Hejsa

Nej det er nok helt normalt (nu du er gravid) men tag en snak med ham om hvordan du har det

Tror næppe han vil ære dig utro. Hvorfor skulle han det?? Det er dig han skal have barn med og dig han ikke har været fra de sidste 8 mdr som du selv skriver

Men tro mig - kender følelsen og jeg er "stadig" ikke single!

Kæmpe knus

Bettina

det er en frygtelig følelse, og nej jeg tror heller ikke han vil være mig utro, hvorfor sq han os det, hans eks kæreste var ham utro og den slaks kan han ikke døje, hun røg også ud af vagten da han hørte det, han har aldrig selv været utro, men bare tanken om at han skal væk (piv) er så frygtelig at jeg ku tude.. det er noget så tosset, det ved jeg.. men jeg har snakket med ham og han syntes egenlig at det er vældig morsomt, "for skat det er jo bare en weekend, og du har jo hunden til at tage skansen, jeg skal nok snakke med ham om det " men det er sq frygteligt... jeg tåler det bare ikke.. er virkelig bange for at være alene...

Kære Maiken

Så TUD og få det ud Har du ikke en veninde der kan komme over?

Så kan du måske "vende" den rundt til at DU skal have tøsefnidder så han bare var NØD til at skulle ud af huset

Og forklar ham at det er IKKE morsomt for dig - kan kun give dig ret i at det er den VÆRSTE følelse der findes! Sad selv med en pige på 14 dage da min kæreste skulle til gammel klassefest... IKKE sjovt! Men igen: vi er stadig sammen og han har ikke lavet noget (også pga utroskab (hende) han ikke er sammen med sin eks)

Knus

Bettina

det var også meningen at den skulle stå på tøse weekend, men hun meldte afbud igår da hendes mormor sådan døde og de er ved at tømme lejlighed osv... og nej vi bor på fyn (300-350km fra familien) og vi har ikke fået et netværk op at kører endnu... så den eneste veninde der kunne komme, så døde hendes mormor,, og tja skæbnen er at jeg skal se frygten i øjnene...

det gir mig sq os til at tude når de kører med min kæreste ja det gør jeg, bare jeg kan holde igen til de er kørt, jeg kan da ikke stå og tude overfor en af mine kammerater og en jeg har mødt en gang.. gravid eller ej

tanker - og dem kan kun du styre! Kan du da lige slappe af og stoppe det tankespinderi.

Gravid eller ej, du ejer ham ikke. Respekterer han dig ikke så tag den derfra, men lad være med at låse ham fast.

er helt normalt at have følelserne så meget uden på tøjet når man er gravid - jeg vrælede også en masse, forestillede mig det værste og afskyede at være alene!! trøst dig med at det går over... om en atten års tid

Hæng ud på nettet og bliv enig med dig selv om at telefoner er opfundet for at man kan ringe til gud og hver mand når man har lyst! Og køb en stor kinabog og skriv alle dine tanker ned - det er rart at have senere, og kan blive en "tanker om graviditet, fødsel og baby" bog til dig selv!

knus

Det lyder da helt vildt. Har du det altid sådan, når du skal være alene? Må give hundegittermor ret, tag den med ro, han kommer jo hjem igen.

Her hjemme går vi rigtig meget op i, at vi hver især kan få lov til at lave nogle ting alene. Det er meget sundt at savne hinanden engang imellem, i stedet for at sidde og holde i hånd hver eneste aften.

Jeg synes da heller ikke altid, at det er det fedeste at være alene hjemme. Men hvad med at leje en god film, spis noget lækkert mad og bare forkæle dig selv med et langt varmt bad og sådan. Nyd den tid du har alene nu, for når først den lille kommer, får du ikke tid til særlig meget andet.

Op med humøret, jeg er sikke på du nok skal klare at være alene hjemme.

Jeg har lige undværret min mand i alle hverdagene i 10 uger. Det er sgu hårdt, specielt fordi jeg hverken har gået i skole eller arbejdet. De første par søndage han skulle køre stod tårene også op i øjnene på mig.

Men du skal lade være med at forestille dig det værste! Prøv at lav en hygge weekend! Tillad dig at ligge på sofaen og hygge, gå lange ture med hunden og bare rens hoved for tanker!! Evt. få besøg af en veninde, Tag ud og kig på butikker osv. Så lover jeg dig at det pludselig er søndag!!!!

svar, han har jo ikke valgt fra at jeg skal med, det har jeg selv, hvilket han blev rimelig ked af, men jeg gider ikke alt det druk (der er 3x25års fødselsdag) men jeg tror også at det er homonelt, da det da ikke plejer at være så slemt...

og ja sikke masse tanker ... jeg slapper bare af ...

og nyd det -din kæreste fortjener at nyde sin weekend og det er lidt svært med en tudende kæreste derhjemme

så en af de knapt så fede ting ved at være gravid.. Jeg var også et stort tude fjæs.. Min søde mand var ved at være sådan( gab, nu tuder hun igen) agtig sidst i graviditeten..

Men jeg troede virkelig også til tider at det hele var ved at ramle, og jeg havde bare de særeste tanker om at der kunne ske mine nærmeste noget frygteligt,

og hvis jeg stak hovedet i en barnevogn med tilhørende baby, ja så stortudede jeg over det lille væsen som lå der.

Men ro på, det går over igen.. og når han vender hjem på søndag, ja så tuder du over han er hjemme igen.. Smiler..

Go weekend

Men ro på, det går over igen.. og når han vender hjem på søndag, ja så tuder du over han er hjemme igen.. Smiler..

haha ja det skulle ikke undre mig hvis det skete

og ih hvorjeg ikke kan ta det ... hvorfor skal detvære så frygtelig når det er mig selv der har sagt at han kan ta alene afsted ? er det fordi da vi boede der, havde vi en del problemer da han drak rigtig meget, hans mor drikker , hans far , ja alle vi kendte drak , udover hans bedstemor,,, og jeg ved jo hvordan (og hvor ked af det jeg blev fordi han ikke kunne styre det) han bliver når han drikker, jeg ved alle deroppe (udover hans mor og søster og bedste) er imod at han flyttede med til fyn da han er født og opvokset der, jeg ved hvor meget de siger at han skal blive der over når vi har været på besøg, selv hans far når han er fuld.. ellers ikke.. og nu går weekenden op i druk, så mon han seriøst kommer hjem søndag ? han plejer altid at mene (når han er fuld) at vi godt kan vente med at tage hjem, men nu har har han jo noget at ståå op til om morgenen her, men tænker han over det når han drikker ?

min personlige mening er at alkohol er roden til alt ondt (det er en længere historie , men min biologidke far drak, og ham har jeg ikke set siden jeg var 3-4år) så sidder med tårene løbende ned at kinderne, jeg ved ikke hvad jeg skal tro, gøre eller tænke...

Se, så er det jo ikke det at være alene, der er problemet, men din kærestes fortid. Det synes jeg du skal tage en god snak med ham om, når han kommer hjem på søndag.

Håber du får en god weekend trods alt

Merete

det er også det at være alene, er virkelig mørkerad, vi har snakket om det, og vi flyttede derfra så han kunne stoppe med at drikke, hvilket lykkeds fra den ene dag til den anden, når der ikke kom en flok alkoholikere væltene hver dag,, og god weekend til dig også..