På den første forårsdag drog barylerne og jeg på visit, og det gik til min store gru op for mig, at jeg slet slet ikke er klar til at sende barylerne på græs, selv om der var en stor græsplæne til rådighed. (De kom nu lidt ud, men kun i solen og kun fordi det var om eftermiddagen og kun i ganske ganske kort tid!).
De små stakler mangler jo overtøj!! De har ganske udmærkede flyverdragter, men dem kan de jo ikke koge i nu. De har også ganske søde og fine jakker i alle farver, men dem kan de jo ikke ligge og kravle rundt og spise græs og mælkebøtter i 
Så jeg er på udkig efter regntøj og termotøj. Så...
- Bruger i både regntøj og termotøj, eller foretrækker i en slags?
- Er I til heldragter eller todelt? Warum?
- Hvad putter I på fødderne af sådan nogle børn, som ikke går endnu, men som kravler og står? Sko, støvler, termofutter eller...?
- Hvad gør I på de der dage, hvor det er varmt nok til et tyndt lag tøj, men ikke hvis det skal være vådt - men alt for varmt til regntøj og den slags? Eller er det kun i min fantasi de findes? 
Nåja, imens jeg har jer her, så er solen jo også en slags ude-ting. Hvad gør I, når solen tæver lige ned i ansigtet på jeres små poder, og I ikke lige kan vende klapvognen, for I skal den her vej, og poderne gider ikke at lægge sig pænt ned, så man kan hænge en stofble op? Er I på solbriller, solhatte, parasoller eller...?
mvh. tina