Jeg var 36, da jeg fik mit første (og eneste barn)

Med ny og lidt yngre kæreste, der ingen børn har selv, har overvejelserne omkring et barn mere været oppe.

Men fylder 43 næste gang og jeg synes det er en postgang for sent... Havde jeg været 2-3 år yngre havde jeg nok sprunget ud i det.

Jeg er 35 og venter nr. 3. Jeg føler mig ikke et sekund for gammel til at få endnu et barn. Jeg ved jo, jeg er en god mor og kan give endnu et barn en god barndom

Jeg fik den første, da jeg var 30, de to næste (tvillinger) da jeg var 33 og nr. 4, da jeg var 35. Hvis ikke jeg havde været så dårlig til at være gravid, havde jeg nok fået en mere her inden for et års tid. Jeg føler mig bestemt ikke gammel.

Jeg var 22 da jeg fik den første. 32 med nr. 2. 42 med nr. 3 og 44 med nr. 4. Nu er jeg 56 og har 4 velafbalancerede og skønne unger.

mvh. Dorte

Da jeg var yngre sagde jeg at jeg ikke ville have børn efter jeg blev 30 år.. Blev gravid som 19 årig, men vi mistede vores lille dreng få uger før fødslen i mange år ønskede vi ikke børn.. Folk blev ved od ved at spørge, men da jeg rundede 30 accepterede de at vi ikke ønskede børn..

Men så var det vi blev skruk (og sjovt nok var vi enige) fik den første da jeg var 32, nr 2 da jeg var 34 og nr 3 da jeg var 35.. Havde vi plads og råd kom der nok en til om et års tid, så var jeg 37-38.. Tror omkring 40 år er min personlige grænse..

Ville dog ønske jeg havde været klar 5-10 år før, så jeg havde bedre tid til at nå at få børnebørn

At i vil komme med jeres meninger og erfaringer

Vi ser om et par år, om lysten og tiden osv er der. Og så må vi tage den derfra

jeg tror jeg begyndte at føle mig 100% for gammel da jeg var 40. Jeg var 35 da jeg fik min søn. Det var lidt en tilfældighed. Havde svoret at jeg ikke skulle have børn hvis jeg ikke var gravid i mit 34. år, jeg blev gravid to måneder før jeg blev 35

Jeg kan mærke på mig selv at jeg ikke orker graviditeten, det er vel et gammelkonetegn

syntes det er svært, har ellers aldrig ville have børn, men ombestemte mig "i sidste øjeblik" fik en søn som 35 årig - også ville jeg have en til!

nu bliver jeg 39 om 2 måneder og har i den mellemliggende periode været igennem 2 aborter, og jeg kan bestemt mærke jeg nærmer mig min egen psykologiske grænse- men jo tættere jeg kommer på de 40, jo mere vinder holdningen "så længe jeg kan blive naturligt gravid" frem.

Har meget svært ved at slippe tanken om en nr 2, men nu må vi se- vi har talt om et års tid endnu også er edet nok det.

med mindre man har svært ved at få børn, så synes jeg 40 år er grænsen. Når man når en alder hvor man teoretisk set kan være bedsteforældre til sit eget barn, så er det for mig ved at være for sent.

Jeg fik min søn som 33 årig, og fik ironisk nok en stofskiftesygdom i den forbindelse som gør det svært for mig at få flere børn. Havde jeg vist at det kunne ske, så var gået igang længe før, så jeg ikke både skulle kæmpe med alderen og sygdommen mht. At få flere børn.

Og så har jeg fra en kollega at teenage døtre og overgangsalder er en skidt kombination, det er måske også værd at overveje

Man skal have børn når man ikke KAN lade være

Man er for gammel når man er så uundværlig på sit arbejde at man er nødt til at sende barnet syg afsted i vuggestue/børnehave på en panodil.

Det tog ikke lang tid før der dukkede en op med dårlig samvittighed. Tak for den nedad vendte tommelfinger, uden en forklaring på hvorfor, må jeg vel tolke at du synes det er ok at sende børn afsted på en panodil.

anja

jeg har givet dig en tommel ned, men det har intet med samviitighed at gøre, jeg kunnne aldrig drømmme om at sende mit barn afsted på panodil, jeg syntes bare det er noget mærkeligt noget at skrive og så er jeg uenig med dig, det er ikke alders bestemt at gøre den slags handlinger, det er bare ja dumt og egoistisk uanset alder.

Kom du bare igang, du er overhovedet ikke for gammel - heller ikke om 2 års tid.

Hvis du synes 35 år er for gammel, så har jeg jo næsten været for gammel til at få mine børn.

Jeg var 34 da jeg fik min datter og 37 år da jeg fik min søn. Er blevet 40 år nu, men 40 år synes jeg er ved at være for gammel, hvis det er første gang..

Men, men... der er jo så mange ting der spiller ind.. såsom den rigtige mand, uddanelse/job, boligforhold, om man har svært ved at få børn osv.

-Jeg ville da gerne have haft mine børn som 25-30 årige, sådan blev det ikke, da den rigtige mand osv. ikke var der.

-Synes ved de 40 år, er man ved at være for gammel. Jeg vil ikke have flere børn. Jeg er glad for de 2 sunde og raske børn jeg har, og skønt med 1 af hver køn.

Jeg nåede at fylde 25 (maj) da jeg fik den første (august) og nummer 2 fulgte da jeg var 28

Så ud fra ovenstående er vi vist meget unge forældre (gemalen er jævnaldrene)

Men syntes det er skønt, især også med tanke på fremtiden, at vi ikke er halv-pensionerede når den sidste skal konfirmeres

Vi har også "unge" bedsteforældre - midt/slut 50erne - det er også bare skønt, eneste minus er ved barn syg Der kan de ikke tage over, men det er vel også forældrenes ansvar

Jeg er 33 år lige omme lidt, og orker ikke flere børn, havde en smule nækkenløsning med nummer 2, så tror heller ikke en eventuel tredje graviditet ville blive den sjoveste.

Tænker 35 nok er min øvre grænse, men har dog børn nok, så nåede grænsen som 28 årig Syntes dæleme det var hårdt med forstyrrede nætter igen!

jeg har altid sagt, at jeg ikke skal have børn, når jeg er over 35 år, og det holder jeg stadig fast i. Jeg bliver 36 i år, og vi har 4 børn i alderen 3-10 år. Jeg tror såmænd sagtens, at min krop kunne klare at få en eller to mere, men nu hvor jeg kan bruge min fritid på MIG, så ønsker jeg ikke at sætte en del ting på stand by igen, bl.a. ridning.

Men havde jeg nu ikke haft børn på nuværende tidspunkt, så tror jeg, at min personlige aldersgrænse ville have været rykket til omkring de 40 år.

I min familie kommer boernene gerne tidligt. De eneste der er danset ud af raekken er min mormor (Der kom en verdenskrig og bolignoed i vejen, saa nr. 1 kom med 29) og mig, der blev UPS gravid faa dage efter min 30. foedselsdag.

Boern, det var ellers ikke noget jeg skulle have. Jeg var for gammel. Boern det fik man jo med 20-24 aar, eller deromkring, og saa kunne man vel faa en efternoeler en gang, men ellers... Saa nej, jeg var for gammel, og desuden har jeg nogen ting jeg maaske ikke var saa vild med at nedarve.

Det var et chock at blive gravid, men jeg (vi) valgte at beholde, nok ogsaa meget fordi min davaerende kaereste var meget meget glad for den graviditet. Vi bor ikke sammen mere, men har alligevel lavet en nr. 2 sammen som vi venter til start November, fordi jeg lige netop ikke ville vente og vente og blive gammel inden jeg evt. fandt en far til nr. 2. Jeg havde fire muligheder: Enebarn, Saeddonor, Skynde mig at finde en ny "Far" og at lave nr. 2 med nr 1#s far. Det lykkedes i allerfoerste hug, der bliver 19 mdr imellem dem, jeg er 32 naar den kommer, og saa er det slut, permanent. Fordi JEG synes at jeg er ved at naa en aldersgraense.

Men de gaelder jo ikke for andre, den er subjektiv

Dog synes jeg at ret meget over de 40, saa er man ved at vaere bedsteforaelderalder i stedet for foraelder, og saa... Ja, helt subjektivt synes jeg at det burde vaere der, man siger stop. Men saa havde jeg ingen farfar haft, for han blev foedt da oldemor var 49 (og var den sidste af 13 levendefoedte boern i 13 graviditeter).

Jeg synes, det er pudsigt at læse, at alle dem, som har fået børn - de mener, at man ikke skal være meget ældre, end de var...

Min oplevelse er, at grænsen rykker sig. Jeg sagde i mange år, at 35 var det ældste, man skulle være. Så kom grænsen til at hedde 40...

Nu er jeg 40, single - men har absolut ikke lukket "fabrikken", hvis Mr. Right dukker op i år eller næste år. Jeg ved godt, at der er højere odds for, at jeg ingen børn får - end at jeg får, men børn har aldrig været et fravalg hos mig...Jeg har simpelthen bare ikke mødt en ordentlig far endnu

Jeg synes, at det må være op til den enkelte, hvornår man ikke længere har de kræfter og det overskud, børn fortjener, man har. For nogle vil de være blevet så egoistiske, at de ikke skal have børn efter de 30 år - mens andre bliver gode forældre, selv om de er ældre.

Jeg tror ens grænse rykker sig, alt efter hvornår man selv kommer i gang. Som ung, mente jeg da helt bestem at det skulle være overstået når jeg blev 30!!

Jeg fik den første som 31 årig, så mente jeg at når jeg var 35 skulle det være helt slut. Jeg fik nr. 2 som 34 årig. Nu er jeg 36, og ved ikke helt om jeg er færdig med at få børn. Så nu er min grænse sørme rykket sig til 40 år:-)

...og skrukheden er ved at melde sig igen, efter at have fået disse to skønheder med kun 14 mdr. mellemrum:

Ida er 6 år og Kristian bliver 5 imorgen

Det har været ubeskrivelig hårdt at have to så små og aldersmæssigt tætte børn, men nu kan jeg mærke at lysten til et eller måske to børn mere melder sig.

Jeg er dog ikke sikker på at manden min er enig og egentlig har vi heller ikke værelser nok og alt babyudstyret er solgt, så det vil være som at begynde forfra, men nu får vi se.

Hvis ikke det sker, så priser jeg mig lykkelig for de to vi allerede har, for de er bare de skønneste af de skønne

Mit råd: lyt til hjertet, hvor der er hjerterum er der husrum og helt sikkert plads til et barn eller to, om så alderen siger 22 eller 40.

Jeg fik den første som 21 årig, nummer to der var jeg 25, blev gravid igen da jeg var 28 ( ikke gennemført graviditet) og har hele tiden ment at jeg skulle ikke have børn efter jeg blev 30, men mere fordi jeg er for egoistisk det det, jeg elsker min tid ved hesten og MIN ego tid. jeg fik en da jeg var 34 og heh kunne såmænd godt få en mere hvis det var, jeg elsker at være mor nu, gjorde jeg da også da jeg var yngre, men nu har jeg mere overskud, jeg har uddannelse(r), fast godt betalt job, hus, og så videre .... der er så mange ting jeg ikke skal tænke på som jeg slåssede med da de andre var små. Man ændre sig helddigvis jeg har bare mere ro til at være i nuet hvis man kan sige det. jeg har ingen grænse for andre, det må de selv rode med, har en i familie der venter nr 3 og hun er over 40, jamen kan kroppen naturlig når du er i 40 erne så bring it ....

Jeg var knap 35 ved mit første barn og 37 ved nr. 2.

Vi har kæmpet for at få børn, derfor blev jeg "så gammel".

jeg har det nu fint med min alder ift. børn...

Jeg har aldrig før kommenteret på det like system, men en unlike .... WHY ?!?! var det fordi jeg mente jeg var for egoistisk, var det fordi jeg ikke gennemgik min 3 graviditet, eller fordi jeg elskede at være mor nu jeg er over 30 ? Eller måske at jeg ikke ved om jeg er færdig med at få unger .... I guder jeg hader det anonyme like/unlike system. Stå da ved jeres dislikes og likes

Det er meget individuelt hvornår man er for gammel.

Jeg er 42 nu og fik min datter da jeg lige var fyldt 22..

til marts 2016 skal jeg være mormor..

Der har været mange overvejelser i forhold til at få flere,men lysten har ikke været der.

Istedet er vi en slags reserve bedster for en skøn dreng på 3 år,og jeg er glad for at vi kan give ham ekstra tid og opmærksomhed.

...når det ikke længere er biologisk muligt at reproducere.

Vores formødre fik børn fra de kunne, til de ikke kunne mere.

Jeg var 19 da jeg fik min søn, så jeg er rimelig ung når han engang er 18 (37 år på det tidspunkt). Min kæreste var 24 da Andreas blev født - så han er 42 når knægten er 18.

Min grænse er 40 år. Så synes jeg man er for gammel.