på min gamle velredne hest på 18 år rider jeg med ben og sæde, tøjlen er der kun til pynt og når vi skal fra galop til skridt/parade, skal den lige stilles lidt an til udvendig før han er helt sikker på hvad jeg mener.Han går selv i holdning og er meget følsom for hjælperne.

på den unge 5års bruger jeg tøjlen som en forstærkning af benene, han er ikke redet så meget igen så der skal lige hjælpes lidt når vi skal lave små volter og til at søge støtte i galop.

Ellers er tøjler noget fanden har skabt i vrede sammen med chambonèn.

Monab - hvordan har du lært din hest at reagere på sædet/benene?

På et eller andet tidspunkt er man jo nødt til at bruge tøjlen - den aholdende reaktio du får ved sædets hjælp kan aldrig blive bedre end den reaktion du får på tøjlen - så i min verden er tøjler ikke noget fanden har skabt - tværtimod - de er min livsvigtige livsline, der sikrer mig at jeg altid kan stoppe min hest uanset hvor bange den end måtte blive for de nye ting vi møder på vores vej.

First things first - og er raktionen på tøjlen ikke på plads, venter der mange problemer forude.

gammel skovturs rytter, og al den tid hvor jeg bare tullerede rundt ude i skoven brugte jeg også kun biddet til at stoppe og vende hesten med.

Så begyndte jeg at få interesse for dressur, og ¨så lærte jeg, iøvrigt ved en kendt beridder, at pille i tøjlen, så hesten bukkede nakken!

Nu er jeg også i gang med at læse Mclean og Kyra K, og så venter jeg på at Susan Kjærgård holder et kursus igen - så jeg kan lære at ride ordentligt

- Jannie

hvem var den berider? har selv oplevet flere der sagde jeg skulle sørge for der var energi i biddet - læs: det skulle bevæge sig fordi jeg tog i tøjlerne... så red jeg hos karin gundersen (tidl. dressru landstræner) hvor jeg lærte at hvis hesten skal kunne holde hovedet stille, så skal hånden og så være stille... tøjlen er der for at kunne vise hesten vejen, hvis den skal drejes eller stilles i fx en versade.

til 10vildeheste så lærer de fleste heste hurtigt hjælpne for sæde og ben.. hvis bare de får ros når de stopper for ens hjælp, så fanger de det jo lynhurtigt... men biddet er der også for at hjælpe til at forstå den hjælp, det kan du have ret i...

tror debatten handlede om hvorvidt man skulle pille, dvs bevæge biddet eller holde hænderne i ro... og her er jeg klart tilhænger af at man holder hænderne i ro...

... for mig ihvertfald... ville ikke begive mig ud på tur kun med et reb om halsen om hesten... (trods det at min os bare kan rides ved at bruge schenkler og sæde...) Men hvad nu HVIS det går galt??? Bruger da os biddet og tøjlen i dressuren, er os tilhænger af den rolige hånd...

Zandra: Måske ville western være noget for dig, har prøvet at ride at veltrænet western hingst, og den kunne rides (i holdning) perfekt uden tøjle... en anden jeg red havde lært at gå til biddet kun ved biddets vægt... med biddet og tøjlen bliver til gengæld meget brugt i indlæringsfasen, for at forstærke de andre hjælpere...

Jeg vil nu mene, at man godt kan få en følsom hest til at stoppe for sædet uden at bruge tøjlen. Det vil være sværere end at understøtte med tøjlen i starten, men det vil kunne lykkes. Hvis man følger med i hestens bevægelser med sin lænd, og pludselig trækker lænden an, og dermed blokerer sin lænd, så gør man det også ubehageligt for hesten at blive ved at svinge med ryggen.

For at frigøre sig for dette ubehag, at der sidder en ubevægelig klump på ryggen, så vil den enten smide ryggen eller stoppe. Stopper den, og man så igen slapper af i lænden, så vil den stoppe for ubehaget fremover, og så har man fået samme virkning som ved biddet. Jeg siger ikke, at jeg ville indlære det på den måde, bare at man KAN på visse heste... Men i praksis ville jeg selvfølgelig også følge op med tøjlen - hvad enten den så sidder i et bid eller i en næserem på en kapsun

Dejligt med nogle flere stålfri ryttere

Jeg er selv NHE'er og arbejder med Cordeo, dog bruger jeg også en bidløs trense når jeg er på tur, både som evt. sikkerhed og i forhold til andre. Der er jo nogle der er bange for heste, og hvis jeg bare rider afsted med Cordeo tror jeg folk kan blive bange for, om jeg har styr på hesten. Har dog altid begge dele på i naturen, da det er Cordeoen der lystres efter.

Jeg kan varmt anbefale Klaus Ferdinand Hemfplings bog der hedder At danse med Heste. Den beskiver nogle rigtig gode rideteknikker, holdninger og gymasticering af både hest og rytter. Stor ros til den!

Hvis jeg skal have en holdning til biddene og tøjlebpilleri; (og nu skal jeg ikke gøre mig selv hellig, da jeg selv har været klassisk rytter ;P) jeg synes det er underligt. Ridning er såre simpelt hvis vi lader hesten beholde ligevægten! men så snart vi begynder at tage kontakt med tøjlen, mister hesten ligevægten, derfor mister den sin naturlige balance. Det resulterer i, at vi ryttere skal sidde og sørge for at hesten holder balancen. Og nu gør tøjlen jo heller ikke ligefrem samlingen lettere, tvært imod; Den naturlige samling kommer når hesten går på bagparten, og hvis der er kontakt til hestens mund, så begynder vi at støtte hesten foran; Hesten ligger altså vægten foran, og får et såkaldt 'femte ben'. Spændende.

Min ridning er blevet meget lettere efter jeg droppede trensen og lærte om NHE og Hempfling. Jeg lærte SÅ meget af at læse den Hempfling bog, jeg ikke vidste i forevejen. Om ligevægt, vægtforskydning, balance og ikke mindst bevægelsesmotorik når man rider på hesten. Den kan anbefales!

RIDNING ER SÅRE SIMPELT!

Tøjlepilleri giver jeg ikke meget for. Hvorfor pille i tøjlen og biddet når ridningen kan udføres så meget smukkere uden denne ekstra fysiske rytteraktivitet?

Jeg blander mig ikke i Chilis hovedholdning. Jeg rider (og træner) ham, så han går afslappet og nyder vores tid sammen - hvilken rækkefølge han sætter fusserne i eller om hans hals er løftet eller hængende, lader jeg ham om. Han er trods alt hesten i forholdet og ved vel bedst hvordan han vil ha´ det og hvordan det føles rarest for ham.

Dermed ikke sagt at jeg blæser på samling, ligevægt og harmoni - nej tværtimod, det er netop noget af det eneste, jeg bekymrer mig om (førsteprioriteterne er frivillighed og glæde). Jeg vil bare ikke tvinge ham til noget - heller ikke ved tøjlepilleri.

Susan skriver i denne tråd...det var så godt beskrevet at jeg har gemt det...

www.heste-nettet.dk/forum/3/285975/ 285869/

MVH Dorthe

Unicorn Shariffa: Jeg tror ikke det er selve trensen eller tøjlen, der er skyld i ubalancen, men derimod det vi GØR med tøjlen, når vi samler den op..

Den indlæg Dorthe har linket til, beskriver præcis hvad jeg ville gøre med en hest i ubalance..

Så jeg synes godt det kan lade sig gøre at ride en hest i balance selvom man har hele molevitten af "traditionelt" udstyr på

Hvad er iøvrigt en Cordeo ? (spørger af nysgerrighed, fordi jeg haaader at være uvidende)

Er ligeledes modstander af formålsløse bevægelser af tøjlen, uanset hvor små de er.

Dog mener jeg der er forskel på at lære hesten at bukke nakken på kommando, og strække sig frem og ned foran lod, på kommando. Det sidste gjorde min ungbasse af sig selv, men jeg satte signal på alligevel, som en sikkerhed. Så lidt vibrationer i indvendige tøjle = frem og ned refleks. Det er hvad jeg accepterer i den retning.

Unicorn: Jeg har spekuleret meget på hvordan i NHE'ere dog løsgør kun i halsrem under rytter? Har aldrig set en af jeres heste strække sig frem og ned, men måske har jeg ikke kigget ordentligt efter... Er det noget i træner, i så fald, hvordan?

Susan, så vidt jeg ved er en cordeo en halsrem...

Hvorfor skal brugen af bid og "tilfældigt pilleri" anbringes i samme kasse? Bare fordi man rider med bid, trækker man ikke nødvendigvis hestens næse ind til bringen med det. Og bare fordi man rider bidløst, er det ikke ensbetydende med at ens hest svæver evigt afsted i lyksagelig selvbæring. Man kan SAGTENS pille i en grime eller bidløs trense, så hesten bøjer nakken. Det er et spørgsmål om, hvilken adfærd man forstærker.

Både trensen og diverse bidløse arrangementer virker gennem pres/ubehag og ophør af pres/ubehag. Om deres brug er forsvarlig og forståelig for hesten afhænger af om man formår at være tilpas forudsigelig og entydig i sin indvirkning. Ikke om hvorvidt "biddet" sidder i munden eller på næsen eller i nakken eller rundt om halsen som en snor.

M.h.t. om man kan stoppe hesten for sædet alene uden først at have en betinget reaktion på hånden: Selvfølgelig kan man det, men hvis hestens verden består af konkurrerende stimuli, vil jeg meget nødig møde en mejetærsker på min vej, og for sent fortryde, at den stærkeste stop-stimulus, jeg har forberedt, er mit sæde Jeg kan udmærket forestille mig, at jeg meget hurtigt ville blive overskygget, uanset hvor ubevægelig og klump-agtig, jeg gjorde mig.

Mvh

Julie

Linnea, du kan måske godt have ret i, at NHE'ere ikke gør særligt meget ud af at vise fremad og nedadsøgning - og jeg kender ærlig talt ikke forklaringen, måske Nevzorov ikke bruger det i sin ridning - eller måske fortæller han ikke om det, for han er ikke særligt detaljeret med at fortælle om hans metoder.

Jeg er selv meget interesseret i at fascineret af Nevzerovs arbejde, men da jeg også er tilhænger af og har fået undervisning i akademisk ridning er dette også et af de spørgsmål der er dukket op i mit hoved: Hvordan laver man fremad og nedadsøgning i halsrem. Hvordan sikrer man sig, at hesten virkelig bøjer sig og giver efter i siderne uden det detaljerede signalmiddel som enten bid eller kapsun er?

Min egen foreløbige konklusion er, at det vil meget vanskeligt helt at undvære andre signaler som bid eller kapsun, så jeg vil i fornødent omfang både i longen og fra ryggen bruge longe eller tøjler til at give signaler med, forstærke responset såvel positivt som negativt, og derefter bruge samme fremgangsmåde til forståelse af signaler i halsremmen, som når man lærer hesten at stoppe for sædet - først iværksætter man sædehjælpen og så følger man op med tøjlen eller først iværksætter man tøjle- eller longehjælp og så følger man op med halsremmen.

Jeg er ikke indianer, så jeg sætter mig ikke bare op på hesten på lykke og fromme og håber på at mine magiske evner får den til at forstå... Jeg vil gerne have den sikkerhed der ligger i, at jeg har et effektivt nødstop i tøjlen, og ej heller vil jeg anbefale nogen at ride rundt ude på gader og stræder kun iført halsrem.

Jeg er i øvrigt stærkt uenig i, at vibrationer i indvendige tøjle udløser en frem og ned refleks. De akademisk uddannede heste har lært at søge frem og ned på dette signal ved operant indlæring - altså ved at hesten er blevet positivt eller negativt forstærket for denne reaktion, og i longen tager man også i fremad/nedad retning for at tydeliggøre for hesten hvad man mener, og derefter lærer man den samme respons på tøjlehjælpen. Jeg ved godt, at akademiske ryttere hævder, at hestens svar på hjælperne er reflektorisk og naturlig, og jeg benægter heller ikke, at det, at hesten giver efter i nakke og købe også har indflydelse på bagparten MEN det, der udløser at hesten giver efter, er IKKE et naturligt respons når vi taler tøjlehjælp og heller ikke udelukkende i longen - det er primært et resultat af de konsekvenser hesten har af at stikke hovedet i forskellige retninger.

At vibrere med en tøjle er en gradbøjning af at rykke, og logisk set, så vil hesten tage sit hoved i den retning, trækket er - altså når man vibrerer, trækker eller rykker mere eller mindre hårdt eller blidt i tøjlen, så er hestens naturlige reaktion at tage hoved TILBAGE imod rytteren, for tøjletrykket er nu engang bagud, når man sidder oppe på hesten, uanset hvor blidt man tager i tøjlen - man KAN ikke trække fremad når man sidder tilbage. Dermed er fremad og nedadsøgningen som et respons på, at man hiver TILBAGE i biddet ikke en naturlig reaktion og da slet ikke en (ubetinget) refleks. En refleks er en handling, der opstår helt automatisk, som hesten der løfter sit hoved når den fornemmer fare, eller hunden der savler ved synet af mad. Reaktionen frem og ned kan senere blive til en betinget refleks ved megen træning, men det starter med operant indlæring.

Hvis vi så skal tilbage til halsremmen, så er det på samme måde muligt at lære hesten responsen frem og ned på halsremmen - og da signalet ikke er meget tydeligt eller let forståeligt er den positive forstærkning her en stor hjælp til at lære hesten hvad man ønsker.

Hvorfor man så ønsker at ride på en halsrem kan man selvfølgelig spørge sig selv om. Jeg ønsker det fordi jeg synes, det er fedt at demonstrere at man kan formgive hesten med et minimum af mekaniske hjælpemidler, da jeg personligt mener, at kvaliteten af træning afgøres af, hvor få tvangsmidler man kan nøjes med, og hvor frivillig træningen er for hesten. Samtidig ser jeg en stor værdi i, at alle ryttere bare engang imellem rider i en halsrem for at kontrollere, om rytteren er i stand til at frigøre sig fra biddet og i stedet ride med kroppen - mister man både form og kontrol over hesten i halsrem, så skal man tænke over, at man rider for meget på biddet. Samme kontrol kunne i princippet udføres for løse tøjler, hvis altså ikke man har lært hesten at strække sig frem og ned efter en løs tøjle... Jeg har konstateret at mange heste hader, at man har for meget fat i deres hoved, fordi det både føles meget klaustrofobisk og intimerederende for dem. og dette ubehag kan man befri hesten for ved at flytte den primære hjælpgivning væk fra hovedet, dette er endnu en grund til, at jeg gerne vil ride i halsrem. Men dermed ikke være sagt, at man ikke kan formgive korrekt i alt muligt andet udstyr, det kan man sagtens.

Bid, halsrem og kapsun er kommunikationsmidler, der er fordele og ulemper ved dem alle, men det er IKKE sådan, at et bestemt udstyr får hesten til automatisk at reagere på en bestemt måde, altså findes det eneste rigtige udstyr ikke - og det er bestemt muligt at kommunikere fremad og nedadsøgning til hesten med hjælp fra andet end kapsunen, og omvendt garanterer kapsunen på ingen måde, at fremad og nedadsøgning kommer til at ske, men kapsunen er et godt kommunikationsmiddel til at formidle, at det er denne reaktion der ønskes.

At sige at det er halsremmens skyld, at heste ikke søger frem og ned er det samme som at sige, at det er trensebiddets skyld, fordi mange ryttere rider rundt i trensebid på en hest, der ikke har lært at søge frem og ned - men da der også rider en masse ryttere rundt på trensebid på heste, der KAN søge frem og ned må årsagen til, at nogle heste ikke søger frem og ned altså ligge et andet sted.

Hvis jeg nogensinde er så heldig at få mig en hest, der kan holde til træning, så har jeg bestemt tænkt mig at arbejde videre med emnet og berette om det - som jeg var startet på på min hjemmeside - men nu har jeg jo fået bekræftet at min hest er syg, så indtil videre er al træning indstillet . Det ville være dejligt at have råd og tid til at have en hest mere, som jeg havde tid til at arbejde med på denne måde, men det er ikke realiteten lige nu.

Chili strækker sig frem og ned helt af sig selv, når han bliver afslappet. Måske er jeg bare heldig, ved det ikke..

Sådan starter vores træning altid (også fra jorden), og derefter, når han går sådan og er afslappet, begynder jeg at prøve at samle ham uden tøjle.

Jeg er da enig med dig i et det ikke er en naturlig reaktion på en vibration i tøjlen at søge frem og ned. Det er noget jeg har lært ham at gøre... Det bliver først en refleks efter man har trænet det til at være det, du misforstod mig åbenbart, jeg er ikke af den overbevisning at det er en refleks fra starten.

Susanne; En Cordeo er en rem af hvilken som helst art man lægger om halsen på en hest. Du kan i princippet bare bruge et reb, hvis det er til rideformål, men for at det bliver en cordeo, skal der også være to ringe i til en kort snor, og en ring til longen.

Tina; Lang besked, og må indrømme at jeg ikke satte mig ind i halvdelen af det - ikke fordi jeg ikke vil, bare fordi jeg er doven ;P

Alexander beretter ikke meget. Han viser os det. Til gengæld har han en masse efterfølgere som gerne hjælper andre inde på forummet til at forstå alle rideprincipperne, hvis det er det man er i tvivl om.

... Ang. at ridde hesten til biddet og få den til at "søge nedad"; Jeg kan virkelig ikke se nogen mening i det! Denne holdning har jeg muligvis fået efter at have læst KFH's bog At danse med Heste, hvor han beskriver korrekt samling og korrekt løft i nakken. hvorfor skal hesten søge nedad? Det er ikke det der samler den. En hest det søger nedad får ovre mere vægt end godt er på forparten, og der bliver mere moslen rundt med at få hesten til at lægge vægt på bagparten. Ifølge KFH er en en god holdning fortil, når hesten løfter nakken højt og stolt, skyder brytet (bringen) frem, og trykker hovedet naturligt ind mod halsen - og jeg kan sige jer, det ser super godt ud når han gør det! (Har set ham IRL, det er fantstisk) hesten bliver helt fra på forparten, og den går så smukt med hovedet, helt naturligt

... nu kan jeg ikke huske hvem der sprugte om, hvordan tøjlen kunne være skyld i uligevægt. En løsthængende tøjle kan ikke, ligesom en løsthængende longe heller ikke kan ødelægge balancen. En stram tøjle kan, og en stram longe kan.

Håbder jeg fik mig forklaret forståeligt

Når hesten søger frem og ned, er det jo fordi den bliver længere i sin overlinie, og lader tyngdekraften placere hovedet stadig lavere. Det er ikke hesten, der aktivt sænker hovedet - det er overlinien, der slipper, og dermed ikke længere forhindrer, at hovedet synker mod jorden.

Kritikken af Nevzorov er netop tit (og jeg er selv ganske enig heri for så vidt jeg er bekendt med hans arbejde, hvilket er i meget begrænset omfang), at hans heste ikke ser særligt løsgjorte ud, men derimod lidt knotne og irritable, som om rytteren provokerer dem til at indtage en aggressiv kropsholdning, som så forstærkes. I McDonnells udmærkede etogram er der masser af billeder af vildtlevende hingste, der knejser og danser overfor hinanden - det er en naturlig del af den ritualiserede adfærd, men det er aldrig smukt under rytter, synes jeg. Jeg vil langt hellere se en hest, der har lært at lade hovedet synke, for så senere at samle det op igen fra halsroden, efterhånden som overlinien bliver stærk nok til at bagparten kan komme frem og bære. Det synes jeg er langt det smukkeste - hvilken optømning hesten går på er mindre vigtigt for mig. Jeg ser på om jeg synes, hesten er lækker i sin form og blød i sit udtryk. Er det ikke tilfældet, er jeg ikke imponeret.

Mvh

Julie

Udover stop, drej (brems på det ene forben), stilling/bøjning/ledning (i feks en schenkelvigning), så bruger jeg også biddet til at aktivere min hest med, dvs. til at punpe lidt energi i ham. Hvis jeg sidder helt stille med biddet så kan han nogle gange begynde at kede sig lidt eller han kan blive lidt doven og slakse afsted. Så driver jeg fremad mens jeg bevæger biddet lidt og det hjælper som regel på kedsomheden og slasken. Man kan vel sige jeg forsøger at hidse hesten lidt op/vække den/ fortælle den "hey du, du skal lige koncentrere dig om de signaler jeg giver dig". Er der slet ikke andre der gør det? Det kan da godt være det er helt forkert, men det virker nu godt nok for mig.

Jeg må nok sige, at jeg er meget uenig i det rigtige i at bruge biddet til at aktivere hesten med. Hvis hesten ikke viser nok energi, så er det de fremaddrivende hjælpere der skal bruges - man skal da ikke påføre hesten smerte i munden for at få den til at hidse sig op.

Det er i mine øjne helt forkert at bruge denne metode. Efter min mening er biddet KUN til at give signaler i om at dreje og indtage den rette form i nødstilfælde til et nødstop.

Heste der slasker afsted gør det ofte, fordi de ikke er samlede - når du rusker i biddet så gør du hesten spændt, det får den til at gå dårligt, bruge sin krop forkert og giver på lang sigt spændinger og kan rent faktisk føre til slidgigt eller andre kroniske skader. Samtidig fører det på kort sigt til, at hesten mister arbejdsglæden, på længere sigt til alvorlige adfærdsproblemer. Jeg vil på det kraftigste anbefale dig at holde op med den praksis og stedet løse problemet på "ærlig" vis - dvs. ved at finde ud af, hvorfor hesten går og slasker. Rider du ikke øvelser, der samler hesten, rider du for lang tid, for ensformigt eller gør du den ikke klart, hvad du ønsker?

På lang sigt spænder du ben for dig selv og for bedre resultater ved at ride på denne måde, og så er det også uetisk - hesten er jo et levende dyr.

Sikke en interessant debat, og nogle gode svar jeg helt sikkert kan bruge.

Selv har jeg tidligere redet min hest for meget på biddet, fordi hun er en lille hystade der nemt blive stresset og bare vil løbe. Jeg kunne ikke lægge benene til hende uden at hun var ved at eksplodere, og derfor havde jeg kun biddet som eneste kommunikationsmiddel.

Det har jeg været længe om at lære at håndtere, desværre, men vi er nu i gang med at få løst problemet. Hun reagerer nu ret godt på mine ben og mit sæde. Der skal stadig ikke så meget til før hun spænder op, så hovedet ryger i vejret og ryggen sænkes. Der bruger jeg min indvendige tøjle til at få hende til at søge frem og ned igen. Når hun gør det, får hun ro i munden, indtil hun igen smider hovedet i vejret. Det kan godt være det er forkert, men det er lige nu den eneste måde jeg kan få hende til at søge frem og ned på.

Indimellem tester jeg hvor langt vii er nået, ved at ride i rebgrime eller et reb om halsen. Det går ganske godt, og hun kan både stoppe og dreje udelukkende ved signaler fra sæde og ben. Desværre synes jeg ikke hun er specielt afslappet, men snarere usikker, da hun går med hovedet højt løftet og spændt overlinie det meste af tiden. især nå jeg laver en parade er den hel gal. Jeg spænder i bækkenet og og klemmer med underbenene for at få hende til at løfte ryggen og få bagparten med ind i paraden, men der sker lige det modsatte, og hovedet er så højt at jeg næsten kan bide hende i ørerne, hvis jeg ville. Hvad gør jeg mon forkert?

Nå, det var vist uden for emnet, men håber nogen vil svare alligevel?

Jeg tror at du vil nå langt ved at ændre synsvinkel på dit problem, så du slet ikke ser det som et teknisk problem, men som et stress-problem. En hest der er "hidsig" er i virkeligheden stresset. Stress kan skyldes mange ting: Fysiske smerter (MEGET almindelig årsag også for en hest, der ikke er halt), dårlige levforhold - dvs. for lidt tid på fold, ikke medlem af en fast flok, for lidt stimulering i dagligdagen i alle de timer, hvor den ikke trænes, for ringe adgang til stråfoder, for megen uro i stalden, hvor hesten bor.

Allerede inden du sætter dig op på hesten skal du sikre dig, at den er rolig, ellers skal du slet ikke sætte dig op. Hvis du ved, hvordan du kan få hesten rolig på træningspladsen, så gennemgå hver gang inden du rider et lille ritual af nogle øvelser eller en procedure, fx. at gnubbe hesten med en rundstrigle på et godt sted eller lignende som du ved beroliger hesten. Når hesten så er rolig, så sætter du dig op. Du skal sænke kravene, så du kun forlanger noget, du ved hesten kan kapere uden at hidse sig op. Du skal i starten bruge megen tid på lydighedstræning - altså at hesten reagerer på de basale hjælpere - anholdning, drift, at dreje, at stå stille, at bakke. Først i skridt, siden i trav og galop. Adskil dine hjælpere, så du ikke driver på mens du holder igen osv.

Du skal stoppe ridningen FØR hesten bliver hidsig og så skal du IKKE udsætte den for noget som helst, som du ved hidser den op. Gradvist højner du kravene i takt med, at hesten kan klare det. Bliver den hidsig igen, så skal du gå tilbage til noget, der fungerer.

Tænk meget over at give hesten pauser, give efter på tøjlerne og giv den klare signaler, så den forstår hvad du mener. På den måde kan du arbejde dig frem til en rolig hest i stedet for en urolig.

Jeg forstår godt, at du har brugt biddet, det er jo svært at lade være når hesten løber, men du skal også helst forebygge, at den kommer til at løbe. Det er ikke en særlig god strategi at give hesten uro i munden når den hidser sig op, men når du har set det som eneste mulighed, så er det meget forståeligt, at du har gjort det.

Når den hele tiden har løftet hoved, så er den hele tiden på vagt, og det ødelægger al ridning og sætter hesten ud af stand til at lære.

Jeg gad godt at vide, hvordan hesten generelt trives der, hvor den er opstaldet? Viser den også hele tiden tegn på uro når du ikke rider?

Jeg udelukker ikke, at rideteknik kan være årsagen til stress, men hvis stressen ikke udelukkende relaterer sig til ridningen, så kan det sagtens have helt andre årsager.

Jeg uddyber gerne yderligere, hvis du forklarer nærmere.

Hvis du klemmer med underbenene i paraden, kan det være dér, hunden ligger begravet. Samtidig brug af tøjle og schenkel kan gøre nogle heste helt hysteriske (jeg har selv én af slagsen). Så vidt jeg kan forstå, bruger du tøjlen til at stoppe med. Det er der intet galt i, men når du så bruger benene samtidig, skal hesten forholde sig til to modsatte signaler (stop og fremad), og det er den ikke mentalt udstyret til at håndtere.

Nogle heste bliver bare lidt døde for schenklen, fordi de beslutter at lytte mere til biddet. Andre får defekte bremser, fordi de beslutter at lytte til schenklen. Tvinger du hesten til at træffe et valg, vil den reagere på den hjælp, som den finder mest ubehagelig, og ignorere den anden. I dit tilfælde lyder det som om tøjlen mister sin betydning til fordel for schenklen. Det kaldes overskygning, og er et dokumenteret fænomen i psykologien, som forekommer hos mere eller mindre alle dyr. Hvis du lærer dig at skille hånd og schenkel ad, kan du måske få en mere afslappet hest.

Mvh

Julie

Med frem og ned mener jeg jo ikke "bukke i nakken..." Men at lære at strække sig i overlinjen, gå afslappet, slippe. Foran lod.

Dette skal enhver hest gøre i starten af rideuddannelsen og være i stand til på ethvert tidspunkt.

Hvorfor synes du dog det er forkert? Og hvordan ville du ellers ride en urutineret/ung hest? Jeg håber sandelig ikke at de ville blive stillet højt i nakken fra starten...

Eksempler:

Den brune hest går noget på forparten, men den hvide gør det slet ikke. Den går i en meget fin balance

Det er sundt for hesten at strække sig frem og ned ind i mellem, især når den lige har gået samlet. Det er sundt at skifte arbejdsstilling - også for heste

Når heste løber på fold og gør sig flotte, går i passage osv. spænder de ofte ret betydeligt over ryggen.

Det sker der ikke så meget ved, for de kan jo bare holde op igen.

Men med en rytter på ryggen, vil det være både ubehageligt og usundt for hesten at gå med en spændt ryg

Derfor kan vi ikke helt sammenligne den bevægelse hesten viser på fold med den bevægelse, vi ønsker med rytter på

Hesten bør bevæge sig mere løsgjort med rytter på, end den vil være tilbøjelig til i en 'glad dans' uden rytter.

Er helt enig... Rytterens vægt nødvendiggør løsgjorthed, så hesten ikke tager skade.

Den brune hest er faktisk min egen Som du siger lidt på forparten, men han er kun 4, og billedet blev taget den første gang jeg fik ham til søge frem og ned på signal... Så der er stadig massere at finpudse, men vovede pelsen og satte det ind alligevel for at illustrere strækket

Tak for jeres svar og jeres vurdering af mine problemer

Jeg vil lige starte med at sige at det er længe siden jeg kun red min hest på biddet, fordi jeg ikke kunne bruge benene, fordi hun stressede. Hun er fra naturens side meget fremadgående, men jeg kan nu kontrollere hendes løbevilje, uden at skulle slås med hende, da hun er blevet meget mere afslappet, og dermed bedre til at koncentrere sig om hvad jeg beder om.

Nu kan jeg som sagt ride hende i rebgrime, eller med et reb om halsen. Med biddet, er hun rimelig god til at slappe af og søge frem og ned, selvom hun lige skal have hovedet op og kigge ind imellem. Det er nok et udtryk for lettere stress endnu, eller usikkerhed? I rebgrime eller med reb er hendes hovedholdning som regel høj, men der er perioder hvor hun har hovedet helt nede, som den hvide hest. Måske bliver hun mere usikker i rebgrimen, og går højt med hovedet, fordi hun er forvirret over at mine signaler udelukkende kommer fra ben og sæde?

Det største problem er dog paraderne. Det er min underviser der har fortalt mig at jeg også skal klemme underbenene, da hun ellers vil smide ryggen, hvis jeg kun brugte sædet og tøjlen. Men er det helt forkert? I så fald vil jeg gerne høre jeres bud på hvordan jeg laver en parade uden at hesten spænder op.

Det er både når jeg laver hele og halve parader, hun spænder op og løfter hovedet, hvad enten jeg bruger biddet eller ej.

Hun er i øvrigt helt rolig, når jeg sadler op, står stille når jeg stiger op og går ikke før hun har fået signal til det. Ingen stress der.

Mht. flokken, så går hun lige nu på døgnfold med to andre heste, som hun lader til at trives godt med. Hun kommer mig gerne i møde når jeg hendter hende på folden, og løber lige så glad ud til kaammeraterne igen efter endt arbejde.

Jeg tror derfor ike det er der problemet ligger, men udelukkende i den måde jeg tidligere har redet hende på (med tøjlen/biddet) fordi jeg ikke kunne håndtere hendes løbevilje og nervøse sind. Jeg synes selv vi er kommet langt siden da, men der er bare lige det med de parader der...?

Der er ingen heste der bare lige retter nakken op og går samlet bare fordi man rider bidløs. Men jeg lærer ikke hesten at sænke hovedet på den måde som sådan. I starten af uddannelsesfasen tænker jeg heller ikke så meget på at få hesten til at gå rigtigt med hovedet. Den skal bare gå på bagparten og være i ligevægt heletiden. Så må den såmænd gå som den vil. Når jeg kan mærke den er i balance og hviler i sig selv, er det vel den der bedst ved hvordan det er mest behageligt at gå med hovedet.

Altså - hvis man bare standser hesten ved at hive hårdt i tøjlerne, så vil den nok smide ryggen.

Men schenklerne er og bliver en fremaddrivende hjælp, mens tøjlerne er og bliver en anholdende hjælp ligesom sædet er en anholdende hjælp.

Samling opstår som det rigtige forhold imellem anholdende og fremaddrivende hjælp. Hvis der er for meget fremdrift, så går hesten for stærkt og er på forparten, er der for meget anholdning så går hesten for langsomt og er på forparten.

Dette er igennem tiden blevet oversat til, at man så skal anholde og drive på samme tid - MEN det stresser naturligvis hesten, for hvad skal den egentlig tro på? Jeg vil anbefale dig, gerne i rebgrimen at træne en masse stop KUN for tøjlerne. Hesten synes sikkert, at det er ubehageligt at du hiver i tøjlerne og kan finde på diverse for at befri sig for dette ubehag. Det, der får dig til at holde op med at hive i tøjlerne, det er det, den vil gentage hver gang du hiver.

Hvis du giver efter når den slår med hovedet, så vil den bare slå med hovedet. Hvis du giver efter når den stopper, så vil den stoppe. Så kunne man hurtigt komme til at tænke, at man så skal have en kamp på kræfter med hesten - men det skal man ikke.

Der er forskelligt man kan gøre for at mindske modstanden og samtidig få virkningen. Det ene er, at du ikke skal trække hårdt. Du skal bibeholde et blødt, men konstant træk i tøjlerne, så længe hesten fortsætter i samme tempo. SÅ SNART hesten bare sænker farten en anelse, så giver du HELT efter, og du må også meget gerne belønne (jeg gør det med klik og godbidder). Dernæst kan du gradvist forlange lidt bedre stop, indtil hesten stopper helt. Ved nogle heste kan man sagtens stoppe helt uden at få større modstand end godt er, men de mere varme heste, fx. arabere og fuldblod, kan godt blive meget hidsige, og så er metoden med at give efter bare for en fartnedsættelse alletiders måde at komme modstanden til livs på.

Når først du har lært hesten at stoppe, så kan du begynde at tænke formgivning sammen med stoppet. Inden du begynder at stoppe, skal hesten gå i en god form, og så laver du en blød, men sej anholdning. Hvis hesten strækker næsen frem, og smider ryggen, så samler du ved at drive, og straks derefter lave en halv parade (et halvt stop) for tøjlerne. Når hesten igen går i rette form, så prøv at lave en parade igen.

Når paraderne fungerer godt for tøjlerne, så tilsæt sædet ved, at du trækker lænden an lige INDEN, næsten men ikke helt samtidig med, at du anholder i tøjlerne. Så vil du efter et stykke tid kunne stoppe hesten alene på sædet, og så kan du i højere grad stoppe hesten ved at bruge dit sæde og dosere din drift og anholdning efter behov. Drift og anholdning kan godt komme meget tæt på hinanden, men ikke samtidig for det stresser bare hesten og gør, at du er nødt til at skrue op for begge dele for at noget af det skal virke.

Når hesten er højere uddannet, kan du kombinere flere signaler, fx. udvendige tøjle og indvendige schenkel, men aldrig 2 direkte modsat rettede signaler som drift og anholdning.

Mange stop samler faktisk hesten, hvis du altså sørger for, at den ikke stikker hovedet frem og lægger sig hårdt på biddet i stoppet, og ligeledes gør mange halve stop (halve parader), hvor du kun stopper lidt op efter forudgående fremaddrift. Overgange mellem gangarter samler også og ligeledes gør sidebevægelser. Men at kæmpe med en hidsig hest vil aldrig give ægte samling, men kun spænding, så du skal i hele træningen stræbe meget efter at have en afspændt hest.

Du er heldig, at spændingen kun er i ridningen, så ved du nemlig, at du SKAL finde svaret i din rideteknik.

Karina, det var ikke for at fornærme dig at jeg gik ud fra at du brugte tøjlen til at stoppe med. Jeg gør det selv, og jeg mener faktisk, det er det eneste rigtige. Selvfølgelig skal man også "ride med benene", men man må bruge tøjlerne og benene til forskellige ting, så man ikke forvirrer sin hest. Hvis dine schenkler betyder "fremad", kan de ikke også betyde "stop". Ganske som "sit" ikke også kan betyde "apport", når du træner din hund.

Jeg er sikker på at din underviser HAR fortalt dig, at du skal holde schenklen på i paraderne, og det er helt i tråd med den gængse, tyske dressur, som de fleste af os har lært at praktisere her i Danmark. I den tyske dressurhåndbog (som den danske låner fra) står der faktisk, at man aldrig må bruge hånd uden samtidig at bruge schenkel.

MEN: For alle pattedyr (og en masse andre organismer) gælder det, at hvis man giver dem to modsatte signaler samtidig, vil de kun reagere på det stærkeste. Er signalerne lige stærke, vil de blokere for hinanden, så begge signaler kommer til at virke dårligere. Når du således beder hesten om at gå fremad (schenkel) mens du beder den om at stoppe (tøjle), kan du ikke undgå at forvirre den, så du skal bruge mere tøjle for at stoppe. Nogle heste reagerer mere voldsomt på dette end andre. Jeg kender til en Grand Prix-skolemester på 18 år, der pludselig begyndte at stejle lodret og snurre rundt, når der blev bedt om piaffe. Det eneste, rytteren skulle gøre for at løse problemet, var at skille hånd og schenkel ad. Omvendt findes der rideskoleheste, der finder sig i samme behandling hele deres liv, og bare bliver døde for hjælperne uden at gøre oprør.

Hvis du kigger grundigt i de forskellige ridemanualer, vil du se, at der er to filosofier om schenkel og hånd. I FEIs dressurmanual står der, at en halv parade er en NÆSTEN simultan indvirkning med hånd, sæde og schenkel. Og i midten af 1900-tallet skrev den indflydelsesrige General DeCarpentry (som var A-dommer i FEI) en ridelære, hvor han frarådede, at man brugte tøjle og schenkel samtidig. I dag er det den "tyske" model, der er mest udbredt, fordi tyskerne og hollænderne dominerer konkurrencedressuren. Men den "franske" model er altså stadig et alternativ, og personificeres på eliteplan af ryttere som Kyra Kyrklund og New Zealands OL-håb, Jody Hartstone.

Hvis du vil prøve teorien af, kan du søge herinde på Susan Kjærgård, og melde dig på ét af hendes kurser. Susan har selv redet på topplan i mange år, og er super til heste som den, du beskriver.

Mvh

Julie

Ihh, hvor er det sødt af jer at i gider at bruge tid på at skrive så meget til mig. Og tag det rolig. Jeg bliver skam ikke fornærmet over jeres råd og "irettesættelser".

Min underviser har faktisk arbejdet med heste i Tyskland, så hun er nok af den tyske skole. Hun lærte mig at jeg skulle klemme med benene og spænde i bækkenet, samtidig med at jeg bremsede i tøjlerne med et konstant men ikke hårdt tag. Det har jeg så gjort det sidste halve år, men hun bliver ved med at tage hovedet op, nøjagtig ligesom dengang jeg kun bremsede med tøjlerne. Forskellen fra dengang og nu er så at bremselængden ikke længere er 10 meter, men at jeg faktisk øjeblikkeligt får en reaktion. Så det har da hjulpet.

Jeg forstår bare ikke helt at jeg igen skal lære hende kun at bremse ved tøjlerne, inden jeg bruger mit sæde, for så vil hun da netop komme på forparten i paraden og blive tung på biddet? Rebgrimen har jo heller ikke rigtig nogen tøjler.

Jeg har så været ude at ride med rebgrimen i dag, og hun reagerer faktisk meget hurtigere på mine signaler end de sidste gange, hvor hun lige skulle tænke sig lidt om, inden hun reagerede, og nogle gange blev hun forvirret og spændte op.

Men i dag var hun dejligt afslappet. Hals og overlinie blev rigtig strukket ud, hun stoppede udelukkende ved at jeg klemte med lårene og spænte mavemusklerne, samt en let anholdning i rebaet, endda ude at hovedet røg så højt op som det plejer.

Min egen konklusion er at hun er ved at forstå den tyske parade, så jeg nu kan bruge meget finere signaler. Dvs. at jeg ikke længere behøver at klemme med underbenene, men kan nøjes bed at bruge sædet og en let anholdning på tøjlen?

jeg vil så fremover nøjes med at bruge underbenene til at drive med, for jeg kunne faktisk godt mærke i dag, at hun var lidt i tvivl om hvorvidt hun skulle stoppe eller gå fremad.

Grunden til at man først lærer hesten at stoppe for tøjlen er, at det er et af de stærkeste signaler, man kan bruge, og netop bremserne er vigtige for rytterens sikkerhed. Hvis du FØRST lærer hesten at stoppe for sædet - f.eks. hjemme på banen, hvor det ikke er ret svært - kan du få problemer, hvis du rider ud i terrænnet, og f.eks. møder en mejetærsker, som "overdøver" dit sædestop. Så er du nødt til at bruge tøjlen, men med mindre du har installeret hestens respons på den meget grundigt, er der ingen garanti for at den "virker".

Når man fokuserer på tøjlen som den primære stophjælp, kan man siden koble et hvilket som helst andet signal på, som så også betyder stop. Alle mine heste bakker lydigt og energisk for stemmen, men det er fordi de har lært det for tøjlen, og ved at stemmekommandoen signalerer deres chance for at slippe for presset fra biddet eller grimen. Vi må nok være ærlige overfor os selv og hesten: Vi bruger ubehag til at træne den med. Tøjle, schenkler, pisk o.s.v. Selv når disse værktøjer bruges korrekt og forsvarligt, virker de ved at hesten lærer at udføre en opgave, så den undgår en form for ubehag.

Blidest mulig bliver brugen af ubehag, når vi tilrettelægger træningen på en måde, så hesten lærer hurtigst muligt at reagere FØR vi udsætter den for et træk i tøjlen eller en klem med schenklen. Dit sæde i sig selv er ikke i stand til at forårsage hesten så meget ubehag, at du f.eks. ville kunne stoppe den med sikkerhed, hvis den blev forskrækket, og satte i galop ude på landevejen. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at starte med at stoppe for sædet. Så har du ikke nogen nødbremse, og i en presset situation, kan du blive nødt til at hive MEGET hårdere i tøjlerne end hvis du har forberedt hesten grundigt på, hvad de betyder.

Hvis du starter med tøjlen, og gør den til det primære signal for stop, kan du dog meget hurtigt (i løbet af minutter) reducere dit tøjlesignal til at være helt let. Således giver du et meget fint træk i tøjlen, som du følger op med et mere fast, som du er sikker på, virker. Når så hesten stopper, sørger du naturligvis for at give mærkbart efter, så den ikke er i tvivl om at den har ramt rigtigt. Du kan desuden træne stoppet ved at lave bakkeøvelser fra jorden, hvor du kun bruger biddet til at bede om baglæns skridt. Hesten skal bakke med det samme for at undgå det stærkere pres - ellers risikerer du at den vænner sig til det moderate pres, og så skal du bare bruge flere kræfter (her ved jeg dog, at TinaMJ er uenig, men jeg synes "min" måde er mest skånsom i længden). Din succes med denne metode vil afhænge af om du kan lade være med at musse hesten fremad, samtidig med at du træner dens stop. Din bil speeder heller ikke skidegodt, hvis du er kommet til at trække håndbremsen.

Det er forøvrigt en myte, at hesten skal "bakke forlæns" for ikke at miste bagparten, for dens tyngde bevæger sig jo netop i retning af bagbenene, så hvis den bakker ordentligt med energiske skridt, falder den ikke på forparten. Det samme gælder en præcis og prompte parade, hvor det jo er forbenene, der bremser op, så bagparten helt af sig selv træder lidt frem til dem. Hvis hesten falder forlæns eller tværer på biddet, har du bare ikke fået "stop nok". Så skal du arbejde mere med lydighed og præcision, og det lyder jo også som om det er noget, du prioriterer Hesten slår tit fra, fordi den er i konflikt -altså ikke er 100% klar på, hvad den skal gøre. Når øvelsen sidder helt fast, og hesten ikke er i tvivl om, hvad den skal foretage sig, holder den op med at kaste med hovedet.

For et par uger siden hjalp jeg forøvrigt en pige med at få hendes hest til at stå roligt på staldgangen. Det foregik ved at vi trænede frem og tilbage på striglepladsen, til hesten bakkede helt lydigt og let for mig. Den havde kun grime på, og alligevel bemærkede ejeren, at hun aldrig havde set dens bagpart så engageret. Det var lige før dens forben trådte på bagtæerne Og jeg havde absolut ikke trådt på dens speeder på noget tidspunkt. Kun på bremsen/bakgearet.

Mvh

Julie

Dejligt med en forklaring på hvorfor man gør som man gør, når man rider sin hest, og jeg tror faktisk jeg forstår hvad du mener. Jeg vil bestemt have dine ord i baghovedet, næste gang jeg skal ud at træne bremserne på min lille turbohest.

Men tænk at jeg har redet på rideskole det meste af min barndom, og aldrig har lært at ride. Vi fik da at vide at vi skulle stoppe hesten, sætte i gang, lave for og bagpartsvendinger, schenkelvigninger osv., men jeg fik aldrig at vide HVORFOR vi skulle lave alle de øveldser.

Nu er jeg ved at lære at ride hest forfra med tilhørende teori.

>>>Vi fik da at vide at vi skulle stoppe hesten, sætte i gang, lave for og bagpartsvendinger, schenkelvigninger osv., men jeg fik aldrig at vide HVORFOR vi skulle lave alle de øveldser.<<<<

Det er nok fordi, heller ikke ridelærerne vidste hvorfor. En australsk undersøgelse viste for et par år siden, at kun 2% af eksaminerede, australske beridere (uddannet under FEI) kunne demonstrere en basal viden om læringsteori, altså den videnskab, som beskæftiger sig med hvordan man modificerer dyrs adfærd.

Alle andre trænere af dyr - hunde, delfiner, løver, aber, elefanter - kender til de læringsteoretiske begreber; positiv og negativ forstærkning, positiv og negativ straf. Men ridesporten har på mystisk vis eksisteret fuldstændig udenfor begrebernes rækkevidde, selvom det er en menneskealder siden de først blev dokumenteret. I stedet forklarer vi hestens adfærd i abstrakter termer. Den er "respektløs" når vi tror, vi beder om galoptravers, og dyret præsterer en kapriole Den "mangler tillid til sin rytter", når den selvstændigt vurderer, at det er smartere at løbe udenom en fast forhindring end at springe over o.s.v.

Held og lykke med bremserne.

Mvh

Julie

alt det med at pille og ikke pille . kommer det ikke an på hesten ? jeg har af alle mine undervisere lært at ejg skal pille i tøjlen .

fx : hvis man nu rider en rideskolepony som er blevet "døv" for hjælperne så er det jo lige før at man bliver nødt til at pille lidt i tøjlen . selfølgelig skal man også bøje hesten ordenligt af , lave masser af overgange , volter osvosv men forstår i hvad jeg mener ?

Hvis man nu rider på en hest der er meget opmærksom ög lytter tiæ hvad man beder den om så behøver man jo ikke at bruge hjælperne så kraftigt .

Jeg piller og stiller altid ponyen i overgangene for ellers slår hun fuldstændig fra .

Oompa, det er netop pilleriet, der gør hesten døv for hjælperne. Hvis din telefon ringede konstant, og der aldrig var nogen i den anden ende, ville du også holde op med at tage den til sidst.

Rideskoleponyer lukker af for hjælperne som en forsvarsmekanisme, fordi de hele tiden bombarderes med tilfældige signaler fra udygtige ryttere. Når du så sætter dig op og piller på din måde, kommer du måske igennem, fordi du piller mere effektivt eller på en anden måde end den gennemsnitlige rideskoleelev. Ligesom hvis ringetonen pludselig skiftede på din telefon... så ville du måske prøve at tage den igen, men når der stadig ikke var nogen i den anden ende, ville du igen begynde at ignorere den.

Hvis din hest slår fra i overgangene, er det fordi den ikke 100% forstår dine signaler. Ved at pille ved den, for at holde nakken bøjet, gør du signalerne endnu mere uklare, og du managerer måske problemet, men du kommer det aldrig til livs.

Så nej, der er ingen undskyldning for tilfældigt pilleri Og da slet ikke at "ellers slår hesten fra". Det er da ikke hesten, der skal betale prisen.

Mvh

Julie

Jeg kan faktisk godt se hvad du mener - og selfølgelig er det ikke hesten der skal betale prisen det er ejg 100% med på !

Jeg er bare blevet forkert ( i forhold til din og mange andres meninger ) "opdraget"

Det er jo den enkelte undervisers mening om hvad der er rigtigt og forkert . fx når jeg holder mine hænder stille i undervisningen bliver jeg altid rettet .

Men jeg er med på hvad du siger - og godt billede .

Det er vist de færreste ryttere (mig selv inkl.) forundt at have fået en fyldestgørende "opdragelse" Men det er heldigvis aldrig for sent.

Mvh

Julie

Hej igen Tina og tak for dit svar. Du kan være ganske rolig jeg rusker ikke biddet i munden på min hest, og det kan jeg være ganske overbevist om idet den ikke viser nogle af de følgende signaler du har beskrevet

"..gør du hesten spændt, det får den til at gå dårligt, bruge sin krop forkert og giver på lang sigt spændinger.."

Du skriver "Hvis hesten ikke viser nok energi, så er det de fremaddrivende hjælpere der skal bruges - man skal da ikke påføre hesten smerte i munden for at få den til at hidse sig op.". Jeg er helt enig med dig i at man skal bruge fremaddrivende hjælpere, som jeg også skriver jeg gør. Faktisk skriver jeg at jeg blot bevæger biddet lidt samtidigt. Ved at bevæge biddet mener jeg et let nøk med højre hånd og to lette nøk med venstre feks.. Så skriver du at man ikke skal påføre hesten smerte i munden for at hidse den op. Det håber jeg da så sandelig heller ikke mine små nøk gør. Men du skriver også det er uetisk. Hvordan er det mere uetisk end det at påføre hesten smerte i munden ved at dreje? (jeg formoder du også mener at man påførr hesten smerte i munden når man drejer den, idet tøjlehjælpen her er mere markant end jeg har beskrevet med lette nøk). du skriver i hvert fald at der ok at bruge tøjlen til at dreje hesten med "Efter min mening er biddet KUN til at give signaler i om at dreje og indtage den rette form i nødstilfælde til et nødstop.", men i virkeligheden kan man jo dreje hesten med sædet og benene, og dermed er tøjlen i princippet unødvendig til denne øvelse.

Dette var hverken ment som angreb eller forsvar, blot en undren? Det er især det med det uetiske omkring det hidse hesten op/det at dreje hesten jeg meget gerne vil høre dit syn på.

Mvh Anne.

Det var pga. denne sætning, at jeg svarede som jeg gjorde:

"Man kan vel sige jeg forsøger at hidse hesten lidt op/vække den/ fortælle den "hey du, du skal lige koncentrere dig om de signaler jeg giver dig". Er der slet ikke andre der gør det? Det kan da godt være det er helt forkert, men det virker nu godt nok for mig."

Ordet ruske kan jo gradbøjes, man kan ruske meget kraftigt eller meget let. Jeg forestiller mig ikke ud fra beskrivelsen, at du rusker meget kraftigt, men ordet var brugt lidt som en provokation fordi det er så let at sige, at man bare "piller" i biddet og så er det legalt. Ligesom det er legalt at ride på en hest der er "uren" bare den ikke er "halt". Men halt er nu engang en gradbøjning af uren...

Det er ikke særlig rart for hesten at have bid i munden, hvorfor jeg også helst vil ride uden. Men de fleste rider nu engang med bid, og så man i hvert fald holde sig for øje kun at bruge det til at give reelle signaler ikke, ikke som et strafmiddel, og det er faktisk det, du i dette tilfælde gør. Du vil have hesten til at holde op med at "gå og slaske" og så tager du lidt i biddet - uden at det har nogen som helst signalværdi. Når du gør det i den situation, så bliver det hurtigt en vane, der breder sig til, at du også i andre situationer lige "piller" lidt i biddet, sådan lige for at få den til at høre efter... Som rytter bør man tænke meget over det store ansvar man har for hestens ve og vel, når man rider med et bid. Det gør ikke nødvendigvis ondt i munden på hesten, at man tager BLØDT i biddet, hverken hvis man piller med en hensigt om at få hesten til at gøre noget bestemt eller for at få den til at holde op med at gøre noget.

Munden er et meget følsomt sted, og derfor synes jeg, at det at tage i munden på hesten for at få den til at lade være med noget, man egentlig burde rette på en helt anden måde er uetisk. At daske den (BLØDT) med en pisk synes jeg er mere etisk, fordi bagparten er et mindre følsomt sted...

Samtidig er det meget stressende for hesten, at man driver den frem samtidig med, at man tager i biddet. Man giver jo 2 direkte modstridende signaler - gå fremad og stop på samme tid. Det får nogen heste til at stejle.

Men min mening om emnet er ikke kun begrænset til biddet. Jeg mener at man i det hele taget skal give klare signaler om sine hensigter, frem for at give hesten en meningsløs straf. Fortæl hesten hvad den skal gøre frem for, hvad den ikke skal gøre.

Mht. at hidse hesten op eller ej, så var det faktisk det, du selv skrev, og det tog jeg naturligvis for pålydende.

Jeg synes at man så vidt muligt bør dreje for sædet, men det kan man først rigtigt praktisere på en højere uddannet hest, så vi kommer ikke udenom, at i starten af uddannelsen, må vi dreje for tøjlen.

Håber det gjorde min mening lidt mere forståelig

forkert?

Når jeg stopper min hest tager jeg lidt i begge tøjler OG klemmer lidt med lårene/trækker sæddet lidt an - er det forkert? Skal man kun stoppe hesten for tøjlen?

Mvh Jannie

Jannie, når en hest er ung og utrænet eller blevet redet så den er blevet stresset og urolig, så er det meget vigtigt, at man lærer den at stoppe for et så logisk signal som muligt. Det mest logiske stopsignal og ligeledes et, man kan lære hesten at reagere på allerede inden tilridning er at stoppe den for tøjlen.

Når hesten forstår, at et sejt og konstant træk i tøjlen betyder stop, så kan man lige inden man giver tøjlehjælpen trække lænden an. Det vil hesten se som en "advarsel" om, at lige om lidt, så bliver den bedt om at stoppe, og for at undgå det ubehagelige træk i munden, så stopper den for sædet, og sædesignalet er blevet forståeligt for den. Derefter bør man stoppe hesten for sædet, og kun supplere med tøjlehjælpen når hesten ikke stopper for sædet. Jeg ville ikke klemme ret meget med lårene, men man klemmer næsten automatisk lidt, når man trækker lænden an.

Målet er, at man stopper for sædet, men hvis hesten ikke forstår sædehjælpen så bliver den stresset af denne pressen ned i dens ryg som den ikke forstår at befri sig for, fordi denne hjælp ikke så logisk fører til stop som et tag i tøjlerne. Når hesten ikke forstår, så gør den modstand, og det er ingen rytter interesseret i.

Så gør jeg det jo helt forkert! Men nu forstår jeg det

Tak for forklaringen

Mvh Jannie

Efter bedste McLean anvisninger har jeg trænet det primære stop signal til at være tøjlen, mens det sekundære er en anholdning med sædet.

Jeg har først trænet stoppet i skridt, hvor jeg med forholdsvist løse tøjler har redet rundt på hovslaget og talt 1-2-3 for hver gang hun har taget et skridt. Når jeg så vil have hende til at stoppe, har jeg strammet lænden an på 1, taget let i tøjlen på 2, og taget hårdt i tøjlen på 3.

Det er ikke nødvendigt at tage hårdt i tøjlen mere end allerhøjst to gange, for hesten vil hurtigt blive opmærksom på de sekundære hjælpere, og stoppe allerede på 2.

Dette har ligeledes betydet, at når jeg strammer lænden an i en hvilken som helst gangart, bliver hesten opmærksom på mig, og jeg kan efterfølgende ændre tempo, retning eller lignende.

Denne fremgangsmåde betyder dog, at jeg skal være meget opmærksom på aldrig at stramme begge tøjler an samtidig, medmindre jeg ønsker, at hun tager farten ned.

Øvelsen 1-2-(3) har ved min hest skullet øves næsten hver dag, hvilket blev en fin og integreret del af opvarmning.

Hvad er et hårdt tag i tøjlen? Tja, det er lige præcist så hårdt, at hesten stopper med det samme - hverken mere eller mindre. Og så er "hårdt" relativt, alt efter hvilken hest man udøver det på. Dog tror jeg på, at "hårdt" i mit tilfælde blev mindre hårdt, fordi jeg også trænede stop, start og bak fra jorden - hun kendte i forvejen til stopsignalet.

Jeg bekender mig til en lidt "modificeret" udgave af 1-2-3 øvelsen. Jeg laver den, præcist som du beskriver, fra skridt og til dels også fra trav, alt efter hestens fysiske formåen.

Min modifikation kommer hvis jeg føler hesten, rent fysisk ikke har styrke nok til at klare en så brat opbremsning..

F.eks i parade fra galop. Jeg flytter vægten + evt stemme kommando på 1. Markerer let i tøjlen på 2 og hvis jeg IKKE får en respons (eller får den forkerte respons, såsom vægt på forparten) tager jeg hårdere på 3, præcis som Mette beskriver.

Hvis jeg derimod får en UMIDDELBAR og korrekt respons på 1 eller 2, så skruer jeg IKKE op på 3, selvom jeg skal helt hen til 4 eller 5 før hesten står helt stille.

Jeg konkluderer at hesten simpelthen mangler den fysiske styrke til at stoppe så brat, og det ville være uretfærdigt at "tvinge den" ved et meget eskaleret ubehag fra bidet.. Yderligere, så virker det som om det modarbejder processen rent mentalt når hesten HAR givet bevis på at den forstod og reagerede prompte på kommandoen, men alligevel får eskaleret pres i munden. Jeg er ikke sikker på at den forstår at det kommer fordi den godt nok svarede rigtigt, men skal svare hurtigere.. Jeg synes det gør stoppet dårligere, på sigt, fremfor når jeg er lidt mere "large" indtil muskelstyrken er bedre...

Til gengæld er jeg altid striks, i tilfælde hvor den enten ikke responderer eller giver den forkerte respons.. Og det betyder som Mette beskriver, at jeg ikke har brug for at eskalere presset mere end nogle ganske få gange, fordi hesten hurtigt forstår

Susan, det er ikke en modificeret udgave af det, jeg udøver - det er bare bedre og mere nuanceret beskrevet .

Det bør tilføjes, hvorfor man "trækker lænden an" eller hvad man nu gør, FØR man tager i tøjlen.

Eksempel: I et laboratorieforsøg har vi placeret en rotte i en kasse med el-tråd i gulvet. I den ene væg er der et hul, som rotten kan løbe igennem ind til en anden kasse, hvor der IKKE er el-tråd i gulvet.

Vi vil gerne lære rotten at løbe igennem hullet, hver gang vi båtter med et båthorn.

Det gør vi sådan: Vi sætter rotten på det elektriske gulv, og hver gang vi har båttet i hornet, tænder vi for strømmen, så rotten får stød. De fleste kan sikkert forestille sig, at rotten meget hurtigt lærer, at løbe gennem hullet ind til den anden kasse, hvor der ikke er el-tråd i gulvet.

MEN: Hvis vi altid båttede og tændte for strømmen SAMTIDIG, havde rotten jo ikke en chance for at lære at løbe gennem hullet INDEN den fik stød. Så ville rotten være ked af det, fordi den hele tiden fik stød, og vi ville også være kede af det, fordi vores træningsprojekt ville være mislykket. Eller i hvert tilfælde besværliggjort.

"Hjælpen er kun en advarsel om at straffen er på vej" - det elsker jeg at citere de la Gueriniere for, for han fremhæves jo ofte som en stor tænker inden for human og rationel træning af heste.

Tilbage til paraden: Når vi "trækker lænden an" eller siger pølsemad eller trækker en lillesmule i tøjlen eller hvad vi nu bruger som "fin hjælper", så svarer det til at båtte i hornet. Når vi så tager i tøjlen "for alvor", svarer det til at tænde for strømmen. Som både Susan og Mette beskriver, lærer hesten hurtigt, at parere, når den "hører båttet". Men KUN hvis man giver den en fair chance (1, 2, 3) for at forudse, at man er ved at "tænde for strømmen".

Mvh

Julie

- og det er det jeg har gjort forkert! Jeg har jo gjort det samtidig

Jeg har ikke noget problem med, at hesten ikke stopper eller reagerer, jeg har bare ikke givet den chancen for at reagere på et finere signal!

Hvor er det dejligt når brikkerne begynder at falde på plads!

Mvh Jannie

Blev vist helt væk i min egen debat

Tak for de mange gode svar, lad den endelig fortsætte

Det hele giver mere mening, når man læser alle jeres forklaringer. Kan godt se hvor de fleste af jer vil hen

Hilsen :

Hej igen Tina. Ja den sidste besked til mig opklarede en del. Jeg synes faktisk du har helt ret i at det e bedre at give hesten et dask med pisken for at få den til at lade være med at daske. Det gør jeg egentligt også normalt, jeg gør faktisk alle tre ting når jeg vil få den til at stoppe med at gå og sove/slakse: fremaddrivende hjælp fra ben, 2-3 lette tag i tøjlen og omkring 2 dask med psiken på bagbart eller skulder alt efter hvad der lige falder mig ind og hvilekn hest jeg rider (rider fx en hest der sparker bagud når jeg giver den dask med pisken bagpå i galop - der har jeg bare valgt at give dask på skulderen hvis det er nødvendigt).

Men jeg vil til at erstatte det med biddet med det med pisken istedet for. Men samtidig skal den jo hellere ikke bare storme frem, den skal jo abre op på mærkerne, og blive ved med at gå til biddet og være lydhør for mine signaler. Hvordan ordner jeg det så? For hvis jeg dsaker den lidt med pisken eller gier fremaddrivende hjælp fra schenkel og sæde så skal dne jo gå frem i højere tempo, men det jeg vil ahve den til er jo egentligt blot at vågne noget mere op og øge tempoet en meget lille smule. Hvordan ornder jeg det?

Mvh anne

arbejde med tempovekslinger

I starten tager man flere skridt inden man ændrer farten, men efterhånden kan hesten godt gøre det - altså veksle tempo - ret hurtigt

Og så halve parader - Susan har et eller andet sted heromkring beskrevet halve parader udfra hestens opfattelse af stophjælpen/baglænshjælpen, som hesten så liige lægger vægten lidt bagover og så går mere frem igen.

Susan holder kursus hos Eva Lydeking i denne weekend, men hun vender nok tilbage - håber vi

Hej Nina var beskeden til mig?

I såfald er det meget interessant det du skriver, idet du skriver jeg skal tage halve parader. Jeg går ud fra at det er halve parader med tøjlen/biddet du mener, hvis ikke må du gerne opklare hvad du så mener! Er det muligt du ved hvad tråden (den med susan du omtaler) hedder?

Mvh anne

det var ment på dig

Susan viste os på kurset, hvordan hun laver ½ parader.

Ja, for biddet + den sekundære hjælp, som sædet bliver efterhånden

Og når hesten først har lært sit stop, får den fornemmelsen af at sætte sig den smule bagtil, som den bruger i sit stop - og så rider man frem igen før den stopper helt

På den måde laver man en virksom ½ parade, som er det den hedder: En halv parade

Susan kommer hos Carina Bergsaker i Stenløse midt i oktober og vi har meldt Freja og Annuschka til igen

Susan kursus hos Carina i oktober.

Det er vidst et indlæg du vil få flere forskellige svar på.. Jeg har aldrig været tilhænger af at man skal sidde og pille i hestens mund hele tiden.. jeg har lige siden jeg lærte at ride.. at man skal holde hænderne i ro, for også at give hesten ro.. til at komme ned og slappe af og suge på tøjlen.. det er efter min mening forvirrende for hesten at skulle gå og svinge med hovedet og være urolig hele tiden..

men altså jeg bruger dog også bidet til at få den til at søge ned.. men det er ikke med være pillen i munden på dem.. men tager selvfølgelig igennem... samtidig med at jeg bruger schenkler og sæde til at ride med.. så snart hesten giver efter og går som den skal, har jeg helt ro på tøjlerne.. og bruger dem til at stille hesten i forskellige øvelser..

Alså jeg bruger aller helst benen til det hele. både ride frem, stoppe og så kun støttet på tøjlen.. gider ikke at se på at man "saver" ponyen/hesten ned. bliver sur over at se folk der gør det!

når hesten/ponyen skal til bidet så rider man den bagfra og til biddet. !

Men det er jo bare min holdning!

Hilsen Charlotte Scharff

skal man bestemt heller ikke. Det er jo netop pointen

Men i Mclean-Kyra-systemet skal man først lære hesten de primære signaler: Biddet til stop og drej og benene til frem. det er smart, for så bliver hesten mere opmærksom, fordi den bedre forstår det

Hvordan formidler du hhv. stop og start med benene alene? Jeg er enig i, at man ikke bruger biddet til at få hesten til gå i holdning, men vi sidder nu engang på hesten, og kan ligeså godt bruge hele vores krop - især kroppens midte, fordi den meget mere følsomt kan interagere med hestens krop.

Vi har arme, ben, sæde og vægt - vægt både fremad og bagud og til siderne. Vores skuldre sidder højt, og det at flytte skuldrene få cm. til siden eller frem eller tilbage i den højde hvor de er, når vi er til hest, forskyder vores vægt ganske meget.

Det er ligeså forfejlet kun at ride på benene, som kun at ride på tøjlerne. De fleste heste hader at blive klemt mellem benene, så det kan give ligeså mange spændinger som at hive den i munden.

Ridningen skal, når den fungerer sidde primært i sædet, men man starter med fordel med at bruge tøjlerne til at give signaler med, fordi det er en hjælp, der umiddelbart forstås af hesten. Der er jo også stor forskel på konstant at pille eller file hesten i munden og på, at tage et langt, sejt, tag og give efter, når hesten responderer. Samtidig er det at stikke sig selv blår i øjnene, at vi ikke bruger de tøjler - de fleste kan SLET ikke styre deres hest på en halsrem og derved afslører de, hvor afhængige de er af biddet, og det er en god øvelse for enhver at prøve at ride på en halsrem, så ved man, hvor afhængig man er, og vi vil næsten allesammen hive i biddet i en krisesituation, og så er det en stor fordel, at hesten har lært at respondere på biddet.

Men dermed ikke være sagt, at det er målet, men det er det, at ride på benene alene heller ikke.

fortælle hvad jeg lærte Freja i går

Nu virker stoppet og overgang ned fra trav > skridt for tøjlen. Dejligt.

Nu lærte jeg hende så at lave det samme for dette signal: 'Ret mig op, træd ned i bøjlerne og træk lænden lidt an' - det gør man nemlig ret automatisk, når man gør den slags - og så kunne hun det for en ganske minimal tøjlehjælp (altså en antydning af en aktivering af ringfingeren).

Men det er tydeligt at det er sædet/kropsholdningen der signalet til overgangen

Sådan gjorde jeg også på gamle Grandi uden at have lært hvorfor, men nu forstår jeg bare selv, hvorfor det virkede så godt på ham hvergang (undtagen når han fik angstanfald, men det er jo noget andet )

spændende tråd.

alle ryttere har jo lært det på hver deres måde, nogle mere dyrevenlige end andre. andre ved bare ik bedre, fordi nogle ik har fortalt dem, hvad der er de skal gøre. det kan man jo ikke bebrejde dem.

derfor er denne tråd super god og lærerig.

Jeg er klart tilhænger af halve parader, og giv efter. det vigtigste er at slippe igen, give efter. og have kontrol over tempoet.

- at kunne ride sin hest for alle hjælpere, vægt, schenkel, tøjle og kunne gøre hesten så fintfølende at man kan styre forpart, bagpart, skulder og tempo. det handler om samarbejde, og glæden ved at have en hest der nyder at arbejde.

hold en fin kontakt i den anden ende af tøjlen, så hesten kan mærke dig i den anden ende, og føle du støtter den. det handler om milimeter når der gives efter.

men husk altid at belønne din hest, når den gør som den skal, så motiverer du den til at gøre det igen og igen, til sidst går den stabilt og kan slappe helt af i ryggen og runde sig.

Ridning skal være en glæde og ikke en kamp, bliver det det sidste er det ikke værdigt for nogle parter.

sørg for at tydeliggør overfor din hest, præcis hvad du forlanger af den. gør den ikke det du ber om, er det dig som rytter der er utydelig og misvisende.

støtte på udvendige side med schenkel og tøjle, for at holde skulderen inde på plads, kunne slippe indvendige tøjle og hesten stadig runder sig til indvendig side, rundt om det indvendige ben.

desværre er der alt for mange dårligt redne heste, der ikke har lært grundridningen korrekt, og det betyder at der er mange frustrerede ryttere der hiver og flår i deres arme heste og rider den forkert fordi hesten ikke reagerer korrekt på hjælperne.. det hele handler om sund fornuft og logik.

At sætte sig grundigt ind i grundridningens principper, så man ikke kommer i tvivl om hvilket ben el. tøjle der skal korigere hesten så den bringes i balance.

Nå, men det handler om så utrolig mange ting. Ridning...

-og det er netop derfor ridning er så spændende, man kan altid lære noget nyt.

Venlig Hilsen Line

Hvis jeg rider på venstre volte, lirker jeg lidt med vestre tøjle og støtter op med højre tøjle, omvendt på højre volte.

Jeg ved ikke hvad jeg mener om tøjlepilleri, for jeg har ikke gået så meget op i at få ponyen til at gå til biddet, før jeg begydte at gå ude ved hende jeg går nu, der begyndte jeg for 1 år siden.

Hmm.. tøjlepilleri ? Jeg har fået at vide af min ridelærer som også er berider at jeg skal holde igen på tøjlen og dreje håndledet lidt ind imod mig selv. Men det kan jeg ikke, jeg kan ikke holde igen på tøjlen mens jeg arbejder med mine håndled.

Men vil ikke sige du behøver at stoppe med at ride med bid men self. din egen beslutning

Er jeg den eneste, der stopper for vægt?

På den måde kan mine ben/lår/sæde angive et fremadsignal, og vægten kan stoppe hesten, når dette ønskes. Og så slipper man helt for tøjler

Sådan at det er min tyngde, der, i og med at jeg sidder på ryggen af hesten, kan skabe et signal i form af en mindre "ubalance"/vægtforskydning - når han så vil udligne ubalancen/få sin ligevægt tilbage, stopper han/sagtner farten alt efter hvor kraftigt mit signal er, og jeg sætter mig, så vi er i balance igen. Er det ren volapyk?

Det virker for os

må indrømme at jeg ikke forstår det der med at lirke i tøjlen, hvad gør det godt for andet end at få hesten til at bukke nakken (=falsk samling)??

HeleneJ: synes du skal spørge din træner om dette, og skriv gerne svaret herinde... spændende at se hvad en træner giver som grund, for det er jo helt misforstået...

Kristine: selfølgelig! det er jo der man skal hen. have et lille bitte signal (vip med hoften/forskydning af vægt) der gør at hesten stopper/bremser... de fleste lærer dog hestene det på tøjlen og så forfiner signalerne, så det til sidste nærmest er utydligt for tilskuerren hvad man gør...

Nej, du er ikke den eneste, der stopper for vægt/sæde. Men jeg formoder, at du rider med en eller anden form for tøjle, som du kan bruge, hvis dit sæde skulle vise sig utilstrækkeligt til at stoppe hesten, f.eks. i en situation, hvor den bliver forskrækket.

Der er ingen, der siger, at man SKAL bruge tøjlen, hver gang man stopper. Men hesten skal kende stopsignalet for tøjlen, så den ikke går imod det, når man bruger det i situationer, hvor sædet ikke er nok. Alle heste kan lære at stoppe for sædet "derhjemme", men det er heller ikke det, vi taler om. Vi taler om, hvilket signal, der udgør nødbremsen, når alle andre signaler sætter ud. Mener du virkelig, at du aldrig, aldrig bruger tøjlen, når du stopper?

Mvh

Julie

Jeg snakkede ikke om nødbremser.

Jeg har altid en tøjle med når jeg rider tur - både for min, Chilis og evt. billister/gåendes skyld.

Men for det meste når jeg aldrig at bruge tøjlen, da jeg springer af, hvis han bliver for tændt, ophidset eller på anden måde virker døv for mine signaler.

Men så vil jeg så sige, at min hest ikke kun lærer for ridebanen - jeg bruger samme signaler ude som hjemme, men frister naturligvis ikke skæbnen ved at ride ud i naturen uden en eller anden form for nødbremse.

Men derhjemme - på en stor fold eller en ridebane, så nej, der bruger jeg ikke tøjlen. Heller ikke på ture for den sags skyld, selvom jeg der har en tøjle med, så jeg kan bruge den, hvis det bliver nødvendigt. For Chili er tilredet som en mere eller mindre dressurhest, og kender udmærket til tøjletrækkeriets betydning.

Men egentlig burde sædet jo være nok. I hvert fald hvis hesten respekterer rytteren tilstrækkeligt og ved, at det betaler sig at høre efter i stedet for at flippe ud.

Ja, selvfølgelig er målet at gøre tøjlen overflødig. Men vi ved jo alle sammen godt, at man kan få brug for en nødbremse, og så er det eneste fair overfor hesten jo at træne nødbremsen i forvejen, så man ikke skal trække så hårdt, når man får brug for den

Hvis man slet ikke nogensinde trænede hestens stop for biddet, og man så pludselig blev nødt til at tage i tøjlen, når man f.eks. var på tur, kunne man ikke regne med at hesten forstod, hvad den skulle gøre. Hesten er jo ikke født med at vide, hvad biddet betyder. Det skal den lære, og hvis den IKKE lærer det, er det en meget skræmmende og ubehagelig oplevelse, når rytteren lige pludselig insisterer på et tøjlestop.

Det er vel de flestes mål at ride og styre hesten for rene, klassisk betingede signaler (vægt, sæde, stemme o.s.v.), men det er simpelthen synd for hesten, hvis den ikke først får lov at lære "nødsignalerne" ordentligt. Og så er det i øvrigt hamrende farligt for rytteren, for hvis man ikke har trænet stoppet for biddet, og hesten bliver bange for en skovtrold, kan man vippe nok så tosset i sit bækken. Man risikerer stadig at havne midt ude på en motortrafikvej eller nede i en mose, for hvis hesten skal vælge mellem ubehaget ved at rytterens sæde er ude af synk og ubehaget ved at blive aftensmad for en sulten skovtrold, prioriterer den næppe at genoprette harmonien med sin rytter. Og det har ikke en bjælde med "respekt" at gøre, men skyldes mange, mange tusinde års evolution.

Mvh

Julie

Du har da ret - jeg kan godt følge dig.

Men så alligevel. Hesten er jo fra naturen vandt til at blive hos sin flok - gøre hvad floklederen gør. Hvis rytteren er denne flokleder, burde hesten vel knap blive ophidset, hvis rytteren ikke er det? men det er måske en anden diskussion

Mine heste kan SAGTENS blive ophidsede, uden at min boss-hoppe gider at blive hys. Men jo, det er nok en anden diskussion

Julie