I de sidste næsten to måneder har barylerne ikke sovet middagslur. Før det skiftedes de i et par måneder, så den ene sov til middag og til gengæld holdt mig med selskab indtil 21-22 tiden om aftenen. Jeg har VIRKELIG nydt tiden uden middagslur, hvor jeg også er sluppet for uendelighedsputningerne på 1-2 timer to gange om dagen. Barylerne blevet hældt i seng klokken 18-19 og er begge to faldet i søvn på ti minutter. Oooooh hello overskud!

Så begejstringen kan ligge på et MEGET lille sted over, at det ser ud til at middagsluren er tilbage igen. I samme amputerede irriterende form som før Efter at barylerne har fået lidt mere tid i børnehaven, så jeg henter klokken 13.30 i stedet for klokken 12, er de bare HELT færdige. Underligt nok også i børnehaven, hvor Frederik flere gange har afsluttet frokosten med at sidde med hovedet i bordet. Når de kommer hjem, er de bare så ødelagte, og vi laver INGENTING.

Så vi har aftalt, at de får tilbudt at sove til middag. Og hvem siger så ja til det - jeps, det barn, som har mindst brug for det, nemlig kathrine, imens frederik hellere vil med ud at lege. Så nu har jeg hældt frederik i seng, og kender jeg ham ret, er det ligemeget om jeg lader ham sove til klokken 17.30 eller vækker ham om lidt - han sover IKKE før klokken 21. Hvilket kathrine sandsynligvis heller ikke gør.

Jeg HADER det her soven på skift. Jeg HADER at mine aftener bliver taget fra mig igen. Lige som jeg har meldt på et kursus, hvor noget af det foregår om aftenen på webinar, ud fra en betragtning om, at det kan jeg jo godt nu. ÆV!

På den anden side vil jeg jo også rigtig gerne give mine børn de bedste vilkår. Jeg er bare ikke overbevist om, at det er det med en sen lur, der giver en sen putning, for få sovetimer om natten, børn der skal hives ud af sengen om morgenen og afleveres med søvnunderskud i børnehaven, som jo stadig er lidt ny.

Hvad tænker I?

mvh. tina