Begge mine tøser er blevet døbt, og det er vel i bund og grund pga tradition. Festen, det at vise sin guldklump frem, for hele familien på én gang.

Alle mine tre er døbt - og det var ikke med min gode vilje.

Jeg kan ikke UDSTÅ at man bruger religion som tradition, men jeg er altid blevet nedstemt. Ikke om jeg bryder mig om at stå dér og på barnets vegne bestemme noget så vigtigt som religiøse spørgsmål.

Jeg er meget imod dåb af spædbørn, men kærlighed kan få én til at træffe nogle fjollede valg.

I år skal jeg fejre jul med mine dejlige lækre unger, alene for første gang. Igen en ting jeg ikke er fan af som sådan. Hyggeligt er det jo, men baggrunden bag festen, står jeg på ingen måde inde for. Meeeeen jeg synes ikke jeg vil sige til mine unger, 'desværre kids, men nu hvor mor er blevet alene så boykotter vi sgu julen!'...

STORT tillykke Jannie for pokker Det må have været en ups'er? Men en SUPER én tænker jeg?

Ingen dåb her. Vi holdt navngivningsfest i stedet. Det med religion skal hun selv have lov at bestemme.

VH Line

Barylerne er døbt. Mest på grund af tradition, og fordi jeg lige havde lyst. Og lidt fordi jeg ikke er døbt, konfirmationsforberedelse var valgfrit, og der lå vel sådan lidt en forventning fra min ikke-religiøse familie om, at jeg ikke gik så meget op i det, så jeg sov længe en gang i ugen i stedet for.

Det fortryder jeg faktisk lidt i dag. Vi lever i et land, der bygger på den kristne tradition, og jeg synes, det er sundt at kende til baggrunden. Jeg tænkte, at barylerne ikke behøver at blive konfirmeret, fordi de er døbt, men jeg vil ikke vælge det fra for dem.

mvh. tina

mine børn er døbt pga. traditon og kultur!

ingen af mine tre blev døbt.

Grunden er at jeg synes det er komplet tåbeligt, at en voksen står og svarer på spørgsmål om tro, opstandelse, synder, skabelse osv., på vegne af et umælende barn.

Min beslutning skabte stor ballade i familien (særligt i svigerfamilien der er meget troende), men jeg holdt fast. Jeg har hele tiden sagt at hvis børnene ville døbes når de blev større, ville jeg på ingen måde forhindre dem i det. Dette valgte den mellemste at gøre som 8-årig, efter at have talt om det i et år.

Så her er status at én er døbt og to er ikke.

Mine er ikke døbt. Det er ikke, fordi jeg er ateist, men jeg er heller ikke troende.

Jeg blev ikke døbt som baby, men i stedet som 13-årig i forbindelse med konfirmationen. Jeg kan huske, at jeg tænkte vildt meget over, hvad jeg skulle gøre, hvor jeg havde på fornemmelsen, at mange af de andre ikke overvejede det valg særlig meget. Jeg troede bestemt på Gud på det tidspunkt.

Min viden om kultur og religion har jeg dog primært fået senere.

Vi holdt ikke en navngivningsfest for børnene i stedet. For mig var det enten/eller. Hvis de ikke vil konfirmeres, må de vælge, om de ønsker en fest eller evt. hellere vil ud at rejse - eller noget helt andet.

lidt i det samme, skal han døbes eller ej, og jeg må ærligt indrømme at jeg har virkelig svært ved at vælge, mest fordi at der er i vores familie både min egen og sviger familien ikke som sådan troende mennesker, altså personligt tror jeg ikke på at der som sådan er en gud, jeg tror på der er mere mellem himmel og jord end vi er klar over men jeg er ikke sikker på det er en gud, uh jeg syntes det er svært... både jeg og min mand er både døbt og konfirmeret...

Begge mine piger er døbt.

Jeg vil ikke fravælge religion for dem, det må de selv gøre, hvis de ikke vil konfirmeres.

Jeg har en søster, der med nød og næppe har overlevet en kræftsvulst i hjernen som 6 årig, og det sætter tanker i gang- er der nogen der holder hånden over os engang imellem

Af den grund synes jeg det er en tryghed at vide, at mine døtre er en del af min religion. Særligt hvis der skulle ske dem noget...

I en kristen kultur synes jeg ikke det er et spørgsmål om at vælge religion til, når man får døbt sit spædbarn, men derimod at vælge religion fra, hvis man vælger ikke at gøre det.

Sådan kan man også se på det Men så synes jeg jo også der er en dybere grund til det end det "bare" er tradition og de er så søde i deres dåbskjoler. Det er lidt der jeg krummer tæer, når folk siger det er tradition, så virker det på mig ikke som noget der er overvejet, men igen jeg synes også religion og troen derpå er noget som tages ret alvorligt.

haft snakken herhjemme. Vi er ikke troende, min mand er end ikke medlem af folkekirken.

Men vores søn er begravet på en bestemt kirkegård, og efter det, fik vi et helt andet forhold til det med kirke osv. Og vi vil også gerne velsignes deroppe (vi er gift på rådhus, men vil gerne have festen og "det sore skrud").

Nu venter vi så en lille pige, og tænker, at hun skal døbes i denne kirke. Pludseligt er det blevet en naturlig ting for os..

Før alt det, havde vi dog også snakken om hvorvidt vi skulle døbe vores børn og spurgt os selv, hvorfor. På det tidspunkt havde det fakisk heller intet med tro at gøre, men noget at gøre med, at jeg har en bror, der ikke blev døbt (jeg blev), og da han så ville konfirmeres, var det en meget stor hurdle for ham at skulle døbes først som så stor. Han kunne have krøbet i et mussehul den dag.

Så summa summarum: vores børn bliver døbt, og hvad de så selv ønsker fremover hvad tro, tradition osv. angår fremover, er op til dem selv

en privat sag. Jeg mener at det enkelte menneske må finde ud af hvem det vil stå til ansvar for.

Mit barn er ikke døbt, vælger han gud/religion senere i livet må han gennemføre de ritualer det indebærer, det er ikke et valg jeg vil tage for et andet menneske.

Jeg er selv ateist men kan sagtens rumme andres tro og religion.

Tillykke Iwanna humbalot - navnet giver mere mening nu

Heller ikke døbt her... Jeg er fuldtstændig allergisk overfor den tradition. Der er dælme da ikke nogen præst, der skal stå og domme-dags-prædike overfor mit dejlige lille spædbarn, spørge om han forsager djævlen og hvorherre bevares.

Vi holdt en navngivnings-fest for hele familien.. Om han senere vælger at gøre oprør og blive døbt er op til ham, hvis det er velovervejet. Og en "non-firmationsfest" får han bestemt også, hvis han ikke vil konfirmeres. jeg synes der er SÅ meget mere at fejre, når ens barn reelt har taget et valg, end når de bare følger strømmen og tankeløst bliver konfirmeret sammen med resten af flokken.. Men det blir nu lidt af en kamel for mig at sluge, hvis han vælger dåb/konfirmation!

Men selvfølgelig kommer han til at lære om kristendommen på lige fod som han skal lære om alle mulige andre religioner og ikke mindst vores tidligere religion i DK, den langt federe tro på de nordiske guder