Min pige blev ammede fuldt ud i 7mdr, da hun heller ikke havde interesse for skemaden. Og jeg havde masse af mælk så det gjore ikke mig noget.. Og derefter begyndte hun langsomt og få mere og mere grød ( frugt) var det eneste hun ville spise. så kom kartoffelmosen senere.

Først rigtig at spise når de er et år, så bliv bare ved med at tilbyde og så husk at mælk er stadig det absolut primære

Okay så vil jeg ikke bekymre mig... Sp sagde bare kød fra seks mdr, mere fast konsistens fra syv mdr osv.... Men jeg har masser af mælk og hun vokser og trives så jeg fortsætter i hendes tempo!

Hvad laver du til hende og hvem fodrer - dig eller far?

Putter du modermælk eller erstatning i maden?

Hun får Semperit risgrød og majsgrød. Af mos har det været gulerod, ærter og forgæves kartoffel! Det er med modermælk når det er hjemmelavet! Jeg har lavet det både tykt og tyndt, ingen forskel! Det er oftest mig der giver for da spiser hun mest!

Har du prøvet at lave det helt tyndt og så give det på en flaske?

Altså modermælk med en anelse ris- eller majsmel.

Fra ni måneder de skal spise som os, så du har altså god tid. Din mælk er god og fuld af korrekt tilpasset næring.

Barylerne var vildt sent på den med at spise. Jeg tror, de var 10-11 måneder, da de var nået op på fuld skrue. Indtil da ondulerede de godt en liter mælk om dagen og så lige lidt smagsprøver. Barylerne startede ellers flot ud med grøden, men så gik de i strejke og nægtede at have noget med grøden at gøre.

Jeg valgte at fokusere på gode oplevelser med mad og plantede dem i højstole, selv om frederik motorisk ikke var helt klar til det. De havde fået grøden i skråstole, og der havde været mange dårlige oplevelser med det der, så jeg ville give dem en frisk start i et nyt "setup". Så sad de der ved bordet, når jeg spiste, og fik udleveret stumper af agurk, tomat, brie, pølse, røræg, rugbrød, kogte grøntsager og hvad jeg ellers overhovedet kunne komme på at give dem, som ikke var alt for hårdt.

De syntes, at det var SÅ hyggeligt at sidde der og kramme brien, så den blev klemt ud imellem fingrene, pille pølsen fra hinanden, sutte på agurken og smide alle tingene på gulvet. Meget spisning blev det bestemt ikke til de første mange mange uger, men jeg holdt mig selv fast i, at de vigtigste var, at de fik gode oplevelser med mad - så skulle spisningen nok komme senere.

De begyndte da også så småt at spise senere, men jeg skulle godt nok nogle gange træde mig selv over tæerne for at lade være med at stresse og kommandere spisning NU, når yngre børn i mødregruppen spiste rugbrødshapsere og drak lidt mælk til, imens mine barylere knugede en brie, suttede det bløde af en agurkestav og smagte på lidt banan og hældte mælk på for resten!

Nå, men den gode nyhed er, at de spiser i dag - ikke nok med det, de ææææææælsker mad, og der er kun en handfuld eller to af ting, som de i dag ikke lige synes skal være på deres madplan, alt andet lige fra kidneybønner til stuvet hvidkål og (stadig!) brie, ryger rask ned.

Nå, det blev lidt langt. Hvis det var mig, ville jeg lade hende køre eget tempo, men have hende med ved bordet, når I spiser og præsentere hende for alt muligt. Men det kræver nok lidt is i maven, specielt i det øjeblik, hvor sundhedsplejersken og familien begynder at spørge til, om hun ikke snart skal til at spise ordentligt. Hvis det bliver ved, så prøv at kigge lidt denne hjemmeside om børn med spiseproblemer: www.lebahn.dk. Det anbefales i udgangspunktet ikke at presse børn til at spise - men som forældre kan man godt blive presset til det alligevel

mvh. tina

Vi har hende også med til bordet og lader hende smage alt muligt! Men hun er begyndt at gnave stumper af som hun flere gange har fået i galhalsen.... Så jeg er lidt påpasselig... Folk er allerede ved at komme med deres gode råd om at sulte hende.....! Ligesom med fødslen hvor vi ventede ekstra på hende så kommer hun når hun er klar...

To ting huskede jeg mig selv på, når jeg stressede over, hvor laaaaangsomme de var til at komme i hak.

Den ene var min mors børn. Da min ældste bror jeg og jeg var små, var det helt normalt at vælge sutteflaske frem for amning. Og jeg mener, at de første gange grød gerne skulle ligge efter en måned! Da yngstebroren var spæd, anbefalede man fuldamning i et år. I dag rammer man mere midt i. Men når man engang har anbefalet fuld amning hele det første år, så er det nok ikke noget, ungen dør af.

Den anden er, at jeg aldrig set en teenager klynge sig til sutteflasken og nægte at indtage nogen som helst fast føde. Så det plejer nu at lykkes for de fleste

mvh. tina

Mon dog ikke det kommer, hvis bare du fortsætter med at tilbyde lækker hjemmelavet mad.

Maja blev ammet fuldt til hun var 6 mdr, men ville gerne have smagsprøver. Et helt måltid var ikke sagen.

Men lige pludselig gav hun sig til at grovæde- det passede med at hun tog et ryk og voksede pænt meget lige pludselig. Hun har nok selv følt, at hun pludselig havde brug for noget mere.

Men i mødregruppen er der en, der har fået flaske fra starten af- og som slet ikke bryder sig om mad. Han er nu 1 ½ år og gider stadig ikke spise andet end små smagsprøver.

Så den slags børn findes også- men du har jo god tid til at få hende lært det

Alexander var langsom med at komme igang med at spise, og jeg var ved at få grå hår af det til sidst. Jeg tror faktisk at han kørte på smagsprøve-stadiet indtil de 8-9 mdr., så blev grød pludselig et hit, så da han startede i dp ved 10 mdr. spiste han stadig ikke alt for faste ting, men fik smagsprøver og så grød bagefter.

I dag er han 14 mdr. og spiser det meste - undtaget kartofler, der aldrig har været et hit.

Udfordringen som mor er nok at lade være med at bekymre sig og lade være med at sammenligne med andre børn. Vi var også i mødregruppe med unger, der hældte flere rundtommer rugbrød ned ved 6 mdr. og så er det svært at bevare roen...