Jeg har en pony, som jeg låner. Han er en rigtig flink pony, og jeg rider dressur på ham. Og når han går, og jeg har ham ordenligt på plads, så går han som en drøm. Men så er der det at han er utrolig svær at ride. Nogle gange er han helt umulig, og hans hoved kører rundt, og nogle gange slår han hovedet helt op. Nogle gange er han virkelig en pest at sidde på. Og jeg tvivler mere og mere på at det bare er en frækhed.
Jeg har haft ham i nogle måneder, og kæmpet og kæmpet med ham, og jeg vil snart ikke mere.
Så kom jeg i tanke om headshaking. Jeg har søgt lidt på det, uden de store resultater. jeg har læst noget om at det kunne hænge sammen med allergi, som den pony jeg låner også har. Han har også noget med at han gerne vil klø sin mule, som jeg har læst også kunne have noget med det at gøre. Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad symptomer der er, når en hest er headshaker? kunne det tyde på at min pony er headshaker?
Han er 13 år, og han har, så vidt jeg ved, været sådan det meste af tiden. Det er ikke noget der er kommet pludseligt.