Her hjælper det at lade ham se tingene an, så deltager han når han er klar.

Pres giver mod pres (selv om det er ment i en god mening).

 

I går var vi til sommerfest i børnehaven hvor der var stillet forskellige aktivitetter op. Han ville rigtig gerne prøve, men der var for mange mennesker, de kiggede, der var alt galt. Jeg lod ham bare komme ud med det, gik rundt med ham og sad og nussede ham, og pludselig var han klar.

 

Det samme til rytmik. De første gange kiggede han på, men tredje gang kunne han det hele og deltog. Nu kan han godt være lidt mut under første sang, men deltager så.

 

Hvis nogen forsøger at få ham til at deltage før han er klar (tryg), ligner han din Simon.

 

Ved selfølgelig ikke om det er det samme der ligger til grunde hos Simon.

... af dem, som ikke vil, hvis han ikke (tror han) kan. Har en af samme slags herhjemme

 

 

Hvis han skal gå til noget, vil jeg faktisk foreslå spejder fremfor motoriktræningen. Jeg tror, at spejderarbejdet, som ikke er så fokuseret på at komme først, hurtigst, smartest over/under/omkring ting vil virke meget bedre på en lille knægt, som er lidt tænksom, og forsigtig.
Og så bygger det selvtillid at få knivbevis og sove i bivuak

 

Er fuldstændig lige sådan. Han NÆGTER at prøve noget som helst nyt, med mindre han er helt sikker på at han godt kan.

Er Simon sensitiv? Det er Mathias. Prøver vi at presse på går han blot helt i baglås og bliver nærmest panisk...

Har han sat sig for at han ikke vil - så kan vi lige så godt opgive!

 

Ok, jeg starter med erkendelsen: Jeg har ikke børn

 

Og så mit indput alligevel:

Jeg tænker - som de andre - at han måske går i baglås over at blive "presset". Måske skal han slet ikke presses til at flytte grænser, måske skal han "tilbydes" at flytte grænser, og så skal man respektere 100% hans svar. Altså henad: "Vil du ....... sammen med os??", "Nej!", "Ok, er du så sød at ...... (vente her, sidde derovre, pille næse ) ... mens vi gør det." Og så er det det. Ingen overtalelse, ingen diskussioner, ingen pres. Jeg tror han i starten vil være meeeeeeega lettet over ikke at skulle overtales til noget han ikke vil. Og når det pres er væk, vil nysgerrigheden forhåbentlig begynde at melde sig

 

Jeg havde en sød ponypige på et ridehold, som ikke ville galoppere da jeg overtog holdet. Hun var på et tidspunkt faldet af en pony der bukkede da hun satte den i galop, og siden ville hun bare ikke! Forældre, tidligere underviser osv havde forsøgt at overtale hende, men nej! Jeg forsøgte først at få ud af hende hvorfor osv, men hun var helt en lukket bog. Forsøgte at overtale, overbevise mm - virkede ikke. Forsøgte at presse hende lidt - virkede SLET ikke.

Så gik jeg den anden vej: Hver gang holdet skulle galoppere, spurgte jeg hende om hun ville være med. "NEJ!", fair nok, så vær sød at skridte på midten mens de andre galopperer. Efterhånden blev hendes nej mere eftertænksomt og tøvende, og jeg begyndte at spørge ind til om hun mon havde lyst til at galoppere. Det havde hun egentlig, og så fandt vi sammen ud af hvordan vi kunne lave det bedste setup for hende. Hun valgte at hun gerne ville galoppere efter de andre havde gjort det, og så sammen med en enkelt anden pony der kunne trække hende i gang.

Første gang hun så havde galopperet (4-5 succesfulde galopspring før hun trak håndbremsen ), så var svaret på galopspørgsmålet igen "Nej" de næste tre-fire gange. Hun fik bare lov. Så ville hun gerne igen. Så sprang hun over en gang. Så ville hun gerne, og så blev det faktisk helt stabilt.... Frem for alt, så havde jeg en lille rytter der SELV havde valgt når hun ville, og derfor var meget mere motiveret

Kunne dine børn være sensitive?

Min Nichole på 5 år, kaster sig ikke ud i tingene overhovedet! Hun er sensitiv.

Min Annabell 2 år, er signal stærk (gren af sensitiv) som gør at hun kaster sig ud i ALT på en anden måde.

Beklager mit fravær, har haft 117 ting at tænke på.

 

Tak for svar!

Hvad mener i med sensitiv? Følsom?

 

Altså som sagt reagerer han meget på vores humør og stemningen og sjov/alvor. Eks. det med om vi griner MED ham og ikke AF ham.

 

En lille opdatering; han har fået et godt øje til den ene hjælper på gymnastikholdet, en ung pige på en 12-14 år som hedder Ida.

Hun kan få ham med rundt og lave opvarmning

 

Han er utroligt bestemt mht. om han kan lide folk eller ej.

Den ene instruktør på holdet vil han f.eks. INTET med og det uanset hendes intentioner er gode og hun virkelig forsøger.

 

Han har været afsted 3x nu. Den ene gang viste jeg ham 4x at den ene øvelse/madras ikke var farlig.

Da han havde fået 200% opbakning på den de 4x klarede han den af sig selv uafbrudt efterfølgende og prøvede også de andre ting.

 

Så det går fremad dér.

 

Men ja, generelt er han stadig en lille stædig, eftertænksom rad...

Simon lyder enormt meget som vores Karla.

 

Og jeg læste for nylig en artikel ang. sentitive børn, og jeg må indrømme at jeg personligt synes der er en form for sentivitet uanset hvordan ens barn er, og derved kan det virke som et skjulested, en undskyldning. I nogle tilfælde er det helt afgjort også forklaringen, jeg synes bare det er blevet for let, lidt ligesom ADHD. Men, jeg er fuldstændig enig med dig, Cat *may ray*

 

Karla er 4 år, og hun skal gerne på forhånd have fortalt hvad der skal ske, hun er ikke god til impulsive handlinger, hvis ikke hun ved hvad der skal ske. Hun gør ALDRIG noget, medmindre hun kan det. Hun hverken sad, stod, gik eller snakkede før hun mestrede det. Derfor var hun også over 2 år, før hun snakkede sådan rigtigt.

Da jeg læste den artikel, jeg fandt den på facebook, kunne jeg da tolke, at Karla formentlig var sentitiv, men det er jo bare sådan Karla er, ikke noget jeg tænker dyber over.

 

Tror bare man må indse, at nogle børn kaster sig hovedkuls ud i tingene, og andre venter til de er mere end klar. Lillesøster Frida, er den type der bare kører på!

... som i sensitiv (ikke at forveksle med sart)

 

www.sensitiv.dk/ kendetegn_ved_srligt_s...rn_og_unge

han er den slags dreng som kun gør det han ved han kan.

 

I stedet for at prøve at få ham til at "synes det er sjovt" tror jeg I skal erkende at han har nogle andre grænser end jer og et behov for at forstå og kunne ting han gør.

Har selv sådan en dreng - prøv at lær ham at læse... jamen jeg kan jo ikke læse en bog hvis jeg ikke ved hvad der står i den....

Nu er han endelig (13 år) en læsehest og kan slet ikke forstå at han ikke synes det var sjovt tidligere... dog foretrækker han bøger som storesøster har løst og derved kan sige god for

ligeså med at tegne.... ikke om han ville lave andet end kruseduller - før han lige før børnehaveklassen satte sig ned og tegnede de mest fantastiske detaljerede drager.

Og nej holdsport er ikke det der trækker har prøvet og det duer ikke. Her er det ting hvor han har styringen og udviklingen - dyk, FDF og aikido det der trækker. Familiesvøm var også en succes da han var mindre.

Så tror det er en følsom dreng I har - de har mange kompetencer - men har brug for forklaringer - som du selv er inde på. Til gengæld er de fantastiske til at se andres behov og forstå andres situation, eftertænksomme, omsorgsfulde og kærlige.

 

Så jeg ville lade ham kigge på. Give ham forklaring på hvad de laver og hvorfor - måske når han har set fidusen at han så vil være med, men der er ingen garanti - hvis han ikke kan se meningen med det så vil han ikke