At træne på hestens præmisser er i mine øjne at træne hesten på en måde, den fysisk og psykisk kan honorere, og som har det ene mål at forbedre hestens psykiske og fysiske tilstand med rytter på ryggen.
Altså med andre ord at træne hesten til at holde så længe som muligt og have det så godt som muligt som tamhest.
Derfor træner jeg dressur (akademisk) - for at opbygge hestenes krop til at bære mig på den mest hensigtsmæssige måde.
Og derfor har jeg fokus på processen, snarere end resultaterne - og lytter til hestene og mig selv.
Sløjfer og prestige er jeg bedøvende ligeglad med, ville jeg have dét, var jeg blevet fodboldspiller.
Jeg mener IKKE at man kan sige, at bare fordi vi kravler på ryggen af hestene, behøver vi ikke tænke mere på at træne på deres præmisser, for selve det at vi sidder deroppe er jo ikke deres præmis.
Det er ansvarsfralæggelse så det basker!
Ja, vi har indfanget hestene og er kravlet på ryggen af dem, og netop derfor er det vores ansvar at:
- hestene trænes til at bære os på den sundest mulige måde
- udsættes for så lidt stress/fysisk ubehage som overhovedet muligt
- opstaldes på en måde der ligger så tæt på deres naturlige behov som overhovedet muligt
Det er VORES ANSVAR.
I
PS. Man må gerne kalde mig dogmatisk, hellig og frelst, skulle man have den slags behov.