lige med

Sidder nemlig inde med de samme spørgsmål..

Jeg fødte her den 11 august, og jeg fik den tilbudt. Men den virkede ikke rigtig på mig, så fik kun hvilet godt en time til halvanden men kunne stadig mærke mine veer. presseveerne kom efter de godt halvanden time!

Den var ikke slem at få, det der er sværest er nok at sidde bomstille mens den bliver lagt ogg med veer kan de være svært. Jeg havde en god jordmoder som sad foran mig og snakkede roligt til mig og trak vejret sammen med mig og det var en god hjælp!

Min mand gik ud af rummet der, for han har nåleskræk!

Hilsen Stine

Gør det ikke bare F*****s ondt ?

Nej jeg synes ikke det gjorde spor ondt.. Men helt sikkert svært at ligge stille selv om der kommer veer... Det hjalp.. Jeg var i himlen i godt en time til de begyndte at pille ved ve-droppet!! Kunne godt mærke veerne, men mit problem var også mere lænden og bækkenet...

Jeg kunne slet ikke mærke de lagde den.. det havde jeg for slemme veer til.. Da den virkede føltes det som at være sovepiller (tror jeg) blev meget træt og afslappet.. Havde haft veer i 22 timer før jeg fik den..

Jeg skal bestemt have en næste gang hvis situation bliver den samme

Nej det gjorde ikke ondt, det eneste jeg kunne mærke var da de bedøvede mig og det er ikke værre end et alm stik.

Jeg var bare noget nervøs for havde lige kigget mig over skulderen og så hvor tyk nålen egentlig er, men der er ingenting at frygte. Kan i klare veer, så klare i også blokaden uden problemer!

Hilsen Stine

gerne ha haft en epiduralblokade da jeg fødte Magnus, men jordemoderen kalde 2 gange på en narkoselæge og ingen af gangene blev der svaret, så jeg måtte klare mig uden.

Nu tog det heldigvis "kun" knap 7 timer fra det første jeg mærkede til han var født og de siger det går hurtigere 2. gang, så jeg tvivler på at jeg siger ja til den, men alt kan jo ændre sig når man har smerter.

Er der nogle af jer der har fået en epidural der har oplevet nogle af de bivirkninger der kan være så som kvalme, opkast og svimmelhed?

Louise

Jeg skal føde om et par mdr. Og er lídt i vildrede med det der bedøvelse. Jeg er ikke ret glad for nåle og er mere bange for at få en nål ind i ryggen end at skulle føde. Også tænk hvis man skal have ve-drop fordi at blokaden sløver veerne. Eller får nogle af de andre bivirkninger. Det er ikke fordi at jeg vil have en fødsel unden smertelindring, nålene skræmmer mig bare, og frygten for bivirkninger.

Jeg tror det ender med at jeg nøjes med varmt vand og det man kan hive indenbords i en maske. Men man kan vel ombestemme sig på fødegangen... Det kan jo være at nålene lige pludselig er lige meget!

Jeg havde en rigtig god oplevelse med at få lagt blokaden. Det gjorde slet ikke ondt. Har prøvet at få taget en rygmarvsprøve for mange år siden pga. mistanke om meningitis(staves?), og det var helt vildt frygteligt. Hold da k*ft hvor gjorde det ondt, og jeg troede, det var noget lignende det, men det var det langt fra.

Blokaden kan have den ulempe, at veerne går i stå, så jeg fik både lagt et ve-drop og en blokade. Havde ingen bivirkninger af den - heller ikke bagefter. Ligeså snart, de fjernede den, kunne jeg rejse mig op. Imens den var lagt, kunne jeg ikke hverken stå eller gå eller mærke mine ben, så jeg fik lagt kateder op også, fordi jeg drak så meget vand og ikke kan tisse på bækken, når jeg ligger ned. Men absolut noget jeg kan anbefale. Det tager lige toppen af smerterne.

Karina

min epi-bedøvelse fordi jeg skulle have et S-drop (ve-drop). Da havde jeg en aftale med Jordemoderen så skulle der lægges en epi på mig og der kom også en anæthesilæge samme sekund

Det var ikke slemt at få den lagt, jeg er også helt hysterisk med nåle. Men det var intet..... ikke værre end en blodprøve.

Det værste var dog at kort tid efter, faldt mit blodtryk meget voldsomt og jeg fik feber pga epi-bedøvelsen. Det er en hyppigt forekommende bivirkning og for mit vedkommende endte det i et meget akut kejsersnit.

Ved anden fødsel forsøgte de at lægge en spinalbedøvelse men det lykkedes ikke da jeg har fortsat svære læsioner i regionen efter et faldtraume i 2005. Så det blev fuld narkose til kejsersnittet (også akut, men der var tid til en spinalbedøvelse fordi der var en narkoselæge tilstede på stuen).

Epi´en er både godt og skidt. Jeg ville foretrække den igen hvis jeg skulle føde igen hvilket ikke bliver aktuelt da man har frarådet mig flere børn pga min ryg.

Beagle.

Hej

Jeg fik også epiduralen da jeg fødte for knap et år siden. Jeg er så en af de få der fik bivirkninger. Nakoselægen stak forkert første gang og dermed ind i spinalvæske.

Han gjorde mig opmærksom på det med det samme. 24 timer senere fik jeg mit livs grimmeste hovedpine, aldrig har jeg prøvet noget så ubehageligt! Smerten kommer fordi der kommer undertryk i hjernen (hovedet) fordi spinalvæsken siver ud.

Jeg kom akut ned og fik lagt et bloodpatch, hvor de lægger en nål i rygsøjlen mens det tappes blod i armen, som sprøjtes i ryggen og skal størkne og fungere som et plaster, det er ubehageligt, også fordi de ikke kunne få nok blod ud, og måtte stikke 4 forskellige steder, og de skal arbejde hurtigt, så jeg lå med 4 nåle i armen og en i ryggen.

Desværre virkede den ikke da jeg ikke var blevet gjort opmærksom på videre forløb (man må ikke gå, stå og løfte i mange timer)

Så 2 dage efter jeg var kommet hjem måtte vi afsted igen, fik lavet endnu akut bloodpatch, denne gang virkede de, efter de igen havde skamstukket mine arme og ryggen var godt øm.

Det skal dog nævnes at nogle tilfælde kan bivirkningerne kureres med koffein, jeg fik store mængder kaffe og cola på barselsgangen.

Det var en ubehagelig bivirkning, men der er jo risici ved alt.

Næste gang føde vil jeg ikke sige nej til epiduralen, for den gjorde godt i en del timer under veerne.

Håber ikke at jeg har skræmt nogle, men en spurgte og risici/bivirkninger - og som skrevet så var virkningen uvuderelig under veerne.

Charlotte

og kan slet ikke klare tanken om at skulle have en nål ind i det område... to af mine veninder har lige født og de nåede ikke at få lagt den... så de fik bare maske, selvom de begge på forhånd havde bedt om al det bedøvelse de kunne få...

Tænk på dem der føder hjemme, som INGEN smerte lindring har... Har TinaR ikke gjort det? Det synes jeg er helt vildt, jeg skal gasses for sindssygt Sagde damen, som altså ikke er gravid, men snakker som om hun er det

Med Tika fik jeg epiduralblokade, hvilken lettelse.

Man skal være indstillet på at der ER en risiko forbundet med det.

Der kan være bivirkninger (voldsom hovedpine f.eks.).

Veerne kan "forsvinde".

Man skal sige til i god tid, hvis man vil have den bedøvelse og selv da er det ikke sikkert at de kan nå at give den. Desuden skal man specifict bede om detop den ellers står de og niver tæer og giver lattergas, hvilket ikke hjælper her

Jeg kunne slet ikke nå at få den anden gang, det gik for hurtigt og var egentlig ikke rigtig slemt før efter jeg havde presset en time uden resultat. Desuden slukker de for bæstet når man når pressefasen .

...er efter min mening Guds gave til fødende kvinder!

Jeg fik en, da jeg fødte min datter for to år siden. Det gjorde ikke ondt overhovedet at få den lagt, og jeg kan altså heller ikke huske noget om, at det skulle have været svært at ligge stille imens.

Alle ve-smerterne forsvandt øjeblikkeligt - det var fantastisk! Desværre fik jeg presseveer ½ time efter, men det var jo ikke epiduralens skyld.

Jeg skal føde mit andet barn til april, og jeg skal helt sikkert have epidural igen!

... en epidural - men for sent, så jeg nåede kun at blive rigget til med saltvandsdroppet, så var fødslen for fremskreden.

Bagefter sagde jordemoderen at nu viste jeg da, at jeg kunne føde uden. (Men faktisk tror jeg, at bare fik fastslået at den skal bestilles med det samme næste gang. Nøj hvor var de sidste udvidelsesveer hårde)

da jeg for 9 år siden fødte mine tvillinger.... Det skal så muligvis tilføjes, at jeg forinden, havde fået ve-stimulerende drop, som var særdeles effektiv.... Puha og AV.....

Pga. tvillingefødsel og evt. komplikationer, måtte jeg ikke komme i badekar....

Husker at jeg vadede rundt og havde ondt, og spurgte om man dog ikke kunne få noget, så det ikke gjorde så ondt (og havde faktisk regnet med, at de så kom med et par pamol, som jo selvfølgelig ikke ville hjælpe en dyt....GGG)... Og Jo, det var åbentbart vedtaget langt forinden, at hvis jeg bad om smertestillende, kunne jeg få en epedural-blokade....

Og hvilken lykke, da jeg fik den.... Smerterne var pludselig helt væk (i hvert fald som jeg husker det.... GGG... Det er muligt at de blot blev nedtonet til et tåleligt niveau)....

Ved den næste og sidste (og normale) fødsel, var min eneste smertelindring, det varme vand i badekarret....

Skulle jeg vælge i dag, ville jeg til enhver tid vælge fødsel nr. 2....

Jeg fik i 2007 planlagt kejsersnit (hun "lå" i siddestilling, vendingsforsøg var forgæves), hvor jeg havde valget mellem spinalblokade og fuld narkose.

Det jeg vil fortælle er at jeg inden 1. graviditet havde total nåleskræk og spurgte under fødselsforberedelsen om det var helt usandsynligt at føde uden nogen former for smertelindring - synes det hele skræmte mig

Det endte så med spinalblokade pga. kejsersnittet (hvor valget ikke var så stort ) og det hele var yderst professionelt og gjorde ikke ondt. Jeg havde ingen bivirkninger. Tror jeg da ikke, fik lidt smertestillende pga. kejsersnittet.

Jeg har termin til januar og denne gang vil jeg ikke være bange for at få en epiduralblokade, hvis de kan nå det. Har også hørt om én, der anbefalede saltvandspapler, er der nogen, der har prøvet det ?

Hilsen Malene

gå på min-mave.dk og tjek fødselsberetninger i juli og augustgruppen - det er til at blive klogere af

Jeg var helt sikker på at jeg da slet ikke ville få brug for så voldsomt et middel som en epidural. Men da jeg havde været på fødestuen i små 5 minutter sagde jordemoderen at sådan var det.

Narkoselægen lod vente på sig i næsten 2½ time, og i den tid var jeg på lattergas. MASSER af lattergas!

Det er absolut for intet at regne at få den lagt!+! Jeg glædede mig bare til effekten. Det gjorde ikke det mindste ondt. Det sværeste var at sidde musestille under en kraftig ve.

Den virker godt, men ikke sådan at man ikke kan mærke noget.

Jeg var også totalt rædselsslagen ved tanken om fødslen, men som tiden gik og den gravide mave blev stor fortog det sig lidt. SÅdan lidt " nu er der jo ingen vej udenom". Det gav underligt nok mere ro.

/Mia.

Jeg fik også en epidural da jeg skulle føde. Lige så snart veerne gik igang blev den lagt. Det var min læge der havde skrevet det i min journal, da jeg havde haft en meget hård graviditet de sidste tre mdr hvor jeg lå på hospitalet meget af tiden med mange smerter omkring nyrerne, og for at jeg kunne slappe af og bruge energi på fødslen, så blev det besluttet at jeg skulle have den når veerne begyndte.

Det gjorde ikke ondt, jeg blev bare lidt forskrækket da de stak hehe.... Veerne gjorde dog meget ondt, så jeg HEV og flåede i den ene af de to narkoselægers bukselomme hehe... Efter den var blevet lagt kunne jeg slappe af, og mærkede kun at mit bækken brokkede sig (Havde bækkenløsning i de sidste 4 mdr)... Jeg kunne ikke bevæge benene, og det føltes bare SÅ mærkeligt! Hver gang jeg ville vende mig måtte min mor og kæreste flytte mine ben for mig hehe... Jeg mærkede ikke mine presseveer som mere voldsomme end de alm veer, jeg havde bare lyst til at presse da de kom. Jeg

fik ve-drop...

Håber du har en rar fødsel sådan, alt taget i betragtning

Guds gave til fødende kvinder - Den gruppe hører jeg til

Regnede egentligt selv med badekar, men pga en del problemer med at 'komme til mig forneden' blev jeg nærmest beordret epi. og hvilken 'gave'. Jeg kunne powernappe mellem veerne

Jeg måtte så også have ve-stimulerende, da mine veer blev for korte og med for store mellemrum.

Jeg fødte på siden og mindes ikke at jeg ikke kunne bruge benene - skulle løfte det øverste ben ved hver presseve.

Og den eneste 'eftervirkning' er at min fødsel har været så god at jeg helt sikkert skal have epi igen.

Mht nåleskræk, så lider jeg også forfærdeligt af det, skal ligge ned hvis der skal tages blodprøver og også helst når jeg skal vacc. da jeg næsten er ved at besvime, men ved epi ænsede jeg det slet ikke, nok pga de veer der var begyndt. Og min kæreste er glad for at jeg ikke så den nål der blev brugt, da han mente at det ville have 'slået mig i gulvet'

Da jeg blev opereret og fik min stomi anlagt, startede de med at lægge en epidural. Det var meningen at den skulle bruges til smertelindring efterfølgende. Men kort efter jeg var lagt i fuld narkose måtte de fjerne den, for den var ikke lagt ordenligt.

Jeg fik den værste migræne jeg nogensinde har haft, og kunne intet holde i mig. Det var først efter rigtig mange timer, at der kom en læge, som fortalte at sengen skulle tippes så jeg lå med hovedet nedad og benene op. Det hjalp lige med det samme.

Jeg ved ikke om jeg tør få den lagt, når jeg skal have kejsersnit, eller om jeg skal vælge fuld narkose!

Men jeg ender nok med at mande mig op, og vælger at være vågen når Ib kommer til verden. Men puha jeg er allerede nervøs....

Jeg mærkede ikke at den blev lagt, men jeg tudbrølede også af angst for operationen, for der gik kun 2 dage fra det var bestemt til jeg skulle opereres, så jeg nåede slet ikke at blive klar til det.

Denne gang har jeg jo tid endnu til at forberede mig.

Da jeg fødte i december 2007 fik jeg også epiduralblokade. Jeg havde på forhånd sagt til mig selv at den skulle jeg ikke have. jeg fik lagt et ve-drop hvorefter veerne tog til. Jeg har aldrig nogensinde oplevet noget lign. Måske fordi jeg slet ikke havde nogen form for veer under graviditeten. Jeg hoppede og dansede af smerte inden jeg fik epiduralblokade. Hold da op hvor var det bare godt. Jeg var ligeglad med den, bare den fik smerten til at forsvinde. Men men men hvad jordemoderen ikke lige opdagede var at jeg var i presseveer (. Det var også lige i et skift. Jeg havde også åbnet mig 6 cm på kun 1½ time. Det resulterede i at min pige lå i mit bækken i ca. 2 timer og da jeg endelig selv skulle presse var min livmoder træt. Hun blev tilsidst taget med kop og kom ud på 3 træk.

Jeg vil gøre det igen bare ikke i presseveer, som jeg ved nu hvordan er. ;O)

Epiduralblokade fik jeg under fødslen af begge mine børn.

Første gang havde jeg mange smerter og var træt - var gået 16 dage over tiden og stod for at skulle til at sættes igang og det ville jeg simpelthen ikke, så jeg havde været ude at gå 5 km. i dyb sne med manden og bagefter tog jeg rigtigt mange trapper - det skal man aldrig gøre, for jeg var udmattet og min smertetærskel var meget lav og jeg var hundebange for fødslen for at sige det ligeud. Jeg bad om en epidural, som lod vente på sig, men jeg fik den og kom i himlen. Jeg lå og halvsov og hvilede mig resten af natten, der var en radio på fødestuen og jeg kunne ligge og nynne med på musikken og fik samlet kræfter - det var en magisk nat for mig rent følelsesmæssigt og jeg nød den i fulde drag - jeg havde stadig den store mave, men lige om lidt ville vores verden være forandret for altid og vi ville være forældre og jeg glædede mig, men nød bare nuet en stund endnu - svært at forklare. Ud på morgenstunden blev jeg bare helt klar til fødslen og kaldte på jordemoderen, som kom og skruede gradvist ned for epiduralen, så jeg havde en chance for at mærke presseveerne og være med i sidste del af fødslen. Epiduralen havde gjort, at der faktisk ingen rigtige presseveer var, men det lykkedes mig alligevel at presse vores datter ud.

Anden gang gik jeg 8 dage over tiden - fødslen startede af sig selv, men veerne tog aldrig rigtigt til og når vandet nu var gået mente de jeg skulle sættes igang. Jeg blev sat igang med ve-drop og samtidig lagde de en epidural fordi jeg bad om det (det gik jo så godt sidste gang) - jeg fik tillige penicillin i droppet på grund af for mange timer uden at have født efter vandet var gået. Hele forløbet havde jeg det bare super og min mand hentede middagsmad til os som vi nød sammen og jeg havde ingen smerter. Sidst i forløbet blev det vagtskifte og jeg fik en ny jordemoder, som spurgte om jeg da ikke snart havde presseveer - næ, det mente jeg da ikke. Jeg blev sendt på toilettet for lige at komme af med vandet og gik selv der ud - dog på vaklende ben - og der sad jeg så bare og kunne ikke tisse. Efter en rum tid kom jordemoderen ud og sagde, at hun altså meget gerne ville have mig tilbage på briksen, for de havde én gang prøvet en fødsel ned i toilettet og det var hun ikke meget for at prøve igen - det kunne jeg da godt forstå, så jeg vaklede tilbage til stuen - godt for det, for ellers havde jeg født i toilettet . Her blev der først slukket for epiduralen efter fødslen.

Ja, hvad kan jeg sige - jeg har haft to gode og næsten smertefrie fødsler.

Mvh.

AnjaR

Den første epidural kunne jeg ikke mærke blev lagt, for veerne oversteg langt den smerte der evt. vile være fra nålen.

Anden gang jeg fik lagt epiduralen var det ikke videre behageligt, men til at komme igennem.

Mvh.

AnjaR

altså sidder der noget ind i ryggen på én??

og fandt ud af at der sidder en slange i ryggen på en, hvor der føres bedøvelse igennem...

Tak for svar allesammen. Det er rigtig dejligt at læse om andres erfaringer.

Det tyder jo heldigvis på, at epidural er at foretrække. Men det havde jeg jo vist også besluttet mig for

jannej: Tusind tak for billederne. Det satte da lige det hele på plads må man sige. Nu er der vist ingen tvivl om, hvad det er, der skal foregå.

Meget rart at vide synes jeg

Jeg skal godt nok ikke have den blokade... Ville frugte at få den mere end at skulle føde!! Kan ikke lide at der bliver pillet i min ryg. Og som tidl. skrevet så er jeg heller ikke glad for nåle!! Men det kan jo være at jeg foretrækker den når jeg ligger med veer!! Er lidt spændt på hvordan det bliver at føde, ved det gør ondt men hvor ondt osv. er et sort hul hos os det ikke har prøvet det!! Men en dejlig følelse at jeg er spændt og ikke frygter det

hejsa...

jeg må hellere lige krybe til bekendelse og indrømme at jeg altså ikke har læst hele tråden

Men jeg svare lige på spørgsmålet aligevel

da jeg skulle føde havde jeg på forhånd valgt epidural blokade fra da jeg lider af for lavt blodtryk og en af de bivirkninger det kan have ( og ofte har i større eller mindre grad) er blodtryksfald. ingen grund til at lege med ilden

og derudover er en alm bivirkning også hovedpine (migræne) og da jeg også slås med dette så jeg endnu en gang ikke noget arument for ligefrem at opfordre kroppen til et sådant anfald

(og så er der selvf det fakum at jeg er panisk angst for nåle )

Jeg blev smerte lindret i badekar og senere med lattergas og musik.. jeg har altid brugt musik meget og havde taget min comp samt mine store gode (!) hovedtelefoner... det var super effektivt... det gjorde at jeg kunne fokusere på musikken og slappe af når det gjorde ondt og lattergassen gjorde mig lidt ligeglad med smerten...

( må nok hellere også lige nævne at jeg havde en nem og kort fødsel, 4 timer så var det overstået og det var kun de sidste 5 min jeg rigtigt kan sige var slemme )

håber du finder det der virker for dig og at din fødsel bliver en super oplevelse

alt held og lykke herfra

// Silver child

jeg holder nu på at vi er skabt til at føde så naturligt som muligt, selvfølgelig opstår der situationer hvor diverse indgriben kan være nødvendige. Med fare for at få et par på hovedet, så helt ærlig, så synes jeg tit der er alt for meget piveri omkring de der fødsler. Mand jer dog op tøser og vis hvem der er det stærke køn.

Jeg siger ikke det fordi jeg selv er sluppet billigt.

Min første fødsel varede ca. 24 timer, fra jeg mærkede den første ve til gutten var ude, heraf presseveer i 1½ time og jeg klarede mig uden diverse bedøvelse. Selvfølgelig gjorde det ondt, men tøser så skal i bare prøve at have nyresten, så er en fødsel det bare vand ved siden af .

Venter andet barn til februar og da forventer jeg sandelig også at klare mig igennem uden diverse.

Til de der endnu ikke har født vil jeg sige: hvis man kan ha den indstilling til fødslen at der så mange kvinder før én der er kommet igennem og fundet ud af det, ja så der faktisk ikke noget at være nervøs for, kroppen skal nok helt selv fotælle dig, hvordan det skal gøres. Ligesom en førstgangsfolende hoppe, den finder også ud af det, fordi kroppen fortæller den instinktivt hvordan det skal gøre.

Du må meget gerne mande dig op og undgå alt den unaturlige griben ind, men jeg er en kylling og indrømmer gerne, at jeg var ved at stå helt af i svinget under første fødsel sådan som de veer gjorde! Skal jeg have flere børn, ja så bliver det endnu en epidural til mig.

Mvh.

AnjaR

Nu er den jo opfundet, så fint at få den hvis man føler man har behov. Man SKAL ikke føde i smerte og panik.

Når det så er sagt, så er der en risiko ved alting og jeg kan godt li´ at kunne mærke min krop og dens reaktioner. Indtager helst ikke nogen som helst former for medicin etc. - nåede aldrig at få så meget som et snif ilt under mine fødsler.

Anne

der dårligt spiser en hovedpinepille og i øvrigt kvier mig ved at fylde medicin i min krop, men da veerne satte ind var det en helt anden snak lige pludselig..

Jeg befandt mig aldeles fremragende med diverse slanger og ledninger mærkeligt nok (det kom som en overraskelse for mig selv) - jeg følte mig i trygge hænder, følte mig forstået og lyttet til, og det var skønt at følge den lilles hjertelyd på skærmen hele natten, så jeg kunne se at hun havde det godt og det gjorde mig fuldkommen rolig.

Mvh.

AnjaR

Epidural er intet mindre end en vidunderlig opfindelse

Og tro mig... Ligemeget hvor meget nåleskræk du har, så når du sikker ttil et punkt hvor de kunne skære din højre arm af, hvis bare smerterne stopper, så en nål i ryggen er ligepludselig ingenting.

Og det virker ja det gør - simpelthen fantastisk.