Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
VE, BLE og det der følger

 Fødselsdagsktiviteter?
Forfatter: 
Dato:  06-08-2011 10:33

Hej med jer


Min søn fylder fire år om en måned. Han har fået to bedste-venner på samme alder i børnehaven, og vi inviterer på skift, så de tre unger kommer hjem og fejrer hinanden. Næste gang er det vores tur til at få de to andre på besøg Forældrene støder til senere.


Problemet er at min mand og jeg ikke kan komme i tanke om nogen specielle ting at lave med dem


De andre forældre har lagt en høj standard med bla. fantastiske fantasifulde skattejagter (rollespil og kampe mod den farlige sørøver) og minilagkager, som børnene selv skulle lave, kagemænd, slikposer, badebassin med ruschebane osv osv.


Så kære ænder; kan I mon hjælpe mig med at finde på noget, så min søns dag bliver lige så mindeværdig som de to foregående? Ikke fordi der skal være konkurrence, men min søn glæder sig allerede rigtig meget, og vi vil gerne give ham og de to andre en god dag




Med venlig hilsen Marie :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 jeg klikkede
Forfatter: 
Dato:  06-08-2011 11:13

Da jeg har en søn på knap 5 år, skulle jeg jo lige se dit indlæg, for det kan være du havde ideer jeg kunne bruge.


Men så hæftede jeg mig ved at du nævner hvad de andre har lavet og at du gerne vil lave noget der er lige så mindeværdigt.

Drop det! Forestil dig at holde den kappestrid kørende de næste mange år, hvor den ene skal overgå den anden.


Vi tilbyder det vi kan, basta bom.

Personligt ville min søn bare være stolt af at skulle vise sit ny-indrettede værelse frem.

Da han har fødselsdag i oktober, har han kun holdt den i børnehaven (og det har han bestemt ikke været skuffet over) og i stedet holdt "dyrskue" for sin stue i sommerferien. Det vi har, som andre børn ikke har, er rigtig meget plads og mange dyr.

Vi har så lavet mange små indhegninger med pony, føl, får og lam, samt sat bure frem med kaniner og marsvin på den store græsplæne. Kattekillingerne har selv meldt deres ankomst. Så det har min søn stolt vist frem.


Har du spurgt din søn hvad han kunne tænke sig? Hvis hans ønsker bliver hørt, så skal han nok blive glad for dagen og det er vel det vigtigere end at lave noget der er mere fantasifuldt end de andre forældre?


Mvh Tina


R.I.P

Turpin 20.05.1996 - 28.07.2002

Calle 28.04.1998 - 02.04.2010


"When a loved one becomes a memory,

memory becomes a treasure."

0
0
Svar på denne tråd
 
 show-off
Forfatter: 
Dato:  06-08-2011 12:26

griner, det starter i mødregruppen med de luftigste, nybagteste (!) boller og fortsætter, hvis ikke man passer på ;-)


Derudover kan jeg godt forstå i gerne vil give ungerne en god dag!


Drenge er jo ofte ganske konkurrenceprægede og har en del krudt, de skal have brændt af, så nogle udendørslege ville nok være godt at starte med. Kapløb, balancegang på hvad-i-finder (træstammer, store sten, et tov lagt ud - den gamle "jorden er giftig"leg!)


Evt. starte med kage og så ud at brænde sukkeret af et par timer - derefter ind til byg-selv-burgere, drabelige pindemadder eller pizza eller hvad der nu er hittet!!!



Christina ..Prinser og Prinsesser



count your blessings



0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak begge to
Forfatter: 
Dato:  06-08-2011 13:31

I har da ret i, at det virker noget konkurrencepræget Men det er nu ikke meningen.


Det er første gang, vi inviterer hans venner og var ret ideforladte. Når jeg nævner de forgående aktiviteter, var det for at få nye forslag.


Jeg har spurgt min søn, og han ville gerne have en skattejagt på samme måde som hos de andre, men ingen af os er typen, der improviserer historier eller en stor farlig et-eller-andet


Det er er rigtig gode ideer, du kommer med, Christina! Bestemt noget, vi kan gå videre med.


Med venlig hilsen Marie :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Måske....
Forfatter: 
Dato:  07-08-2011 12:06

Måske din søn siger han vil have en lignende skattejagt, fordi han jo heller ikke har en masse ideer eller forventninger om 1000 spændende aktiviteter.


Jeg er heller ikke super skattejagt mennesker ;-) men her har jeg bagt boller med skattekort i. Dvs tegnet op på bagepapir og klippet i x antal stykker. Det er altså nemt og ungerne syntes det er sejt.

Så ligger skatten ved et kryds et sted de kan se når de har samlet kortet.


Hvis i kun skal være 3 ville jeg lave pizzadej i forvejen og så små skåle på bordet med div, så børnene selv kan lave deres pizzaer.


Og ellers så "bare" lege. Evt en skål popcorn på værelset - det er da sejt at kunne byde sine venner lidt guf der.


Mor til Alexander 31.10.04 og Laura Josephine 29.04.06

0
0
Svar på denne tråd
 
 skattejagt
Forfatter: 
Dato:  07-08-2011 12:34

Det minder mig om min ti-års fødselsdag, hvor min mor havde lavet en laaang skattejagt til os. Jeg er født om vinteren og min mor lagde skattejagtsporene ud på ski - og glemte at tænke på, at der er forskel på at være voksen og tage en lang tur på ski og så på at være ti år og skulle vade turen igennem i meterhøje driver!!


En lille skattejagt i haven er altid sjov og det behøver ikke være vildt avanceret.


Lav en fem-seks poster, der er tegnet ind på et kort over haven. hver post rummer en lille opgave - det kan være alt fra at samle fem slags blomster, finde to biller, gå balancegang på en stamme, kapløb, smage på noget med bind for øjene og gætte hvad det er osv osv. Og så skal der være hints til hvor man finder næste post.



Christina ..Prinser og Prinsesser



count your blessings



0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  07-08-2011 12:40

Åh ja, kender det godt. Da min datter sidste år blev 4, havde vi "bare" inviteret veninderne fra børnehaven en lørdag formiddag.


Vi legede "den som flaskehalsen peger på" med gaverne (tyvstjålet fra en anden fødselsdag tidligere på året), spiste boller og legede derefter frit i haven. Så havde vi gemt nogle slikposer og legede "tampen brænder".


Vi sluttede af med byg-selv-lagkager.


Om ca. tre uger fylder hun så 5, og i år er kravene højere. Hun var for noget tid siden til en anden 5-års fødselsdag, som havde sørøvertema. Med sørøver-invitationer og sørøverkage. Og dét var bare sejt og affødte et "ahaaaa, så fødselsdage kan have et tema?" Så nu vil hun have en disko-fødselsdag. (Hvor dén idé så end kommer fra).


Hun går meget op i detaljerne, og har dikteret hvordan invitationerne skal se ud, hvad der skal stå i dem, og at der skal være "disko-boller" (som hun har forklaret mig er boller med chokoladestykker i ) og så skal de danse til diskomusik.


Ikke det store planlægningsarbejde i det, og herregud, hvis det er tøsens højeste ønske. :-)


(Bare rolig, Lika, ingen bebrejdelser herfra med hensyn til sørøver-fødselsdagen. )


-Og så har hun i øvrigt lige sikret sig, at man godt kan få den ønskede Barbie-kage, selvom det er disko-fødselsdag. :-D


Kh

Maria


Mor til Kathrine 24.08.06

Og Frederik 22.03.09


Skal du have lavet kage?

Send en PB.


"Nu rolig. Livet er blot et eksperiment. Man har før hørt om mislykkede eksperimenter." -Dan Turéll.

0
0
Svar på denne tråd
 
 fødselsdag
Forfatter: 
Dato:  07-08-2011 16:25

Hej


Vi har holdt to sørøver fødselsdage og 4 halloween fester så meget er genbrugt. I selve invitationen blev man opfordret til at komme udklædt, vi pyntede stuen med en sort dug og med masser af guld-chokolade-mønter og masser af edderkopper, spinnelvæv, sørøver tallerkener/kopper m.v. Det kan tit købes i søstrene grene eller på nettet til billige penge. Min mand og jeg var også klædt lidt ud og malet i fjæset. Der var selvfølgelig skattejagt. Menuen var afhuggede fingre (pølser og brød) og blod (rød saft)


Skattejagten var forskellige opgaver: Spytte langspyt (med rosiner) gå planken ud, støvle kast m.v. Ikke for lang, så taber de interessen.


Vi har også holdt fødselsdag hvor de selv skulle lave lagkage. Det var rigtig sjovt. Så var der hemlig afstemning om den flotteste kage.


Sidste gang ville min søn gerne bare lege med sine gæster og have en skattejagt, så det fik han!!


Hvad med at lave snobrød og riste skuf-fiduser på bål? Klæd-ud-fest er også altid et hit. Ellers bare lad dem lege, det er jo altid spændende med de andres legetøj. Det bliver meget sværre når de bliver ældre. Min den store bliver snart 10 år og nu øffer de om svømmehal, bowling og filmaften. Vi har sagt at film-aften er ok, men det andet er ikke med i vores planer omkring en børnefødselsdag.


Hilsen


Jette


0
0
Svar på denne tråd
 
 sider på
Forfatter: 
Dato:  07-08-2011 18:09

Sider på nettet til inspiration:


www.housewife.dk/ boernefoedselsdag.htm


http://www.barnetsfest.dk/


www.sjovforborn.dk/ b%C3%B8rnefodselsdag.asp


osv.


Søg bare på børnefødselsdag og det vælter frem med ideer.


Mvh Tina


R.I.P

Turpin 20.05.1996 - 28.07.2002

Calle 28.04.1998 - 02.04.2010


"When a loved one becomes a memory,

memory becomes a treasure."

0
0
Svar på denne tråd
 
 Takker!
Forfatter: 
Dato:  08-08-2011 14:11

Hvor skønt! Nu har vi ligefrem nok til at kunne vælge til og fra! Tænkte nok, at I var mere opfindsomme


Jeg glæder mig til at kigge mere på de links, du har givet, Tina


Med venlig hilsen Marie :-)

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider