Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
VE, BLE og det der følger

 Gravid og unghest? *Suk*
Forfatter: 
Dato:  08-02-2016 09:43

Jeg er ved at overtænke hele situationen og nogle gange hjælper det jo at få nye tanker omkring sagen.

 

Jeg er gravid med mit første barn - en indtil videre perfekt bagt søn
Men Juni 2013 købte jeg min skønne unghest, Calypse og havde planer om at hun skulle være min kommende militaryhest.
Nu fylder hun 3 i år og jeg er igang med at ruge baby - to ting der ikke går så spænd, selvom hun er sød og fornuftigt. Jeg har dog fået slået mit bækken/ryg skævt, så jeg bliver allerede nu i uge 22 nød til at tænke over hvad jeg gør og vise hensyn til min ryg.

Calypse står ude på landet mellem Ringsted og Sorø hos en veninde, til en fabelagtig pris - 600 om vinteren/300 om sommeren. Daddy-to-be og jeg bor i Slagelse, hvor vi går på vores uddannelse, han har sin familie her og vi vil gerne blive i slagelse området. Vi får begge to SU.

Jeg kommer ikke selv til at gøre Calypse ryttervant i år - jeg er sikker på at hun tager det fint, men om jeg når det kommer til stykket er blevet for stor en kylling til at tilride ungheste, det ved jeg ikke helt

Jeg har søgt efter en pige som kunne være interesseret i at have part på en unghest, men de vokser ikke på træerne til en unghest og placeringen af stalden, hvor der er ingen reel mulighed for at tage bussen hjælper hellere ikke på situationen.

Jeg blev kontaktet af en rigtig sød pige, som gerne ville låne Calypse til en BBH-uddannelse, med meget jordtræning. Hun ville have flyttet Calypse til Slagelse-området, og alt var som det skulle være med en fantastisk mavefornemmelse - indtil hun fik tilbudt at købe en billig hest og selvfølgelig skulle hun det. Sur numse til mig, men selvfølgelig rigtig godt for hende!

Jeg overvejer så mine muligheder nu.. Hvad gør jeg lige? Calypse er SUPER cool, men hun kan selvfølgelig få ungheste-ideer som alle andre 2,5 års heste. Jeg ønsker virkelig at hun kommer mere i hænder, som jeg altid har planlagt - ikke den vilde ridning, men let ryttertilvænding, hvis hun er klar til sommer, men ellers bare ja.. at være i hænder!

Min kæreste vil gerne støtte økonomisk så Calypse kan komme hen til en anden stald med flere muligheder.
Før jeg flytttede hende, stod hun på den SKØNNESTE gård i Ringsted, så det er, som jeg ser det, en mulighed.

Fordelene ville blandt andet være:

- Min bedste veninde har sin hest der, så jeg vil altid kunne kombinere hest + veninde tid.

- Jeg kender alle menneskerne der er der og har holdt fast i kontakten med dem alle i de to år vi har været væk derfra, så det ville være en følelse af at komme hjem, og jeg ville have et netværk af mennesker som jeg holder meget af.
- Jeg kender forholdene og har altid været glad for at være der.

- Bussen kører lige forbi døren.


Ulempen ville være benzin udgifter + transporttiden fra slagelse.

Jeg kan også finde et nyt sted i nærheden af Slagelse.
Jeg har dog ikke kendskab til nogle steder eller et netværk i byen, så det ville være at håbe på man finder et sted hvor både hest og jeg vil trives.
Fordelen her ville være:
- at have hende tættere på mig selv - hvilket jeg lidt savner.
- Mulighed for part.

Men det er også svært, hvis ikke umuligt, at finde part til en unghest som ikke kan rides.. Så muligheden er jo også, at hun bliver stående, og jeg må have hende så meget i hænder som tid og baby tillader og vente med at tænke ryttertilvænding til næste år.

Calypse elsker mennesker, men ryttertilvænding er jo mit ønske og 'behov' - ikke hendes.

Min ambition om at ride military har måske også ændret sig, så jeg må indrømme at tanker om at sælge og finde en anden hest som er sød, ridelig og let, og lade min skønne unghest gå - men tanken er jo alligevel ulidelig og måske Calypse kan blive en sød "konehest" om nogle år.

SUK!





 

Sagde Camilla og Apocalypse af Schade.


www.kogevejenshestepension.dk/
Ringsteds hyggeligste hestepension!

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Mine tanker....
Forfatter: 
Dato:  09-02-2016 10:31

Personligt ville jeg aldrig satse på en part til så ung en hest. Det er så vigtigt at installationen af basis hjælperne og ryttertilvending sker korrekt og i hestens tempo, at det kan ikke overlades til en mere eller mindre ukendt person der måske/måske ikke kommer et par gange om ugen. Så de tanker ville jeg slet ikke bruge tid på.

Jeg blev selv mor for første gang for 4,5 måned siden og sådan en størrelse kan altså vende op og ned på alle planer og ideer man havde før man står der med ansvaret for sådan et lille menneske. Jeg har besluttet mig for at jeg gerne vil være en nærværende mor og har slet ikke temperament til faste rutiner og deres begrænsninger, så jeg benytter "baby-led schedules". Desunden ammer jeg og min søn er en meget aktiv fyr, så jeg ved aldrig hvad dagen byder på :-) Så alt efter hvilke behov dit barn har og hvilken type mor du gerne vil være, kan dit liv altså se noget anderledes ud på den "anden side" end du måske forventer.

Derfor vil mit råd være at lade hende stå hvor hun er til du har født, og når din verden så er blevet vendt på hovedet ;-) kan du beslutte dig for om der er plads til en unghest i jeres liv - for pludselig er i jo 3 der skal tages hensyn til!

Og så forbered dig på at når du sidder der med din søn i dine arme, så kan det altså være at drømmen om tilring af en unghest, millitary osv. pludselig virker meget fjern, og så kan det altså nogen gange være en bedre løsning at give slip nu og her og så evt. købe anden hest og udleve drømmen når jeres lille familie er klar til det både tidsmæssigt og økonomisk.

1
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  10-06-2016 15:06

Tillykke med graviditeten.

 

Hvis jeg var dig, ville jeg lade din hest stå hvor den står nu. Og så ville jeg gemme tilridningen af den til næste år. Jeg ved godt der er mange holdninger til hvornår heste skal tilrides, men synes du skal give dig selv tiden og roen til at nyde din lille nye bebs, så ikke hesten bliver en konstant dårlig samvittighed. Når baby er kommet, kan du så langsomt gå i gang med din hest. Og du finder ud af om du er en af dem som slet ikke vil ride efter at være blevet mor, eller om du, som mig, bare trænger til heste og ridetid, så ikke al din tid går med at være mor.

 

Jeg købte min hest som 6 års og den var ganske utilreddet. Det er lidt sent at tilride, men det kunne nemt lade sig gøre, og jeg har en dejlig ridehest i dag. MEN, jeg rider ikke så meget som jeg troede jeg ville. Der kom lige to børn på tværs, og selvom jeg får reddet 4 dage om ugen, har han også hold pause under begge mine graviditeter.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  14-06-2016 10:36

Jeg løste det sådan at min søn kom med.. (og nej jeg var ikke velsignet med et "nemt" ligetil barn, men de sover altså alligevel af og til )Og når han sov så trænede jeg. Og efterhånden som han blev større lå han på legetæppe i barnevognen med babyalarm (hvis ikke far kunne tage ham.).

Jeg ville - som de andre siger - lade hende gå der hvor hun er nu og så se hvor du ender. Man kan sagtens være en nærværende kærlig mor og have en hobby.


 

Hilsen

Zarah

0
0
Svar på denne tråd
 
 min erfaring
Forfatter: 
Dato:  02-10-2016 20:08
Jeg beholdt unghesten, fik ikke redet meget og tog så beslutningen om at den skulle sættes til salg da jeg ventede nr. 2. Nu var den så i mellemtiden blevet 7 og var kun lidt redet, hestemarkedet er oversvømmet med heste i samme kaliber. Brugte en masse penge på ridning, fik solgt hesten. Det gik så ikke lige som vi havde forestillet os og jeg købte den tilbage. Nu er den udlånt til søde og engagerede mennesker. Men sagen er at jeg nok er blevet for meget kylling til at komme i gang med den selv igen. En temperamentfuld springhest. Set i bagklogskabens klare lys, burde jeg have solgt den da jeg ventede første gang. :-)

Dejlig vallak fra 2012 efter Lionell/Schwedengruss sælges
1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider