Først vil jeg sige at smertetærskel eller ej skal smerter tages alvorligt. Uanset om man kan udholde meget eller lidt smerte. Har man ondt har man ondt. På det punkt spiller smertetærskel ingen rolle.
Men selvfølgelig håndtere vi smerte forskelligt. Nogle er gode til det og kan abstrahere fra det meste.
En alm kendt ting er at hvis man er syg som du jo er for tiden så nedsættes ens tolerance overfor smerte. Har man feber og er træt så udholder man mindre, så du kan sagtens ligge mærke til nogle smerter som har været der før, på en anden måde fordi du skranter med helbredet.
Sørg for at få sovet og hvilet så kroppen kan få ro.
Men er du nervøs skal du søge læge/jordemoder. Er man tryg så kan meget smerte lettere håndteres end hvis man går og er bekymret.
Men selvfølgelig kan der også være noget galt som skal behandles, derfor skal man reagere på smerte uanset om man ellers mener man kan uholde meget eller lidt.
Jeg selv lider af kraftige ligament smerter. I 3-4 måned blev jeg behandlet med morfin. Men jeg har også arvæv på mine ligamenter, så det skal bare gøre ekstra nas!
Men ud over at ligamenterne skal give sig så skal livmoderen jo også. Det er jo en muskel og det er ikke så underligt at man kan blive øm.
Plukkeveer kan også gøre en øm. Babys bevægelser kan være så kraftige at man bliver øm - Jeg selv har 2 gange fået blå mærker på min livmoder fordi jeg er blevet sparket så hårdt. Det er altså ikke en tændstikke baby du har derinde. Den har alligevel rimelige krafter til at kunne forårsage smerter.
Men du kan også have blærebetændelse, glukose i urinen, plukkeveer du ikke aner du har som gør dig øm. Det kan være alt muligt. Er du utryg skal du blive tjekket. At blive tjekket og blive behandlet hvis der er noget kan gøre det lettere for dig at acceptere og tackle smerten. Måske vil den endda forsvinde. Om det så er fordi de behandles medicinsk eller fordi du er tryg er ligegyldigt.
Jeg glæder mig til at høre hvordan scanningen fredag er gået 