må en blød schenkel nødvendigvis være et mildere signal-middel end en spore.

Mvh. Randi

0
0
Svar på denne tråd
 
 spore, kandar ol
Forfatter: 
Dato:  30-07-2009 19:11

Tja... Kan jo kun udtale mig om min egen mening og situation.

Jeg ser trensebidet, kandaren, pisken og sporen som hjælpemidler og værktøjer for vores skyld (ligesom sadlen for vores komfort mere eller mindre)

Kandaren har jo trods alt en sænkende effekt og trensebiddet en hævende, hvert bid sit formål. Det er trods alt ikke for sjov at kandaren og trensebiddet blev opfundet i 17 hvidkål. Dengang var der ikke noget der hed for sjov, der var et formål med det. Folk tror (og gør) som om kandaren fx er til for at se blæret ud, de sætte sig ikke ind i hvilket værktøj det er, plus der findes flere typer kandar, det aner folk ikke, sørgeligt. Lidt ligesom hvis folk prøver at save et brædde over med en hammer....

Jeg er af den klare overbevisning at komme igennem til hesten er bedre end at blive ved og ved og man ingen reaktion får, fx der er spore ell pisk et godt værktøj. Spore er desuden rigtig gode hvis man har en smule lange ben til sin hest og hesten ikke reagere for schenkel tryk i momentet, at man lige kan vippe med anklen uden at ødelægge ens opstilling.... INGEN rider perfekt, og man er under uddannelse som rytter (og hest) hele livet.

Der kommer ligeså meget skade af trensebiddet som af kandaren... det handler om piloten der har tøjlerne...

Nej jeg sys ikke som så at man SKAL ride med det ene eller det andet i noget klasser eller det skulle forbydes. Man skal heller ikke ride med det ene eller det andet for sjov, eller fordi hesten er dum. Man skal vide hvad man har med at gøre og vide hvorfor man gør som man gør, og ikke bare fordi det siger min underviser jeg er dygtig nok til spore ol.

Ja et schenkeltryk er langt blidere end en spore, heldigvis rider alle som har spore på, ikke med spore boret ind i maven på hesten hele tiden. Sporen skal bare være der til det forstærkende signal, man kan trods alt godt bruge sin schenkel uden at sporen bruges.... Ellers må man revidere sin egen ridning...


Akademisk ridekunst: www.barokridning.dk (under opbygning)

Fede smykker: www.otello-design.dk


Fokusér på det du vil, ikke på det du ikke vil.



0
0
Svar på denne tråd
 
 Randi W
Forfatter: 
Dato:  30-07-2009 19:14

Nu behøver du jo ikke banke sporen índ i maven på hesten fordi du rider med sporer.

Du kan også sagtens let lægge sporen til hesten.


Det at bruge sporer er i min verden klogt idet du alt efter hvilken øvelse du laver ligger benet forskelligt til hesten. Når du ligger din underschelken/hæl til er det et forholdsvis stort område den rammer og dette kan gøre hesten signalforvirret fordi den ikke ved præcist hvad det betyder.

Da heste ikke kan vores talesprog bliver vi nødt til at kommunikere vha. tryk, vægt og positiv/negativ forstærkning.

Når du bruger benet uden spore, og vil have signalerne adskilt må du bruge et større område på hestens krop til at indstallere signalerne.

Når du har sporen er det få cm eller mm som du behøver lægge et lille tryk på.



Og så lige.


Hjulsporer med et glat hjul er bestemt glattere end alm sporer med dorn. Da hjulet kan køre over pelsen hvor dornen bare trykker.



-Ida, som har tænkt sig at ride både med pisk, sporer og kandar når vi engang når så langt.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Svar...
Forfatter: 
Dato:  30-07-2009 19:44

Til Muselle:

Jeg er helt enig i (det meste) af hvad du skriver. Til DM var det dog desværre ikke tilfældet at man "vippede" med sporen for at forstærke signalet. Og jeg kan slet ikke se, hvad man skal med sådan en lang spore med takket hjul i enden, hvis det blot er for at understøtte et signal? Jeg synes, at en 2-3 cm lang spore med takket hjul ude på enden er et ret kraftigt middel i ridning, og det blev desværre også brugt som sådan


Til Sonneby:

Jeg forsøger ikke at banlyse brugen af sporer generelt, da der sikkert er mange der har gavn af dem, der er jo nok en grund til at de blev opfundet. Det var desværre ikke dem med de runde hjul, jeg så flest af under DM.

Vi er helt enige om, at negativ forstærkning er vejen frem. Men i min verden, er en spore med takkede hjul ikke blot en negativ forstærkning, men endda en ret hård en af slagsen, som på det niveau, ikke burde være nødvendig. Fidusen i negativ forstærkning er, at man fra gang til gang skal give hesten mindre og mindre signal, for at opnå den samme effekt. Og hvis flere cm lange sporer er nødvendige, må hestens indlæring været gået galt et sted, eller også er kravene til hesten/rytteren/ekvipagen for store, så der skal grovere midler til at opnå den ønskede reaktion. Men er det ikke lige netop det modsatte vi ønsker? At hesten skal danse under os med så lidt signal som muligt, så det ligner at vi bare sidder deroppe og laver ingenting?

Som sagt, jeg er klar over, at tingene er opfundet for en grund, og at sporer, pisk osv. ofte er gode hjælpemidler. Nuvel, det kan være at jeg selv en dag for behov for et par sporer (men det vil være min allerstørste fornøjelse at bruge dem på den rigtige måde, så hesten opnår en hurtig indlæring, så de hurtigst muligt kan ryge af igen). Men nu er jeg heller ikke ligefrem på Grand Prix niveau, og eventuelle hjælpemidler må derfor være tiltænkt mig, ikke nogle af de aller dygtigste ryttere på internationalt plan.

I øvrigt vil jeg gerne bemærke, at tonen herinde er god. Det fremgår at vi ikke er helt enige (...), men det er for en gangs skyld rart at det ikke skal løbe ud i mudderkast og personlige beskyldninger, det er skam en helt mærkelig fornemmelse at man kan komme med sin mening uden at der kommer trusler om bål og brand

Mvh. Randi

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kandaren
Forfatter: 
Dato:  30-07-2009 20:47

Randi W, du skrev:


Til zz:

Det var en ny forklaring af kandar, som jeg ikke har hørt før. Mig bekendt er meningen med ridning ikke, at hesten trækker rytteren ud af sadlen, og at rytteren derfor skal bruge stærkere midler for at blive hængende...?


Det zz mente med stærk, var nok en stærk overline, så den kunne bære sig selv. Kandaren er rigtigt god til heste der er både psykisk og fysisk klar til at bære den, da den hjælper hesten til at løfte ryggen (det gør den i hvert fald på min part). Kandaren skal kun bruges af en følsom hånd og jeg ville aldrig drømme om at ride med den uden min underviser, for det er et skarpt bid!


Jeg er glad på dine vegne med at din hest går så godt uden hjælpemidler, den slags ting er altid rart at se :)


Der er intet som første gang man jorde afsted på sin hest og ikke er bange :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvordan...
Forfatter: 
Dato:  30-07-2009 21:09

Hvordan hjælper kandaren hesten med at løfte ryggen?




Mvh



Julie

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  30-07-2009 22:33

Randi W: Er fuldstændig enig i at rigtig mange ikke bruger sporen på en fornuftig måde... Det må de jo om... Vi må jo bare gøre hvad vi kan og vise og fortælle hvordan det os kan gøres Men af gode grunde har jeg ik liiiiige set DM...

Jeg sys ikke at kandar eller spore som så er uddannelses bestemt, men skal bruges efter behov, os af en hygge-husmandsdressur-fritidsrytter uden stævneønsker. Og man selv må se ind i sig selv (og være ærlig) om man er go nok til at give de korrekte signaler og om man kan bruge hjælpemidlerne godt nok på en go måde. Men vi skal heller ikke frarøve os selv noget godt fordi vi er bange for at lave en enkelt fejl med kandaren... Fejlen bliver ikke bedre fordi det er et trensebid.... Og vi lære hele livet, men der skal os være plads til at lære og begå fejl og så lære af dem.


Putte1: Er ikke enig i at kandaren løfter ryggen i sig selv, men denne har en sænkende effekt som så via korrekt ridning/træning får løftet forparten via en bedre indundertræden....

Er heller ikke enig i at kandaren som så er skarp. Hvertfald ikke brugt rigtigt... Igen piloten på toppen bestemmer....


Akademisk ridekunst: www.barokridning.dk (under opbygning)


Fokusér på det du vil, ikke på det du ikke vil.



0
0
Svar på denne tråd
 
 i kan læse....
Forfatter: 
Dato:  31-07-2009 07:44

i kan læse om kandaren og dens virkning i bogen " ridning på kandar " af bent branderup.

Er sikker på at i har den på jeres lokale bibliotek eller kan bestille den hjem.

Der får man god viden om hvorfor biddet ser ud som det gør, hvordan forskellige typer kandar virker på hesten og hvordan det bruges.

0
0
Svar på denne tråd
 
 kandar...
Forfatter: 
Dato:  31-07-2009 12:05

Som jeg ser det, vejer en tøjle f.eks. 200 g x udvekslingen, som giver 3-400 % Så en kandar, hvor man ikke engang har samlet tøjlen op endnu, presser konstant hesten i munden med 6-800 gram, med mindre den placerer sin næseryg i lodret, så biddet bare hænger. Jeg kan godt se, hvordan en kandar på en færdigtuddannet hest, som er helt let på trensebiddet, og kan gå alle øvelser allerede, lige bidrager med den sidste smule. Men jeg kan med min bedste vilje ikke se, hvordan kandaren skulle hjælpe hesten med at bruge ryggen. Er det fordi man siger, at biddet er "sænkende"? Det er en glidetøjle jo også ;-) Der er så meget, der kan virke "sænkende" ved at påføre hesten et ubegag, når den ikke bukker nakken, men det betyder jo ikke nødvendigvis at den kommer til at bruge ryggen. Eller hvad?



Jeg har godt set den bog, du henviser til, Lykke. Jeg synes ikke, den besvarer spørgsmålet om hvordan kandaren skulle få hesten til at bruge ryggen. Man lægger vel ikke kandar på en hest, der ikke allerede er uddannet på trensebid, og derfor - antageligt - er i stand til at bruge ryggen. Hvad skulle formålet være med det, når det eneste, kandaren kan, er at "auto-sænke/bukke" nakken? Kan den evt. noget andet? Og i så fald, hvad og hvordan? :)



Mvh



Julie








Et bid er ikke hårdere... øh, mere uroligt end den hånd, som fører tøjlen ;-)





0
0
Svar på denne tråd
 
 det kan det ikke.
Forfatter: 
Dato:  31-07-2009 12:34

nej jeg mener heller ikke det kan bruges til at få hesten til at bruge sin ryg. Ellers ville alle med den slags problemer jo fluks rende ud og købe et.


der er blot ingen grund til at gøre det grummere end det er. Det ER bare et bid. Ikke en rævesaks eller et monster. ikke i sig selv ihvertfald.

Det kommer jo an på hvad der er i den anden ende.....

Men det er jo lavet af metal som alle andre bid.

Det ligger i hestens mund som alle andre bid .


Det jeg kan se det kan bruges til er at sænke hovedet på den samlede hest som pga samlingen løfter det meget højt. Sænkningen vil give en bedre kontakt til hesten tunge og mund og finere signaler kan gives.

Det kan også bruges når man ønsker at ride med én hånd da det virker i begge sider samtidigt - det er lidt svært med en trense.

0
0
Svar på denne tråd
 
 hoved...
Forfatter: 
Dato:  31-07-2009 12:43

Den samlede hest rejser vel sin hals netop så meget som den har brug for for at få plads til bagbenenes øgede indundergriben. Hvorfor pille ved dens selvbalance med et bid? Man rider vel primært for sædet, når man når så langt, og derfor ser man den lille bue på tøjlen, eller hvad?



Et bid med udveksling kan aldrig ligge i munden ligesom alle andre bid. Det ganger tøjlens vægt (og altså selv den letteste kontakt) op med 3-400% Det er vel egentlig lidt modproduktivt, hvis man gerne vil ride med fine signaler, hvis man starter med at habituere hesten til en neutral stimulus svarende til op imod et kilo.



Selv med min bedste vilje, KAN jeg næsten ikke tage i en tøjle med mindre end 2-300 gram - altså når jeg har leget med en tøjletræksmåler. Det er virkelig, virkelig lidt. Når der så kommer kandar på, og man måske endda trækker bagud i det, som det ofte ses, brækker hesten af ved 3. halshvirvel, og så bruger den i hvert tilfælde IKKE ryggen.



Mvh



Julie












Et bid er ikke hårdere... øh, mere uroligt end den hånd, som fører tøjlen ;-)





0
0
Svar på denne tråd
 
 ja og joh....
Forfatter: 
Dato:  31-07-2009 13:24

om den rejser halsen så meget som den har brug for - jah og joh og så ikke helt.

kandaren kan - ja faktisk kan vægten alene ( eksemplet med løse tøjler) hjælpe hesten lidt ned.

Min hoppe eks. har en kort hals, en tyk hals. Når hun af og til samler sig ( hun her kun 5½ år så det er mest held når det sker ) så rejser hun rigtigt nok så nakken er øverst på løs tøjle ( trense) , men hendes mule er meget højt oppe , ikke vandret men højt. Når hun befinder sig deroppe kan jeg ikke dreje hende, stille hende og arbejde med hende ret godt. Biddet bliver nemt trukket bagud i mundvigen hvis jeg prøver på noget.

tøjlerne ligger derved meget højt på halsen og kan ikke indvirke på hendes skuldre som de skal. Så kommer vi nemt ud af balance og mine sædeindvirking går fløjten.

Havde hun haft kandar på havde alene stængernes længde sat tøjlen lavere og derved gjort at jeg havde mere tøjle på hendes hals at gøre godt med når jeg ville dreje eller stille eks.


Det er der kandaren kan bruges og trensen ikke.


ja naturligtvis rider man mest med sædet hvis man rider meget samlet, men kandaren er et hjælpemiddel til finesserne og især når vi taler om ridning på en hånd - som skrevet ovenfor så sørger den for at tøjlerne ligger lavere på halsen og vægten af biddet i sig selv skulle gerne hjælpe en hest med rejst mule til at sænke den lidt. man kan også tjekke elasticiteten og kontakten til tungen ( er tungen hård spænder hesten).


fordi jeg ikke lige gider sidde og tjekke mange videoer igennem for at finde et bedre eksempel, så se eks på denne ekvipage, www.youtube.com/watch?v=5895K-Xjupk Igen en meget samlet hest med kort hals - kan du se hvor tøjlen ville sidde hvis han red med trense ? oppe i nakken på hesten. Så ville det være meget svært at ride med en hånd. og mange steder i videoen kan du se hvor løs tøjlen tit er - man kan se den blafre flere gange og hænge i bue - på trods af fart, koncentration, konkurrence osv. Hesten er redet for sæde og ben.


hesten har heller ikke normalt næsebånd på men en portugisisk trense hvor næsebåndet blot er en rå læderren der sidder gennem et hul i syninger over biddet. De kan ikke strammes som vores danske næsebånd kan det og derfor ville hesten nemt kunne gå med ret åben mund hvis den ville.





0
0
Svar på denne tråd
 
 Jamen...
Forfatter: 
Dato:  31-07-2009 14:26

Hvis man hverken kan dreje eller stille hesten, er den vel ikke rigtigt samlet? Hvis den bare stikker hovedet op i luften, er det vel egentlig fordi den slår fra... hvad hjælper det så at lægge kandar på den? Selve tøjlens vægt vil så presse den i munden, og holde op med at presse, hvis den sænker mulen... men det er jo bare negativ forstærkning. Så får man en hest, der måske går med næsen i eller endda foran lod, men er bag biddet. Den går og holder hals og hoved på en bestemt måde for at undgå et tryk i munden.



Hvis hesten har for vane at stikke mulen op og ud, og den får en kandar på, vil den ønske at holde sin næseryg tæt på lodret, så kandaren ikke trykker den på tungen. Men de færreste heste kan gå med næsen i lodret med halsen rejst, uden at få svært ved at få vejret - især heste med en kort hals. Derfor vil det følge naturligt at hesten sænker halsen for bedre at kunne holde sit hoved på en måde, så kandaren ikke forårsager ubehag. Men man får vel ingen teleskopering så, og hesten kommer aldrig til at bruge ryggen, og aldrig til at samles. Sådan ser jeg det for mig - en vandret hals uden fremadsøgning til biddet. Det samme kan opnås med en glidetøjle. Det er bare et spørgsmål om at gøre det ubehageligt for hesten at rende ovenud.



M.h.t. at styre skuldrene med tøjlen, er den lette berøring af tøjlen på halsen jo et signal. Det signal kunne man i princippet lægge hvor som helst. Jeg kan godt se - og jeg synes også - at det føles lækkert at have "hele" hestens hals mellem tøjlerne, men hvis min hest havde en hals, der ikke lige var til det, så ville jeg finde på et eller andet.



Jeg kan ikke se at noget af ovenstående gør kandaren voldsomt produktiv som værktøj. Jeg mener ikke nødvendigvis, den slet ikke skal bruges. Men jeg køber ikke præmissen om at man forfiner hjælpen ved at bruge et stykke værktøj, som ganger éns pres op med 3-400 % Det argument holder ikke, så der må være en anden grund - udover tradition - at man vælger kandaren.



Mvh



Julie



Et bid er ikke hårdere... øh, mere uroligt end den hånd, som fører tøjlen ;-)





0
0
Svar på denne tråd
 
 Ohoooo...
Forfatter: 
Dato:  31-07-2009 14:34

Okay, jeg kan se at vi taler om to forskellige ting. Hesten på youtubeklippet går meget kort, og er rejst i nakken, men jeg vil ikke betegne den som samlet. Fryser man videoen i momenter hvor bagpiben er lodret, altså maksimalt bærende, står hoven ude bag hesten. Den bærer ikke sin vægt på bagparten, efter min bedste overbevisning, og den taber helt takten og også galoppen af og til, når den skal kortes meget ned.



Måske hvis den søgte frem til hånden, og bare løftede forreste del af ryggen, ville halsen syne meget længere og bedre ansat. Den bliver presset lidt ned mellem skulderbladene - måske af den faste kontakt på kandaren, som rytteren har. Man kan se at underhalsen presses ud/ned, og det betyder selvfølgelig at tøjlen kommer højere op relativt i forhold til halsen. Hvis rytteren holdt sin hånd en håndsbredde over manken, og hesten søgte frem til biddet, ville tøjlen ligge helt normalt, tror jeg :) Ikke overdrevet højt oppe.



Mvh



Julie



0
0
Svar på denne tråd
 
 Kandaren....
Forfatter: 
Dato:  31-07-2009 14:36

Julie: Jeg tror ikke vi snakker om det samme, eller hvis jeg siger sænkende ser du bukke nakken i billede. Og det er ikke det jeg mener eller ønsker personligt...

Jeg har fået forklaringen på kandaren og trensebiddet, men vil ikke just prale med at hele forklaringen sidder godt nok i munden på mig så jeg kan genfortælle den....

Mail til Carina Eriksson-Branderup, hun kan give dig en rigtig go forklaring på kandaren og trensebiddet...

Og når nu du nævner hvorfor ændre hestens selvbalance med et bid, må jeg tilstå jeg griner lidt, for så skal vi slet ikke kravle derop til at starte på for det er da at ændre hestens selvbalance... Hesten skal lære at kunne bære rytter, og det er vores job via den træning vi vælger og finder rigtig at lære hesten.

Men i bund og grund har vi ikke samme billede i hovedet....


Akademisk ridekunst: www.barokridning.dk (under opbygning)


Fokusér på det du vil, ikke på det du ikke vil.



0
0
Svar på denne tråd
 
 Sænkende
Forfatter: 
Dato:  31-07-2009 15:13

Nej, jeg er helt med på at hesten sænker hele halsen. Det gør den fordi den ikke kan placere sit hoved, der hvor det er behageligt at have kandaren i munden, uden også at gå lidt dybere. Altså kandaren kræver af hesten, at den holder sin næseryg nær lodret.... det kan de færreste heste med nakken trukket op, så derfor sænker de halsen.



M.h.t. at ændre på hestens selvbalance, gør vi det selvfølgelig, når vi sætter os op - det er jeg helt med på. Dressuren går så ud på at hjælpe hesten til at genfinde balancen... og når den gør det, trækker vi den i munden, fordi vi er utilfredse med den balance, den har fundet? Nej, vel.



Jeg tror altså ikke, vi har samme billede i hovedet :) Og det behøver vi heller ikke at have.



Mvh



Julie









Et bid er ikke hårdere... øh, mere uroligt end den hånd, som fører tøjlen ;-)





0
0
Svar på denne tråd
 
 har du ikke prøvet det?
Forfatter: 
Dato:  31-07-2009 16:25

En hest kan godt gå højt med hovedet ( mulen) i samling uden at slå fra. Det handler om hals og nakke - ja naturligtvis om teleskopering - men hver hest gør det lidt forskelligt alt efter bygning.

Og man behøver bestemt ikke bede den gå i lod - personligt er jeg til at de går et godt stykke foran lod.


naturligtvis er hesten på videoen ikke reelt samlet - for samling handler vel om at hesten bærer mere end den skubber - og idet dette i høj rad handler om tempo idet det er en speed test, så er der meget afskub. Men hesten må nødvendigtvis have mest vægt bagtil for at kunne gå banen - øvelserne er for svære til andet. Om den takter urent er ikke relevandt idet det ikke er en del af lige denne prøve - det er en anden del af prøven der handler om bla. det. Maneability og dressur delen begge to.

Måske denne video kan vise mere: ( den allereførste hest er den samme bare nogle år før, jeg kan ikke huske om den optræder igen senere i video) : www.youtube.com/watch?v=- J75hWF4MiI&NR=1


jeg ser kandaren som et hjælpemiddel der er udviklet for at kunne ride hesten optimalt når den har nået et vist nivou og til at hjælpe den med at løse sine opgave bedst muligt. havde andre bid eller slet ingen været mere optimale tror jeg at man for længe siden havde valgt det.

man kan ikke sammenligne indvirkningen af trense, kandar og bidløst da alt er ret forskelligt fra det andet. Hver deres funktion og indvirkning. Ligesom man heller ikke bruger en skruetrækker som hammer. man skal bruge værktøjet til det som det er skabt til for at få den optimale virkning.


hvis hesten går højt med hovedet i samling og trensen bruges - så niver trensen ubehageligt i munden/ganen hvis biddet/tøjlen berøres .

Man må ikke glemme at trensen kan være fuldt ud lige så ubehagelig eller endda mere hvis brugt forkert ( min heste tandlæge ser mange mange flere trense skader end kandar skader når han er ude. Fordi trensen er en sovepude for mange ).


naturligtvis kan en højt rejst hest med hovedet oppe godt drejes på en trense - det var ikke sådan ment. men det er bare ikke optimalt og biddet ligger som sagt ikke så godt i den position. linien mellem biddet og hånden bliver forkert.

man kan lære en hest hvadsomhelst - i princippet kunne den vel lære at lave courbetter ved at hive i højre tøjle hvis det var det man ville. man kan også lære en hest at blive styret af tøjlen højt på halsen - men det er ikke optimalt og det hjælper ikke hesten undervejs .

tøjlen lavt på halsen hjælper hesten til at blive mellem tøjlerne ( hjælperne) og lade sine skuldre styre herimellem. for det handler jo om at styre skuldrene med tøjlerne og ikke i særlig høj grad om munden . ( det er tydeligere at forstå når man rider med én hånd. det er ret svært at ride en hånds med trense da man kun kan indvirke på en side og ikke begge og biddet ofte ligger for uroligt til at hesten bemærker vægtforskellen i tøjlerne når de hænger løst . med kandar kan man indvirke på begge side med én hånd. ).


0
0
Svar på denne tråd
 
 kandaren...
Forfatter: 
Dato:  31-07-2009 18:58

Julie: Det eneste jeg kan sige til det du har skrevet er NEJ, hesten går/søger ikke som så i lod på kandaren...

Men igen vi ser vidt forskellige ting, og har vidt forskellige erfaringer. Specielt når du skriver, heste med nakken trukken op... hvor kom den fra????


Akademisk ridekunst: www.barokridning.dk (under opbygning)


Fokusér på det du vil, ikke på det du ikke vil.



0
0
Svar på denne tråd
 
 Nakken
Forfatter: 
Dato:  31-07-2009 19:17

Muselle, jeg mente ikke nødvendigvis at det var rytteren, der havde trukket nakken op. Men hvis nakken er oppe, er det jo ikke nødvendigvis fordi hesten er samlet. Det kan også være at noget - tøjlen eller en anspændt overlinie - trækker den op. Jeg var ikke ude på at anklage dig for at trække nakken op i kandaren ... det kan man vist heller ikke, for så ville der ikke være nogle dressurheste, der dykkede fortil :P


Lykke, jeg er helt med på at hesten godt kan gå med mulen oppe og fremme i samling. Jeg er bare ikke enig i at man nødvendigvis kan sige, at hesten er samlet, fordi den går med mulen højt.



Du betegnede youtube-hesten som højt samlet. Jeg ser en meget kort gående, meget omhyggeligt trænet men ikke samlet hest. Hvis den bar på bagparten, ville dens baghove ikke så ude bagved den, når piberne var lodrette. Det er ikke muligt. Så vi må konkludere, at en hest godt kan gå en sådan bane uden at være samlet. Om den kan holde galoptakten er relevant i denne sammenhæng, for det viser, at den ikke er samlet :P Nogle gange kaninhopper bagbenene frem på samme tid, netop fordi hesten ikke kan bære det helt korte tempo rundt om tønderne f.eks.



Ja ja... et trensebid kan også misbruges. Det skal guderne vide. Men den samme tøjleføring på en kandar vil volde mere skade end på en trense. Og trensetøjlen indvirker ikke selv med næsten et kilo i hestens mund, inden den overhovedet tages i brug.



Mvh



Julie




0
0
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  31-07-2009 21:09

Nej nej Julie, følte heller ik det var mig du anklagede... Men det var det med billedet i hovedet... Jeg tænker fx S-kadaren i frem og ned holdningen for løsgjorthed, ikke kun i den samlede holdning....


Akademisk ridekunst: www.barokridning.dk (under opbygning)


Fokusér på det du vil, ikke på det du ikke vil.



0
0
Svar på denne tråd
 
 Uvidenhed
Forfatter: 
Dato:  02-08-2009 03:49

Det er synd, at kandaren den ene gang efter den anden bliver udråbt til et torturinstrument pga. uvidenhed. Kandaren er et uhyre vigtigt værktøj i uddannelsen af hesten, hvis man gerne vil langt.


Lykke B - jeg tvivler på, at folk gider defilere forbi bilbioteken og læse BBs bog, så derfor tillader jeg mig at citere de i forhold til tråden vigtigste afsnit (Bent Branderup, Ridning på kandar - en historisk og praktisk vejledning,1. forlag, 1. udgave, 2002, pp.87-93):



Kandarens indvirkning
Kandarens grundprincip har ikke forandret sig i mere end 2000 år. Det er altid det samme og er dog alligevel forskelligt. De skiftende krav, hestenes forskelligartede muler og deres grundlæggende evner og anlæg har sørget for, at kandaren hele tiden blev videreudviklet.
Man får en fornemmelse af datidens særlige omhu med at vælge og tilpasse kandaren ved oplysningen om, at der tidligere fandtes en profession som bidsmed. Hver hest havde sin individuelt tilpassede kandar, der fulgte den gennem et bestemt uddannelsesforløb eller fungerede som endeligt bid.
Alene G. E. Löhneysen nævner i sit værk fra 1588 "Della Cavaleria" over 14.000 variationsmuligheder for udformningen af kandaren.
Datidens bid var håndlavede, enestående kunstværker, der var tilpasset individet, så antallet på 14.000 variationer er ikke så overvældende som det lyder. Problemstillinger vedrørende kandaren kan derfor heller ikke behandles udtømmende.
I dag mangler vi en mængde viden, der er gået tabt. Vi har til gengæld mulighed for at besvare nogle af vores spørgsmål ved hjælp af videnskaben, men desværre har vi på mange områder ikke længere den tilstrækkelige erfaring til at kunne stille de rigtige spørgsmål.
Kandarens indvirkning er forskellig alt efter udformningen af dens enkelte dele:
1 Mundstykkets længde
2 Overbommens længde
3 Underbommens længde (i forhold til overbommen)
4 Bommenes samlede længde
5 Tøjlens placering
6 Kandarens ophæng i hovedtøjet
7 Kindkædens udformning
8 Kindkædekrogens udformning

De forskellige udformninger af enkeltdelene og i særdeleshed deres forhold til hinanden vil jeg nu beskrive lidt nøjere. Særlig opmærksomhed fortjener den del af kandaren, der er skjult for øjet - mundstykket!
Med indførelsen af kavaleriets enhedskandar så man for første gang bort fra, at hestemundes anatomi er forskellig. Netop på dette område er nutidens uvidenhed særlig formastelig i betragtning af vores dental-anatomiske forskningsmuligheder.
Hos nogle heste er det et problem overhovedet at finde plads til mundstykket.
Udtrykket "plads" er i forvejen misvisende, for der er ikke nogen "plads" i hestens mund: Tungen fylder munden ud. Det er absurd at tro, at der findes et bid, der ved dårlig håndtering ikke berører ganen, ikke indvirker skarpt på de følsomme lader, ikke klemmer tungen eller ikke forstyrrer synkerefleksen.
Et bid, der passer dårligt med lille tungefrihed, hæmmer tungens synkerefleks. Den muskulatur, der er nødvendig for synkerefleksen, er forbundet med muskelgrupper på halsens underside. Mundens og særligt tungens aktivitet påvirker således hestens løsgjorthed. Derfor er det forkert, at et bid med lille tungefrihed er mildere end et bid med stor tungefrihed. Jeg vil hævde, at tungefriheden bør være så stor som muligt, svarende til hestens gane. Dette betyder naturligvis samtidig, at kindkæden bør spændes så kort som muligt, så tungefriheden ikke kan støde mod ganen. Den store tungefrihed giver tungen mere frihed, så hesten lettere kan synke. Derfor bør denne del af mundstykket også være tyndt.
Et tungespil kan anspore hesten til at bevæge sin tunge uden spændinger, men ofte fører dette også til en overdreven aktivitet. I sidste ende opstår problemerne ikke i munden. De bliver tværtimod overført til munden fra en dårlig hånd, og det kan selv ikke det bedste bid forhindre.
Ikke desto mindre mangler vi nu til dags bidsmedene, der førhen var i stand til at fremstille mundstykker, der svarede til mundens anatomi. Har hesten for eksempel tykke eller tynde lader? Er huden over dem tyk eller tynd? Hvordan er tænderne placeret? Hvor høj er ganen, og er den smal eller bred?
I vores højteknologiske tid burde det være muligt at tage et aftryk, der opmåler de to tandløse områder og ganens hvælvning.
I dag bliver mundstykkerne snarere fremstillet for at behage rytterens øje end for at tilgodese hestens mund. Alt efter de forskellige ridemåders ideologier og regler fremstilles der mere eller mindre "fysiologisk" udformede mundstykker. Men man kan aldrig med rette hævde, at et præfabrikeret mundstykke er "fysiologisk", for enhver hestemund har sin særlige anatomi.
Udelt eller delt mundstykke? De delte mundstykker er ikke hensigtsmæssige, hvis man ønsker at ride med støtte ved biddet og tøjlerne. Kandarer med delte mundstykker egner sig kun til ridning uden støtte ved bid og tøjler, for i disse ridemåder nøjes man med at ryste lidt med biddet af og til, for at rytteren kan kontrollere løsgjortheden. Da mit mål er at hestene i bøjning og stilling med let støtte ved biddet og tøjlerne, er de delte bid ikke så velegnede. For hvis man ænsker at stille hesten og forkorter den aktuelle indvendige tøjle, kipper overbommen i denne side fremad og trækker derfor via kindkæden den anden overbom tilbage, så biddet kommer til at ligge skævt i munden.
Dette gælder ikke for de historiske, delte bid, fordi bommene her sad fast i kraft af mundstykkets udformning. Samtidig var underbommen forbundet via skumkæden eller stangen. Fordelen ved disse mundstykker er, at de ikke har nogen nøddeknækkereffekt og indvirker som et udelt bid, mens bevægeligheden medfører, at hesten tygger på biddet og tilpasser sin mund til det.

Kandarens over- og underbom
Alt efter udformningen kan kandaren indvirke hurtigt eller langsomt, og dens vægtstangseffekt kan være mere eller mindre kraftig.
En forholdsvis kort underbom overfører håndens indvirkning hurtigere, mens en lang underbom overfører indvirkningen langsommere. Rides der med kraftig støtte ved bid og tøjler, er den korte bom mildere, fordi den kan give en mindre kraftig vægtstangseffekt end den lange.
Rides der med let støtte ved bid og tøjler, er den lange underbom mildere, fordi hånden kan bevære sig mere , inden indvirkningen overføres til miunden.
Ergo, hvis hesten ligger tungt på bid og tøjler, er lange underbomme præcis lige så uhensigtsmæssige som korte underbomme er, hvis hesten søger let støtte på bid og tøjler. Kandaren kræver altid en faglig korrekt håndtering.
Når man indleder uddannelsen på kandar, er en stang med korte underbomme mest hensigtsmæssig, fordi hesten oftere mister sin ligevægt og må korrigeres med hånden. På en stang med længere underbomme har den højere uddannede hest en mulighed for selv at genfinde sin ligevægt inden håndens indvirkning overføres til munden.
Vægtstangens kraft virker ikke kun stærkere eller svagere på grund af underbommens længde, men også på grund af det proportionelle forhold mellem længden af underbommen og overbommen. En gennemsnitlig stang har et forhold på en tredjedel af længden i overbommen til to tredjedele i underbommen. Hvis overbommen er kortere, kan vægtstangseffekten blive kraftigere, og er overbommen længere, bliver vægtstangseffekten afdæmpet.
Den fysiske forklaring på kandarens vægtstangsprincip er forenklet set, som hvis vi lagde en stok (over- og underbom) på en lille sten (mundstykke) for at løfte eller flytte en stor sten (kindkæde).
Fordelen ved S-kandaren er, at hesten ikke kan snappe fat i underbommen med munden. Til gengæld er det bedre at kombinere en underlagstrense med en lige stang, fordi en S-stangs øverste S-kurve kan presse underlagstrensen opad i munden.
Kraften overføres fra det sted, tøjlen er tilsluttet vægtstangen (biddets stang), og den virker i trækkets retning i en ret vinkel til omdrejningspunktet (mundstykket).
Det betyder, at hvis hesten indtager en lav hovedholdning, og rytteren holder hånden relativt højt, indvirker en stram kæde mildere end en løs. For heste, der går bag hånden, er den løse kæde derfor skarpere.
Hvis hesten indtager en høj hovedholdning, og rytteren holder hånden relativt lavt, virker en løs kæde mildere ned en stram.
For heste, der er over hånden, er den løse kæde derfor mildere, men en stram er mere effektiv.
Derudover bestemmer kædens længde også tungefrihedens hældning, hvorfor kæden altid bør være lidt strammere på bis med stor tungefrihed.
Man tilpasser kæden ved først at dreje den glat og spænde den på. Derefter kipper man stangen bagud fir at kontrollere, om man har opnået den ønskede længde. Generelt må hældningen ikke overstige 45 grader, for ellers bliver tungefriheden trykket mod ganen, så biddet løftes af drejningen i munden ("Elevatoreffekten").
Samtidig vil en eventuel underlagstrense blive forskubbet i retning af kindtænderne. Ved ridning på den blanke kandar risikerer man, at læben bliver klemt inde mellem kæde og mundstykke. Derfor bør man ved ridning på blank kandar uden underlagstrense vælge en stang med længere overbomme og sørge for, at krogene er åbne bagtil. Ved ridning med underlagstrense bør krogene være åbne fortil, så trensen ikke hægter sig fast i dem. Overbommen må desuden ikke være særlig lang, i modsat fald kan kæden ikke finde plads mellem underlagstrensen og kandarmundstykket.
Der findes forskellige typer af kæder:
1 Små læderremme
2 Læderstropper med kæde
3 Snor eller strofrem
4 Moderne kæde (dobbelt med enkelte ender)
5 Bred barokkæde
6 Bøjle ned kædeender

De forskellige typer af kæder kan have hver deres fordele, alt efter hvad hesten foretrækker. Hvis man bruger varianterne af stof, snor eller læder, skal man være opmærksom på, at disse med tiden skal spændes efter. Kæder med en bøjle skal være nøje tilpasset hesten.

Kandarens indvirkning på hvirvelsøjlen
I grunduddannelsen går hesten frem og ned til trensen. Så snart arbejdet med søgningen til hånden og løsgøringen af overlinjen er på plads, kan man begynde at bringe hesten i ligevægt mellem begge biddene.
Når hesten lader sig bøje og stille af rytterens hjælpere og søger sikkert frem og ned til den eftergivende hånd, kan man begynde at rejse hesten med sædet til den blanke kandar, efterhånden som den bærer sig bagfra.
Kandaren skal bevare overlinjen lang på dem rejste hest, så frem- og nedadsøgningen ikke går tabt. Hestens rejsning af halsen skal altid være relativ, altså hænge sammen med bagpartens aktivitet. Er bagparten høj, vil den frem- og nedadsøgende hest bære sit hoved lavt. Jo mere hesten sænker sin bagpart som følge af den øgede bæring, desto højere bæres hovedet i kraft af hvirvelsøjlens hældning.
I høj rejsning vil en trense trække hovedet for tæt ind til halsen. Derfor må heste, der rides på trense, stilles noget dybere, for at de kan bevare deres støtte ved bid og tøjler.
Hvis hesten rides frem og ned, vil en antrukket kandar bringe hestens hoved bagved lodret. Kandaren kan derfor kun anvendes til frem- og nedadridning i ridemåder, der ikke ønsker støtte ved bid og tøjler (fx westernridningen).
I den frem- og nedadsøgende holdning er trensen således det optimale bid for de ridemåder, der ønsker, at hesten søger støtte ved bid og tøjler.
Den vægtstangseffekt, man ønsker at opnå ved brug af kandar, drejer sig ikke om dens virkning på munden, men derimod om kraftoverførslen til hals- og ryghvirvelsøjlen såvel som til overlinjens muskulatur, der strækkes, når panden kippes fremad.
Hos heste med en meget konkav hovedform, er laderne ofte skabt på en måde, så biddet rutscher op til kindtænderne, hvilket gør det vanskeligt, både ved frem- og nedadridning og i samling, at opnå den optimale indstilling af hovedet. Derfor kan det være fordelagtigt, hvis man i god tid tømmer op på kandar med underlagstrense eller pelham for hurtigt at kunne veklse mellem at rejse hesten og at føre den frem og ned. Hos heste med meget konveks hovedform er laderne ofte placeret sådan, at hesten let kommer bag ved hånden eller går nedad imod hånden under uddannelsen på trensen, mens de lader sig forme påtimalt, når de rejses på kandaren.
Hvis hesten har en naturlig evne til selvbæring og en halsholdning, der allerede ligner det endelige resultat, bør man lade den være i fred for ikke at ødelægge naturen. Man løsgør lidt og tider resten bagfra. Disse heste egner sig bedst til uddannelsen på kapsun med kandar.
Heste med for høj halsholdning, eksempelvis en svanehals, er de vanskeligste for en hånd, der har en dårlig indvirkning. Kun den rytter, der forstår at føre hestens mund ved at lade kandarhånden synke, kan forme denne hals optimalt.
Heste med korte, faste og noget lavt ansatte halse er de nemmeste for lægfolk, for disse heste skal løsgøres og rejses ved konstant at bevæge hånden, hvilket de fleste ryttere naturligt har tilbøjelighed til. Disse heste er de bedste at ride frem og ned på trensen, men de vanskeligste at rejse.


Kandarens forskellige udformninger og formens betydning for biddets ligevægt
Der findes forskellige former for kandarer, hvad angår deres påvirkning af hestens hovedholdning:
Hvis stangen er bøjet bagud, virker kandaren frem- og opadførende. Dens underbomme er udformet sådan, at hvis vi trækker en ret linje ned fra overbommen, er underbommen bøjet bag ved denne linje.
Tyngdekraften bevirker, at denne kandar falder fremad, hvis hesten går bag ved lodret, og dermed løsner kæden sig automatisk. Først når hesten strækker sig frem, finder den en støtte ved hånden. Disse kandarer egner sig således til at rejse heste, der går lidt for dybt.
Hvis stangen er bøjet fremad, virker kandaren bagud- og nedadførende. Dens bomme er formet på en sådan måde, at hvis vi trækker en ret linje ned fra overbommen, er underbommen bøjet frem foran denne linje.
Tyngdekraften gør, at den fremadbøjede kandar indvirker på kæden, så længe hesten går foran lodret. Den bliver først løs, når hesten giver efter og søger ned i det lodrette plan. Disse kandarer egner sig til heste, der har tendens til at gå lidt for højt.
Den lige stang er udformet sådan, at overbom og underbom befinder sig på en lige linje. Denne kandarform sørger for, at kæden og stangen indvirker, så snart hesten løfter hovedet. Kæden hænger løst, når hestens næseryg er nær ved den lodrette position. Derfor egner disse bid sig til de fleste heste, der er blevet optimalt forberedt til ridning på blank kandar. Forskellige udformninger af ophængningen giver også krogene forskellige positioner i forhold til kæden, og dette kan have lidt indflydelse på indvirkningen. Personligt lægger jeg stor vægt på tøjlens kvalitet og dens ophæng. Tøjlen har indflydelse på kvaliteten af signaloverførslen fra hånden til munden såvel som på overførslen fra tøjlen til halsen. Tøjler, der virker så kraftige, at de nærmest ligner skagler til et ponyseletøj, vil aldrig kunne overføre sinde indvirkninger. Tøjlen skal være af allerbedste kvalitet, så den kan smyge sig blidt til hånden og kan holdes delt af lillefingeren.

- Citat slut -


Hvis man gør sig selv den ulejlighed at få en dygtig instruktør til at lære sig, hvorledes kandaren anvendes, så får man en helt anden rideoplevelse end på trensen, men det kræver selvfølgelig dels, at man har en hest, der er langt nok i sin uddannelse, dels at man selv er en dygtig nok rytter, så man er kommet til stadiet, hvor man kan FØLE med sædet, hvad hesten foretager sig og dels, at man kan finde en underviser, der overhovedet ved, hvordan kandaren fungerer.


Vi kan være ganske enige om, at den anvendelse man ser af kandaren i dag på konkurrencebanerne (og opvarmningsbanerne) er alt andet end efter hensigten med en kandar, men igen er det jo bare endnu et udtryk for uvidenhed.


Anne



"If you can't dazzle them with brilliance, baffle them with bull."


W. C. Fields

0
0
Svar på denne tråd
 
 Takker
Forfatter: 
Dato:  02-08-2009 09:28

Tak for det, Anne. Jeg mener ikke, at kandaren nødvendigvis er et torturinstrument - jeg synes bare, det er vigtigt at man ikke romantiserer den som et magisk redskab, der får hesten til at gå bedre helt af sig selv. Og jeg mener, den i højere grad end trensebiddet, kan være et barberblad i hånden på en abekat. Fordi den potentielt kan volde hesten en del mere smerte end et trensebid, som jo i sig selv kan være ganske smertefuldt.



>>>>I høj rejsning vil en trense trække hovedet for tæt ind til halsen.<<<<



Æh - hvad? Hvis der ikke er nogen, der trækker i tøjlen, trækker biddet vel ikke af sig selv hestens hovede nogle steder hen...



>>>

I den frem- og nedadsøgende holdning er trensen således det optimale bid for de ridemåder, der ønsker, at hesten søger støtte ved bid og tøjler.<<<



Nemlig! Men jeg kunne godt tænke mig at se et billede af en korrekt frem og nedadsøgende hest på kandar. Altså én, der har LÆRT det på kandaren. Alle de heste, jeg nogensinde har set, der har fået kandar i munden før de var ganske højt uddannede, har været bag biddet.


Jeg synes ikke, at citatet fra bogen besvarer spørgsmålet: Hvordan hjælper kandaren hesten med at bruge ryggen?

Mvh


Julie


Et bid er ikke hårdere... øh, mere uroligt end den hånd, som fører tøjlen ;-)





0
0
Svar på denne tråd
 
 meget nemt...
Forfatter: 
Dato:  02-08-2009 10:18

det med at se heste der søger frem og ned på kandar er nemt - bare tag til onsdags træning hos bent branderup den første onsdag i måneden. Alle hans heste er oplært i kandar/kapsun optømning.

Der er nok ikke så mange andre der er dygtige nok til at oplære en hest fra grunden med denne optømning. Ikke uden intensiv undervisning.

Vi er jo fleste fritidsryttere her i landet, og de fleste med kun én eller højst to heste, og får altså ikke oparbejdet færdigheder nok til at kunne uddanne heste fra grunden på kapsun/ kandar.

Da det koster penge at få lov at filme og fotografere til hans træninger så har jeg eks ikke noget selv. Desuden ved de fleste fotografer jo at man ikke både kan se/lære/lytte OG fotografere/filme samtidigt.

men du kan ane nogle glimt af det i denne video selvom det jo sjældent filmes da det jo er i pauserne mellem øvelserne at der rides frem og ned, og derfor ofte ikke så interessant for fotografen. denne fotograf har en tendens til at stoppe filmen netop når hesten søger helt frem:

www.youtube.com/ watch?v=1qfG7gJXYcw&hl=da



som sagt hjælper kandaren ikke direkte hesten op med ryggen . Det er jo blevet sagt.

Men den kan hjælpe hesten til at strække overlinien også i samlingen og derved få denne frem/ned søgning der går gennem kroppen og får lænd og ryg med op.


den helt løse tøjle er ikke så brugt i klassisk/aka da man skal kunne føle hestens tunge ganske let hele tiden , for at mærke om der er modstand eller spændinger i tungen. Er der det er der nemlig det samme i hestens krop.

Bent rider kun med helt løs slasketøjle momentvis på sine højest uddannede heste som han kan ride helt og holdent for sædet.


-----


noget helt andet. De der går så meget op i bidløs ridning. ( som jeg sagtens kan forstå og synes ser hyggeligt ud, praktiserer det da selv af og til, bevares) men de glemmer tit at hvor de måske skåner hestens mund - så ødelægger de måske hestens ryg og lænd hvis de ikke passer på.

Og hvad er så værst ?

Dette er jo et ret almindeligt syn:

0
0
Svar på denne tråd
 
 Fortsættelse
Forfatter: 
Dato:  02-08-2009 10:36

Hej Julie,


Jeg mener nu heller ikke, at kandaren er et magisk redskab (og slet ikke i de forkerte hænder) og det synes jeg også, at BB gør meget ud af i teksten, idet der er flere forhold, der gøres opmærksom på, at man skal være forsigtig med. Der hvor jeg går i "skyttegravs-mode" er, når man støder på endnu en generalisering (trådstarter) om, hvor forfærdelig kandaren er, og det synes jeg er rigtig synd, for den er et virkeligt godt redskab i de rette hænder på den rette hest.


Angående de tekststeder du har taget frem, så kan jeg godt se nu (selv med mine aka-farvede øjne), at de fortjener lidt mere forklaring:


>>>>I høj rejsning vil en trense trække hovedet for tæt ind til halsen.<<<<


Nej, biddet trækker ikke hovedet nogetsteds af sig selv, men i det øjeblik, hvor rytteren trækker i tøjlen, eksempelvis i forbindelse med en halv parade, så vil biddet og tøjlefastsætningen på trensebiddet gøre, at hovedet trækkes ind mod hestens hals, og det kan/vil medføre en forkortelse af overlinjen (ryggen sænkes, bæringen bagfra mistes).


Angående den næste kommentar:

Men vi (=aka) lærer jo netop IKKE hesten frem- og nedadsøgningen på kandaren - det lærer vi hesten på kapsunen og/eller trensen. Først når hesten er stabil i sin frem- og nedadsøgning, begyndes introduktionen til kandaren. Det pointerer BB jo også. Så et billede af en hest, der har lært frem- og nedadsøgning på kandaren, kommer du til at vente lang tid på.


At der så er nogen, der har introduceret hesten for tidligt til kandaren, findes der vist eksempler på inden for alle ridegenrer.


Angående brug af ryggen, så er det muligt, at det kun er aka'ere, der finder svaret på dit spørgsmål helt naturligt: men det er denne del af teksten, der svarer på dit spørgsmål:


"Kandaren skal bevare overlinjen lang på den rejste hest, så frem- og nedadsøgningen ikke går tabt. Hestens rejsning af halsen skal altid være relativ, altså hænge sammen med bagpartens aktivitet. Er bagparten høj, vil den frem- og nedadsøgende hest bære sit hoved lavt. Jo mere hesten sænker sin bagpart som følge af den øgede bæring, desto højere bæres hovedet i kraft af hvirvelsøjlens hældning."


Hvis overlinjen ikke er lang på den rejste hest, så er ryggen tabt, og bæringen bagfra er dermed gået fløjten. Jeg tror, at der hvor det bliver kryptisk for ikke-aka'er er forståelsen af begrebet relativ rejsning. Overlinjen på en ung hest, der søger frem og ned med god bæring bagfra (hestens niveau taget i betragtning), vil være kortere end overlinjen på en uddannet hest med en relativ høj rejsning fortil og bæring bagfra - det ved jeg kan være meget svært at visualisere for sig.


Men dermed ikke sagt, at kandaren kan gøre arbejdet for rytteren med at rejse ryggen - kandaren er mere ment som et værktøj for rytteren til gennem den halve parade at kunne kontrollere, om hesten stadig søger frem og ned.


Anne



"If you can't dazzle them with brilliance, baffle them with bull."


W. C. Fields

0
0
Svar på denne tråd
 
 hest der søger frem og ned på kandar
Forfatter: 
Dato:  02-08-2009 15:27

"Nemlig! Men jeg kunne godt tænke mig at se et billede af en korrekt frem og nedadsøgende hest på kandar. Altså én, der har LÆRT det på kandaren. Alle de heste, jeg nogensinde har set, der har fået kandar i munden før de var ganske højt uddannede, har været bag biddet."


Lidt på forparten, ikke helt rentaktet, og mærkelig opstilling hos rytter... Men frem og ned er det da, med kandar... For mig at se går han ikke bag biddet, men det kan jo være nogle er uenige:





Jeg er nysgerrig efter hvad folk siger, så feel free to discuss... :-)


If a problem can be solved, there is no use worrying about it.

If it can't be solved, worrying will do no good.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Svar til LHBF
Forfatter: 
Dato:  02-08-2009 16:23

Angående dine billeder:


Nu har du jo ikke udelukkende lært din hest at søge frem og ned på kandaren - du har jo kapsunen med, og det er den du bruger, til at lære hesten frem og ned med - ikke kandaren (det er muligt, at jeg har misforstået Julies spørgsmål).


Din hest er fint fremme ved lod, men for mig at se, er der gået for meget "tøffe-tempo" i din ridning, idet jeg mangler et energisk fremadgribende bagben, der griber helt frem til tyngdepunktet.


Især på det øverste billede synes jeg, at hesten kommer for meget på forparten (læg mærke til vinklingen af højre forben i forhold til kroppen, det kommer for langt bagud) og højre bagben mangler et par hovslængder i at være fremme ved tyngdepunktet. Personligt kunne jeg også godt tænke mig, at venstre bagben ikke kom så langt bagud (=skubbekraft og ikke bærekraft) inden det svinger frem igen.


Det er svært at se ud fra billederne, men på de to øverste virker det som om, at din hest ikke bærer på indvendig hofte, men at indvendig bagben griber inden om indvendig forben (altså går en lille smule traversalt).


Nu er der nogen af underviserne i de akademiske kredse herhjemme, der er begyndt at lave deres egne teorier, og et af de mest varme debatemner er bøjning/stilling, men personligt kunne jeg godt tænke mig mere bøjning og stilling af hesten, så man sikrer, at der er bæring på indvendig hofte og hesten bliver bedt om at gå i den form, hvor den bærer mest optimalt.


Anne


"If you can't dazzle them with brilliance, baffle them with bull."


W. C. Fields

0
0
Svar på denne tråd
 
 jeg er lidt træt af al den nedrakning...
Forfatter: 
Dato:  02-08-2009 18:54

Jeg er lidt træt af al den nedrakning dansk dressur tit får herinde, man bør som sagt ikke række ned på rytterens ridt til DM, sys hellere man burde tage fat i alle de uprofessionelle ryttere der rundt omkring i landet fumler rundt med kandar, sporer osv... Jeg mener ikke de prof. ryttere er fejlfri, men jeg ser ingen grund til at række dem sådan ned, og der var jo ingen under DM man for eks. så bruge sporen voldsomt på banen... Hvis man bruger sporen forsigtigt og kun prikker til hesten og ikke sparker den ind i siden så betegner jeg sporen som et effektivt hjælpemiddel... Og til alle dem som mener man burde kunne ride DM uden sporer, kandar så handler det om signal forvirring, prøv at tænke på hvor ens din hjælp indimellem er på for eksempel: anspring, halvpirouette i galop/skridt og i en sidetravers... Der skal ikke meget til forvirring mellem hes og rytter så derfor er det vigtig at kunne ligge hjælpen med meget lidt afstand med benene, og min støvle fylder sgu en del hvis jeg ligger den til siden af hesten, hvorimod en spore er meget lille...

mvh Anita (som er lidt træt af al den nedrakning dansk dressur tit får herinde)

0
0
Svar på denne tråd
 
 kandar...
Forfatter: 
Dato:  02-08-2009 20:23

>>>>>Nej, biddet trækker ikke hovedet nogetsteds af sig selv, men i det øjeblik, hvor rytteren trækker i tøjlen, eksempelvis i forbindelse med en halv parade, så vil biddet og tøjlefastsætningen på trensebiddet gøre, at hovedet trækkes ind mod hestens hals, og det kan/vil medføre en forkortelse af overlinjen (ryggen sænkes, bæringen bagfra mistes).<<<<



Jeg vil så vove den påstand, at man altså heller ikke kan "trække" i en kandartøjle, uden at hesten korter halsen ;-)



Mvh



Julie



Et bid er ikke hårdere... øh, mere uroligt end den hånd, som fører tøjlen ;-)





0
0
Svar på denne tråd
 
 Det må komme....
Forfatter: 
Dato:  02-08-2009 20:51

Det må jo komme an på en prøve - jeg skal prøve at lægge bedre mærke til det i de næste dages ridt. Ellers må du jo komme forbi og konstatere ved selvsyn, hvad der sker, når der trækkes i tøjlen. Umiddelbart er trækket via kandaren jo helt anderledes end trensens - dels fordi tøjlepåsætningen på biddet er meget anderledes og dels på grund af vægtstangseffekten.


Som jeg føler det, når jeg rider (på blank kandar), så er det mere et spørgsmål om, at hesten accepterer den halve parade (= eftergivenhed i mund + nakke samt hele vejen ned til bagkoderne) og der sker enten ingen ændring i halsens/overlinjens længde eller den forlænges og bliver lidt lettere på hånden. I yderste konsekvens kan der muligvis forekomme en kortvarende ændring af hovedets vinkling i nakke/atlas-regionen.


Såfremt hesten ikke accepterer den halve parade, så kan der ske en eller flere ting: hesten løfter hovedet, forkorter halsen, taber ryggen, mister bæring, sætter farten ned, skubber bagud, bliver tung på hånden osv. Men momentet af den halve parade er så kort, at jeg som regel "bare" registrerer, om der er modstand eller ej og så rider næste skridt alt efter hvilken information jeg fik i min hånd. Og som regel er det jo "bare" et spørgsmål om at lukke hånden om tøjlen, og det antal cm, der ændres på tøjlelængden føler jeg ikke umiddelbart er nok til, at hesten korter halsen.


Nu er det noget tid siden, at jeg sidst har været til aftentræning hos BB, men jeg kan ikke mindes, at hans heste ændrer halslængde, uanset om han former dem frem og ned eller frem og op (relativ rejsning). Halsens facon er naturligvis bestemt af den ramme, der gives, men længden mener jeg, at han holder konstant.


Anne


"If you can't dazzle them with brilliance, baffle them with bull."


W. C. Fields

0
0
Svar på denne tråd
 
 flot par
Forfatter: 
Dato:  03-08-2009 22:59

jeg har ikke læst hele tråden, men de rytter der rider på klubplan, kan da værer meget bedre rytter end dem der rider fx b stævner, jeg rider både med pisk spore og kandar, og jeg rider pt klub plan, af flere grunde så som a jeg lige har fåe ytter lisens, og at jeg har så dårlig ryg at jeg ikke fysisk kan kommer igemme et ma program, jeg rider til daglig s øvelser, jeg ville kunne ride min hest uden spore og pisk, men da jeg ikke kan bruge mine ben optimalt pga min ryg, rider jeg med psik, og soprene gør at jeg kan sidde meget stille, kandaren rider jeg kun med fordi jeg håber at få det bedre med min ryg, så jeg kan komme til at ride m og derover, og kandaren gør et meget let at gi meget små signaler, jeg mener det er meget forkert at ride med kandar hvis man ikke kan ride hesten i øvelsen uden, og jeg syns det er meget forkert at ride med kandar de første mange gange uden kyndig undervisning


men man skal og kan ikke siger at dem der kun rider klub plan, ikke kan rider med spore pisk og kandar

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider