du synes den er svær

Jeg synes ikke det med at skifte undervejs lyder ret optimalt - er det ikke mere for at tilfredsstille dit eget behov for at vælge skovbørnehaven, fremfor at tænke på hvad der vil være mest optimalt for din søn? (tænker på tryghed, stabilitet og venskaber).

Personligt ville jeg vælge den løsning der gav mest overskud til min familie, men jeg har også mulighed for selv at tilbyde masser af udetid og naturoplevelser, da vi selv er rigtig meget udemenneske. De eneste forvetninger jeg har når jeg sender mit barn afsted, er at han for lov at hygge sig med andre børn. Anden form for aktivering, fornuftig kost og værdier jeg mener er vigtige, har jeg så godt ovekskud til selv at tage mig af (både tidsmæssigt og økonomisk).

Men har man en lidt mere presset hverdag og derfor ikke kan tilbyde helt så meget overskud hjemme, synes jeg helt sikkert den omtalte skovbørnehave lyder som et rigtig godt valg

Jeg ville ikke være i tvivl, jeg ville vælge nr. to

Jeg har selv at vores den mindste går i dagpleje, hvor jeg kunne have valgt vuggestue i den børnehave hvor den store går. Det gir også ekstra køren, men jeg er SLET ikke i tvivl om at jeg har gjort det rigtige, og ser derfor ikke det ekstra køren som besværligt eller træls...

Pøj pøj med valget

Det er altid svært at vælge det rigtige, når man ikke på forhånd ved hvad der er det rigtige.

Jeg er helt af samme holdning som Jullebassen. Personligt ville jeg nok vælge løsning 1. Og det af samme grunde som Jullebassen.

I mine øjne er børnehaven en løsning jeg bruger for at få mit barn passet mens jeg ikke selv kan. For mig er det vigtigt at det er trygt, at børnene bliver passet ( og passet på), at børnene får leget med andre børn.

Mine værdier for mine børn, er noget jeg gerne selv vil være med til at opfylde.

Mine unger går begge i børnehave. En traditionel børnehave: ældre, pædagogerne har været der i mange år, forældrene smørrer madpakkerne, de er ude at lege på legepladsen hver dag, men ture i byen/skoven/stranden osv høre til sjældenhederne.

Jeg sidder i forældrebestyrelsen, og kan høre at mange forældre mener der sker for lidt.

Det har jeg svært ved at se. Mine unger kender dagens rutiner, de er trygge, glade, har et hav af venner, og dagen lang leger de, synger, tegner osv.

Hjemme får de så rigeligt opfyldt behovet for udendørslivet, samvær med voksne, ture i byen/skoven/stranden osv osv.

Jeg kan godt forstå at skovbørnehave trækker. Der er mange gode træk ved den form for børnehave. Men min søsters knægt blev flyttet til en skovbørnehave, fordi at han var meget udebarn, men de endte alligevel med at flytte ham tilbage i alm børnehave det sidste halve år, fordi drengen ikke trivedes med at SKULLE være ude i al slags vejr. Forældrene druknede i evigt vådt tøj og sko, og det billede af børnene lege i forårssolen ude i skoven, holdt bare slet ikke stik, i dette våde Danmark.

Så i deres tilfælde var det slet ikke så idyllisk som de havde regnet med, og det var ikke kun forældrene som ikke gad. Det gjorde drengen absolut heller ikke.

Det var min erfaring. Mit råd vil være at følge din egen mavefornemmelse. Mærk efter, det du føler er det rigtige er som regel det rigtige.

Hilsen Ane