Dejlig du kan se en enden på det hele, for det lyder godt nok ikke til at være sjovt for dig. Går ud fra du må rynke på næsen, når folk siger " den søde ventetid "...

Jeg håber du bliver ved med at være ved godt mod, og at I snart alle sammen er samlet igen.

Kh Stine.

du har helt ret, 'den søde ventetid' er ikke just det jeg forbinder med mine graviditeter

Nå, men sidste nyt fra reumatologen i dag var, at det formentlig er en diskusprolaps i en af de øverste lændehvirvler.

Nu skal vi afvente 4-5 dage på det smertestillende (udover de 7 dage som allerede er gået) og hvis ikke der er bedring, så skal jeg MR-scannes.

Så det er spændende hvad det ender med...

Mvh Juliette

hor går du dog gruelig meget igennem med din graviditet. Jeg beundrer dig for, at du stadig er så positiv og ser så lyst på det hele, for den adskillelse fra dine aller kæreste pga indlæggelser, kan da få enhver til at gå ned med flaget.

Men dejligt at høre, at lillebror har det godt, for det er jo det som det hele i sidste ende handler om. Nemlig at i får ønskebarn nummer 2 som imod mange odds, er vokset sig stor og stærk i sin mors mave.

Stort knus til dig

En graviditet som din sætter virkelig ens egen i perspektiv.. dejligt for dig at der er ved at være en ende på det og skøn at bebs vokser og trives krydser fingre for at alt går glat herfra

tror ikke min graviditet kan foreløbe glat, men det har jeg affundet mig med. Jeg ligger stadig indlagt, 2 uger nu og ingen udsigt til at komme hjem lige foreløbig.

Jeg kan stadig ikke gå (udover de 10 meter til toilettet med min talerstol), men det har vist sig at der er en god grund til det. I dag var jeg igennem en MR-scanning og den viste en diskusprolaps, så det forklarer det hele. Og med en stor bassemand i maven, som er EKSTREMT aktiv, så har jeg jo et konstant pres på. Jeg vil ikke ønske det for selv min værste fjende at opleve det her. Men, men, men - det ser ud til at jeg får lov at føde naturligt, hvilket jeg er SÅ glad for, da jeg havde en fantastisk 1. fødsel.

Det bliver dog en 'spændende' oplevelse, da jeg pt. kun kan ligge ned og veer liggende bliver nok ikke den fedeste oplevelse - især fordi de ikke kan give mig smertestillende, men sådan er det. Det har jeg selv valgt og smerter er jeg ikke bange for, det har jeg jo hele tiden nu - på trods af at jeg får morfin morgen og aften.

Jeg bliver allersenest sat i gang 37+0, så der er max 40 dage tilbage. Jubii!

Lillebror har det stadig godt, han er MEGET aktiv og vokser som han skal, så dejligt.

Glæder mig sådan til at komme hjem og har bare et stort ønske om at det er inden juleaften, men jeg tør ikke forvente noget. Så kan jeg kun blive positivt overrasket.

Tak for de søde hilsener iøvrigt

Mange hilsener,

Juliette

Hvor er du tapper

Foerst og fremmest, du fortjener en medalje for at vaere i stand til at bevarer et saa optimistisk outlook ! Syntes sgu du er sej, Juliette ! Baade lillebror og storbror kan se frem til et dejligt liv med en mor der vil uden at blinke ville nedlaegge den stoerste TRex, hvis det betoed de var i sikkerhed !

Haaber du blir roevforkaelet.......hver dag!!

Knus

Søde søde Juliette.. ihhhh jeg vil så INDERLIGT gerne komme med det julepynt jeg har til dig! Men ærligt tør jeg ikke sætte mig ind i en bil og køre selv lige for tiden...

Jeg må få min mor til at køre mig ud til dig en af dagene, hvis det passer med dig:)

Skriver dig en sms!!

Tusind tak for din meget rørende kommentar. Den varmer meget. I bund og grund gør jeg vel bare det enhver mor vil gøre - kæmper for mit barn! Man kan udholde megen smerte, når man har sådan et vidunderligt lille nyt liv i sigte. Utroligt hvad mennesket egentlig er indrettet til og kan omstille sig til ikke mindst.

Jeg er stadig indlagt, desværre uden bedring siden sidst - tværtimod. Døjer med meget store smerter fra den diskusprolaps og det bliver kun værre pga. min slemme bækkenløsning, bindevævssygdommene, det tidligere brud næsten samme sted som prolapsen stammer fra og et barn som vokser i vægt. Det er VIRKELIG dårlige kombinationer.

Lillemanden er blevet vægtscannet forleden hvor jeg var 31+6. Han vejede 1848gram og var fin i størrelse, dog ikke en af de store. Han ligger stadig i UK og da jeg jo er komplet sengeliggende så er sandsynligheden for at han vender sig mindre end hvis man havde kunne mobilisere mig. Skal scannes igen i 35+0 og hvis ikke han har vendt sig, så vil man forsøge et vendingsforsøg - dette er der dog ingen garanti for kan gennemføres pga. mine smerter, men vi må se til den tid. Jeg er meget indstillet på det, vil så gerne føde selv - også selvom lægerne har forberedt mig på en meget, meget smertefuld fødsel, da jeg jo ikke kan gå under veerne, ikke kan ligge på ryggen og dermed kun på venstre side. Men på siden kan han jo også presses ud, så jeg tror på det.

Hvis ikke vendingsforsøget lykkes er det desværre kejsersnit - og endnu mere desværre, i fuld narkose. Pga. den nyopstående diskusprolaps og min blodfortyndende behandling, så kan man ikke give mig epidural/spinal. Så jeg håber, håber, håber virkelig at lillebror beslutter at vende sig, så jeg selv kan få lov at føde ham - for min krop er jo suveræn til det beviste den første gang, og følelsen af at holde sit nyfødte barn er vidunderlig! - det vil jeg nødig give afkald på.

Ellers ikke det hele store. Er ordineret ekstra morfin pga. smerterne - får i forvejen 2 x dagligt som depot, så tager kun det andet ved smerter som ikke er til at holde ud. Desværre er de tiltagende - hvor er det bare godt, at det snart er slut og at lilleprinsen kommer ud til os. Behøver jeg sige, at vi glæder os helt usandsynlig meget ?

Jeg er begyndt at skrive 'dagbog' hver dag heroppe. Udover at tale rigtig meget med manden og familie om tankerne omkring det hele, så er det en fin måde for mig at bearbejde alle de ting som sker. Desuden vil det være rart at have på et senere tidspunkt. Desværre gik jeg først i gang med det for tre dage siden, men bedre sent end aldrig

Det er vist alt for nu - humøret er efter omstændighederne helt fint. Har verdens dejligste familie som støtter helt fantastisk og en lille søn som bare stortrives derhjemme sammen med farmand. Jeg er ikke syg med en livstruende sygdom og har snart mit andet barn i armene - nej, jeg skal ikke brokke mig. Højest sige av, når det gør rigtig ondt

Mvh Juliette

Uha, det går jo ikke ligefrem bedre... Stakkels dig!

Jeg er nødt til at spørge, hvad fremtidsudsigterne er? Bliver du helt frisk igen (umiddelbart tænker jeg, at man kan komme over både en diskosprolaps og en bækkenløsning, men så simpelt er det vel ikke for dig?), og hvornår bliver du i så fald helt frisk igen?

Jeg tænker, at det også bliver lidt hårdt at tage sig af lillebror i begyndelsen, hvis du ikke har det så godt. Holder din kæreste lang barsel?

Ellers vil jeg bare ønske for dig, at der snart kommer lidt bedring - og at lillebror vender sig! De kan vel vende sig ret sent, når det er barn nr. 2, eller hvad?

Nå, nu begynder det efterhånden at nærme sig, at min graviditet har en ende - heldigvis I dag er der 24 dage tilbage og jeg glæder mig godt nok meget.

Ligger fortsat indlagt og skal blive her indtil fødslen/KS. Det er endnu uvist om det bliver det ene eller det andet. Lillebror har de sidste to dage vendt korrekt, men i går aftes fik jeg en fornemmelse af at han var vendt tilbage i UK - og det blev bekræftiget af to jordemødre her til morgen, ØV! Jeg vil bare slet, slet ikke have et KS (og slet ikke i fuld narkose, som de er nødt til med mig) og vil bare gerne have lov at føde naturligt. De har forberedt mig på, at det formentlig bliver en meget smertefuld naturlig fødsel, bl.a. pga. at jeg ikke kan gå under veerne, at veerne vil trykke om ved diskusprolapsen og værst af alt, når han går ned gennem bækkenet og jeg skal presse, så vil der komme et voldsomt tryk på diskusprolapsen - deraf også på nerven og jeg KAN risikere at det forværres, man håber dog ikke på det. Må ikke få smertestillende undervejs, men sådan er det bare.

Det er tanken om at føde naturligt, at holde min søn lige bagefter og glemme alt om de sidste frygtelige måneder her på sygehuset - det er bl.a. en af de ting som gør at man holder modet oppe. Så det er bare unfair, hvis ikke det lader sig gøre.

Skal have moxabehandling i dag, for at forsøge at få lillebror til at vende sig. Det fik jeg også i 1. graviditet og Adrian vendte sig samme aften, så kryds fingre - umiddelbart er lillebror her dog knap så samarbejdsvillig. Bandit

Ellers så sker der jo ikke så frygtelig meget herinde. Jeg kan stadig kun gå med min talerstol på toilettet og har konstante smerter. Jeg er stadig i behandling med morfinpræperater mod smerterne, 2 x depot og så ordineret 3xoxynorm ved behov.
Det at ligge ned 24/7 og tilmed være i morfinbehandling gør at min mave er helt umulig. Så pt. får jeg 40 mg. lactulose, 2 magnesia, og 3 breve moxalole dagligt - SÅ kan man vist heller ikke fylde mere på!

Smerterne er konstante, men man vænner sig til nogen af dem. De som er værst er ubeskrivelige - det er nærmest ulideligt og jeg har dage, hvor jeg vågner mellem hver 5.-15. minut hele natten igennem pga. smerter. Men sådan er det bare.

Lillebror har det godt inde i maven, han er super aktiv - helt ekstremt endda. Skal scannes igen i 35+0 (er 33+4 i dag).

Savner familien derhjemme helt, helt, helt ekstremt. Det er godt nok hårdt at være hjemmefra, specielt når man har sådan en lille størrelse. Heldigvis har han det bare så godt, han og far hygger sig hver eneste dag og de besøger mig 4-5 gange i ugen. Adrian synes det er rigtig hyggeligt at være på sygehuset. Han nyder at ligge sammen med mig i sengen og så skal jeg kysse ham på næsetippen og sige jeg elsker ham - så kigger han op på mig med sine smukke blå øjne, smiler og stikker næsen eller panden frem igen til endnu et kys. Dette kan vi gøre maaaange gange og det er bare så dejligt!!!

Derudover har han noget godt legetøj heroppe, som jeg har købt til ham - så det er kun her ved mor det er. Og så er der altid en viiiildt god frygtskål, et par kiks og ellers bare ren hygge. Det skal være hyggeligt at komme herop.

Derudover har han fundet ud af, at det er sjovt at blive kørt rundt i kørestol. Så han stiler direkte mod den, når han får øje på den Ellers charmer han bare alle andre indlagte og specielt jordemødrene - han er også bare dejligt

Glæder mig så meget til at komme hjem og være alle fire samlet - HJEMME!!!

Men humøret er nu de fleste dage fint - det nytter jo ikke noget at ligge sig til at græde hver dag, det får jeg intet ud af. Så i stedet får jeg klaret de ting jeg nu kan - en masse papirarbejde jeg kan klare vha. computeren, skrive julekort (hvilket faktisk er noget af et projekt, når man er liggende - kan jo ikke sidde) og så har jeg en masse dejlige besøg. Venner og familie støtter simpelthen så fantastisk godt op og både manden og jeg glædes sådan over det engagement som ekstremt mange mennesker viser - det varmer helt vildt og der er også kommet hjælp fra flere uventede sider. Det er godt nok i sådanne situationer at man finder ud af hvem ens virkelig venner er - for de er der bare !

Juledagene bliver af gode grunde holdt heroppe, men er sikker på det bliver hyggeligt. Min stue er pyntet så fint, både med minijuletræ (2 stk), julehjerter, nisser, juledekorationer mm. - Det er dødhyggeligt og personalet nyder det vist også. Og så tonsvis er hjemmebagte julekager mm - det er vist mest til besøgende og personale, for jeg har bare ingen appetit pt, men de nyder det

Juleaften bliver manden, Adrian og jeg og så har vi en seng med herop til Adrian og Ask får forhåbentlig lov at låne en seng, så de kan blive og sove. Julegaver har jeg købt over nettet og har så fået dem pakket fint ind nu, så gaver til begge af mine drenge er der styr på.

Julemaden får vi leveret fra min far, så det kommer til at stå på and, brunede kartofler, sovs, ris a la mande - lige som det skal være Så det er kun rammerne som bliver anderledes, men så længe vi er sammen, så er vi enige om at det bliver en fantastisk dejlig aften.

1. og 2. juledag kommer der også gæster herop, som medbringer dejlig mad - og så julehygges der ellers.

Det er vigtigt at se mulighederne og ikke begrænsninger.

Mht. efter fødslen, så har Ask ca. 2,5 måneds barsel, så der skulle jeg gerne kunne klare tingene selv. Hvis ikke noget går galt i ryggen efter fødslen, så skulle det gerne kun blive bedre - da jeg så slipper for et ekstremt pres. Og så skal jeg i gang med genoptræningen. Men det kommer til at tage tid, da jeg jo har mistet rigtig mange kræfter ved at ligge her - så derfor er det fint, at vi har de første måneder sammen. Men jeg er meget fortrøstningsfuld for fremtiden - og tager en dag af gangen! Mest af alt så glæder jeg mig bare inderligt til at være hjemme - med begge børn og have vores lille familie samlet

Ingen ved hvordan diskusprolapsen vil arte sig efter fødslen - specielt pga. mine bindevævssygdomme, men det kan kun blive bedre end nu, vælger jeg at tro på - og lægerne giver mig heldigvis ret

Vægten er iøvrigt holdt på +15kg hvilket jeg er meget tilfreds med, taget i betragtning af at jeg har været næsten komplet sengeliggende i halvdelen af graviditeten (og endda lidt mere). Den seneste uge har jeg endda tabt 0,5kg - så utroligt nok ender jeg nok med at tage omkring 10 kg mindre på end sidste gang

Nu er der vist snart frokost, så nu vil jeg ikke opdatere meget mere for denne gang.

Rigtig dejlig søndag til Jer alle. Jeg får Ask og Adrian herop, der kommer bronzekamp i håndbold og det er smukt vejr udenfor - så kan det kun blive en dejlig, dejlig dag

Mvh Juliette

Hvor er det dejligt at læse dine indlæg. Du er så positiv omkring hele din situation, på trods af dine smerter.

Jeg er ikke i tvivl om, at du nok skal klare både fødsel og tiden efter, med den fantastiske indstilling du har til livet.

Jeg håber at du får den fødsel du ønsker dig og virkelig har fortjent at få.

Din familie og dig skal nok få en vidunderlig jul, for I har hinanden og det er det vigtigste og det VED i også.

Herfra ønskes du en glædelig jul og jeg glæder mig til at høre mere fra dig.

Er du ikke bange for at blive lam ved den fødsel?? Eller har du fået 120% garanti for, at det ikke sker??

Nej, det er jeg såmænd ikke bange for, da de dygtigste overlæger heroppe har givet grønt lys for naturlig fødsel - hvis han vel og mærke vender sig korrekt. Til gengæld vil der være en del 'speciel-enheder' tilsteder under fødslen, og skønnes KS nødvendigt, så bliver det øjeblikkeligt - ikke noget med at man lige ser an.

Men 120% garanti kan de ikke give - men omvendt er man sørme heller ikke glad for at skære i mig pga. den bindevævssygdom + blodfortyndende oveni. Det kan også gå meget galt.

Så nej, jeg vælger at stole på deres kompetence og anbefalinger. Rådede de mig til gengæld til ikke at føde naturligt, så ville jeg til hver en tid - for hele familiens skyld - acceptere dette og vælge KS.

Mvh Juliette

Det lyder som om valget er mellem pest eller kolera. Jeg håber det bedste for jer alle 4, og at du får den fødsel, du selv så gerne vil.

Bliver du sat igang?

set på den helbredsmæssige side, så kan der hurtigt opstå komplikationer ved begge dele. Men umiddelbart mener man, at en vaginal fødsel vil være det bedste - og det er jeg jo lykkelig for, da det uden betænkning er det jeg helst vil. Men det kræver jo så også, at lillebror kommer til at vende rigtigt.

Jeg bliver sat i gang 37+0

Mvh Juliette

jeg vil bare sende dig et stort kram, og hvor nmå det være hårdt at være indlagt så ¨længe oveni at være gravid

jeg vil endnu engang sige til at at når du har tid og overskud så bliv henvist til Cody B (proffesor) han er super dygtig måske han kan hjælpe med din ryg

kuns

Hvor er det bare dejligt at læse om din måde at tackle din situation. Sikken en omgang I må gå gennem men du vælger meget bevidst hvordan du kan tackle det på. Det er så, så flot!

Respekt!

En "julegave" til dig fra mig med energi, overskud, godt humør, vedholdenhed, held, nogle pauser fra smerter og meget mere godt.

Kærlig hilsen

Mette

hånden op for dig ! Jeg er virkelig imponeret over du er så positiv. Trods smerterne mm. er du så fuld af positivitet, på gå mod og jeg er sikker på du klarer skærene sammen med fødselsteamet og Ask !

Fatter virkelig ikke du kan holde de smerter ud, hatten af for dig !

Beagle.

af for dig. Der var mange som kunne have godt af at have din indstilling til det hele.

Håber det hele ender rigtig godt og du snart bliver smertefri igen.

Glædelig jul

Nu har jeg fulgt med i dine tråde i laaang tid, men tror aldrig jeg har tilknyttet en kommentar til dem.

Du går så meget igennem og alligevel er du bare så posetiv....jeg går ud fra at du er indlagt på Holbæk? Der var jeg også indlagt i min 1. graviditet, grundet jeg stort set var gået i fødsel i uge 28 + 0. Heldigvis fik de det stoppet. Jeg var så glad så glad for at være på Holbæk for de er bare så søde, venlige og imødekommende. Jeg følgte mig aldrig til besvær, selvom jeg nogle gange trak i snoren kl. midnat, "bare" for at snakke de mange tanker igennem og prøve at få styr på psyken.

Du hjælper mig igennem en svær tid og giver mig mod på at tingene nok skal gå...tak!!

Ligegyldig hvad det ender ud med og hvordan lillebror kommer til verden, så skal han nok komme ud til sin mor, og hvilken mor du er!!!

Dyb respekt herfra!!

Ja, jeg sidder sq også og bliver noget så imponeret over din måde at tackle det hele på.. Dyb dyb respekt

Jeg håber at i får jer en rigtig hyggelig juleaften på fredag, og så ser jeg meget frem til i det nye år, at høre en fødselsberetning ud over det sædvanelige.. Håber virkelig lillebror vender sig rigtigt og du får en ligeså nem fødsel som du havde med Adrian Du fortjener virkelig lidt medgang her Ingen tvivl om at lillebror kommer ud til en verden der har glædet sig til at se ham, og en familie der elsker ham mere end noget andet

Ved ikke hvorfor, men pludselig kom jeg bare sådan til at tænke på vores mange skønne rideture som "små" - dengang man overhoved ikke havde nogle bekymringer - og nu sidder vi begge med barn, og du har en mere på vej...

Rigtig glædelig jul til dig og familien

Hvor er I bare søde alle sammen. I skal vide, at Jeres ord varmer helt ekstremt og glæder meget her i sygesengen, nok mere end I tror.

Alle dage er bestemt ikke fryd og gammen, men jeg har verdens dejligste familie og venner at dele både glæder, sorger og bekymringer med. Dvs. at jeg får lov at græde når jeg har brug for det og på den måde får jeg tømt beholderen, inden den bliver for fyldt. Jeg tror, at det er en af grundene til at vi alle kan holde humøret højt - fordi vi også får lov i ny og næ, at være kede af situationen.

Det hele bliver dog nemmere og nemmere og i morgen er der kun 19 dage tilbage. Bare det at være under noget i tyverne er jo helt fantastisk og vi glæder os simpelthen så ubeskrivelig meget.

Disse dage op til jul har været dejlige. Jeg har fået skrevet alle jule/nytårskort færdige (ikke nemt når man ikke kan sidde op, skal jeg hilse og sige ), fået arrangeret Juleaftens Dag og fået ordnet en masse gode og praktiske ting (regninger, årsafslutninger, forskellige mennesker som skulle komme og ordne lidt ved gården f.eks. VVS'er, elektriker, tekniker til nettet mm.)

I morgen skal vi som sagt være Ask, Adrian og jeg. Alle julegaverne er kommet herop, jeg har fået min far til at pakke dem fint ind, fået skrevet julekort til min søde mand og maden får vi leveret - også af min søde far og hans forlovede. De laver al julemaden, kommer op med den i forbindelse med at de ønsker os Glædelig jul og så skal vores lille familie ellers bare hygge. Ask har Adrians seng med herop, så når det bliver tid, så kommer han ned i den og vi hygger stille videre herinde. Ask får en seng ind så de begge kan blive og sove i dagens anledning, virkelig dejligt og jeg glæder mig helt vildt til at vågne op og kunne se begge mine drenge. Det i sig selv er da den bedste julegave

Stine, du har så evig ret. Personalet her på Barselsafsnittet (og jo, det er Holbæk jeg ligger på) er helt enestående. Jeg kender jo efterhånden hver og en ret så godt, nogen af dem rigtig godt, og de har betydet og betyder så uendelig meget for mit ophold. Et par stykker vil jeg aldrig nogensinde glemme - de har været fantastiske og jeg og vi er dem evigt taknemmelige for at være dem de er.
Vi glæder os sådan til at kunne vise også vores lille ny prins frem, han er efterhånden også meget ventet af personalet heroppe - nu har de jo kigget på moderen i snart 8 uger, så nu må det også være tid til barnet. Og han er helt sikkert også en lækkerbidsken

En kort opdatering på selve graviditeten er, at jeg forleden begyndte at bløde en smule. I den henseende fik jeg kørt CTG for en sikkerheds skyld, på trods af at jeg kun mærkede få plukkeveer. Det viste sig dog, at jeg havde rimelig heftige plukkeveer med 3 min. interval igennem den time kurven kørte. Blev så mærket indvendigt, da man skulle sikre sig at jeg ikke var ved at gå i fødsel. Min livmodermund var lukket, men er fuldstændig blød. Cervix har stadig en fin længde, så han ligger vist stadig og putter godt derinde. Han er stadig med hovedet opad, den bandit. Lægen vil forsøge at vende ham allerede til næste scanning, 35+0. Og så må vi håbe at han ikke vender sig retur, men ellers er der jo lige halvanden uge derefter at forsøge med. Tror stadig på at det lykkes - ud skal han jo heldigvis nok komme, på den ene eller anden måde. Men, men, men jeg vil stadig så frygtelig gerne føde selv

I dag har jeg fået taget blodprøve for at tjekke mit stofskifte. Jeg har ikke taget på de sidste 4 uger, faktisk tabt mig ca. 0,5 kilo og ham den lille derinde øger jo ellers vægten. Men det er muskler jeg ligger og taber, det kan man jo desværre ikke komme udenom. Men trods alt er jeg 'kun' på en vægtforøgelse som hedder +15 kg hvilket jeg synes er helt i orden med en nærmest komplet sengeliggende graviditet og kun 20 dage tilbage i dag. Desuden binder væske sig en del mere pga. alle de ting jeg får, så mon ikke der ryger noget efter fødslen - og ellers, så er det sørme det MINDSTE

Jo, så har jeg da fået både zoneterapi og massage siden sidst. Zoneterapien var en blandet fornøjelse, både dejligt, men også ekstremt ømt. Hold da op hvor var der nogle punkter hvor jeg var ved at ryge op gennem loftet - og det passede lige præcis til min situation, hvor problemerne sad. Han kommer igen på tirsdag og giver en behandling mere. Det var hans første gang på et sygehus, men fantastisk at det kan lade sig gøre.

Derudover fik jeg dagen efter massage, som bestod af ansigt, hovedbund, arme og ben. Det var VIDUNDERLIGT og jeg synes både jeg så stjerner og himlen åbne sig, nej hvor jeg bare nød det Fik endda tyve min. ekstra til samme pris, så det var meget flot. Han kommer igen i januar og giver en behandling mere - faktisk er behandlingerne julegave fra mine søde svigerforældre. Sikke en dejlig gang velvære.

Ellers er vi bestemt stadig glade, optimistiske og forventningsfulde. Vi begynder virkelig at se en ende på det og en begyndelse på et nyt og fantastisk kapitel i livet. Et nyt kapitel hvor vi er fire og ikke mindst er samlet, jubii - tanken er så skøn.

Kan I alle sammen have en helt vidunderlig jul med Jeres kære. Alle de bedste tanker her fra sygehuset, hvor julestemningen bestemt har indfundet sig.

Bedste hilsener,

Juliette

herfra.

Først og fremmest havde vi en helt fantatisk dejlige juleaften. Julemanden (i form af min far) kom uventet på besøg, hvilket var en meget stor oplevelse for Adrian (som overhovedet ikke var bange, tværtimod) - og vi forældre nød det også
Ask og Adrian blev og sov heroppe og vi havde også hele 1. juledag sammen - det var vidunderligt og vi nød det allesammen helt ubeskrivelig meget!

I dag har vi været oppe til scanning. Jeg er nu nået til 35+0 og lillemanden, som sidste gang (31+6) lå i normalen, men i den lave ende med sine 1848g., er kommet rigtig godt efter det og vejede derfor i dag 2600g. og er så endda rykket lidt op over gennemsnittet.

Han har det rigtig godt derinde og det er jo altid dejligt at se ham. Desværre vender han stadig forkert - i dag var han dog ikke i UK, men i tværleje. Så om 8 dage, d. 6. januar, forsøger man vendingsforsøg. Han kan pt. komme hele vejen rundt og står ikke fast med numsen i bækkenet, hvorfor vi krydser fingre for at det lykkes. Skulle det ikke lykkes eller han vender sig retur om 8 dage, så vil man forsøge nogle dage efter igen.

D. 11. januar bliver jeg sat i gang med ballonkateter. (medmindre jeg har åbnet mig så meget, at man kan prikke hul på vandet d. 12.) Så uanset hvad så kommer lillebror til verden d. 12. januar 2011 hvor jeg er 37+0. Dvs. i dag er der kun 14 dage tilbage og vi glæder os helt ubeskriveligt

Desuden forsøger vi, efter mit eget ønske, at sætte mit morfinforbrug ned i de kommende dage. Jeg bliver sat ned på halv dosis og så må vi se om jeg kan udholde smerterne og ellers er det tilbage på normal dosis. Men vi håber, håber, håber.

Ikke mere for i dag, jeg har nemlig reddet en gang forkølelse eller influenza til mig, så er ikke helt på toppen og orker ikke de helt store skriverier. Så bare en kort update i denne omgang

Juliette

Du er en helt unik person, Juliette!! At kunne holde humøret i top trods al den modgang, beundrer jeg dig virkelig for. Hvor er det bare flot.

Jeg havde termin 17/12, men prinsessen her vil bare IKKE ud.. Så hvis ikke jeg har født inden 31/12, bliver jeg sat i gang 8.35.

Du ønskes al held & lykke herfra

Ditte

8 dage tilbage til vi har endnu en lille prins i vores arme, jubiiiiiii! Og snart også vores almindelige familieliv igen, det bliver helt vidunderligt.

Lillebror har de seneste 4 dage vendt med hovedet nedad, doh står han ikke fast eller er i bækkenet endnu, men han er ikke længere i tværleje eller UK hvilket er SÅ fedt. Jeg står på til vendingsforsøg om to dage, men forhåbentlig bliver det slet ikke nødvendigt

Ryggen har været helt håbløs i det sidste stykke tid, så det er rigtig godt at presset snart letter, når lillebror er ude. Glæder mig helt vildt til at kunne gå normalt igen og ikke bare så korte distancer med en talerstol og udtalte smerter.

Jeg døjer meget med rigtig kraftige plukkeveer, som gik hen i småveer forleden nat. Fik kørt en CTG i over en time og de kom med kun 2-3 min. interval med ret kraftig styrke. De satte sig omme i lænden, værst ved diskusprolapsen, men også i den anden side. Heldigvis havde de ikke gjort noget, så jeg var stadig lukket ved livmoderhalsen og vi kunne ikke gøre andet end at afvente. Det startede kl 21 om aftenen og hen på natten fik jeg så noget smertestillende til den ryg. Sov kl 7 om morgenen, der var jeg bare sååå træt

Heldigvis har der ikke været noget med samme styrke siden sidst, men meget regelmæssige plukkeveer, hvilket vi tager som positivt, da det jo er fint at min krop selv forbereder sig - så det vil gøre nemmere at udslette livmoderhalsen, når jeg får lagt ballonkateteret. Og måske det slet ikke bliver nødvendigt, og man bare direkte kan tage vandet - det ville jo være drømmescenariet

Nytårsaften blev brugt heroppe (surprise ) sammen med Ask og Adrian. Vi spiste en dejlig nytårs-sushi-menu, så dronningens nytårstale og hyggede os ellers. Kl. 21 kørte mine to kære hjem, da vi var enige om, at Adrian for så vidt muligt skulle have sine rutiner og ikke ALT for meget senere i seng. Hverken Ask eller jeg er de helt store nytårsmennesker, så vi klarede os fint ved bare at ringes ved og have haft en dejlig aften. Desuden skulle Ask også være hjemme ved hestene, hvis der nu skulle opstå problemer - hvilket der ingenlunde gjorde, men vi bor jo også meget fredeligt ude på landet.

Men alt i alt var det en dejlig aften, hvor vi igen bare nød vores lille familie

Jo, jeg er da iøvrigt gået ned på halv dosis morfin, hvilket jeg bare er så glad for. Selvfølgelig er smerterne noget værre, men jeg kører med varmepuder i pendulfart, god vejrtræning når det er allerværst og positiv tænkning. De ting fører mig langt, synes jeg. Så jeg er fast besluttet på, at forblive på denne dosis - og glæder mig sådan over at det kunne lykkes.

Det er helt surrealistisk, at om måske 14 dage er jeg hjemme i mine vante omgivelser med hele to vidunderlige børn og min dejlige mand. Ude fra sygehuset som ved udskrivelse de sidste 8-9 uger har dannet rammen om min dagligdag. Jeg håber aldrig, aldrig, aldrig at jeg skal opleve flere måneder i træk på et sygehus, det kan da godt nok trække tænder ud. Men omvendt, så lærer man at forholde sig til situationen og acceptere den. Det nytter ikke andet og man kan lige så godt få det bedste ud af det.
Jeg har mødt nogle helt fantastiske og enestående mennesker heroppe i forskelligt slags personale. Jeg er dem evigt taknemmelige, for de har godt nok været med til at bibringe smil, latter og lys på selv de triste dage. Man får et noget andet forhold, når man ligger her så længe - så er det ikke bare fagpersonale til patient, men man lærer noget om hinanden, så derfor har jeg haft fantastiske, inspirerende og skønne dybe samtaler med flere heroppe. Skønt

Nå, det var lidt nyt. Dagene tælles virkelig ned Og så har jeg tænkt mig at prøve at få taget et mavebillede. Det har jeg jo slet ikke gjort mig i, specielt fordi jeg ikke har kunne stå op og fotografere, men det burde kunne lade sig gøre nu - man finder jo nogle alternative måder at gøre tingene på. Bare det at have et par enkelte mavebilleder inden han er ude, er lidt sjovt.

Stine: Jeg håber, du nu sidder med din dejlige prinsesse i armene og alt er gået som det skulle. Måske vi er heldige, når du har tid og overskud, at få et lille indlæg/FB med et par billeder Og i øvrigt tusind tak for de søde ord

Rigtig god tirsdag til Jer alle.

Mvh Juliette

Juliette : Hvor er det dejligt at der ikke er så lang tid til, kan godt forstå at du glæder dig såååå meget!!!

Jeg har min lille prinsesse i armene og har da også lavet et FB indlæg....

Det er lige her :

www.heste-nettet.dk/forum/27/139957/ 139957/

Glemte helt at skrive Ditte på, håber også hun har sin prinsesse i armene nu. Og jeg vil straks kigge på dit indlæg, Stine - og TILLYKKE

Mvh Juliette

Takker takker

Der var da positive nyheder fra dig. Skønt, at han har vendt sig, så du kan få lov at føde ham naturligt!

Held og lykke med den snarlige fødsel!

Kære Juliette

Din fortælling er helt utrolig, og jeg beundre virkelig din optimisme og råstyrke.

Jeg håber virkelig for dig at ventetiden bliver bare lidt bedre, og at alt dette snart er ovre så du kan hygge med familie hjemme.

Pøj pøj herfra, hvor er du bare sej!

Lige et billed af maven fra i dag 35+6. Om muligt så se bort fra de se*ede hospitals-'trusser'

+17kg, men pyt, der er det mest dyrebare indenunder.

Mvh Juliette

Hej Juliette

Ja, prinsessen er kommet ud, men det med at komme på computeren efter hun er kommet ud. Jeg blev sat i gang nytårsaftensformiddag kl 10, og hun var født kl 18.31. Jeg var på fødeafdelingen kl. 18, så det var noget af en turbofødsel. Celina, som hun hedder, var 54 cm lang og vejede 3796 g. Fødselsberetning må komme senere

Ditte

4 dage, så kommer han. Og jeg elsker dine flotte, smarte, frække og sexede hospitals underhylere

Hepper herfra - havde ellers stemt på at du nedkom samme dag som Mary

Juliette - er der nogle bud på, hvorfor du har fået den diskusprolabs?? Og er det på tirsdag du bliver sat igang?

Ja, den kom jo d. 19. november sent om aftenen. Jeg var ude for at lukke vores hingst ind, glider i mudderet uden at falde helt ned, men med arme og ben i hver retning. Mærker med det samme noget smerte, som i irritation. Går op med hesten, når kun lige at lukke ham ind i sin boks og gå over gårdspladsen ind i en anden del af stalden og så kommer der et knald fra ryggen, hvor benene forsvinder under mig - og nu er jeg så her.

Det er ren uheld kombineret med at jeg i forvejen har de bindevævssygdomme her, som gør at jeg er yderst hypermobil og fleksibel i alle led. Så der skal langt mindre til end ved mennesker som ikke har det. Desuden har jeg tidligere haft et brud mellem 4. og 5. lændehvirvel som følge af en bilulykke, så det forsøder jo ikke ligefrem sagen.

Jeg får lagt ballonkateter tirsdag aften og onsdag morgen prikker de hul på vandet. Og så er det jo ellers bare at vente på veerne - og kommer de ikke inden et par timer, så ligger man et vedrop - og så venter man igen på veerne Så det er lige rundt om hjørnet at det går løs, slet ikke til at forstå at to måneder snart er gået og at vi får vores søn nr. 2 i armene - det er stort, rigtig stort!

Så lige nu skal der bare styr på alt det sidste praktiske, som man i hvert fald ikke gider koncentrere sig om, når der er kommet baby til verden.

Og i øvrigt vender han stadig med hovedet nedad, så jeg slap med skrækken for vendingsforsøg mm. Jubii

Stine: Stort tillykke Hvor dejligt at I nu har hende ved Jer. Og kan godt huske det med manglende tid. Sådan vil det altid være med børn i huset

Iwe (Iben): Ja, jeg havde altså også regnet med at det var samme dag, meeen det duer jo heller ikke, at der er født to prinser og en prinsesse på samme dag - det kan pressen da ikke hitte rede i

Og ja hospitalstrusserne (trusser er jo altså bare heller ikke det rigtige ord for 7 meter stof bundet sammen - på trods af at det er XS ) - de er bare noget for sig

Mvh Juliette

... bare tilslutte mig dem, der kommer med beundrende ord over, hvordan du tackler hele situationen.

Der skal godt nok et helt specielt sindelag til for at finde det positive frem i hele det her cirkus, og det er ikke engang dækkende, synes jeg, for den måde du tackler det på, jeg synes, det er SÅ flot gået!

Jeg håber, at din fødsel går hurtigt og nemt, og at du om meget snart har den lille i armene og kan komme HJEM!

mvh. tina

Pyha det lyder ikke just særlig behageligt

Jeg håber din fødsel kommer til at gå uden flere problemer, og du ønskes alt muligt held og lykke

P.s. Husk billeder af den lille nye når tiden kommer

I morgen aften går det løs. Snart er 10 ugers indlæggelse slut, hvor er det vildt, surrealistisk... og FANTASTISK!!

Tak for alle Jeres meget søde tanker, kommentarer, beskeder osv. igennem perioden. Uanset om jeg har kendt Jer eller ej, så har det varmet virkelig meget - så TAK!

Jeg lover selvfølgelig at opdatere med en FB og et billed, når prinsen er kommet til verden. Men jeg garanterer ikke for hvornår. Først og fremmest skal vi nyde vores guldklump og dernæst så får jeg nok brug for at komme mig i de første dage, hvor min krop nok gør ondt. Men det klarer vi, for så har vi vores barn i armene.

Tænk at være så priviligeret med to helt fantastiske og vidunderlige børn lige rundt om hjørnet, det er fantastisk!

Mange hilsener

Juliette

Rigtig meget held og lykke med det hele!

Mange hilsner Mette

lykke med igangsættelsen og fødslen. Jeg håber du får mere glæde af ballonkateret end jeg fik

Et stort held og lykke med på vejen også fra mig

Du været sej med det forløb du har været gennem.

Held og lykke. Vil tænke på dig og håber det går så let og smertefrit som overhovedet muligt!!!

Hej,

Ønsker dig AL held og lykke. Sikke et forløb du har haft, og godt det snart er overstået - og lille pus kigger ud.

Du er så sej!!!

Mvh Lene

Hold da op hvor er du sej, STOR respekt her fra .

Rigtig meget held og lykke og jeg tænker meget på dig/jer.

Knus og kram

om 4 timer blive ballonkateteret lagt.

Fik lavet noget tosset med ryggen i går, så diskusprolapsen giver store problemer og smerter i dag. Altså ret dårlig timing, men jeg har valgt at gennemføre det i dag stadig.

Uhh hvor er det spændende. Håber og tror på at det kommer til at go godt efter omstændighederne. Ask kommer herop om tre timer og så har jeg den bedste støtte i hele verden ved mig, så kan det ikke gå helt galt

Tak for held og lykkerne, bare så dejligt

Mange hilsener,

Juliette

Ikke helt den update jeg havde forventet at give, men her kommer den alligevel.

I går aftes kl. 22.00 blev jeg kørt på fødegangen for at få anlagt ballonkateter. Der var forinden kørt en kurve som var fin og viste en masse gode plukkeveer. Derudover blev jeg undersøgt indvendigt og jeg var 3 cm åben i den udvendige livmodermund og ½cm i den indvendige. De synes ikke det var helt nok til at tage vandet og mente ballonerne ville være gode til at give nogle centimeter mere, så man valgte at anlægge den.

Det var ikke helt nemt, da jeg jo ikke kan flytte mit højre ben særlig meget, men sammen med en god læge, to dygtige jordemødre og Ask lykkedes det alligevel at få mig lejret på en måde, hvor lægen kunne komme til - godt nok fra en pude på gulvet!

Det var ikke videre behageligt, men jeg synes ikke det gjorde ondt. Vejrtrækningen kunne gøre det meste og de fik også fyldt max vand i ballonerne, dvs. 80ml. i hver.

Småveerne startede meget hurtigt efter anlæggelsen, bare 5. min efter og fortsatte hele natten. Søvn var umuligt, der kom hurtigt kraft i dem, men ikke mere end at jeg kunne komme godt igennem med vejrtrækning og humøret var stadig højt. Sov alt i alt 1½ time gennem natten, så jeg var noget træt - også af at rende på toilettet med de balloner, det var ikke så behageligt.

Kl. 06.45 i morges skulle jeg igen på badeværelset og pludselig fik jeg en meget mærkelig fornemmelse. Ud kom ballonerne og jeg fik hurtigt kaldt på Ask, som havde fulgt mig derud hver gang. Dvs. jeg havde åbnet mig omkring 4 cm, for ellers kan den ikke komme ud. Så vi var bare rigtig glade og det var en LETTELSE at slippe af med de balloner. Nøj, hvor var det rart.
Humøret var meget højt ved os begge og vi kom ind, fik sovet lidt og spist noget morgenmad. Kl. 9.00 blev jeg kørt til fødegangen for at få taget vandet. Jordemoderen ville lige køre en strimmel forinden, så vi sikrede os at lilebror havde det godt i maven. Jeg bad om at vi lige mærkede hvordan han stod, da jeg synes jeg fik lidt spark nede i lysken, men regnede bare med det var hænderne. Vi satte en scanner på, da hun ikke rigtig kunne mærke noget og ganske rigtigt - foroven lå der et hovede!!! Det var det største antiklimaks og jeg fik et chok! Havde overhovedet ikke regnet med det, og vidste jo at det betød at jeg ikke fik lov at føde naturligt.... Det er bare så unfair, mit eneste ønske og så tilmed at have veer hele natten - og hele dagen i dag, for alligevel ikke at kunne føde.

Alfa omega er, at der forsøges vendingsforsøg i morgen, men jeg KAN risikere at det ballonen har udvidet mig, er lukket sammen igen. Ved vendingsforsøget er det vigtigt at man kan tage vandet imens, så man kan få lillebror ned i bækkenet. Så kan man ikke tage vandet i morgen, så er det bare rigtig, rigtig træls.

Min egen overlæge, som også er den som skal foretage vendingsforsøget, kommer ned senere i eftermiddag og taler med os.
Så lige nu der er vi tilbage på stuen, jeg med småveer og selvom vi er skuffede holder vi nu fanen rimelig højt. Men skuffede det er vi - vi havde ikke regnet med dette, overhovedet!

Så det er sidste nyt herfra - ingen baby til os i dag, men jeg vil også meget hellere vente, hvis bare jeg kan få lov at føde naturligt.

Mvh Juliette

Øv nu havde jeg lige regnet med at skulle læse at du havde født og det hele var gået perfekt... havde sådan ønsket dig det efter al din kamp så det ville da have været det mindste... har tænkt sådan på dig flere gange her til morgen...

ønsker dig AL held og lykke... har dyb respekt for din kamp og glæder mig til at se billeder når lillebror er kommet ud...

rigtig god fødsel ønskes du herfra og krydser mine fingre for dig...

Øv øv øv hvor er der da bare intet der er nemt for dig i denne graviditet .

Jeg har virkelig ondt af dig, håber du kan føde normalt.

Jeg har godt nok åbnet HN mange gange i dag for at tjekke din tråd .

Pøj pøj og jeg tænker meget på dig/jer.

Har tænkt på dig mange gange i dag.

Ønsker det bedste!

Kh. Mette

Hej,

Nu er det vist på tide vi alle sender AL god karma og ve støv mod dig...!

Tænker på dig...

Mvh Lene

kl. 9.00 må I godt sende al Jeres gode karma - der skal jeg nemlig på fødegangen og have lavet vendingsforsøg og forhåbentlig snupper vi vandet i samme omgang

Mange hilsener,

Juliette

Jeg sender ihvertfald en hel del god karma afsted til dig .

Og puuuuuuuusssstteeer en hel del ve støv afsted også .

Rigtig meget held og lykke i morgen .

Uh hvor er jeg spændt på om det heel gik som det skulle... glæder mig til at høre nyt fra dig....

masser af vestøv er sendt afsted herfra hele morgenen og masser af tanker...

Er også spændt! Jeg håber, det hele er gået som forventet, og at det lykkedes dig at føde selv.

Man synes næsten ikke, noget menneske kan fortjene flere komplikationer/besværligheder.

Kan da fortælle hun har født en smuk og vidunderlig søn Julle må hellere fortælle resten når hun får tid

Hej,

Tak for den skønne opdatering Iben ;o)

Så glæder vi os bare til at se vidunderet og håber Juliette har det godt.

Mvh Lene

Ih hvor spændende... og STORT tillykke... glæder mig til FB og til at se guldklumpen... dejlig besked du lige kom med så venter vi spændt på at høre det hele fra hende selv...

Tillykke .

Håber du havde den fødsel du sukkede efter at få.

Glæder mig enormt meget til at høre en beretning og selvfølgelig at se billeder .

Jeg kan kort fortælle, at jeg d. 13.01 kl. 18.25 fødte en helt vidunderlig og velskabt dreng. En fantastisk naturlig fødsel, som forløb meget ukompliceret. Havde presseveer 5 min. og han er født på en enkelt presseve.

Guldklumpen vejer 2987gram og er 51cm lang. Han er indlagt på neo pga. forskellige ting, så det er nogle ret hårde dage og vi er ved ham nærmest hele døgnet, så derfor må FB vente. Kan dog fortælle at han for hver dag er i bedring, og han er intet mindre end vidunderlig.

Tak for alle de søde beskeder og lykønskninger, det varmer så meget. Vi er LYKKELIGE kan jeg fortælle Og ryggen er ikke blevet værre, jubii Så jeg fik min ønskede fødsel og guleroden som jeg har kunne se frem imod er intet mindre end fantastisk, vi elsker ham så højt allerede.

Glade hilsener,

Juliette

Stort, stort tillykke med både din søn og med at du kom til at føde naturligt som du ønskede. Det må være en ubeskrivelig følelse du nu har efter en så lang periode.

Jeg glæder mig til at læse din fb en dag og ønsker jer det bedste.

Kh. Mette

at jeg har lovet Jer en FB, men vi er stadig indlagt på Neonatal, så derfor er internet mm. en by i Rusland

Pt. ligger den lille guldklump med RS virus - jeg troede ellers der måtte være begrænsninger på uheld, men åbenbart ikke. Men vi får det hele til at fungere alligevel

Han er helt vidunderlig dejlig - jeg glæder mig til at vise nogle nyere billeder af ham snart. I morgen fylder han en måned, slet ikke til at forstå at det er så lang tid siden allerede.

Nu glæder vi os bare helt vildt til at komme hjem - vi ved endnu ikke hvornår, men det bliver godt nok FANTASTISK. Vi nåede jo lige at få en uge hjemme inden det var retur - og nøj hvor var det dejligt.

Lige nu ligger jeg så og pendler mellem hjemmet og sygehus. Er hjemme hver dag nogle timer, så Adrian også har sin mor. Og i dag har far så været en halv dag på sygehuset, hvor jeg var sammen med Adrian. Vi hyggede os i Toys'R'Us, udenfor i det dejlige solskinsvejr og ellers så legede vi bare til den helt store guldmedalje. Fantastisk dag

Mange hilsener,

Juliette

Rigtig god bedring til den lille dreng. Det var da også uheldigt!

Jeg er simpelthen så nysgerrig, for jeg kan huske, du skrev, at han skulle have et lidt specielt navn. Hvad hedder han?

Tusind tak - det ser ud til at vi udskrives i morgen, jubiiii! Det bliver helt fantastisk endelig snart at få et liv tilbage efter mere end 3 mdr på et hospital!

Han hedder Augustin

Mvh Juliette

Sikke den bragte minder og en lille tåre frem denne tråd.

Vil egentlig blot fortælle, at på trods af de to hårde graviditeter - og i særdeleshed den med Augustin - så er jeg nu i uge 23 med en lille vidunderlig prinsesse.

Denne gang er indtil videre og 7-9-13 gået fantastisk og vi tror på, at 3. Gang bliver lykkens gang.

Jeg var lige på fødegangen forleden med for mange plukkeveer, men jeg undgik indlæggelse ved at live at tage det med ro herhjemme.

augustin er i dag knap 3,5 år og en sej fyr uden lige! Hans lange barske start på livet - som endte med næsten 4 måneders indlæggelse efter min fødsel har aldrig påvirket ham. Han er en rigtig stor, stærk og kvik dreng - ligesom sin storebror.

Så hårde graviditet fik heldigvis en lykkelig afslutning !

Tak til alle Her der i sin tid støttede op, det betød meget!

Mvh Juliette

Stort tillykke. Krydser for at 3. graviditet fortsætter med at gå som den skal.

VH Line

Hvordan mon det går med dig, her tredje gang?

Vi fulgtes ad da du ventede Adrian og jeg ventede min nr. 2 (Andreas).

Og jeg læste med på din tråd om Augustin - og har lige genlæst den.

Og nu følges vi igen, da jeg er i uge 30 med min nr. 4

Håber du fortsat har en rimelig ukompliceret graviditet.

Ej hvor pudsigt tillykke med graviditeten - nr 4 kan jeg se

Jamen alt i alt så har jeg det faktisk helt utrolig godt. Stadig ingen indlæggelser og bliver fulgt næsten som en normal gravid. Fik startende veer for en måneds tid siden, men det er ok igen - bliver dig fulgt med cervixscanninger resten af graviditeten.

Er 27+0 i morgen og lykkelig over at det kan være sådan her i en graviditet

Har bækkenløsning, men synes det er til st holde ud endnu. Så jeg er fortrøstningsfuld.

hvordan har du det?

Iwanna - stort tillykke til dig med nr 3 ) hvor mange år har du imellem dine? Og hvordan var mon fødsel nr 3 ?

Mvh Juliette

Tak tak vi er også blevet glade for hende

Jeg er nok lidt atypisk, fordi jeg har 4,5 mellem de to store og 13 og 9 år mellem de store og den lille, jeg skal have gooood til til at glemme hvor frygteligt det er at føde, og så kan jeg ikke lide at være gravid. Men ungerne elsker jeg jo

Og jeg er bare ikke skabt til at føde, det her var den værste af dem alle 3 og jeg troede faktisk ikke jeg kunne få værre fødsler, så derfor er det også defenitivt slut. Men min krop er også foræderisk, den ligger ud med veer med 3 minutter imellem og så kører den ellers sådan fremadrettet, ingen stille opstarts veer eller lign... og selv om jeg har så hyppige veer, så sker der bare ikke en skidt selv om det følelser som om at man er ved at spænges af de her veer.

Så hun er efternøleren, dog har min mand en der bliver 6 her i august, der er en der er mindre end de 9.

Tillykke med endnu et barn i vente Jeg håber, det bliver ved at gå dig godt!

Det var da virkelig fantastisk!! Kryser så meget fingre for dig!!

Mit forløb at været meget atypisk i forhold til de andre graviditeter!

Til 12 ugers scanning bonnede min blodprøve pludselig ud og lavede ravage - min PAP-A var meget lav og placerede os næsten udelukkende med en risikovurdering på 1:26 på trisomi 18 og 1:73 på trisomi 21 .

Var til moderkagebiopsi dagen efter - alle var meget alvorlige - men det foreløbige svar på 13, 18 og 21 som vi fik 2 dage efter, viste at disse tal var normale. Endnu bedre var det efter 4,5 uges meget lang ventetid at få at vide, at resten af kromosomerne også var normale . Så langt så godt. Skal så bare følges med vægtscanninger fra uge 28 og frem, grundet risiko for tidlig moderkagedysfunktion, når man har en lav PAP-A.

En tidlig gennemscanning i uge 19 gik også efter planen - eller næsten - for viste en total placenta prævia .

Jeg var til vægtscanning i uge 28 - denne viste en ok størrelse, ganske vist knap 10% under normalen, men blev anset for ok. Desværre stadig placenta prævia, og fik tudet ørerne fulde med hvad jeg nu kunne risikere i form af blødning, for tidlig fødsel osv.

Jeg er SÅ ked af hvis jeg skal have et planlagt kejsersnit Jeg ved godt, at man overlever - men har haft 3 fantastiske, hurtige fødsler, hurtigt hjemme og ingen gener efterfølgende. Nøj, hvor jeg gerne ville det igen!! Men samtidig er jeg ved at prøve at forberede mig på, at det her nok bliver anerledes denne gang.. øv!

Til gengæld har jeg det lige så fysisk fantastisk som de andre gange!! Jeg er lige gået på barsel, har haft 3 graviditetsbetingede sygedage. Har løbetrænet, og så har jeg jo 3 børn, der holder mig i gang, en mand der arbejder rigtig meget, og udover et lavt blodtryk. Så har jeg intet at klage over!

Men det med pludselig blødning fra moderkagen fylder da i mit hoved......

Skal til scanning igen her om 10 dage - der bestemmes det vist, om det skal være kejsersnit, men eftersom den var total forliggende, var der vist ikke mange chancer for at undgå.