Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
VE, BLE og det der følger

 Ting du ville ønske at du havde vidst!
Forfatter: 
Dato:  20-11-2014 20:45

Nu er det tilføldigvis sådan at jeg er gravid..

 

Jeg er nu 30+5 og de der panik tanker er begyndt at ramme mig.

 

Umiddelbart har min graviditet været ret simpel, lillepigen vokser som en sindsyg og det er jo dejligt. Maven er ikke alt for besværlig (eller stor endnu), ryggen og hoften driller lidt, men det er okay :)

 

Nu kunne jeg så vildt godt tænke mig den der liste over ting, I ville ønske I havde vidst, før I blev forældre.

De små og store ting som bare gør en forskel i hverdagen, hvad skal jeg gå udenom at købe, hvad er jeg NØDT til at eje, og sidst men ikke mindst: Hvordan gør man lige med sådan en lille én?

 

Som kom med alt hvad I har at byde på.

Jeg tager gladeligt imod råd!!

 




Anne


Ingen arme, ingen småkager!
1
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  21-11-2014 19:49

Det eneste jeg lige kan komme i tanke om (led ret kraftigt at ammehjerne de min søn var spæd ) er at det ville have været rart at vide at ikke alle børn bruger sut.

 

Der var en del der fik os til at føle os som de mærkeligeste forældre når vi ikke stoppede en sut i munden på ungen hver gang han klynkede det mindste. Men han ville jo ikke have den, og ja vi prøvede stort set alle størrelser og former vi kunne finde.


"Halløj!" råbte Tigerdyret, og det lød pludseligt så nær ved, at Grislingen ville være sprunget op, hvis Plys ikke rent tilfældigt havde siddet på det meste af ham.


ATTEN'ZION

0
0
Svar på denne tråd
 
 at vide...
Forfatter: 
Dato:  22-11-2014 20:30
Jeg ville gerne have vidst, at det altså bare ikke er alle børn der med det samme kan ammes. At nogle børn bare ikke trives med det og at nogle kvinder bare ikke har brysterne til det.
Min den ældste ville slet ikke. Kæmpede en brag kamp i 3 mdr, nr 2 sad nærmest som en sugekop i brystet til hun var 9 mdr...

At alle andre bliver så forbandet kloge på ens vegne, som om at man som nybagt mor ikke selv kan tænke fornuftigt!!!!


Stutteri Vica

Forsøger at avle Welsh Cobs... !

www.stutterivica.dk


Mor til Karla, der kom til verden d. 24 aug. 2010

Og lillesøster Frida, der meldte sin ankomst d. 22 sep. 2012

5
0
Svar på denne tråd
 
 Tralalalulalej
Forfatter: 
Dato:  22-11-2014 21:46

Det bedste råd jeg fik og hermed giver videre er.

Stol på din mavefornemelse og dig selv, du kan ikke læse dig tilbage blive mor for dit barn


*indsamling*

har du sadler, grimer, trenser, bid, dækkener eller lign, du ønsker at donere? Jeg samler ind til en mindre Rideklub i Herning, og tager glad i mod, kan evt købes til billige penge ;)

3
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg ville
Forfatter: 
Dato:  22-11-2014 22:21

Gerne have vidst at det gør så forbandet ondt at amme det var lidt af et chok med den første at man ikke bare hægter baby på og så køre det, men de første dage er et smertehelvede (måske ikke for alle, men for rigtig mange gør det ondt i større eller mindre grad) hver gang baby er sulten..


Hilsen Signe med prinsesserne Karolina, Josephina og Vicktoria og guldhesten Fanta

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  23-11-2014 22:36

Hvor er det fedt at I gider dele jeres erfaringer!!

 

Det giver mig nogle gode indblik i, hvad det dog er jeg har begivet mig ud i :)

 

Sætter meget pris på alle små råd, fif, og erfaringer.

Selvfølgelig er der ikke to babyer der er ens, men fx det med amme og sutter er meget værdifuldt.

 

Lover at lytte til mig selv og mine moderlige instinkter




Anne


Ingen arme, ingen småkager!
2
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg kan kun
Forfatter: 
Dato:  24-11-2014 10:50

give ret i alt det ovenstående.

 

Mit vigtigste råd er KLART også at lyt til din EGEN mavefornemmelse!

 

Hilsen en der fik ødelagt de første 6 uger med lille ny, fordi jeg valgte at lytte til andre istedet for mig selv.

Min datter er nu snart 5 år, og jeg tror helt ærligt jeg stadig har "ar" på sjælen efter de uger.

 

Ingen børn er ens. Nogen gør det ene andre det andet. Jeg blev tudet i ørerne om at når bebs sov, kunne man både gøre det og det og det. Men min realitet var at når bebs sov, skulle hun ligge i mine arme eller meget tæt på....døgnet rundt! Så jeg fik hverken redet, gjort rent eller andet overskudsagtigt. Hvilket mange (inkl manden) ikke kunne sætte sig ind i. -Det er jo bare at ligge ungen fra sig!

Omvendt har jeg veninder, hvor det bare er gledet fra day one, og de har haft et helt bestemt system, så mor netop har haft overskud til så meget andet også.

 


Mvh. Tine


Klipning tilbydes i Køge området: www.hesteklip.dk

3
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  24-11-2014 14:03

Det bedste råd jeg kan give dig er at børn er forskellige, så tag den som det kommer, men lad være med at at tage sorgerne på forskud. Hvis der skulle opstå problemer så tøv ikke med at tage fat i sundhedsplejersken eller hvem du har brug for, og luk ørene for de råd du ikke kan bruge.

 

Mht. udstyr, så køb kun det aller mest nødvendige, butikkerne har også åbent når du har født :)og man kan altså købe rigtig meget dyrt ubrugeligt skrammel til børn - lidt ligesom med heste :)

 

Når det så er sagt, så jeg ville for en sikkerheds skyld have en pakke modermælksertsatning og en sutteflaske på lager. Det der amning kan godt være noget bøvl - og man kan løbe tør for mælk, og det er bare ikke sjovt at sidde med at sultent barn der har grædt i flere timer. Det er slet ikke sikkert du får brug for det, men så har du det ihvertfald.

 



Mvh. Louise O.P.


Medlem af Team Rocky Road - det mest stenede hold inden for distance






3
0
Svar på denne tråd
 
 Mit bedste køb
Forfatter: 
Dato:  25-11-2014 00:36

var en voksi så baby kunne puttes ud i barnevogn uden at skulle i en kæmpe flyverdragt, det næstbedste var en "pose" til autostolen så baby kunne komme ud og kører uden overtøj på. Man sætter baby i stolen, spænder sele og lukker posen. Se det er nemt :-) desuden er det sikrest at undgå at have sikkerhedsselerne ovenpå tyk jakke på sådan en lille størrelse.

 


Med venlig hilsen
Bettina


mor til Emma og Clara


0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  26-11-2014 20:04

Mit bedste tip er UNDGÅ at få brystbetændelse, køb ULD indlæg og brug undertrøje, bliv aldrig kold over brystkassen.

Det er det værste i verden at få brystbetændelse, hvis du får det, så lyt til de mennesker der fortælle dig at penicillin VIRKER, og ikke til dem der siger, at det ikke virker, og bare giver baby dårlig/ondt i maven. (Jeg har haft det eller optakt til 13 gange og først sidste gang, med en rigtig omgang, fik jeg penicillin)

 

Ja amning gør vildt ondt, eller KAN gøre det, jeg havde sår i de første 3 uger.

 

Putteposen som nævnt før er genial.

 

I starten, så sov, når din baby gør det. Og hold op med at forsøge lave noget, eller planer om en masse. Aftal med din mand, at han tager baby i en halv time, hver eller hveranden dag, og går/kører en tur, så du ikke høre baby, så du har TID til DIG. ( Baby skal selvfølgelig være fodret og sove klar)

Overskud til at lave noget, kommer helt automatisk hvis du sover nok, og du ikke stresser dig selv, med alt det du ikke når.

 

Det er pragtfuldt at blive mor, glæd dig.

 

Hilsen Anni

 


Mor til en pragtfuld pige.

og lillebror i fuld fart

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 Hejsa.
Forfatter: 
Dato:  27-11-2014 11:20

Ja for himlens skyld hold brysterne varme med uld!

Jeg fik brystbetændelse første gang da A var 4 dage - og kom ikk afsted til læge før han var 7 dage (pga weekend). Jeg havde 40,3 i feber og kunne intet.......

Lyt til din mavefornemmelse og luk andres mening lidt ude!


 

 

To må man være når livet skal lykkes

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  28-11-2014 08:31

Det er hermed noteret!

 

Uld er det eneste der får lov at komme nær mig, når amningen skal igang. Tak for tippet.

 

Det er rigtig dejligt med disse råd, man kan læse sig til meget, men de der små selvlærte fif, de er jo guld værd!




Anne


Ingen arme, ingen småkager!
1
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg ville ønske
Forfatter: 
Dato:  28-11-2014 21:51

At nogle havde fortalt mig hvor grænseoverskridende det er at gå på toilettet og få lagt en bæ efter fødslen

 

ja og at amning kan være svært.

 



Sorry
The lifestyle you orderd
is currently out of stock.
3
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg ville have ønsket
Forfatter: 
Dato:  29-11-2014 06:47

At der var en som havde sat mig ned og fortalt mig hvor meget man mister kontrollen over egen krop! Jeg ville have ønsket at der var som havde fortalt mig hvor ondt det gør og føde! Her 14 mdr efter skal jeg stadig ikke havde flere børn!


hvor intet vover intet vinder

2
1
Svar på denne tråd
 
 Bare nogle
Forfatter: 
Dato:  30-11-2014 18:41

havde fortalt mig hvad der kan ske med ens krop efter en fødsel, og at det aldrig vil blive det samme at ride, samt evigt at skal tænke på at aldrig kan lave hårde fysiske ting mere?

 

så havde jeg nok overvejet det en gang til.


Horselux forhandler i roskilde/kbh

www.minimule.dk - udstyr til de mindste, samt salg af foder.

 

6/7-06 - Min elskede ven igennem 12 år - Jeg sa ...

2
4
Svar på denne tråd
 
 Tralalalulalej
Forfatter: 
Dato:  02-12-2014 11:44

Tamina

 

nu er der jo ingen grund til at skræmme ts fra vid sans, det er heldigvis yderst sjældent man tager så meget skade af at føde, og hvis man fortalte det til alle førstegangs fødende ville de jo blive skræmt fra vid og sans, hvilket bestemt ikke gavner.

det lyder rigtig surt, håber du får det bedre en dag


*indsamling*

har du sadler, grimer, trenser, bid, dækkener eller lign, du ønsker at donere? Jeg samler ind til en mindre Rideklub i Herning, og tager glad i mod, kan evt købes til billige penge ;)

5
0
Svar på denne tråd
 
 Rettelse
Forfatter: 
Dato:  02-12-2014 17:25

Jeg vil lige give Tamina Fordi hun ærligt skriver, hvad en fødsel gjorde ved hende.

Det er nemlig langt fra sjældent med fødselsskader med efterfølgende gener, men det er meget tabulagt. Selvfølgelig er det sjældent, at man f.eks. ender med stomi osv. Men min veninde, som er jordemoder, har fortalt mig, at der ofte sker voldsomme skader med kvindens underliv, men de lappes jo fint sammen igen.

 

Jeg tror ikke, at folks beretninger om fødselsskader får nogle til at fravælge at føde. Vi ved jo alle, at risikoen er der. Endda risikoen for at miste livet. Alligevel bliver kvinder jo gravide og føder.

Vi sætter os jo også gerne i bilen, i flyet osv. med risiko for at der sker en ulykke.

 

Hvad ville jeg gerne have vidst? At moderfølelsen ikke nøsvendigvis kommer med det samme, men i takt med at man lærer sit barn at kende.


Venlig hilsen

 

M

 

 

Jeg troede ikke, at moderskab var noget særligt. Jeg tog fuldstændig fejl! :)

 

4
2
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  03-12-2014 10:40

Vi er alle forskellige og vores kroppe reagere ikke altid ens på de ting vi udsætter den for.

Der er ingen tvivl om at alle de forfærdelige ting man kan opleve, kan skræmme en kommende mor fra vid og sans. Er ked af at høre hvor store konsekvenser at graviditet og fødsels har haft for dig Tamina. Jeg syntes det er flot at du kan tale om det, for jeg tror på at det er den eneste vej til at få den slags bearbejdet, så man kan komme videre.

 

Når det er sagt, så vil jeg pointere at jeg er en meget stærk og sund ung kvinde. Jeg har en høj smertetærskel og en krop som aldrig har svigtet mig. Er slet ikke i tvivl om at en fødsels bliver hård og smertefuld, men så må jeg må bare se frem til det smukke lille resultat jeg får ud af det.

 

Denne tråd er en "bøn" og jeres erfaringer, gode som dårlige. Afføring, smerter, positive erfaringer og så videre.. Alt er velkommen.

Denne tråd er til mig selv, for at jeg kan huske på de ting i skriver og gøre brug af dem, hvis jeg føler behov for det.

Resten sortere jeg fra, hvis jeg ikke kommer ud for situationen.

Hygger mig meget med jeres indlæg og glæder mig meget over dem der vil tage sig tid og skrive ned, hvad I mener er vigtigt for mig at vide




Anne


Ingen arme, ingen småkager!
8
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  03-12-2014 13:33

Jeg skriver skam ikke for at skramme nogen, men svare kun på TS spørgsmål.

 

Jeg er en sund og rask kvinde og alle kvinder i min familie har "smuttet" mandler når de skulle føde.

 

Jeg har ingen gener haft under min graviditet, bortset fra lidt plukveer, fødte på dagen og hele pivtøjet tog 4 timer fra vandet gik til lillemanden var født. 3650g

 

Jeg fik at vide at mit stærke bækken til dels var skyld i de skader jeg har fået, mine presseveer var fine, og han kom fint frem, men svuppede tilbage når der var pause imellem.

 

Til sidst vælger jordmoren at klippe og så var han ude.

 

Jeg blev syet i 1/2 time og fik det der vist nok hed en 2 grads bristning ( halvt ignnem endetarm. pga af klippet)

Derudover har jeg en nedsunken blære som stadig volder mig problemer her 4 1/2 år senere, og det vil aldrig blive godt.

 

for at sige det på godt dansk, jeg kan ikke holde på vandet når jeg anstrænger mig fysisk, og der kan ikke gøres noget ved det ( har undersøgt det)

 

Jeg vidste godt det med man kunne blive klippet, men hvor ville jeg dog ønske nogen havde fortalt mig om de ting ingen åbenbart snakker om. Jeg har selv altid snakket åbent om det og aldri lagt skjul på hvad der er sket med mig.

 

Rikke

 


Horselux forhandler i roskilde/kbh

www.minimule.dk - udstyr til de mindste, samt salg af foder.

 

6/7-06 - Min elskede ven igennem 12 år - Jeg sa ...

6
1
Svar på denne tråd
 
 Godt tænkt
Forfatter: 
Dato:  03-12-2014 14:34

Jeg synes det er et super spørgsmål. Jeg blev mor for første gang for fem måneder siden, og der er så meget jeg ville ønske jeg havde vidst.

Det største er helt klart som de andre siger at man skal lytte til sig selv. Selvfølgelig skal man tage i mod gode råd, men man skal i sidste ende lytte til sig selv. Selvom du ikke har haft barn før er du hurtigt den bedste til at forstå din babys behov.

Vær opmærksom på din krop. Det er mega hårdt bagefter. Mange snakker om hvor ondt en fødsel gør, men for mange er ugerne bagefter også fyldt med smerter. Det vidste jeg ikke. Hvis det er slemt så få tjekket om du har en infektion/tilbageholdt moderkage.

og af de mindre vigtige:

Du tager sikkert mange billeder af baby. Sørg for at få billeder at dig og baby også.

 

mit bedste køb er en sele som baby kunne side i fra nyfødt. Dyrt, men jeg elsker den, for ikke alle babyer gider ligge i barnevogn.

 

og pøj pøj med det :)



-hilsen Randi :)

2
0
Svar på denne tråd
 
 123456789
Forfatter: 
Dato:  05-12-2014 10:33

At det er fint at drikke sveskejuice efter fødslen for at lette første toiletbesøg, men det er ikke nødvendigt med 1/2 liter

 

 

At ammeindlæg i uld i teorien er supergodt, men at de ikke tåler kogning og derfor øges risikoen for svamp. Ja brystbetændelse gør nullernaller, men for dælen det gør svamp også.


Jeg bruger Kingsmoor hundefoder fordi, det er baseret på årstidens lokale råvarer, er uden kunstigt fyld og fordi det egner sig til allergihunde

6
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  07-12-2014 21:37

Hahah, skal klart huske den med sveskejuice..

 




Anne


Ingen arme, ingen småkager!
0
0
Svar på denne tråd
 
 moderfølelse
Forfatter: 
Dato:  12-12-2014 10:53

Jeg ville gerne, som en anden også skriver, have vidst, at det ikke altid at moderfølelsen kommer med det samme.

 

Jeg var i gennem et meget hårdt fødselsforløb som efterfølgende endte i akut kejsersnit. Jeg havde begyndende moderkageløsning og et barn, som havde det skidt. Da hu kom ud løb personalet afsted med hende uden vi fik hende at se, og de kom først og hentede min mand efter 10 minutter og han måtte så tage hende med ind til mig. jeg kunne dog først få lov at holde hende da jeg kom op på intensivafdelingen.

 

Jeg har desværre den følelse i dag hvor hun er 6 uger, at vi har fået et barn men ikke vores barn. Misforstå mig ikke, jeg synes vores datter er det dejligste og smukkeste i hele verden, men jeg fik hende ikke at se da hun kom ud, og jeg kan derfor ikke forbinde hende med de lille barn som var i min mave.

 

Jeg går nu og glæder mig til den dag hun rigtig smiler til mig, så håber jeg på at jeg bliver rigtig mor til Katinka.

 

Jeg vil også sige, at du skal nyde dit barn sammen med din mand/kæreste, men også huske at nyde hinanden, tale sammen om andet end baby, og give hinanden plads og lade hinanden være forældre på hver jere måde - barnet var trods alt ikke kommet til verden hvis det ikke have være for ham, den bedre halvdel.

 

Rigtig held og lykke med graviditeten og med dit dejlige barn, som helt sikkert bliver det dejligste som du nogensinde kommer til at se.

 

Hilsen Rikke

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Ville ønske....
Forfatter: 
Dato:  12-12-2014 12:07

Jeg ville ønske, at nogen havde fortalt mig at en fødsel ikke nødvendigvis føles som en fantastisk ting. Jeg havde en forestilling om, hvordan det hele skulle være og ville blive udfra beretninger fra andre. Jeg endte i stedet med en skrækkelig fødsel, gik rigtig meget i stykker, følte mig ikke som "mor", og følte mig presset til at amme, selvom jeg slet ikke havde lyst. Endte jo nok med det man kan kalde for et fødselstraume, og først da jeg begyndte at sige fra, fik jeg det bedre og begyndte at føle mig som "mor".

Anden gang krævede jeg et planlagt kejsersnit, lillesøster fik flaske fra starten og jeg havde det simpelthen fantastisk og var tilbage på hesteryg efter 13 dage

Så du skal ikke blive forskrækket, hvis der bliver vendt op og ned på dine forestillinger, og for alt i verden - lyt til dig selv og din mavefornemmelse, og ikke jordmødre, fædre, familie og venner.

Held og lykke....

2
0
Svar på denne tråd
 
 jeg ville ønske at jeg vidste
Forfatter: 
Dato:  15-12-2014 13:50

.. at ikke alle føder normalt og til tiden

Der er også noget der hedder for tidlig fødsel ved akut kejsersnit, adskille mor og barn i timer efter fødslen - ja jeg fik ham først at se efter flere timer; på neonathal afdelingen iført diverse slanger.

Nogen gange er "fødsler" skræmmende

 

Efterveer og også et begreb som er værd at tage med i overvejelserne. Du ved; stående i Netto og klamre sig til en reol mens sveden driver ned af en og det gør vanvittig ondt?!?

 

Og så er der ammepolitiet!

Det er dem der synes amning er det eneste rigtig uanset hvor ondt det gør eller hvor længe baby er om at finde ud af det. Nej baby har ikke pr. definition en perfekt teknik fra dag 1.

 

Og sundhedsplejesken der fortæller en, at baby bare må lære at spise mere effektivt! At et måltid ikke må tage en time.. maks ti minutter så skal han tages fra og fodres igen tre timer senere, han ville jo kun skrige indtil han fandt ud af det... det holdt jeg så ikke til ret længe, så en times fordring, en times pause, en times fodring.. det var min hverdag indtil jeg besluttede at ammepoliti og sundhedsplejeske kunne rende mig og jeg stak ham en flaske i ny og næ som supplement.

 

Men ELLERS er det en fantastisk oplevelse at få baby


Mvh

Charlotte

 

T-shirt-butikken.dk - også t-shirts med hestemotiv

0
0
Svar på denne tråd
 
 Fødselstips
Forfatter: 
Dato:  19-12-2014 12:19

Mine råd er:

 

-Mental forberedelse til fødslen VIRKER! Jeg gik til gravidyoga, og lærte der at arbejde med kroppen gennem en ve. Lærte, at en ve varer ca 1 minut, og at den topper når de 30 sekunder er gået. Under fødslen fik jeg min kæreste til at sige til når der var gået 15 sek, 30 sek og 45 sekunder af veen, og det hjalp rigtig meget at jeg efter de 30 sek vidste at nu blev det lettere, og at jeg derfor kunne slappe lidt af

 

-Som jordemoderen på barselshotellet sagde: På trediedagen kommer mælken og tårerne! Det er helt normalt at der kun kommer få dråber mælk de første dage. Og at hormonerne og tårerne kommer dag 3

 

-Hvis du får brystspændinger de første par dage, skyldes det ikke mælkeophobning(som det gør hvis du får det senere), men ødem i brysterne. Det gør amning vanskelig, fordi brystet er så spændt. For at løsne det op, kan du tage et par almindelige papirbleer (til baby) og hælde varmt vand på, og så sidde med dem på brysterne i noget tid før du skal amme

 

-Hvis du har små/inadvendte brystvorter, så køb nogle ammebrikker. De hjælper baby til at drikke. Jeg brugte dem i 5 måneder, og det var guld!


Mvh Britt


The more you practice, the luckier you get....

1
0
Svar på denne tråd
 
 angående uld ammeindlæg
Forfatter: 
Dato:  20-12-2014 18:06

Sikke mange goe råd, som er dukket op i denne tråd.

 

Jeg skrev at du skal købe uld amme indlæg, og det mener jeg bestemt stadig du skal, for de kan godt koges.

 

Du ligger dem i kold vand, og lader vandet koge op, og så skal du slukke og lade gryden stå, du må overhoved ikke røre til vandet igen er koldt. Så kan uld menlig koges.

 

God vind

Anni


Mor til en pragtfuld pige.

og lillebror i fuld fart

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 Af hjertet tak!
Forfatter: 
Dato:  29-12-2014 20:40

Gud hvor har jeg tit siddet med den følelse af ikke og være mor! Jeg knus elsker min søn! Men jeg mangler den følelse sf at slå til! Jeg er desværre gift med en som nægter og hjælpe til her hjemme! Så alt hænger på mig! Hvilket pisser mig af! Overskuds forladt og trist! Nej hvor er det skønt!

 

Følelsen er skam kommet slet ikk noget der! Og det bedste er jeg er ikke så rablende sindsyg som jeg troede!


hvor intet vover intet vinder

0
0
Svar på denne tråd
 
 tumle tum
Forfatter: 
Dato:  01-01-2015 12:52

det bedste råd er nok at tro på dig selv, et andet godt råd er at have en god veninde, som har nogle børn du kan vende ting med,både de gode og de dårlige , jeg havde min mor da jeg fik den første, da hun havde fået 4 år før, og min veninde har mig, nu hun har fået hendes første og jeg mit nr 3. Og uanset hvad folk siger så er ALT ikke fryd og gammen, der er også @!#$, og gråd og stunder hvor mand tænker, at man har lyst til at gå fra det her barn, men man gør det jo ikke. Men det er naturligt, bare ikke altid noget der bliver talt om.

 

Ang det med hvad der sker af forandringer, en fødsel og graviditet er SÅ forskellig fra krop til krop, skulle jegråde folk, så lad være med at føde, da jeg har svære fødsler, min mor der i mod hun smutter dem som mandler, og jeg har 3 unger nu, og det har ikke ændret på min ride evne, så det kan jeg ikke genkende.

 

en aha oplevelse for mig har været at det er sq federe at få barn når man har ro i sit liv, og tingene er på plads, jeg fik den første da jeg var 20 og lige student og ja ikke planlagt, og har lige fået den sidste her som 34 årig, og hold op en forskel der har været for mig, jeg kan bedre lide at være mor nu end dengang, fordi jeg har ro, og stabilitet i mit liv, jeg stresset ikke over små dumme ting som jeg gjorde da jeg selv kun lige var tråd ud af teen årene. Da jeg fik nummer 1, så var tanken om en mere så langt fra at det var vild, jeg fik nr 2 da jeg var 25 og selv der var tankerne om en mere bare så fjern, kunne slet ikke forstille mig at få en så tæt på, nu jeg har fået nr 3, hun er meget snart 13 mdr, og jeg har faktisk tænkt ( ikke det skal ske) at jeg kunne da godt lige klare en mere nu...... :O selv om min sidste fødsels var den væreste jeg har været igennem af de 3 :)

 

Held med det, og man kan spørger og spørger og spørge men man det er først når man står i det at det er klart

 

 

OG Gud ja ..madsens babycreme,et must til røde haler ...

 


Søges : Kieffer gladiator remme; max 300 kr,

og en akademisk/ride kapsun, gerne med kæde

 

Just because I don't care doesn't mean I don't understand.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Dam de Dam
Forfatter: 
Dato:  01-01-2015 20:42

Tillykke med jeres kommende barn. Det vil ændre dit liv totalt på en måde som man ikke kan forestille sig før man er der ! Det bedste der er sket i mit liv er at få børn. Det gør en til et bedre menneske. Man får et meget mere bredt perspektiv på livet, og det udvikler en positivt som menneske. Det kan være hårdt undervejs.

 

Hvordan det er et få 1. Barn er også forskelligt udfra hvordan man er som person, hvilke værdier der er vigtige for en.

 

Jeg ville godt have vidst hvor meget man er nødt til at tilsidesætte sig selv og ens egne ego behov, altså i lang tid fremover. For mig er frihedsfølelse en vigtig del, og det var det sværeste ved at blive mor, at jeg havde så lidt tid til mig selv ( det skal siges at storken så også kom med 2 i mit tilfælde) Fra de var 4 prioterede jeg at have hest igen, det blev min vitamin indsprøjtning så jeg ku klare moderrollen.

 

Et tip jeg fulgte, og som hjalp mig meget de første måneder mht. At få dem til at sove var:

jeg købte en bamse som ku trækkes op så den spillede musik, afslappende musik, som jeg selv ku holde ud at høre på. De sidste 3 måneder af graviditeten lagde jeg den på min mave når jeg gik i seng. Besked til baby om st nu skal du slappe af og sove :)

 

Da børnene kom, trak jeg den op v godnat tid om aftenen, og det var helt tydeligt at de genkendte musikken og slappede lettere af. De faldt lettere til ro :)

 

Det er med årene da de blev 3 år og opefter blevet meget klart for mig hvor vigtigt det er at stille krav til dit barn, klare grænser. Det giver barnet tryghed, og meget mere stabilitet i familien. Gør det meget lettere at være ude med børnene.

Vigtigt: Lær barnet helt almindelige ting, som at give et fast håndtryk, se personen i øjnene, sige tak for mad. Pænt farvel osv. Du aner ikke hvor mange point de små simple øvelser giver dit barn som barn og ung. Vi legede teater/ skuespil hvor de lærte disse ting, ingen hårde opdragelse metoder behøves. :).

 

Fortsæt med at være kæreste med din mand, husk ham som kæreste. Husk at tage ud at spise, tage på weekend alene indimellem. Dyrk hinanden som før barnet kom. Det gir så meget, og man lever på det i flere måneder. Husk ikke at gøre det for sent, så I ikke kan nå hinanden længere. Hilsen en teenage mor som stadig forbløffes over hvor kraftig moderfølelsen er. Nu er det bare andre ting der bekymrer, og andre ting der glæder.

 

Husk, stop op og nyd rejsen :)

 


XXère vil altid stå mit hjerte nært

R.i.p Chantelle 1999-2011

3
0
Svar på denne tråd
 
 Råd råd råd...
Forfatter: 
Dato:  05-01-2015 12:31

Dejlig tråd at læse - fuldstændig ucensureret

 

Jeg har flere ting jeg gerne vil give videre.. Nogen sikkert nævnt, men jeg har altså et behov for at komme med det alligevel...

 

1. Moderfølelsen! Eller hvad man nu skal kalde det.. Jeg tror jeg var i en tilstand af chock da min datter kom til verden. Chock over en fødsel der slet ikke var som jeg havde forestillet mig. Det tog næsten 2 hele døgn at føde hende, og i dagene op til havde jeg fået begrænset søvn. Så efter de her to helvedes døgn var det egentlig bare en lettelse over at smerterne var væk. Jeg så hende ind i øjnene og følte slet ikke det jeg havde forventet. Det gør ondt inden i mig hver gang jeg tænker på det. Jeg ved ikke rigtig hvordan man skal forklare det, men jeg var nok bare så fysisk smadret at jeg ikke havde overskud til at føle noget som helst. Manden der imod tudbrølede og var stoltheden selv... Jeg var egentlig bare lettet... Følelserne kommer heldigvis stille og roligt i løbet af nogle timer (for mit vedkommende). Men vi har et billede fra hvor jeg holder hende hende som skær i mit hjerte hver gang jeg ser det - jeg sidder og holder hende og mit blik er bare slukket.. Jeg viser ikke et gram glæde på det billede. Heldigvis som timerne går forandres alt, og hun er det skønneste i denne verden, hvilket der heldigvis ikke har ændret sig her 15 mdr senere. Hun er stadig nr 1

 

2. Mandens rolle! Min kæreste var som nævnt stoltheden selv, og jeg har da aldrig nogensinde tvivlet på at han ville blive en god far. Men når dagligdagen melder sig, han har stadig et arbejde at passe (og herhjemme har han faktisk 2), han lukkede nogen gange fuldstændig af, hvilket både irritererede mig, gjorde mig fuldstændig rasende og også ked af det (man er stadig en hormonbombe i flere måneder efter). Jeg vil sige at de første 4-5 måneder er virkelig hårde, men så lysner det. Nu mere personlighed lillepigen fik, nu mere kom far på banen. Men da hun bare var en grøntsag der skulle skiftes og have mad, ja der manglede jeg ham - for der var mit indre et totalt kaos af følelser, og jeg havde bare brug for at gå ud i stalden til min hest, bare i 15 minutter, bare være mig selv i 15 minutter! Det er sgu ikke meget forlangt. Men hans argumentation var at hun skreg når jeg gik, og "hun ville jo alligevel kun have mig" - den sætning hader jeg! He he, men som sagt, efter de første 4-5 (nok nærmere 4) mdr lysner det altså, og far opdager pludselig at han er blevet far

 

3. Det gør pisse hamrende mega monster ondt at føde!! Og selve fødslen er ikke det værste, men der imod veerne optil... Sorry, men sandt! Gav de mig en pistol havde jeg blæst hjernen ud på mig selv!

 

4. Det gør pissehamrende ondt bagefter, i mindst 14 dage også. Som en fysio-veninde sagde til mig. Der sker jo egentlig en forstuvning af dit bækken når man føder, i og med at ledene glider fra hinanden for at baby kan komme ud - Ja så tror da helvede det gør ondt! Det gør ondt at gå, det gør ondt at sidde og det gør ondt at vende sig i sengen... Og efter sådan en omgang går det pludselig op for en hvor ofte man vender sig i sengen

 

5. Man får mega meget i barselsgave - og især tøj! Så køb kun lige det allermest nødvendige i str 56 (som regel i hvert fald), og så vent og se hvad du får.

 

7. Køb ikke en masse i forvejen. Køb kun det du føler du mangler. Fx. så fandt jeg ud af EFTER HUN VAR KOMMET TIL VERDEN at jeg manglede en bæresele til hende hvor imod jeg har flere veninder der allerede havde købt en inden barnet kom og aldrig fået deres brugt. Det er jo jeres hverdag der bestemmer hvad i står og skal bruge...

 

8. Og så vil jeg sige at JA, man skal lytte til sig selv - men det er bestemt heller ikke forbudt at tage imod råd fra andre. Her brugte jeg især min mødregruppe rigtig meget. Hvilket har fungeret super godt.

 

9. DET ER DET HELE VÆRD


 

Venlig hilsen Nanna

SÆT KULØR PÅ DIN HVERDAG

 

Hedens Ruder Knægt

Monza´s Touché

3
0
Svar på denne tråd
 
 123456789
Forfatter: 
Dato:  05-01-2015 12:43

Jeg synes også det er mega monster ondt at føde, men jeg har faktisk prøvet noget der var værre......nemlig at falde af en hest, som bukkede af helvede til med mig


Jeg bruger Kingsmoor hundefoder fordi, det er baseret på årstidens lokale råvarer, er uden kunstigt fyld og fordi det egner sig til allergihunde

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider