Først rider jeg jo hesten frem og ned så den bliver lang for at få aktiveret bagparten så meget som muligt. Det udelukkende for at styrke hesten bagtil, men det har så den ulempe at hesten går mest på forparten.
Når hesten kan gå med denne skridtlængde (se billede 1) begynder jeg at løfte/samle den mere op fortil (se billede 2).
Billede 1

Som du kan se på billede, så er hesten nu begyndt at trække i hånden fordi energien går frem og ned og ikke frem og op.
Tryk med schenklerne vil få hesten til at trække maven lidt mere ind og samtidig løfte halsen en smule og det benytter jeg mig så af for at få op ad bakke tendensen, samtidig med hesten vil holde bæringen og den begyndende samling vil være igang.
For at denne teknik skal være udført korrekt skal man føle en acceleration bagfra.
Sædehjælpen ændrer jeg så lidt på, da jeg rider mere op/frem end frem/tilbage.
På billede 2 kan du se hesten løfte forbenene anderledes fordi jeg grundet schenklehjælpen beder hesten om at løfte først og strække frem bagefter
Billede 2

Skridtlængden er her lidt kortere, men Rom blev ikke bygget på en dag. Når skridtlængden er som på billede 1 og løftet fortil som på billede 2 lægger jeg mine schenkler længere tilbage og driver mere igennem (op/frem)med sædet for at få hesten til at sætte sig mere. Det har jeg så ingen billeder af, da min unghest kun har haft rytter på ryggen siden jul og det simpelthen er for tidligt at forlange af den.
De tilbagelagte schenkler vil få hesten til at løfte sine bagben mere inden den strækker dem og derfor skal sædehjælpen her være mere kraftig for at bibeholde samme skridtlængde.
Indgangen til pasagen og piaffen er nu begyndt og så er det kun et spørgsmål om takt og tempo før øvelserne er på plads.
mvh.
Britta