Jeg forstår dig udemærket.. det er bare supert når man gør fremskridt

Jeg har lige genoptaget ridningen af min unghest, som er ryttervandt og hver gang man er på ryggen af hende er bare til at blive helt høj af

Ja, det er bare så fedt når man har de små sejre.

Jeg bliver jo stadig helt høj når jeg kan få min basse til at skridte en tur for lange tøjler eller generelt bare være afslappet med rytter på

3 årige prinsesse var jeg også pavestolt af i går...!!!

Hun var med nede hos Susan Kjærgård. Kørte 2 timer frem og to timer tilbage og stod eksemplarisk til trods for, at hun kun har kørt i trailer 2 gange i efteråret (og så da hun var føl).

Nede hos Susan var hun simpelthen ganske helt og aldeles uimponeret over, at hun fik lov til at besøge "guruen" og hun opførte sig som om hun aldrig havde lavet andet end at ride rundt i et fremmed ridehus. Hun har trods alt kun været redet en måned i efteråret og er først lige startet op igen.

Døøøgtig hest

mvh

Line

Jeg har også syntes det var fantaktisk at tilride de forskellige heste.

Selvfølgelig er det stort at komme på ryggen af dem.

Med hende jeg har nu, var det dog helt fantastisk , da hun første gang gik et skridt til siden, ved hjælp af schenklen konbineret med ordet 'ryk' som hun jo kender fra staldgangen.

Da vi første gang skulle galopere, brugte jeg også stemmen som hjælp og anspringet lykkedes første gang. Jeg syntes hun var formidabel og var pavestolt over hende!

Glæder mig til at gå igang med hende igen, men regner dog ikke med det bliver ligeså let, nu hvor jeg kommer til at skulle stille 'rigtige' krav til hende .

Jeg er også tit meget stolt af min lille baby,..

Hun klare alt ved ridningen så godt, så kender alt til følelsen

JA den fornemmelse kender jeg! Første gang man sidder på hesten, første gang den bevæger sig, første gang man skridter alene, første gang man tager de første usikre skridt i trav, første gang man er på tur, første gang man rider undervisning, selvom det kun er 15 min, og primært i skridt, osv. osv

Ja hvis nogle skulle være i tvivl har jeg selv lige været igennem en tilridning af heste bassen i efteråret !

Når man bare jublende hopper af hesten, og andre står og glor underligt på en, kan man jo bare håbe at de selv en dag får samme oplevelse!

Louise.

fornemmelse, og jeg har valgt at beholde den endnu. Sedoj runder nu snart 9 år, og jeg har selv gjort alt med ham.

Når tingene bare lykkes for os, så har jeg stadig den der følelse af, at hold kæft hvor vi gode. Vi har lært hinanden alt, og når galopanspringet falder i samme sekund jeg giver hjælpen, eller op ad midterlinien bliver helt lige, eller en parade bare bliver helt perfekt, eller når jeg kommer hjem fra skovturen med et smil, så er jeg bare så stolt af Sedoj og mig selv.

Lad være med at smide følelsen væk - den er vidunderlig at have på jævnlig basis, og det giver noget at vænne tilbage til, når det ikke går så godt.

Prøv lige at tænk på, hvor stort det egenlig er, når vi rider de store dyr, og får dem til at lave utrolig ting med os på ryggen eller tricks - ja hvad som helst...

når noget lykkes og bare går så godt. Og det er det, som i min bog gør det spændende at ride. De små sejre derhjemme, når tingene bare lykkes.

Jeg havde den samme følelse her for et par måneder siden. Min unghest, som jeg selv har gjort sadel og ryttervant, tog jeg så med til undervisning for første gang og det gik så fint, at vi synes godt, at vi kunne prøve galoppen, så min træner tog lige en longe på hende, for en sikkerheds skyld. (Nu er jeg en halvgammel og ikke særlig rutineret tilrider af heste ) Galop signalet var indøvet fra jorden, og jeg klikkede en gang til hende og så sprang hun an lige så fint, og hun var pragtfuld at sidde på. Fin balance og en god rytme. Det var så fedt, så fedt. Da jeg fik hende taget ned og stoppet, så smed jeg armene om halsen på hende i bare glæde, og hun blev så forskrækket, at hun sprang for livet og jeg var ved at ryge af. Til stor morskab for de tilstedeværende. Så lærte vi at beherske os lidt mere.

Det er det der er så fedt ved ungheste

"Yees, i dag søgte han for første gang frem og ned uden hjælp fra jorden!" eller "Juhu, nu kan han lave traverser på begge volter og vi fik to perfekte momenter i traven!" Og så går man og er glad over det resten af dagen.

..for mig var, da jeg sad på min Basse første gang. Tænk at man i næsten 2 år har gået og pusse nusset om det her kræ, velvidende at en dag skal man derop og pludselig sidder man der og det kører på skinner!! Fantastisk følelse!!!

Hilsen Dorthe

Det er vel når noget man har arbejdet hen imod, endelig lykkes. Og jo det kan da stadig ske - det er bare ikke længere de små ting og desværre heller ikke så ofte. Men jo Susanne, det er da stadig fedt når ting lykkes!

få de der oplevelser med "gamle" heste og heste, der ikke engang er ens egne. Dér, hvor man selv eller hvor hesten "knækker" koden, og et eller andet bare kører.

Det er da så fedt!

Det er så SKØNT med sin unghest har det på præcis samme måde som jer. Det at komme op på ryggen første gang, at sætte i skridt første gang, så trave, og så kunne heeelt uden longe og andres hjælp deeejligt!!!

Ungheste er nu dejligst der sker så meget...

Jeg tænker her på, når nu en schenkelvigning bare lige bliver en lille smule bedre, end sidst man red den. Eller hvis galopanspringet bare var helt perfekt i balance osv. Der er ihvertfald mange små ting, der stadig lykkes for os jævnligt, hvor jeg bare får den der følelse af stolthed.

Men det er nok i bund og grund tale om, hvor meget man forventer af sin hest, og der er mine forventninger ikke større, end jeg stadig kan blive helt rørt over, at han eller jeg lige kan gøre tingene en tand bedre, end han gjorde sidste gang. For os kan tingene altid blive bedre, og det gør de faktisk også næsten hver gang vi træner. Vi er jo heller ikke på nogen måde færdiguddannet eller kan ride svære øvelser i dressur eller hoppe store spring.

Men det er ihvertfald sjældent, at jeg ikke skridte af med tanken: "Vi er da bare lidt seje..."

Ork nej, du er bestemt ikke den eneste, jeg selv er hoppet ud en en ivrig, fræk lille fjordhoppe på 5 år nu.

Og det er noget af en opgave, men jeg kan virkelig mærke på hende hvornår det jeg laver er godt og hvornår det lige skal justeres, lige med det samme, og det er bare så fedt.

Og ved hende hjælp, har jeg fuldstændig fået vores ridning vendt. - jeg har haft hende siden d. 21/10-07 til nu, og når jeg tænker tilbage på den hest jeg prøvede i efterårsferien, (som jeg faktisk var bange for, men alligevel besluttede at give en chance, for hun var jo stadig en baby) hvor hun bukkede og stejlede rundt på folden, og det eneste skridt vi fik var bagud, til nu hvor hun bare er så henrivende dejlig, og der sker fremskridt for hver eneste gang. Og jeg er ikke i tvivl om at hun virkelig nyder at blive brugt, og hun gør bare alt for at gøre mig tilfreds, jeg er så stolt af hende. Hver dag, når jeg enten har fået undervisning eller har redet selv, er jeg bare så lykkelig, og nærmest "intet kan slå os" - agtig og det varer bare hele dagen.

Jeg elsker virkelig den lille krudtugle

Jeg er blive bare så blød om hjertet når hun hver gang jeg kommer cyklende op af alléen med folden til højre side fløjter, og hun så kigger hen mod mig og vrinsker, og løber hen, og traver vedsiden af mig langs med vejen op til der hvor jeg skal stille cyklen.

Og hver gang jeg lige går fra hende i boksen, når jeg skal hente sadlen el. lign. og kommer så tilbage til en hest der står og vrinsker og hopper af iver, som det er første gang i lang tid jeg kom.