Jeg kan sagtens følge dig Johannes, og dog. Jeg er fuldstændig eging i, at begreberne "klassisk ridning" og "horsemanship" er overbrugte modeord som mange kaster omkring sig uden at ta sig tid til at definere dem.

Men der er jo en dressurart som man vel bedst kan kaldes klassisk eller barokridning. Forhåbentlig benytter udøverne af dette sig ikke af de "gode gamle" metoder, men den gammeldags stil bliver jo dyrket endnu. Godt nok handler meget af det vist om at bruge en "klassisk" saddel og opstilling, og så ellers ride dressur som vi andre gør det

Jeg blev engang sat på plads af en meget ømtåleling kvinde. Hun havde en dejlig Andalusier vallak. En dag spurgte jeg hende så hvilken disciplin hun foretrak. Hun kiggede meget forarget på mig og sagde meget bestemt at hun red da klassisk ridning på den. Jeg svarede så at det kunne man jo ikke vide ved at se hesten i boksen, hvortil hun svarede at det var da en klassisk hest, det måtte jeg da kunne se på romernæsen... hmmmm.... Så nu ved vi at heste med romernæse er klassiske heste som skal bruges til klassisk ridning *hehe*

-susan

uha da da så har jeg ingen klassiske heste, og araber er bestemt ikke klassiske heste hmm jeg undrer hvad den dam kendte til historien om PRE eller "Andaluser"????

Først og fremmest er "Andaluseren" ikke en ren hest!!!! Dens forfædre af hvilken der er meget få tilbage af var BERBEREN!!! En araber type fra Marocco og den nordvestlige del af africa.....

De få der findes lever semivildt i Palma de Mallorca, oppe i bjergene.

Andaluseren burde hedde Berber/Frederiksborgeren..... yup mange år siden, kan ikke huske årstalet, var der en spansk konge som var utilfreds med størrelsen på Berberen og importerede fra Danmark Frederiksborg hesten som han avlet videre ind på Berber stammen han havde. Dette blev in og derfra kommer ANDALUSEREN!!!
Derfor ROMA Næsen, det har Berberen ikke......

Klassisk ridning, jeg har været så heldigt at jeg har været i Jerez og arbejdet med trænere der, hmmmm pisk ja så det batter, spor ja, masser af det og ikke mange heste overlevede de lektier de fik, har osse andre metoder som jeg kan fortælle om men det beholder jeg for migself. Prøv at se på hvordan de træner en CAPRIOLI!!!!! Eller hvordan og hvorlænge de træner for at få løft i forbenene????? 6 år!!!!

Som Johannes siger tingene ændrer sig, og min metode er en blanding af mange og jeg siger at definitionen af "HORSEMANSHIP" eller det som jeg vil hellere kalde "HORSE SENSE" er, (sorry ved ikke hvordan det skal oversætted korrekt):

"THE ART OF COMMUNICATING WITH A HORSE, TO CREATE A WELL FUNCTIONING EQUIPAGE"

MVH ARIEL
!!AMERICAN AND PROUD OF IT!!!
http://members.tripod.com/BlackSkunk
http://home.worldonline.dk/~Blkskunk

Ja, jeg har også undret mig over disse moderne begreber, men modeord kommer jo op en gang i mellem i alle sportsgrene - hvad mon vi taler om om 20 år? Så længe hestene ikke lider overlast, må folk for min skyld kalde deres disciplin, hvad de vil. Det handler vel om, at man ikke vil gøre som alle de andre? Det er jo oppe i tiden at gøre noget, som flertallet ikke mestrer (uanset om de er interesseret i det eller ej).

Mht. hesteracer, der er programmeret til en bestemt disciplin - jeg må huske at fortælle Impostor, at han altså er Lucitano og bestemt ikke må springe og gå military. Han bliver slemt skuffet, er jeg bange for...

Venlig hilsen
Randi G.

"THE ART OF COMMUNICATING WITH A HORSE, TO CREATE A WELL FUNCTIONING EQUIPAGE"

Kunsten at kommunikere med en hest for at skabe en velfungerende ekvipage.

Og jeg er helt enig, Paladini.
------
Rotter er geniale kæledyr. Spiser alt og holder svigermor fra døren.

HEY RANDI NÆSTE GANG JEG KOMMER TIL lUXEMBOURG FOR AT HENTE HESTE RINGER JEG TIL DIG, DE ANKOMMER MED CARGOLUX. OG KOMMER TIL AT KEDE MIG MINDST EEN DAG DERNEDE FORDI DYRLÆGEN ER DER IKKE NÅR FLYET ANKOMMER. MVH ARIEL
!!AMERICAN AND PROUD OF IT!!!
http://members.tripod.com/BlackSkunk
http://home.worldonline.dk/~Blkskunk

Ja, modeord kommer op og vender i en årrække. For derefter at blive kasseret. I alle fag (ej kun inden for hestesporten) er der mange modeord, som man skal læse bøger for at forstå betydningen af. Og det er OK hvis man gør det indenfor et forum af fagfolk som forstår sig på ordlyden. Almindelige mennesker som mig selv, har svært ved at forstå diverse begreber, også indenfor ridesporten. Da definitionen altid mangler. Og vi så selv tolker hvad vi tror det skal mene. Og så er det at det går galt.
Men indenfor mit professionelle arbejdsfelt bruger jeg selv fagudtryk, for bedre at kunne beskrive i forhold til det unikke menneske. Og det gør jeg blandt andet fordi jeg er uddannet til det og mine samarbejdspartner bedre kan forstå sammenhængen i det.

Lige i forhold til racer, så er min vallak absolut ikke en klassikker. Det vil nok skuffe ham lidt.

Tjae – jeg er ligeglad med hvad folk KALDER deres ridediciplin, så længe deres HANDLINGER er noget jeg kan forstå.

Det kan godt irritere mig at høre “modeord” om at man dyrker “horsemanship” (det gør vi andre også – dog uden pind, rebgrime og stor hat), at man reklamere med at være “hestehvisker”, eller at ens dressurridning er bedre end alle andres for den er “klassisk”. Men jeg vælger nu at prøve at overhøre den slags bavl, og fokusere på om personen I øvrigt behandler sin hest ordentligt. Gør de det, kan det jo I princippet være ligegyldigh hvad de kalder sig

Jeg synes desværre at mange af de “klassisk dressur”ryttere jeg har mødt har haft en meget overlegen holdning til alle “andre måder” at ride dressur – men jeg har egentlig ikke fattet forskellen I “måden”. De af de klassiske ryttere jeg har ført en ordentlig dialog med, har ikke kunnet forklare mig hvad forskellen er på den metode jeg lærer dressur på og på deres – ud over at deres er I en anden slags sadel og kun med stangbid.

Hjælperne som de forklarer mig er præcis de samme som min egen ridelærer står og galper op om, og resultatet er også det samme. Jeg var fornylig inde og se “Kongelig ridekunst” – og selv om det da var fint og med flotte kostumer, var der ikke så meget I ridningen som ikek kunne gøres efter af en rytter der rider på LA niveau – undtagen levaden .

Jeg har efterhånden fået opfattelsen at der er mange der gerne vil skille sig ud fra gennemsnittet – det er så “almindeligt” at ride dressur, det med det klassiske lyder bedre. Men det kan jo harmløst – I modsætning til mange plattenslagere der tjener penge på at være “hestehviskere”.

***
"What's in a name? That which we call a rose
By any other word would smell as sweet."
***
Hygge
£isbeth
********

It is easy to be brave from a safe distance.

En mand er en mand
og en hest er en hest
Når manden sætter sig på hesten,
bliver han rytter ...
Hesten er stadig hest!

Med ovenstående ord vil jeg gerne blande mig i debatten.

I adskillige århundreder er det vist kun "manden", der har forandret sig.
Hesten er stadig det samme dyr, som det har været i århundreder.

Derfor undrer det mig til stadighed, at der kan dukke nye "guruer" op næsten dagligt.
Og måske undrer det mig endnu mere, at der tilsyneladende bliver flere og flere "problemheste/ryttere" (og dén betegnelse må jeg måske ikke engang bruge)efterhånden, som vi bliver "klogere".

Jeg tror selv (uden at være "guru"), at det handler om at mennesket er blevet lidt for utålmodigt.
Tingene skal gå hurtigt!!
Det dur ikke, at man er for "længe" om at tilride en hest - for "naboen" kigger på, og er måske et skridt foran.

Går tingene ikke tilpas nemt eller hurtigt, så er der straks noget i vejen med sadlen, biddet, hovedtøjet, tænderne, hestens bygning osv. osv. osv.
Rytteren mister gejsten og tilkalder "ekspertise" fra nær og fjern.
Rytteren får måske endda at vide, at det ikke er hesten, der fejler noget - men rytteren!!!
DYYYB NEDTUR!!!

I virkeligheden kunne mange af problemerne måske være blevet løst, hvis alting ikke skulle gå så stærkt.
Men der er jo ikke noget så skidt, at det ikke er godt for noget ....
De tilkaldte eksperter skal jo også leve - og helst lidt godt


Venlig hilsen
Nina

...Hvad så med den ridning, der praktiseres på Den Spanske Rideskole??? Hvad kalder vi den? Dressurridning? Jo måske, men er det ikke dét, de fleste forbinder med udtrykket "Klassisk Ridning"? -Hvad man end kalder det, så ser det ikke ud til, at de heste er hverken pisket eller sparket til det, de laver - i modsætning til mange af de heste man ser på den danske dressurbaner! (Men tilbagelagte ører klares nemt med en elastik sat fast i pandebåndet & rundt om ørerne - gammelt hestehandlertrick... Halerne kan vel være bundet fast, så de ikke kan piskes med af irritation???) (<-- Ironi...)

Ja, der er mamge, der kaster om sig med modeord - og både "Horsemanship" og "Klassisk" er modeord for tiden. I hvert fald er der gået mode i at vide noget om det - - - hvilket betyder, at en masse mennesker tjener fedt på at lade som om de kan en masse... -Men der er altså osse en masse, der tjener fedt på at lade som om de kan undervise i "almindelig" dressur! -Og det er sQ OSSE slemt! (-For slet ikke at tale om, hvor let det egentlig er at lade som om man ved en masse om westernridning, og tjene på dét - det er ikke såååå let for en novice at vide hvad der er skidt, og hvad der er julekanel!)

Selvfølgelig behøver man ikke have en rebgrime og en stor hat for at kunne noget om horsemanship. Horsemanship betyder håndtering af heste. Det kan enhver gøre - håndtere dem. Spørgsmålet er HVORDAN. Det er deri hele forskellen ligger.
Jeg er bedøvende ligegald med, hvad man kalder sin måde at være sammen med hesten på - hvis jeg ikke bryder mig om den, så sørger jeg som regel for at få det sagt på een eller anden måde... Hvis jeg ikke forstår den, forsøger jeg at få en forklaring, ligesom jeg gerne forklarer mig, hvis nogen kommer og spørger, hvad pokker jeg foreta'r mig med min hest, og hvad det skal gøre godt for at ride rundt uden hovedtøj eller rende rundt i ridehallens sand i flere timer. (Dette foregår vel at mærke UDEN stor hat, da 1) Jeg ikke har så frygteligt stort et hovede og 2) jeg foretrækker en kasket til daglig, så hatten er pæn, når jeg skal til show eller opvisning... -Det er sør'me heller ikke altid, hun har grime på, hesten...)
Sund Fornuft, Almindelig praksis - - - det er dét, mange siger, de laver med deres hest, hvis de ikke kan li' udtrykket "Horsemanship". Det er osse fint nok. Der er bare eet problem. Både Sund Fornuft og Almindelig Praksis skifter MEGET - - - hver gang du bevæger dig 30 km i den ene eller den anden retning er Sund Fornuft og Almindelig Praksis pludselig noget helt andet...

Mht. begrebet "Skoleridning": Ja, der er en forskel på om hesten er SKOLET eller DRESSERET til det, den laver. Enig. En nuanceforskel. Men jeg er ikke helt sikker på, hvilken ting, der er mest almindelig - - - og heller ikke hvilken, der er mest positiv.
Jeg vil bare gerne ha', at min hest forstår hvad jeg vil - og har lyst til at gøre det. Og at det er DERFOR hun gør det - - -
-Hvad er det vores alle sammens Naldal (som vitterliogt BURDE gi' Parelli noget mere credit!) siger? "Giv hesten frihed - frihed til at vælge - så vælger den dig!"
-Måske skulle man hellere sige: "Giv hesten frihed til at vælge - men sørg for at gi' den en pokkers god grund til at vælge dig!"Hug Your Horses,

99E

(og så med Parelli-grøn farve - og opdateret præsentation!...)
Se mine tegninger her!

Dne med hestehviskere er godt til debat i dag...

Den er også på på hyggesnakken:
http://www.heste-nettet.dk/forum/read.php4?f=1&i=103960&t=103960

Kunne egentlig godt tænke mig DEN tråd kommenteret f.eks. af Johannes??
Hygge
£isbeth
********

It is easy to be brave from a safe distance.

Klassisk ridning er for mig ridekunsten - ikke sporten.
Kunsten består i at styre hesten med så få/små signaler som overhoved muligt - at uddanne hesten/rytteren til at kunne udføre de sværeste dressurøvelser uden brug af vold - og idealet er den Spanske Rideskole.
Udfordring ved at gå den klassiske vej er tålmodighed, nul hjælpemidler, og selvkritik - meget selvkritik. Gør hesten noget forkert så se på rytteren ikke hesten. Hvis hesten åbner munden er løningen ikke at stramme næseremmen, men at gøre noget ved rytterens hånd. I kunsten indgår også at kende sin hest, vide hvordan man opfylder dens behov for at være hest, og i det hele taget sørge for at give den rammer hvori den kan fungerer optimalt. Derudover skal hesten have tillid til sin rytter og have lyst til at udføre det den bliver bedt om - i dette tilfælde dressuren - men det kunne for den sags skyld også være på skovtur eller på ko-jagt.
Om man kalder det klassisk eller westen (hvis man vel og mærke kan det) er fuldstændig ligegyldigt - for vi har samme holdning til tingene. Nemlig at hesten skal bære sig bagfra og rides med så usynlige tegn som muligt - den eneste virkelige forskel er at den klassisk redne hest har en meget høj rejsning fortil - hvor westernhessten går mere afslappet.
Både westernrytteren og den klassiske udøver hestekundskab - om end den ene part bruger en rebgrime og træner det insintivt og den anden "gør det bare" uden at lægge for meget i det. Men vi forventer vel alle at hesten selv åbner munden og tager biddet når lægger hovedtøj på - gør vi ikke ? Og forventer vi ikke alle at hesten pænt aflevere hoven når vi ber om det ? Og den dag hesten ikke bare tager biddet - spekulere vi så ikke over hvorfor ? - det er nemlig også horsmanship !

Dette skal så ses som modsætning til sporten. Her skal hesten være lydig og underdaning. Målet helliger midlet - også selv om midlet består af glidetøjler, chambon og hvad vi nu ellers kan finde af "hjælpemidler".

Ok det var så er meget grov generalisering.

Konklusion - de fleste af os der har skrevet i denne tråd kunne vel egentlig betragtes som klassiske ryttere !
Og Johannes underviser efter de klassiske principper - men det er muligt at han ikke selv har erkendt det - og se det var jo faktisk et kompliment !!!

Problemet som jeg ser det er igen den undervisning der forefindes ude i klubberne - den er generelt under al kritik. Men det har vi jo diskutteret før

Hilsen Charlotte
(som blev grebet af en stemning og glemte at logge ind)

Du skal være velkommen! Min mand arbejder i øvrigt i lufthavnen - dog ikke hos Cargolux...

Send mig en mail, når det bliver aktuelt, så finder vi ud af noget!!

Venlig hilsen
Randi G.

Hvad folk kalder deres ridning er mig ligemeget.

Noget der irriterer mig er når (især dressurryttere) virker nedladende i forhold til det at ride uden bid (for hvorfor var biddet ellers opfundet?).

At ride uden bid forbinder de fleste vel med horsemanship"ridning".

Jeg ville godt se "dressurrytterne" ride bare en LC uden hovedtøj, bare i rebgrime.

Det kræver det ultimative samarbejde mellem hest og rytter - og at hesten har valgt at adlyde dig fordi den virkelig har lyst.
Hvis jeres hest virkelig er redet rigtigt, som mange herinde påstår - dvs. helt fin og blød tøjlehjælp og ellers kun redet vha. sæde og schenkler, så burde det ikke være noget problem - vel ?

Selv på OL-niveau ser man ryttere have ekstremt godt fat i strikkerne og hesten næseryg er klart bag lodret.
Og ja - heste på det niveau er tit "tændte", men desto større grund er der vel til at ride med blød hånd.

Undskyld hvis det blev lidt rodet, men jeg fik vist sagt hvad jeg ville

Mh KatrineH

det kan godt være at "klassisk ridning" og "horsemanship" er blevet mode ord, men hold op det har da været nødvendigt!

jeg er hele min barndom blevet flasket op med at "hvis den ikke makker ret så knalder du til den med pisken" ( jeg sprang mest dengang) de "dygtige" ryttere i klubben, som jeg selvfølgelig så op til, så jeg tæve de stakkels dyr sønder og sammen, men eftersom jeg aldrig havde set andet ( og kun var 10-12 år) lærte man jo hurtigt at det måtte være sådan man blev GOD!!!
dog kunne selv lille mig på et tidspunkt se at det indimellem tog overhånd!!!
men umiddelbart var der ikke nogen der kunne lære mig noget andet!

jeg var så ude af hesteverden i 5-6 år , hvor jeg så købte min egen hest, en skrubskør araber:-) efter at have haft ham et år hørte jeg om Hemfling og lidt senere Pat Parelli, og her gik det jo nok op for mig at der var andre måde at omgåes heste på!
begyndte så senere at ride western, men det har ikke noget med sagen at gøre!

Jeg kæmper da stadig med de lektioner jeg fik som lille i hesthåntering, og jeg bliver nok heller aldrig den store natural horseman, men alene det at man konstant får banket disse ord og begreber ind i hovedet hver gang man åbner et hestblad o.lign, gør at man , måske, kan give alle de stakkels hesteglade tøser et alternativ!
så tror jeg bare man må acceptere at de er blevet modeord, hellere det end at de bliver glemt!!

Du mindede mig lige om:
Vibeke Harild, hun rider jo klassisk - - - kan du ikke lige sige lidt om hvorvidt hun tæsker Moro til at vinde tre ud af fire mesterskaber på øen - eller om hun kan RIDE??? -Du kender mere til hende end jeg...Hug Your Horses,

99E

(og så med Parelli-grøn farve - og opdateret præsentation!...)
Se mine tegninger her!

Vibeke tæsker vist ikke sin hest overhoved...hun kan tage fat i heste indimellem men hun er aldrig uretfærdig eller overdreven....og hun gør meget ud af at lære alle sine elever at dressur kan rides for forholdsvis løse tøjler!, og det er vel kendetegnet ved klassisk dressur samling unden 15 kg i hver tøjle!

...Havde nu heller ikke regnet med, hun tæsker dem...
-Det var ironisk ment...

Jeg har nemlig heller ikke indtrykket af, at der er nogen som helst form for tæsken... -De gange, jeg har set hende ride, har det foregået meget forbilledligt. (Det siger sq osse en del, at hun kan vinde de tre mesterskaber - i westernridning slås der dog ret hårdt ned på overdreven brug af tøjlen!?)
Og jeg synes, hendes PREhingst går meget, meget flot - - - det ser ud til, at han går let på tøjlen, afslappet og meget roligt...

-Derfor kan jeg heller ikke se forbindelsen hen til den "mishandling" Johannes & Paladini snakker om.Hug Your Horses,

99E

(og så med Parelli-grøn farve - og opdateret præsentation!...)
Se mine tegninger her!

Nej, det var jo lige det, der var pointen - der er ikke meget klassisk over den "moderne klassiske dressur" (ikke den del af den, som jeg har stiftet bekendtskab med).

Venlig hilsen
Randi G.

Hejsa.
Her sidder jeg og tænker på, at dette emne er meget prekært. Jeg forsøger at tænke grundlæggende på, hvad klassisk ridning nu betegner. For mig betegner det nok sådan noget som Podhaisky (Den spanske rideskole)skriver omkring skoling af såvel ryttere som heste. Der er mange store krav til begge parter og det, der for mig synes væsentligt er, at en berider som Podhaisky faktisk arbejder med praksis på en måde, hvor de gamle erfaringer med netop skoling tages helt konkret op, såvel i vurderingen af uddannelse af rytter som hest.
Det tager lang tid, at blive uddannet som rytter i den sammenhæng. Meget lang tid.-
Prøv at læse Podhaisky: Klassisk ridning. Læs selv, hvilke krav der her stilles til f.eks. rytterens balance. Her tales der om ridning, ridning og atter ridning i longe, i måneder ! før man accepterer at en rytter har opnået balance. Og som sådan betros en gammel skolehest, der underforståest så, kan lære denne rytter noget. Inden rytteren betros en ung uskolet hest, skal hun-han have lært sit "kram". UPS. Her kan man altså ikke bare tage hovedet under armen og ride(transporteres) friskt rundt. Her betegnes ridning som en kunst. Her er ridning et håndværk, som man altså må bruge den tid på at lære, som det nu vitterligt og erfaringsmæssigt kræver. Skoling af såvel rytter, som hest.
Kunst er så oveni en betegelse, der fordrer harmoni og talent. Alt det, man måske ikke kan lære. hvis det til slut skal være en kunst, altså!
Grunden til, at jeg egentlig betegner dette emne som prekært er, at jeg mener, at man ofte overser- undlader at tale om- LÆRINGSPROCESSEN og den tid, den tager at lære at ride. At uddanne en hest.
Johannes nævner her de grove metoder. Jeg synes, det ville være mere fair at nævne noget om, hvad der kræves for at lære at ride. Generelt. Altså ikke noget med, at man ser på den enkelte rytter overfor den specielle enkelte hest.
Mange ville måske ikke gå med til at benytte grove metoder, hvis de ellers fik sat deres læringsproces i relief af nogle heste-ride kyndige, der faktisk TURDE OG VILLE fortælle, hvad der kræves for at blive en god rytter-/hesteejer.
Det er prekært, at overse en læringsproces, som ihvertfald jeg tror hestekyndige kender. De gamle rytterregimenter vidste om det. Klassisk ridning er betegnelsen så nok også her. Skoling var nok dengang noget med "show-time" og upper-class o.lign.. - "Rigtig" ridning var nok noget med træning af discipliner, der virkelig skulle kunne bruges i praksis. Min far var garder husar. Han havde overhovedet ikke noget forhold til diskussioner om skoleridning. For ham var det af betydning, at han var uddannet rytter. Han har fortalt, at han bare blev sat op på gamle skoleheste og blev rettet og korrigeret, så det bare gjorde noget. Her taler vi nok om måneder i sadlen. Senere blev det netop krævet af rytterne, at de skulle ride remonter(altså unge heste) til.De ryttere-/heste skulle jo matche bestemte opgaver. Derfor. Podhaisky ville nikke anerkendende, tror jeg her. Grunduddannelsen som rytter tog på min fars tid to år. -
UPS!!!
Kommer der mon noget her på HN om læreproscesser omkring ridning? Nu har Johannes jo åbnet ballet med en diskussion om betegnelser. Altså skoleridning eller klassisk. - Palladini mener noget om western. Der er mange andre, der også ved meget om heste og ridning.-
Håber jeg holder tråden her m.h.t. emnet og sender utallige dybe venlige vrinsk til jer.
Jeppe.

Tja det er et godt emne at diskutere RIDNINGEN og processen at lære det, som du siger det er en kunst, som man kan arbejde ualmindeligt længe for at opnå, jeg ved at jeg arbejder ud fra divisen at hvis en hest kan mærke en flue som sætter sig på den, så må den også være i stand til at mærke når jeg drejer hovedet, til venstre eller til højre HVIS MIN BALANCE ER I ORDEN!!!!!.

Og jeg må erkende at min balance er ikke i orden med ALLE HESTE,
men med nogle få som jeg har arbejdet længe med og som jeg kender til hudløshed, det hvil ikke sige at jeg ikke kan SÆDE (dk?) på de andre heste, men det er ikke min drøm.

At ride er for mig en meget alvorligt sag, og i de år jeg har haft elever har jeg kun haft en elev, en pige fra South Africa, som var en eqvipage fra det ojeblik hun satte sig og red hesten, hun havde aldrig redet før, hun er nu desværre i Tyskland i Aachen. Problemet med at være en lærer er at man har svært ved at FORMIDLE eller for at sige det lige ud at fortælle eleven at hendes/hans balance stinker, at de prøver at udøve mere end det de selv er parat til, mange tror at fordi de har opnået et eller andet resultat med en bestemt hest at så har de opnået det de skulle og kan det hele, problemet er at de fleste kan ikke FLYTTE det over til en anden hest eller aner hvordan de skal forholde sig til de signaler en anden hest sender til rytteren, og derfor går de så hurtigt som muligt over til HASTIGHEDEN for at GEMME for de fejl der måtte lægge i deres RIDNING.

Jeg har sagt til alle mine elever at jeg ikke kan fortælle dem hvordan man skal ride, men vi har en almindeligt prøve og vis de kan klare den så ved de selv at de kan ride.

PRØVEN: Jeg rider en givet hest i en bane på 90x40 mtr 2 gange rundt om hovslaget 2mtr fra siden, når jeg har redet hovslaget igennem for 2 gange stopper jeg hesten i et hjørne, slipper tøjlerne, og rider til den diagonale modsate hjørne uden at lave alle mulige zig zag ELLER RØRE VED TØJLERNE. SÅ FOR ELEVEN LOV TIL AT GØRE DET"!!!!

Så ved eleven selv om de kan riden eller ej. mvh ariel.
!!AMERICAN AND PROUD OF IT!!!
http://members.tripod.com/BlackSkunk
http://www.debsfunpages.com/americathebeautiful.htm
http://home.worldonline.dk/~Blkskunk

hmm jeg vil nu mene at korrekt ridning er mere end at kunne ride sin hest uden tøjler.....så ville selv jeg jo kunne påstå at jeg kunne ride korrekt...hvilket jeg IKKE kan....ridning uden tøjler er et lille skidt på vejen...ikke den evige sandhed:-)

der skulle selvfølgelig stå "Noomi" som forfatter på det forige indlæg!

...Jeg må gi' Jeppe ret i, at der alt for ofte fokuseres på PRODUKTET - det, at hesten skal gå en bestemt klasse af en bestemt sværhedsgrad inden for et bestemt tidsrum - frem for PROCESSEN - det, at det vitterligt er givtigt at lære - selvom det ta'r en pokkers tid.
Men problemet heri er vel, at det kræver en pokkers bunke selverkendelse at se i øjnene, at man dybest set ikke kender en disse til heste. Det kan være en ret chokerende opdagelse. Min allerbedsteste ven har for få måneder siden hjemtaget sin heste efter tilridning. Hesten havde lært det grundlæggende, nu var det HANS tur til at lære. Han måtte, efter ganske kort tid, erkende, at selvom hans kone havde haft heste i....7 år? -Anede han INTET om hvorfor hesten reagerede som den nu gjorde. For slet ikke at tale om hvad han skulle gøre ved det... Gankse underholdende for os andre, men en chokerende opdagelse for den nybagte rytter-to-be...

Jeg mener osse at være i stand til at ride min hest et par meter inden for hovslaget, stoppe hende og ride hende ad en diagonal. Men jeg er bestemt ikke færdig med at lære. Hvis jeg kan gøre det, mens jeg sidder forlæns på hesten - hvad så, hvis jeg sidder baglæns? Eller i skrædderstilling?
Alligevel må jeg erkende, at det, man kalder "grundridning" inden for dressur - ANER jeg ikke hvad betyder. -Men jeg vil egentlig gerne vide det - - - er det noget med 1)fremaddrift 2)bæring og afskub 3) eftergivenhed gennem den halve parade ??? -For det er dét, JEG mener er grundlæggende - - - vel at mærke i den nævnte rækkefølge - underforstået at man ikke skal be' hesten "gå ned med hovedet" før den kan gå, men be' den gå, før den kan gå ned med hovedet...
Men hvis det betyder noget andet - vil jeg gerne vide HVAD!

Det er det, man lærer, efter man har lært "alting", der virkelig tæller.
Og den dag, man tror, man er færdig med at lære - er man færdig, død, splat, ude af spillet.

Dét, Jeppe beskriver, svarer sådan set til mit indtryk af "Klassisk Dressur". Om det så er så klassisk igen, det skal jeg ikke kunne udtale mig om. Men skægt nok - lyder en del af det akkurat som om det kunne være skrevet af Parelli.
Balance - følsomhed - ikke en grøn hest til en grøn rytter - lad hesten lære mennesket, så dét kan lære en anden hest.... Lær mennesket FØRST, etc...
Det er muligt Johannes og Paladini har set "klassiske ryttere" mishandle deres heste. Men så vil jeg altså gerne høre HVOR og HVORNÅR - Paladini Har svaret - godt nok på min private mail (HADER, når en debat rykkes fra forummet til mailboxen!!!) - Men, Johannes: HVAD er det, du har set kaldet "Klassisk Ridning", som du mener er - jeg citerer:
"Den klassiske ridning er i dag long gone, yt og intet værd. Thi den beskæftigede sig især med grov vold mod hesten, underkastelse, flittig brug af pisk og knivskarpe sporer. De gamle mestre ret med pisken rettet fremad, så de kunne klappe hesten et par rap mellem ørerne, hvis den ikke ville makke ret."

HVOR??? Hos HVEM??? HVORNÅR???

...For jeg undrer mig sQ...Hug Your Horses,

99E

(og så med Parelli-grøn farve - og opdateret præsentation!...)
Se mine tegninger her!

Jeg er blevet enig med migselv at hvis jeg ikke kan sige noget godt her på nettet så holder jeg mig fra at sige noget........, og 99e fordi vi kender hinanden personligt tillod jeg mig at informere dig direkt pr e-mail- - - - - - mvh ariel.
!!AMERICAN AND PROUD OF IT!!!
http://members.tripod.com/BlackSkunk
http://www.debsfunpages.com/americathebeautiful.htm
http://home.worldonline.dk/~Blkskunk

Podhaisky beskriver til gengæld også en anden ting, som er lidt "skægt". Den klassiske dressur har hele tiden skiftet mellem meget hård og brutal ridning, og mellem mere blødere og forstående ridning.

Det lader til at hver gang nogen finder på at forstå hesten, så mener nogle andre at de kan komme længere ved brutal ridning - og når folk så bliver trætte af dette så genopdages den bløde ridning.

Jeg synes at Bent Branderup's bog: Klassisk Ridekunst fortæller meget godt: Det skal være glæden ved den daglige ridning, som skal give glæden ved ridningen. Og så bemræk: KUNST.

Men der er da gået inflation i begreberne; Klassisk dressur behøver absolut ikke at være hestevenligt. Kommer i til Spanien, så kig nærmere på hestene: Mange har ar og sår hen over næseryggen - de rider med savtakker under næsebåndet: så sænker hesten hovedet "helt af sig selv".

Men til gengæld så burde vi nok bruge mange andre ting fra det klassiske: f.ex. så fortæller Podhaisky at en glidetøjle ikke er til at hive i, men til at støtte hesten med - og at den kræver en enormt dygtig rytter.

Jeg bliver altid forvirret når jeg læser engelske og amerikanske artikler, når de skriver om horsemanship. For herhjemme er horsemanship nærmest blevet et synonym for at man rider uden sadel og i grime (det er meget groft sagt), at man ikke må heste, osv. Og så kan det kun praktiseres af folk iført store (western)hatte.
Der er absolut intet i vejen med dette, men på engelsk betyder det vel stadig: hvordan man omgåes heste og hestekundskab.

Men det flyder også lidt på engelsk for nu er der jo også kommet Natural Horsmanship, Natural horsehold osv. Ordet natural ( som også bruges af Pat Parelli, men er udviddet her) bevæger sig meget over mod: På hestens præmisser. En natural horse går i løsdrift, går ikke med dækken, rides gerne i grime og uden sadel osv. Hesten opdrages uden nogen form for vold med Pat Parelli's eller lignende metoder.

Faktisk så er vi nu i et mellemstadium, hvor der er kommet nogle nye ord, men ingen rigtigt ved hvad de betyder, så de bruges meget i flæng om alt det der er forskelligt fra det traditionelle.

hilsen jan

...er det så vigtigt, at vi får defineret HVAD det er de ord betyder - - - for at undgå misforståelser etc.

For horsemanship betyder bare - - - hestehåndtering. På godt og ondt.Hug Your Horses,

99E

(og så med Parelli-grøn farve - og opdateret præsentation!...)
Se mine tegninger her!

Kære Johannes.

Du forekommer mig at være en af dem, der ”taler om klassisk ridning uden at vide, hvad begrebet egentlig dækker over”..
Ud fra dit indlæg at dømme, vil jeg tro, du aldrig har læst Xenofon. Og sandsynligvis heller ikke Pluvinels, Guérinières, Steinbrechts endsige Oliveiras værker. Denne ”historieløshed” får dig til at fremture med skråsikre udsagn om ”klassisk ridning”, som du så – på baggrund af dine egne uhyrlige påstande - forkaster som værende ”intet værd”.

”Klassisk” er et begreb, der, ikke bare inden for ridning, men også ved definitionen af andre kunstarter fx musik og billedkunst, henviser til den klassiske periode i antikkens Grækenland. I denne periode stræbte man efter at opnå harmoni og perfektion, hvilket kom til udtryk i kunsten gennem skulpturer og afbildninger af de smukt trænede, muskuløse menneske- og hestekroppe.
Det praktiske formål med træning og gymnasticering af menneske såvel som hest var at deltage – og overleve – i krig. Uhensigtsmæssig træning af hesten blev således ganske naturligt ”bortselekteret”, idet heste redet på forparten og heste, der kun nødtvungent reagerede på rytterhjælperne, ikke var særligt lette at manøvrere.

I renæssancen (= genfødsel af den klassiske periodes idéer) blev også den klassiske ridekunst genoplivet. Med udgangspunkt i Italien begyndte man at beskæftige sig med de principper, Xenofon beskrev i sit værk ”Om ridekunsten”. Alle de klassiske mestre pointerer omhyggeligt, at hesten er et levende væsen, der skal behandles med respekt, at vold aldrig kan føre til kunst og at en underkuet hest aldrig vil kunne vise den høje skole med udstråling.
Udformningen af tidligere tiders udstyr (kunstfærdigt udformede bid, sporer etc.) kan ikke bruges som argument for, at ridningen ”beskæftigede sig med grov vold”. Det er håndteringen, ikke udformningen, af hjælpemidlerne, der er afgørende. Hårdhændet brug af trensebid, glidetøjle og plasticpisk kan volde en hest betydeligt større skade end selv de mest ”knivskarpe” korrekt anvendte (læs: anvendt så lidt som muligt) sporer. At ”moderne” hjælpemidler kan være særdeles ubehagelige for hesten behøver man blot at huske på TV2s optagelser af Martin Holfelts demonstrationer for at overbevise sig om.

Tillad mig at korrigere dig i en direkte forkert påstand: ”De gamle mestre red med pisken rettet fremad, så de kunne klappe hesten et par rap mellem ørerne, hvis den ikke ville makke ret.” (!?)
Næh, den historiske forklaring på piskens position skal igen findes i brugs-/krigsridningen. Når man havde trukket sit våben, var man naturligvis ikke interesseret i at skade sin hest. Derfor holdt man det i ”stand by-position” i lodret stilling, hældende let til venstre, så man var klar til kamp mod fjenden, men ikke mod hestens flanker.
Nogle klassiske ryttere rider i dag med pisken i denne position, selv om de ikke har intentioner om at drage i krig. De anvender pisken som en hjælp – ikke en straf – til hesten, idet pisken kan virke understøttende på den øvrige hjælpegivning. Føres pisken fx ned til rytterens indvendige schenkel, øger hesten sin bøjning.

Den ”moderne” ridning, der finder sted i dag, har det væsentlige ”problem”, at den mangler et formål. Al omgang med hesten har til alle tider haft et formål, det være sig at dyrke jorden, vogte/flytte kvæg, transportere mennesker og gods eller udkæmpe og vinde krige.
Den ”moderne” ridesport har ikke længere en praktisk funktion, og derfor opstår der en risiko for at udvikle en ridemåde, der ikke er anvendelig i praksis (=ved ridning i terræn og trafik). Discipliner som springning og distanceridning er ikke så hårdt ramt som dressurkonkurrencerne, da det i de to førstnævnte grene ikke er muligt at gennemføre på grundlag af direkte u-naturlig ridning.
I dressurkonkurrencer ses imidlertid desværre alt for tit heste, der i stedet for skridt går pas (også ”stjerneryttere” viser programmer med denne graverende fejl, fx OL-vinder Anky van Grünsven!!), heste, der i ”fri trav” har svært ved at holde en ren takt grundet det eksalterede tempo og heste, der i de samlede øvelser – piaffe, passage, pirouetter – mister samling og bæring, så disciplinen går fra at være ”dressur” til ”brydekamp”, så rytterne må kæmpe sig igennem på uelegant vis…

Inden for enhver slags ridning vil man altid kunne støde på mere eller mindre kompetente, selvbestaltede ”guruer”, der har svaret på alting og har travlt med at forsage alle andre ”trosretninger”. En ”berider” er bestemt heller ikke en garanti for udbytterig undervisning.
Ønsker man at sætte sig ind i klassisk ridning, er det ikke nok at give sig til at søge efter en ridelærer, der kan servere alle de fine teorier. En god, pædagogisk, teoretisk og praktisk velfunderet instruktør er selvfølgelig en vigtig hjælp i forsøget på at lære at ride, men ønsker man virkelig at tage ansvar for egen læring, må man selv læse de gamle mestres værker, prøve deres teorier i praksis og gøre sig sine egne erfaringer.

Ligegyldigt om en rideinstruktør kalder sig ”klassisk”, ”moderne” eller ”berider” (tankevækkende, at en dansk ”berider” kun skal kunne ride M(iddelmådig)-dressur efter seks års fuldtidsstudium..), vil han aldrig kunne lære sin elev at ride, han vil højest kunne give sin elev inspiration; motivere sin elev til at blive en selvstændigt tænkende rytter, der altid vil søge at dygtiggøre sig praktisk og teoretisk.

Ulempen ved selvstændigt tænkende ryttere kan jo uheldigvis være, at de opdager instruktøren udgyder selvforherligende ”volapyk” i stil med ovenstående indlæg…

Med hilsen
Tanja, tænkende rytter.

Jeg må bare lige klappe af Tanja.....Lige mine ord!

Mange hilsner

Camilla

Lækkert indlæg Tanja
Er der mere hvor det kommer fra?
Bodil

...SMACK...

Men.... det lyder jo rigtigt, Tanja...

I hvert fald er vi så enige om, at Klassisk Dressur ikke er "Tæsk hesten til den gør som du vil"-dressur...Hug Your Horses,

99E

(og så med Parelli-grøn farve - og opdateret præsentation!...)
Se mine tegninger her!

Helt enig Tanja! Godt skrevet.
------
Rotter er geniale kæledyr. Spiser alt og holder svigermor fra døren.

Og her var så et indlæg fra en 'volapykudgydende' underviser.

Er jeg ene om at afvente et svar..??


.
Med Venlig Hilsen
Scarface

Den der kun ta'r sjov for sjov, og alvor kun alvorligt, -Han har fattet begge dele lige dårligt.
-Piet Hein.

Kære Tanja.

Vi kan vel være enige om, at klassisk ridning intet har med moderne dressurridning at gøre.
Var det ikke grækeren Simon der udtalte noget i retning af `En danser, der tvinges til at danse ved hjælp af sporer og pisk kommer til at se lige så forfærdeligt ud, som en hest, der trænes under tilsvarende betingelser´.
Efter ham gik der et par tusind år, før der kom nye `store mestre´, bl.a. Grisone, der forholdt sig til Xenophons lære, hvad angik rytterens hjælper og opstilling. Men han benyttede sig af tvang, idet han havde en teori om, at hesten kunne kues til alt. En af hans mange elever var Pignatelli, og en af hans var Pluvenil, der i begyndelsen fulgte sin mesters lære, men som senere slog til lyd for en mere human behandling af hestene. (Læs hans bog fra 1623 Menagé du roi). Det tog sin tid, inden folk lyttede til ham, men en af dem, der lyttede var Guérinière, der blev en af Frankrigs betydeligste læremestre.
Og så var der James Fillis, der gjorde sig i mærkværdige `kunster´ til hest - baglæns galop, galop på tre ben, spanske trin. Hans læremester var Baucher. De døde begge i glemsel, næsten, for Musseler omtaler Fillis' tøjleføring som acceptabel og anvendelig.
Det, vi har tilbage af den klassiske ridning, er det, der praktiseret på bl. a. Den Spanske Rideskole. Det er skolen over jorden, der hører til det klassiske.
Og lad mig så spørge dig: Ved du, hvordan man indøver capriolle, corbette o.lign. på Den Spanske Rideskole? Jeg har set det, og jeg har fået det forklaret dernede.
Hvad tror du pillarerne er til?
Så dagens `moderne dressur´ har intet med klassisk ridning at gøre, overhovedet ikke. Og ingen kan vel komme i tanker om at benytte metoder fra dengang, for hvad skal man bruge det til.
Moderne ridning har intet formål, skriver du. Vist har den da det! Formålet er bl.a. at kunne deltage i konkurrencer med andre ryttere. Men inden skal hesten smidiggøres, rides til biddet, lære enkelte øvelser - og iøvrigt behandles ordentligt.
Et sted her på Sjælland står der et sæt pillarer, hvor en berider engang bankede en hest, så den urinerede af skræk (dødsangst). Berideren havde en idé om, at han kunne `beherske´ heste, som man gjorde ved oldtidens rytterier. Han fungerer ikke mere her i landet, men er emigreret til downunder. En af hans `lærlinge´ fører det videre, desværre, og har en kødrand af beundrere omkring sig, når hun underviser i klassisk ridning og jordtræning. Stribevis af heste ødelægges, og multiflere vil komme til, når hendes beundrerskare forsøger sig derhjemme.
Og det var præcis den slags, jeg ville til livs med mit indlæg om `klassisk ridning´.
Jeg tror nok, jeg har lappet alt i mig om ridning gennem tiderne, har følt beundring - selv for det grove fra dengang - for det er netop en af grundene til, at folk som bl. a. Podhajsky blev så kompetent, som de blev, og han var. Han ville det anderledes, han gjorde det anderledes; han var en af de bedste.

Mange hilsner. Johannes.

Podhajsky er bare suveræn - takker endnu for, at det var hans bog, jeg hev ud af reolen på biblioteket engang for mange år siden, da jeg blev enig med mig selv om at læse noget rideteori. Selv en blind høne finder også et korn, ved I - i dette tilfælde et guldkorn!

Venlig hilsen
Randi G.

hmmm.. Denne tråd siger mig at selv om jeg har læst mange bøger, så har jeg vist en del til gode.

Jeg har aldrig læst Xenofon, og mig bekendt heller aldrig Podhajsky.
Det er vist en fejl i min opdragelse, som der skal rådes bod på i en nær fremtid.

Takker mange gange for oplysningerne.

.
Med Venlig Hilsen
Scarface

Den der kun ta'r sjov for sjov, og alvor kun alvorligt, -Han har fattet begge dele lige dårligt.
-Piet Hein.

Hej.
Selverkendelse er en stor ting.
Johannes

Hej Scary,

Du kan låne begge bøger af mig *GG*

BeritH
B.I.T.C.H. = Babe In Total Control of HerselfB-)

...har på et tidspunkt kunne findes som tekst på nettet - til gratis download. *Roder på sin disk*
Jep! Har den stadig liggende - som woeddokument - hvis nogen gerne vil ha' den - så send en mail, så sender jeg den gerne til jer!Hug Your Horses,

99E

(og så med Parelli-grøn farve - og opdateret præsentation!...)
Se mine tegninger her!

Hej alle.

Podhajsky har skrevet fire bøger. Den bedste for moderne ryttere er nok "Die Klassische Reitkunst", som især behandler emner som tilridning og videreuddannelse helt op til skolen over jorden, garneret med oceaner af `gode råd´.

Venligst Johannes (der har trykket hans næve).

Den er bare toppen, "Die klassische Reitkunst"! Jeg har lånt den på bib. nogle gange på dansk, men har nu investeret i "originalen", som pt. er lånt ud til en stakkels englænder, der kæmper en kamp med det tyske...

Men der er rigtig mange gode tips til folk på alle niveauer.

Og Johannes - jeg bliver helt misundelig! Til gengæld har jeg været sekretær ved et stævne for J.P. Tulloup fra ENE, det var en rigtig god oplevelse! Desværre havde jeg ikke kontanter på mig til at købe HANS bog, men måske får jeg chancen næste år, hvor han forhåbentlig vender tilbage som dommer!

Venlig hilsen
Randi G.

Xenophon

...har set en mere læsevenlig udgave et eller andet sted, kan bare ikke lige finde den

Her vil jeg også slutte min tråd og sige tak for god debat. Men jeg håber da, at Tanja på et eller andet tidspunkt giver lyd fra sig.
Varme hilsner til alle. Johannes

*tager berit på ordet med det vuns*.....

10-4... Hvornår skal vi ses igen... ?

Der kan vist kun gå for lang tid....
( Naah hvad vrøvler jeg om... Får alligevel ikke meget tid til at læse dem før projekt og eksamen er forbi.)

Vi snakkes.

.
Med Venlig Hilsen
Scarface

Den der kun ta'r sjov for sjov, og alvor kun alvorligt, -Han har fattet begge dele lige dårligt.
-Piet Hein.

Kære Johannes.

En lille "lyd" fra mig: Jeg frekventerer ikke disse debatsider så ofte som andre af jer synes at gøre. - Derfor er jeg nok for "langsom i optrækket" til rigtig at være med i debatten; lige præcis dit indlæg synes jeg dog ikke, jeg kunne forbigå i tavshed.

Det glæder mig, du ikke er så "historieløs", som jeg først troede, men derfor undrer det mig så meget desto mere, at du er overbevist om, at "klassisk ridning intet har med moderne dressurridning at gøre". Især Steinbrecht har på glimrende vis bygget bro mellem "gamle dages" klassisk-akademiske ridning og nutidens kampagne-/konkurrenceridning.

Som svar på dit direkte spørgsmål: Jeg har ikke set kapriole og courbette som indøvet på Den spanske Rideskole, ligesom jeg ikke selv har beskæftiget med med skolen over jorden i praksis -så langt er jeg slet ikke endnu... Jeg har imidlertid set Bent Branderup demonstrere disse to samt andre skolespring (oplevet både i praksis og på hans lærevideoer), og hans metoder finder jeg ikke på nogen måde underkuende eller voldelige.
Pilarerne er farligt "redskab"; de skal kun anvendes af kompetente uddannere (jeg har aldrig prøvet at bruge dem - er ikke dygtig nok) og deres allerede veluddannede heste. Pilarerne bruges ikke til at uddanne en hest i, men til at finpudse allerede indlærte øvelser, idet uddanneren kan gå frit omkring hesten i pilarerne og således tage indflydelse på den ,hvor han ønsker. Hesten skal i pilarerne - som i alle andre sammenhænge - behandles anstændigt.

Måske taler vi forbi hinanden, Johannes? Definerer du "klassisk dressur" som værende = "skolen over jorden"?? "Klassisk dressur" er en logisk, anatomisk korrekt måde at gymnasticere hele hestens legeme på, så den med hvælvet ryg er i stand til at bære sin rytter med sin muskelfyldte bagpart. Vil "moderne dressur" da det stik modsatte??
Som basis for den høje skole smiddiggør og styrker man hesten ved hjælp af øvelser som versade, travers, traversade - på lige og buede spor og i alle tre gangarter - piaffe og passage. Bruger man ikke også disse basisøvelser i "moderne dressur"??

Som jeg allerede var inde på i forrige indlæg, er forskellen melllem ridemåderne ikke så stor. - Det er formålet (eller manglen på), der gør forskellen.
I "klassisk dressur" var målet at beherske hesten med så fin en tegngivning som muligt (i princippet helst kun vægthjælp); man red på én hånd for at have den anden fri til praktiske formål: For 400 år siden = at føre våben, i dag måske = åbne ridehusporten uden at behøve at stige af!
I "moderne dressur" er målet at konkurrere... Hvis man rider udelukkende for at konkurrere, opstår der dog en betydelig fare for, at man glemmer/ går på kompromis med sine idealer for at kunne ride på den måde, man mener vil behage dommeren. For man rider vel for at vinde disse konkurrencer? Det er vel ikke nok bare at være med? Sige: "Her er jeg og min hest; se hvad jeg har lært den." (Det kan iøvrigt undre mig, at konkurrencerytterne dygtiggør sig så hurtigt, at de vil vise deres nyerhvervede kunnen frem hver evig eneste weekend...? Så hurtig er jeg ikke i stand til at vise fremskridt; jeg skal mindst bruge et par måneder, før jeg igen er klar til at vise min underviser, hvad min hest og jeg har lært siden sidst...)

Jeg vil, som det klart fremgår, tillade mig at stå stejlt fast ved, at dressur baseret på klassiske principper alrdig vil være utidssvarende.
Selvbestaltede "guruer" med manglende realitetssans og ydmyghed over for ridekunsten bør man dog altid være på vagt overfor, ligegyldigt hvilken "titel" de smykker sig med.

Lad mig til sidst lige slå fast, at "Tanja" (mig) og Tania (Mortensen) er to FORSKELLIGE personer, hvilket et par af ovenstående sympatitilkendegivelser synes at være kommet i tvivl om. Jeg er ikke underviser, jeg ville bare kommentere Johannes´ indlæg på (forhåbentlig) sober vis.
Med klassisk-akademisk rytterhilsen,
Tanja

Magen til kvalme må man da lede længe efter
Kære Johannes
Jeg tror ikke du har forstået meningen med hele den klassiske,akademiske eller gammeldags tanke om ridning for kunstens skyld.Den fine næsten usynlige kunst hvor rytteren giver hesten de fineste signaler,hen imod kun vægthjælp.

Det hele starter med og det er iøvrigt hele den RØDE TRÅD at gymnastiserer og holde hesten i form og dette er i hele kroppen.

Jeg vil ikke forsvare den klassiske ridekunst eller kald det hvad du vil,men blot fortælle dig at du nok en dag opdager at du har ytret dig om noget du ikke ved nok om.

Der findes inden for den klassiske ridning en tankegang om at det ikke er af betydning hvilken hat man har på ( der menes det er ligegyldigt hvilken form man rider)VI ARBEJDER ALLE MED HEST.

Den klassiske rytter arbejder med hesten og sig selv hen imod at forfine sin dygtighed, modsat mange som har resultater at følge op på.
Jeg syntes det er synd for dig at du ikke kan læse volapyk men
Ingen andre end dig selv kan åbne dine øjne og se lyset.

Mange klassiske og akademiske hilsner fra Tine Sommer (udøver)

Hej Tanja.

Tak for dit indlæg. Jeg tror ikke vi er ret langt fra hinanden ... om overhovedet!
Vi er i hvert fald enige om, at alt for mange pisker af sted til snart det ene stævne, snart det andet - uden overhovedet at være klar til det! Det er ikke så længe siden, at jeg overværede et distriktsstævne i dressur, hvor dommeren burde have noteret på alle kritikker `er ikke klar til klassen´. Det gjorde dommeren ikke, men nøjedes med at give lave karakterer (mellem ikke godkendt og små 60%).
Hvis man stiller op for at vinde, må man have sit hjemmearbejde 100% i orden; hvis man så alligevel bliver slået, skal det være fordi en anden bare var bedre, og det er ingen skam, og kan ikke en gang være ærgerligt. Jeg mindes endnu, da dr. Klimpke rejste sig og klappede i ekstase over en rytter med et formidabelt ridt - som slog ham på målstregen. Se det var en sportsmand af klasse! Man dukker op til stævner for at teste sig selv og sin hest og for at høre dommernes mening om det opnåede. Senere hen, hvor hesten er fuldt uddannet, dukker man op for at vinde. Sådan burde det i hvert fald være.
Bent Brenderup er knusende dygtig, hvilket jeg flere gange har givet udtryk for.
Vi er også enige om, at dressur basseret på klassiske principper altid vil være tidsvarende, hvis man forholder sig til de læremestre, der gjorde kunsten stor, og IKKE til dem, der kuede hesten i århundreder.
Det mit indlæg var tænkt at advare imod, er de `undervisere´, der påberåber sig at være klassiske uden at ane en tøddel om bare det mest basale indenfor almindelig grunddressur, for sådanne foregøgler deres elever, at de nu rider klassisk dressur! P.t. har jeg kendskab til (og holder øje med) en kjolehandler/markedsgøgler, som annoncerer kraftigt med `Klassisk ridning og træning for jord´! Jeg har haft en `spion´ med skjult kamera på stedet, og jeg siger dig, det vi fik i kassen er så total hovedrystende, at jeg ikke fatter, at kvindemennesket vil være sig selv bekendt. Det er desværre ikke nok til en dyreværnssag - men det snerper.
Jeg har også kendskab til nogle, der i deres annoncering om egne fortræffeligheder og `klassisk rideundervisning´ hævder, at de er ved at få udgivet en bog om deres `klassiske ridekunst´, hvilket jeg - der færdes i forlagsverdenen - ved er lodret løgn.
Den slags er mit indlæg møntet på.
I det daglige forsøger jeg at videregive en viden om moderne dressur til mine elever, men alt er `pakket ind i´ den gamle klassiske ridnings principper. Det kunne jeg imidlertid aldrig drømme om at begynde at forklare mine elever, for det er ikke min opgave. Min opgave er at lære eleverne at ride fornuftigt, at give dem et klaviatur af hjælper at spille på, så de kan hjælpe deres hest til at yde et stykke arbejde ... uden nævneværdig anstrengelse, så hesten får et godt liv sammen med sin rytter.

Mange varme hilsner. Johannes

Hvis jeg forstår dig ret Johannes, så må jeg sige at jeg er ganske enig.

Hvis vi nu tager "dressur". Det gælder altså om at få hesten til at vise nogle øvelser. Det skal se let og behageligt ud.
Jeg tror på, at der er flere veje frem til "målet". Forstået på den måde, at hvad virker godt for én virker måske knap så godt for en anden. Og samtidig er der selvfølgelig visse ting som generelt har en god virkning, som alle heste generelt forstår.
Kald det dressur, skoleridning, horsemanship.....whatever. Hvad betyder betegnelsen egentlig !?
Jeg kunne skrive en helt roman om hvad olk tror begreberne indeholder - og hvad de så rent faktisk indeholder.... hvordan folk tror der er kolosal forskel - og der egentlig ikke er den store forskel....
Men jeg orker vist ikke helt at skrive et så langt indlæg *S*

Hej Johannes.

Er det for sent at kommentere?

Prøv lige at læse dit indledende indlæg, hvor du skriver: "Klassisk ridning er i dag long gone, yt og intet værd".

Prøv så at læse sidst afsnit i dit seneste indlæg: "I det daglige forsøger jeg at videregive en viden om moderne dressur til mine elever, men alt er "pakket ind i" den gamle klassiske ridnings principper."

???!!??

Har min "klassiske volapyk" mon omvendt dig? Hvis jeg med disse indlæg har formået at give "klassisk" ridning kunstigt åndedræt i din bevidsthed, har det ikke været helt spild af tid og kræfter at blande sig i debatten!

Iøvrigt er "Brenderup" et trailer-mærke, men "Bent Branderup" en efter min mening ikke så ringe rytter/instruktør/forfatter etc.


Kh,
Tanja

Hej Tanja.

Jeg skriver også: "Det mit indlæg var tænkt at advare imod, er de `undervisere´, der påberåber sig at være klassiske uden at ane en tøddel om bare det mest basale indenfor almindelig grundridning ..."
Og jeg beklager `slåfejlen´.
Hilsen Johannes.

Hej Johannes.

Helt ok, der findes jo inkompetente undervisere inden for alle grene af ridningen.

Det var såmænd bare hullerne og urigtighederne i din argumentation, jeg undrede mig over og derfor var nødt til at reagere på.

Forhåbentlig er du ikke selv den mindste smule i tvivl om, hvorvidt du betragter klassisk ridning som værende slet "intet værd", eller om du derimod ser den som værende grundlaget for den lære, du forsøger at formidle til dine elever!

Med hilsen,
Tanja