For at kunne hjælpe dig er vi lidt nødt til at vide hvorfor du har valgt at lægge stangbiddet på, samt hvordan den er i munden. stangen ligger jo noget mere roligt i munden end trensebiddet men virker i begge sider på en gang, uanset (mere eller mindre) hvordan man ellers holder hånden.

Tager den hovedet op og løber, ned og løber. låser den på biddet, slipper den biddet, er den meget 'vimmer' eller er den sådan lidt træg på biddet?

blev han tilredet med stangbiddet, men det blev ikke brugt korrekt.

Han var meget følsom i munden, og jeg brugte lang tid på at prøve at vænne ham til at gå på trensebiddet. Men det lykkedes bare aldrig, prøvede så lidt af hvert. Og med tiden, fandt jeg ud af at han gik bedst på stangen, han skulle bare have tillid til at jeg ikke misbrugte den.

Det store problem har ikke direkte været at han løb fra mig, men han er en hest der tænder hurtigt. Og han har tendens til at trække meget kraftigt på springene, både i skoven og på bane. Han elsker at hoppe, og stangen har haft en beroligende effekt på ham. I skoven vil jeg aldrig turde sætte mig op, uden et stangbid.

Han har gået som jagthest længe, men vi har nu vendt ansigtet mod ridebanespringningen.

Men nu er det som om, at han bare ikke trives på det mere. Han er blevet urolig fortil. Er ikke fortrolig med de halve parader mere. Han trækker igen, eller krummer sig meget fortil. Lidt an på hans humør. Han har fået tjekket tænder.

Jeg har de sidste ti gange, redet ham på trensebiddet. Da det andet er helt uholdbart. Men det fungerer bare ikke, han respektere det ikke.

Deraf kom mit spørgsmål.

Håber at du kan bruge det til noget, hvis der er noget du vil have uddybet mere, så siger du bare til.

Mvh. Lotte.

...At det er biddet der er problemet!

Du kan muligvis skjule problemet lidt i en periode ved at lægge et andet bid på, men jeg er ret sikker på at det er tidsbegrænset. I stedet synes jeg du skulle prøve at finde årsagen til problemet. Jeg synes det lyder som en hest der ikke helt ved hvad den skal gøre ved alt det der sker i dens mund. Altså at din hest er usikker på dine signaler. Så jeg ville nok beholde trensebiddet på, og lige så stille gå i gang med at indlære alle kommandoer endu en gang. Med lidt tålmodighed skulel det være muligt at få ham til at gå for fine hjælpere, og reagere som han skal, i stedet at slå fra.

Det er svært at sige når man ikke har set dig ride, men umiddelbart vil jeg tro at i kunne have glæde af at du bliver mere konsekvent med din tøjlehjælp. Ikke mere hård, bare mere konsekvent. Altså: Lad ham være i munden når han gør som han skal, korriger når det er nødvendigt, og giv tøjle igen så snart han reagerer. På den måde opfordrer du ham til at reagere korrekt, og han vil hurtigt finde ud af at det letteste og mest behagelige er at lytte til dine signaler, og gøre som du har lært ham. Men som sagt så kræver det en god, rolig og konsekvent hånd.

Signe

Stangen er jo temmelig tydeligt for stærkt til den, på nuværende stadie. Det er det den viser ved at slippe og så tage fat i igen, denne gang for hårdt. Stangen kan enten være for stærk fordi det ikke er det rette bid, eller fordi du ikke bruger den korrekt. under alle omstændigheder kan et bidskifte hjælpe. Hvordan respektere den ikke trensebiddet? og er det et todelt eller et tredelt du rider med? hvis det er tredelt hvordan ser midter stykket så ud? er det en kugle, en plade (bristol eller french) eller noget helt andet.

treringsbiddet som nok er det mest benyttede herhjemme virker ved at bruge vægtstangsprincip og dreje bidet i munden på hesten når den trækker. Dette får mange heste til at blive forfærdeligt dybe fortil og stærke dernede. Dette kan man løse ved at lægge en rem under kæben, så bliver den ikke helt så dyb, men man opnår så ikke trækket op over nakken i samme grad mere. istedet opnår man et tryk under kæben. lidt som en pelham.

pelham virker også ved vægtstangspringcippet, men der er ikke noget tryk over nakken, men kun i munden og under kæben. Med pelham er det ofte en kæde der følger med til at lægge under kæben, denne er dog for hård på de fleste heste så der kan man med fordel enten fore kæden eller bytte den med en sporerem.

både pelham og pessoa (treringsbid) findes i mange udformninger. jeg ville nok vælge et der ikke var for levende i munden til en hest der har været glad for at gå på stang. Jo flere led der er jo mere uroligt bliver det i munden.

Jeg har skrevet rigtigt meget om min erfaring med mange forskellige bid herinde, og jeg vil tro du kan finde det efter kl 23. Måske noget af det kan hjælpe dig.

Hej

På min gamle springhest red jeg med noget der hedder elevator eller også kaldet amerikaner bid, alm. var for mildt og 3 rings var for hård ved hende, så min træner anbefalede dette bid, det kunne hun acceptere og samtidig havde jeg styr på hende, det er ikke så kendt et bid men meget mere mildt end 3 ringsbidet, det syntes min hest ihvertilfælde da det virker mere i nakken end i munden.

Og nu er det at forvirring i den danske bidjungle bliver total. fordi: på engelsk er et gag alle bid med ellevator effekt. deriblandt altså også det vi i danmark kalder for treringsbid/pessoabid.

Jeg vil prøve mig med lidt billeder fundet rundt omkring på nettet...

treringsbid/pessoabid/tysk gag

Dette bid har elevatoreffekt, hvis ikke man spænder en rem under kæben. det vrider i munden og trykker over nakken, løfter biddet op i munden, ved tag i tøjlen. Det er vridet i munden der adskilder den fra det vi normalt betragter som en gag i dk.

Denne er der billede af her. remmene sættes fast istedet for kindstykker, dette gør at men løfter biddet direkte ved tøjletag. istedet for indirekte, som ved systemet med ringene. Biddet skal derfor hænge noget løst i munden når ikke der er 'træk' i tøjlen. dette bid lægger de sig sjældent hårdt på og de stikker ikke næste frem og ned og løber. det er ikke for godt til for vimre heste, da det ikke ligger ret stabilt i munden.

Det man på engelsk kalder en elevator gag ser temmelig voldsom ud i brug. jeg har haft lidt svært ved at finde et godt billede, det ejg har fundet er med læder på siderne. Jeg har ikke set dette bid brugt i danmark nogen sinde, og kender kun til det fordi jeg læser en del om bid på nettet. Det skulle, logisk nok, virke meget ligesom pessoaen, blot med mere løft da der er længere fra munden til øverste del af bidet og dermed hvor kindstykkerne er fæstnet.

På nogle af dem er der mulighed for, som på pessoaen, at vælge hvor tøjlen skal sidde og dermed hvor meget biddet skal vinkle og løfte ved et givent træk i tøjlen.

Det man i danmark ofte kalder amerikansk gag, i usa kaldes den european gag, virker lidt som en kombination mellem pessoaen og baldingen (den med de løse remme). mundstykket kan bevæge sig 'frit' på metalbøjlen inden for de rammer der er givet. når man trækker i tøjlen bevæger bidet sig altså, lidt som det bille gøre på remmene. man har dog stadig lidt vrid i munden men en del mere løft end man har på pessoaen. Denne er vidst nok temmelig brugt inden for western.

Jeg har netop stiftet bekendtskab med noget de kalder wondergag, jeg har ikke helt luret forskellen endnu. men finder nok noget om det en dag.

jeg har her vist dem alle med snaffel mundstykker. ligesom alle de andre bid der findes kan man få dem med forskellige mundstykker (de kan dog være svære at opdrive med waterford mundstykket). Nogle mundstykker er dog mere behagelige end andre.

her et eksempel på pessoa med waterford mundstykke (kangaroobits er leveringsdygtige i det meste) pessoa hedder øjensynligt i australien 'continental'...

Held og lykke i bidjunglen

Man skal ved brug af diverse bid altid huske på at det aldrig er biddet der løser problemet, men altid rytteren. Skift af bid er derfor ikke nødvendigvis lykken. Det kan ske det bliver godt i en periode, for derefter at blive skidt igen. Man skal altså ikke bare shoppe rundt mellem bid, men finde en årsag til hvorfor hesten gør som den gør. Man skal altid når man arbejder med heste stræbe efter så få hjælpemidler som muligt og man må derfor stræbe efter at ride på trensebid i længden. Rider man rigtigt på alle de forskellige bid der findes, så vil man kunne trappe ned, rider man forkert bliver man nødt til at trappe op.

Ser man alle toprytterne vil man ofte se dem på store bid, nærmest hele værktøjskassen i munden på hesten, til de store stævner. tager man hjem til træning eller ud til et mindre stævne vil man dog se at de ofte rider på trensebid her. De store bid er altså kun til for at give det sidste i en vigtig konkurrence, ikke for at løse et problem.

Dette er ikke skrevet fordi jeg tror at det er udbredt at tro at biddet kan løse problemer. Men mest fordi jeg uge efter uge ser de samme ryttere ride på de samme bid til hverdag, træning og stævne. flere år i træk. Man må håbe at ens egen ridning og hestens niveau er i en udvikling og at man derfor kan trappe ned, sålænge det er 'små' stævner eller hjemme til træning og i dressuren. selvføglelig skal man også ind imellem træne på sin stævne optrensning, men i perioder med få eller ingen stævner, kan træning på trensebid øre mange rigtigt gode ting for både hest og rytter. samt give et praj om hvorvidt det overhovedet er nødvendigt at ride videre på det bid man har redet på det sidste lange stykke tid.

Hej

Det er det bid som på billedet kaldes amerikansk gag, som hos danske ryttere går under navnet elavator/amerikaner bid, min har så størrer bevægelsesfrihed der hvor bid delen sidder, en pessoa har ikke elavator effekt derfor er der størrer vrid i munden på sådan en end ved elavator modellen, min hest blev helt stiv med en pessoa hvorimod med elavator går den som en drøm, på min hest er pessoa alt for hård.

line...jeg siger tak for spændende læsning..

man har da været opfindsom med alle de bid...

Du skulle tage at lave en søgning på et chain mouth eller noget lignende. så skal du se spændende bid. Hvis vi troede at nitter i næsebåndene var noget værre noget, puha nogle af de bid jeg ind imellem støder på i min læsning...

Og dette er altså bid der forhandles til almindelige mennesker over internettet.