Ja, knap når man at få skrevet et indlæg fuld af bekymringer over en ting, før de næste melder sig ...
( ej, så slemt er det nu ikke, men må alligevel dele det med jer herinde, og høre jeres meninger. )
Jonas ( 18 mdr ) har været syg siden tirsdag formiddag, hvor dagplejeren ringede og sagde han havde feber. Så jeg hentede ham selvfølgelig hjem, og fik samtidig en tid hos vores læge. Jonas bøvler lidt med ørerne og det første symptom er som regel feber, så jeg ville jo lige have ham tjekket.
Han har 39,7 og er rigtig " mat i koderne ". Lægen tjekker ører, lytter på ham og kigger i halsen/poder ham. Han er rød i halsen, men ingen bakterier.
Onsdag er han blevet rigtig rigtig snottet. Han vil slet ikke spise noget og vil kun drikke en smule juice.
Han sover det meste af dagen.
Torsdag går på nogenlunde samme måde, men feberen er nu faldet til 38,1.
Men i nat og i aftes har været et helvede rent ud sagt. Han sov næsten 4 timer til middag. ( Plejer at sove max 2 )Det har han også gjort de andre dage, så det har jeg jo tænkt han har haft behov for. Men igård aftes kunne jeg bare ikke få ham til at sove. INTET virkede. Endelig kl ca 21 falder han i søvn i sin seng. Men vågner 21.30 og græder utrøsteligt. Det ender med jeg nærmest " flygter" i seng og tager ham med ind til os. Har falder han til ro og i søvn. Men resten af natten vågner han med et skrig ca hver 2. time og græder utrøsteligt.
I morges er han selvfølgelig træt og helt umulig. Vi skulle til kontrol hos en ørelæge idag. Så for første gang siden tirsdag kommer han lidt ud. Men så går det bare galt Han er simplethen SÅ tvær og kropumulig. Vil bare ingenting. Smider sig ned på gaden og hyler og skriger. ( Det ligner slet ikke ham at være så sur ) Hos lægen er han ok så længe hun undersøger ham, men fra vi komme rud til vi ( langt om længe ) når ned til bilen igen er han ligeså utrøstelig og hysterisk som før. Jeg prøver selvfølgelig at trøste, at vise ham den bus, hund osv vi går forbi, at sige til ham at nu skal han aæltså gå på sine ben og holde mig i hånden, men intet virker. Han skriger hele vejen ned til bilen. Så meget at en ældre herre ligefrem stopper op og glor på os !
Vel hjemme vil jeg prøve at tilbyde lidt mad inden han skal ud og sove. Men han vælter sit glas to gange og græder bare. Så blev det altså for meget for moderen som tager ham og sætter ham ud i barnevognen og meget højt fortæller :" At nu stopper du altså " også ryger han ud i haven. ( ØV ! HVor er jeg ikke stolt af mig selv og mine " pædagogiske" evner ) Her falder han i søvn og sover 2 ½ time, men er dog vågen 3 gange.
HVAD SKER DER DOG ???
Hvor er min blide søde dreng blevet af ? Han er det mest raske han har været i mange dage idag og turen fra bilen til lægen var meget kort. Men måske var det bare ikke lige noget han kunne overskue idag ? Han viser tydeligt at han keder sig efter så mange dage herhjemme og uden at kunne komme ud. Men hvirfor så reagere sådan, når man kommer ud ?
Det skal siges at hans ører ikke burde være det der generer ham så meget iflg lægen. De var blevet bedre siden sidst.
Hvad sker der når man når 18 mdr ? Eller tror I bare hans lille krop ikke var parat til " så " meget virak efter en omgang sygdom ? oG hvorfor starter det så allerede derhjemme helt fra morgenstunden af ? Pga den dårlige nat og mangel på normale rutiner som følge af sygdommen ?
Mange hilsner fra Trine.