Hej Alle
De sidste 4 måneder har jeg haft et ret stort problem, min ellers så springglade hest vil simpelthen ikke springe mere. Det skete lige pludselig en dag i december hvor vi fik springundervisning, han nægtede at springe, mit temperement løb lidt af med sig og det endte med at jeg fik ham over nogen små kryds og derefter satte ham ind. Efterfølgende var han småhalt i 1 uges tid så det var desværre nok også været der den dag vi sprang og garanteret været årsagen til at han stoppede.
Han fik fri i 1½ uge og så genoptrænede vi ligeså stille og roligt igen, og jeg tænker jeg vil igang med springningen så småt igen. Men men men.. Jeg kunne nu bruge 30 min. på at få en meget uvillig hest til at gå over en bom der ligger på jorden. Han gik helt i baglås når jeg så meget som satte retning mod en bom. Det blev langsomt bedre og jeg begyndte at kunne løsspringe med ham og til sidst kunne vi springe igen og ørene var fremme og det var sjovt!
Jeg overvejede at komme til undervisning igen, men før det ville jeg lige springe tønder (vandret liggende), og så gik det galt igen, han ville ikke, jeg pressede en lille smule og nu er vi tilbage næsten hvor vi startede!
Hvis jeg sætter én støtte op og lægger én bom i holderen så jeg har et skråt spring vil han gerne, men først når vi er gået over bommen uden støtte mange gange og har skridtet og travet over, men det er som om han glemmer at han godt kunne næste gang jeg prøver.
Min underviser tror aldrig han kommer til at spinge igen, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre andet end at fortsætte stille og roligt med godbidder og tålmodighed og ros, for Fønix er meget ængstelig så jeg kan ikke presse ham over eller blive sur på ham. Har overvejet at sende ham et sted hen for at få nogen proff til det, men han er bare så nervøs af sig.
Er bare ved at give op, men elsker at springe og det gjorde han også.
Så nogen der har nogle gode råd? Eller forslag til hvem jeg evt. kunne sende ham hen til? Bare et eller andet!