Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Hesten går på forparten!
Forfatter: 
Dato:  09-05-2007 13:56

Hej alle.


Har brug for et godt råd. Har en dv på 5 år som jeg er ved at ride op. Det går rigtig fint bortset fra at han falder meget på snuden og går på forparten i galop. Han bliver meget tung fortil og vil have snuden ned så han næsten rykker mig forover. Han går godt frem så hjælper ik at drive så meget på ham. Hvad kan jeg gøre?

Desuden går han konstant under lod i trav næsten, men er vel trods alt bedre end han render med hovedet i skyerne hele tiden..

På forhånd tak


MVH


Jeanette


Husk at smile før du sover, så går dagens surhed over:)
0
0
Svar på denne tråd
 
 forpart
Forfatter: 
Dato:  09-05-2007 14:28

Jeg kunne faktisk også bruge nogle tricks. Min hest går rigtig meget på forpart. Det hjælper dog at ride ham frem, løfte hænderne, og så er bomme rimelig gode synes jeg. hvis man traver over bomme løfter hesten sig automatisk .

Men andre som ved hva man ska ?

0
0
Svar på denne tråd
 
 det er rigtig
Forfatter: 
Dato:  09-05-2007 15:44
øver oz bomme osv men blir bare lidt vildt i galop synes jeg på en ung hest, i hvert fald når jeg sidder på ham

Husk at smile før du sover, så går dagens surhed over:)
0
0
Svar på denne tråd
 
 på forparten
Forfatter: 
Dato:  09-05-2007 16:11

jeg ville ride hesten bedre frem til begge tøjler, hvis den går for dybt/falder på næsen, den mangler noget balance og jo bedre balance, jo bedre bliver den fortil, det er bagbenene der skal aktiveres ,så den kan balancere. jo mere sug på bidet jo bedre bliver det, svært er det ,men det er da et forsøg værd. held og lykke.


Heste er de bedste. De er bare livet.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Min unghest
Forfatter: 
Dato:  10-05-2007 11:07
hej.
Jeg har også en ung hest som er ved at blive redet op, den gik også på forparten og der var ikk så meget ation i bagbenet under ridningen.
Jeg har et super tip til jer :
Rid som i plejer, men lad ikke hesten gå for hurtigt!!! Brems op med tøjler og sæde og bliv ved indtil den gør det! brug benene til at komme frem og for noget bagpart. IKKE pisk eller andre underligt ting :)
HUSK at skridt og trav skal være på plads før galoppen, hesten skal finde balancen og kan også være derfor at den går lidt på forparten.

Held og lykke.

Mvh.
Clara, Perle og Mons.
:)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Et godt råd
Forfatter: 
Dato:  10-05-2007 11:32

Kunne være, at ride en masse overgange, temposkift og halve parader, både på banen og i naturen, gerne i kuperet terræn..




Humor er, når man trods alt ler.


Medlem af DÅHM syd


horseauction.dk/


hammelev.com/



0
0
Svar på denne tråd
 
 IKKE drive
Forfatter: 
Dato:  10-05-2007 13:18

Hvor skønt at der endelig var en der gav et råd om at sætte tempoet NED i stedet for at drive på en hest som allerede er væltet ud på forparten.. til Putter for det..


Det hjælper ikke noget at drive på en hest der går på forparten, tværtimod. Når hesten bremser, skubber den imod med forbenene, og det er jo netop dét man gerne vil opnå.. At den nærmest skubber sig op med forenden så den kan komme i balance..


Jeg hører altid rådet om at hesten skal "RIDES BAGFRA".


Der er flere versioner i forskellige tråde..

- man kan ligeså godt ride på motoren, og den sidder bagi.


- når jeg skriver rides bagfra, mener jeg samles.


-Hvis man rider korrekt dressur rider man en hest til biddet vha. sædet bagfra og frem..


Osv osv



Men hvad sat.. BETYDER DET, når man sidder bag skærmen og forsøger at læse sig til ridningens svære kunst ??



Det jeg oftest ser sætningen "hesten skal rides bagfra og frem til hånden" eller "Man skal drive bagparten ind under den" udmønte sig i, er ryttere der tæsker afsted i alt for højt tempo, med manglende takt og heste der bliver tungere og tungere i hånden.



Så jeg skal gøre et forsøg på at forklare hvordan jeg korrigerer det.


Heste hænger som regel på bidet fordi de er kommet i ubalance og har lagt vægten frem på skuldrene..


Hvis du stiller dig ret op og ned med samlede ben og så læner dig fremad uden at bøje i hofterne, så når du pludselig til et punkt hvor du "falder/løber" et skridt fremad, for at finde balancen. Du er i UBALANCE.. For at du kan begynde at lave gymnastik eller danse er du først nødt til at finde balancen og stå i en flot "lige op og ned" holdning midt på gulvet, ellers bliver det for svært at danse og lave englehop og du siger til læreren at det her kan du altså ikke...




Det samme gælder for hesten. Før den kan "danse" skal den først være i balance. Det er den når du kan skridte, trave og galoppere med løse tøjler UDEN at hesten sætter farten op. HVIS den sætter farten op, så er den samme sted som du var da du lænede dig for langt frem og blev nødt til at løbe et skridt frem for at finde balancen igen. Så kan du hjælpe den med at finde balancen igen ved at løfte lidt opad/tilbage med tøjlerne og så SLIPPE igen lige så snart den sætter farten ned. VIGTIGT at huske at slippe igen når den sætter farten ned, for ellers bærer du den i hånden + den får ingen belønning og aner ikke at det var det rigtige "svar" den kom med.



Du kan teste din egen føling med hestens vægtfordeling ved at stille dig i en parade med løse tøjler. Når den står stille og afslappet samler du tøjlen op til normal længde.


Mens du læner dig en lille smule tilbage (uden at sveje i ryggen) øger du presset med tøjlen i en anholdning der går bagud men samtidigt opad mod brystkassen, så du hjælper hesten med at løfte halsen og hovedet..


Det vil få de fleste heste til at gå et skridt tilbage, men LIGE INDEN den træder tilbage, kan du mærke at den flytter vægten fra skuldrene og om til bagparten.. Man kan se det fra jorden, på stykket lige bagved sadlen..


Hvis den træder et skidt tilbage skynder du dig bare at give efter på tøjlen.. Så kan du skridte et par skridt frem og lave en ny parade og prøve igen..


Hvis du er rigtig god til at føle efter, kan du måske nå at give efter på tøjlen inden den træder tilbage og så kan du mærke hvordan du kan "gynge" dens vægtfordeling frem og tilbage..


Det gør ikke noget hvis den træder et skridt tilbage, bare du lærer at genkende fornemmelsen når den flytter vægten.. Når du kan genkende fornemmelsen sætter du frem i skridt. Så vil den højest sandsynligt lægge vægten frem i skuldrne igen. Så stopper du, flytter vægten og frem i skridt med det samme.. Efter et par gentagelser bliver det muligt at få et par skridt før den læner sig fremad og så er du godt på vej..


Når i har trænet det et stykke tid, behøver du ikke stoppe for at flytte vægten.. Så fortsætter du i skridt, men gør det samme med din hånd og din krop som du gjorde indledningsvist i tilbagetrædningen... Du nærmest "tipper" hesten om på bagenden igen..


Du skal slet ikke bekymre dig om hvor den går med hovedet.. Det kan du arbejde på igen NÅR den har fået flyttet vægten væk fra skuldrene..



Næste skridt er at lave overgange mellem gangarterne. Du skal ikke spekulere på hvad hesten gør med sit hovede, den skal bare sætte farten ned når du holder imod med tøjlerne. Når den sætter farten ned, giver du igen efter. Både for at du ikke skal komme til at bære den i hånden og fordi eftergiften belønner den, for at sætte farten ned. Så lærer den hurtigt at forstå signalet og slapper bedre af.



Mens hesten gik med løse tøjler, har den forhåbentligt opdaget at det føles rart at strække sig i halsen (uden at løbe/læne sig fremad) og det hjælper dig til næste skridt..



Hesten er klar på fremad og stop "knapperne". Du traver fremad med almindelig let kontakt på begge tøjler og vil sætte farten lidt ned uden at lave overgang. Du holder imod på tøjlerne og hesten sætter farten lidt ned, inden du når helt i skridt giver du en lille smule efter igen oggiver et let tryk med schenklen til fremaddrift så du bliver i trav. Nu er du sådan set i gang med halve parader og forsimplet kan man sige at tøjlen "stopper" forenden og schenklen (+hestens egen fremdrift)"skubber" på bagenden = De to ender kommer tættere på hinanden = hesten går ind under sig med bagparten = Du har reddet hesten bagfra



Når hestens bagpart overtager vægten "tipper" hele hesten og skulder partiet rejser sig. Så bliver forenden heeelt løs og fri. Udover at det bliver meget nemmere at dreje og holde skuldrene på plads, så betyder det også at hestens hovede bliver FRIGJORT til ligesom at "dingle" ned på plads og pludselig er hesten "til biddet".



Yderligere så har du jo lært den med løse tøjler at det er dejligt at strække sig frem mod hånden (uden at hænge) så når du har lavet en anholdning der flytter vægten bagud og DEREFTER giver en smule efter på tøjlen, så vil hesten (fordi det har den lært) følge efter tøjlen og række sig frem og ned. Så kan du selv bestemme om formen på halsen skal være kort/meget samlet eller længere og åben/løsgørende.. Det er bare et spørgsmål om hvor langt du rækker hånden med frem...





Nyt kursus hos BBH

1-3 juni


Læs mere på vores hjemmeside

www.blueberryhill.dk


0
0
Svar på denne tråd
 
 Susan..
Forfatter: 
Dato:  10-05-2007 19:20

Åh hvor jeg dog bare elsker dine indlæg - super godt formuleret


selvom min faktisk er ret flink til at sætte sig bagtil "af sig selv" (uden at hænge) - men vi arbejder meget med at hun skal slappe helt af da hun nemt er spændt/overenergisk - her har halve parader og "ned i tempo" været guld værd


så tusind tak for guldkornene og de gode forklaringer som altid (som heldigvis også er det min underviser har lært os bare med mindre ord)


Nuopl06


Med dressurdyret Davina <3

0
0
Svar på denne tråd
 
 Huuura
Forfatter: 
Dato:  10-05-2007 23:29

Det er jo GULD, DIAMANTER og andre ædelstene, du der skriver Susan


Det indlæg skal jeg have læst RIGTIG mange gange, så jeg kan det udenad i søvne. For det er bare hele essensen af ridning...


KH

Søs

0
0
Svar på denne tråd
 
 Susan du
Forfatter: 
Dato:  11-05-2007 09:05
burde have din egen brevkasse her på Hn for du er simpelthen så genial til at forklare teori så selv jeg fatter det


Mvh. Louise O.P.


Den heldige ejer af Shamona Mellemgård

0
0
Svar på denne tråd
 
 Susan!
Forfatter: 
Dato:  11-05-2007 09:20

Fantastisk forklaring - det er så fedt at du tager tiden til at forklare det så præcist at vi alle kan forstå det!!


©Fléur Cheri = super unghesten©

0
0
Svar på denne tråd
 
 For pokker Susan
Forfatter: 
Dato:  11-05-2007 09:36

Hvor ville jeg dog önske, du boede i Schweiz!!!


Og hvor ville jeg önske, du ku' skrive det samme paa tysk, saa jeg ku' vise det til min underviser. Men jeg maa vel selv igang med oversaettelsen... Maa ogsaa bare ha' Mcleans bog, naar jeg kommer til Danmark!!


Venlige hilsner

Janne



Udenlandsdansker som savner Chokofanter...
0
0
Svar på denne tråd
 
 Super godt skrevet
Forfatter: 
Dato:  11-05-2007 10:01

skal undervise en med netop dette problem, og havde tænkt mig at bruge det jeg lærte, da jeg var på kursus med min gode ven A´nikka hos dig- og her er så det skriftligt gennemgået, med flere guldkorn( eller måske har jeg glemt, at jeg fik dem), printer lige det hele ud og stikker hende det.


Og hvor er det godt at der findes folk som dig der har brugt tiden og energien på at få sat sig ind i hvordan de kære hestebasser virker, og gider at bruge din tid på at synliggøre din viden- det giver en helt anden mulighed for at kære bæster bliver mødt som de væsener de er.

Så TAK herfra

MVH Dorthe

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  12-05-2007 15:33


. hvor er det dog smukt beskrevet ! :)

- jeg har bare et enkelt spørgsmål: når man så laver tilbage-trædning, skal man faktisk ikke læne sig frem for at "skubbe" hesten tilbage, men der imod ride mod en "mur" HVOR DEN SÅ BLIR NØD TIL AT GÅ TILBAGE, OG SÅ GIVER MAN EFTER ? ER Ddet korrekt forstået ? :)


- underviser du i dressur Susan ? :D

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tilbagetrædning
Forfatter: 
Dato:  12-05-2007 22:16

Kathrine:


Hvis du med:<<< ride mod en "mur" HVOR DEN SÅ BLIR NØD TIL AT GÅ TILBAGE, OG SÅ GIVER MAN EFTER ?>>>


Mener at man først trykker med schenklen for derefter at forhindre den i at gå frem, så NEJ...


Jeg bruger aldrig schenklen i tilbagtrædning.. Schenklen tilhører fremdriften og tilbagetrædning er en "overdrivelse" af stop, som tilhører tøjlen...


Jeg "skubber" hverken den ene eller anden vej, jeg beder simpelthen "bare" hesten om at gå tilbage via tøjlen...


At jeg retter vægten op/tilbage samtidigt har senere den fordel at hvis jeg f.eks galopperer og vil samle galoppen, så bruger jeg samme manøvre med kroppen og så er det oftest næsten ikke nødvendigt at anvende tøjlen.. Hesten "tipper" selv og deraf bliver galoppen højere=kortere..


Jeg synes jeg har set mange heste der har svært ved at lære tilbagetrædning... Hvis man husker at LADE VÆRE MED at bruge schenklen, så lærer de fleste det på under 10 min.







Nyt kursus hos BBH

1-3 juni


Læs mere på vores hjemmeside

www.blueberryhill.dk


0
0
Svar på denne tråd
 
 Tilbagetrædning
Forfatter: 
Dato:  13-05-2007 17:34

Susan: jeg er enig i dig med at tilbagetrædning er en overdrivelse af stop. Men jeg synes det er mærkeligt at du siger at du kun bruger tøjlen. Hvordan vil du så bede hesten om at stoppe eller lave en tilbagetrædning, hvis du rider uden hovedtøj? det kunne jeg egentlig godt tænke mig at vide hvordan du ville gøre, for jeg rider kun med halsring, og har derfor hverken bid eller tøjler, men jeg kan da godt lave en tilbagetrædning! Jeg ville gerne lige høre hvad du ville gøre hvis du kun red med en halsring og så skulle lave en tilbagetrædning? ville blive rigtig glad for at høre fra dig, man kan jo altid lære noget nyt når det gælder heste!

/Kroelle

0
0
Svar på denne tråd
 
 Halsrem
Forfatter: 
Dato:  13-05-2007 19:43

KatrineKroelle: Når jeg skriver kun med tøjlen, så burde der måske i stedet for stå: uden schenklen (altså speederen)..


Fordi jeg ikke bruger fremaddrivende hjælp (speeder) når hesten skal gå baglæns..


Nu har jeg aldrig prøvet at ride med en halsrem, men min første indskydelse ville være at trække bagud i halsremmen og så give efter straks den trådte et skridt tilbage..


Hvordan laver du den med halsremmen og hvordan har du lært den det??


Det interessante er jo at man kan lære hesten lige hvad man har lyst til.. Så længe hver kommando kun har én betydning..


Man kunne f.eks lære hesten at lyden "prrrhh" sammen med et træk i tøjlerne betød "sæt farten op" og at hyp lyd sammen med et tryk med schenklerne betød stop..


Det ville dog nok være ganske upraktiskt hvis hesten nogensinde skulle skifte ejer





Nyt kursus hos BBH

1-3 juni


Læs mere på vores hjemmeside

www.blueberryhill.dk


0
0
Svar på denne tråd
 
 jeg bruger kun sædet
Forfatter: 
Dato:  14-05-2007 17:03

for at få den til at stoppe/træde tilbage bruger jeg kun sædet. halsremmen bruger jeg som en ekstra hjælp til at dreje hesten, eller fx lave en forparts- eller bagpartsvending.



/Kroelle

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  15-05-2007 08:44

endnu et spørgsmål :)


hvis hesten er faldet på forparten, og man ikke sætter tempoet ned, "sparker" den så ikke bagud, istedet for at trække benet indunder sig og få ryggen op ?

0
0
Svar på denne tråd
 
 Fantasktisk indlæg
Forfatter: 
Dato:  16-05-2007 11:14

som sædvanligt fra Susan, det kan virkelig bruges! Gemmer straks denne tråd under foretrukne


Linda.



Mosegaards El Diablo
***
Verdens smukkeste hest
0
0
Svar på denne tråd
 
 KATHRINE
Forfatter: 
Dato:  16-05-2007 21:34
Hvis ikke farten sættes ned og hesten kommer på plads igen, så vælter al energien bagud med bagbenene og den får slet ikke brugt sig rigtigt.


Sasser

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på dette indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider