Åhh din stakkel, hvor må det være hårdt ikke at vide bested

Hvor langt er du henne?

Sender en masse tanker og en stor krammer til dig

Minibailey... Jeg er i 17. uge, så 2. trimester. Havde slet ikke regnet med det efter 12. uge, men det er altså ikke en komplet sikkerhedsline.

Tak for tankerne!!

Mvh Juliette

søde Juliette - det er jeg godt nok ked af at høre! Det er godt nok noget møg!

Ret mig hvis jeg husker galt - men var det ik dig hvor samme problem var til stede hos den første, hvor det heldigvis gik godt el husker jeg galt?

Øv for pokker - jeg håber for jer at det trods alt går vel. Heldigvis er der ik nær så mange uger tilbage før de trods alt kan redde den lille i værste tilfælde (el jo det er der jo når man er i den situation og sengeliggende 100% - så er det rigtig længe). Men jeg håber inderligt at det ik kommer dertil.

Jeg kan kun sende cyber krammere afsted, men der er osse sendt en masse afsted til dig.

Jo, jeg havde også antistofferne i 1. graviditet, men var ikke i behandling udover at jeg blev fulgt tæt af Skejby sygehus. Men jeg oplevede aldrig nogen blødning, ikke så meget som skyggen af. Så dette var og er et kæmpe chok.

Vi håber bare på det allerbedste. Lige nu sparker den derinde flere gange dagligt og det er jo dejlig livsbekræftigende. Lad det nu bare fortsætte!!!

Tak for tankerne, det varmer rigtig meget.

Jeg krydser fingre for jer. Det må være enormt hårdt...

Søde Juliette, krammer og ønsker om at alt går vel herfra.

Nanna.

Det er bare ikke sjov situation, og håber på det bedste for jer alle sammen..

jeg har blødt siden uge 20+, og meget meget kraftige blødninger ind i mellem men er nu uge 30 på løradg, så det er gået langt bedre end forventet..Alle troede også vi ville miste hende ved første indlæggelse

jeg bløder stadig, og er indlagt på min sofa, og må heller INTET lave..Bliver scannet i hoved og r.. og til div tjek hver uge..

De aner ikke hvor det kommer fra og der er en masse, måske, svar..den lille pige er også fuldstændig upåvirket, og normal livmoderhals..SÅ for hverdag/uge der går siger vi PUHA..

Krydser alt for dig og jeres lille..

Din stakkel. Krydser fingre for, at baby vælger at bliver derinde.

Jeg er i uge 23+0 i dag, og tænker stadig at noget KAN gå galt. Man ved det jo ikke.. Jeg har lidt svært ved at lade være med at slæbe rundt på alle mulige ting som jeg ikke skal slæbe på, og har krudt i r.... Men hun tynger altså allerede, når jeg har drønet sådan rundt. Ved ikke om det er normalt, da det er 1. gang.

Stor trøstekrammer til dig.

Ditte

Hvor har jeg ondt af dig!

Håber virkelig det bedste, og at din lille prins/prinsesse bliver ved med at hygge sig derinde

Jeg krydser alt hvad der krydses kan, og sender mine bedste tanker til dig - det er absolut ikke spor sjovt at ligge og bare ligge, især ikke med alle de bekymringer der følger med..

Hold os opdateret, ikke?

....hvor forfærdeligt. Det må være så frygteligt at skulle forberede sig på det værste, mens man håber på det bedste.

Jeg krydser alt, hvad jeg kan for din lille baby.

Har ikke selv nogen erfaringer, men håber på det bedste for dig og baby.

Mvh C

i uge 20 med min yngste her, og havde kraftige plukveer, samt smerter..

det var ogsa moderkagen som var begyndt at losne sig, lagen gav ingen garatier for han ville blive derinde, men jeg skulle holde mit i ro, og fik noget medicin til at stoppe plukveerne, samt en masse andet som jeg ikke lige husker hvorfor.

men efter et par uger gik det i sig selv og jeg fodte en sund og rask dreng.

haber det bedste for dig.. det er sa hardt nar sadan noget sker..

mette

og tak for de mange tanker, det varmer virkelig! Ikke mindst dejligt at læse de positive historier fra andre som har blødt, men alligevel har fået et dejligt sundt og raskt barn ud til tiden - det er sådanne ting vi gerne vil hæfte os ved.

Jeg er blevet scannet igen i dag og det ER moderkagen som er begyndt at løsne sig - formentlig på baggrund af en blodprop i moderkagen. Så min fragmin er meget, meget vigtig! Jeg er beordret totalt i ro og må stadig kun gå på toilettet og tilbage igen. De beholder mig i hvert fald weekenden over med scanninger hver dag, blodprøver og andre værdier.

Desuden er jeg sygemeldt resten af graviditeten.

Ingen tør give svar på om graviditeten lykkes eller ej, vi kan kun bede til de højere magter, siger de. De gør dog alt hvad der står i deres magt og jeg bliver fulgt meget, meget tæt !

Iøvrigt fik vi i dag af vide, at maven gemmer på en dreng - som heldigvis er fuldstændig normal størrelse og upåvirket derinde. Vi håber så inderligt, at han holder tiden ud og får lov til at vokse op sammen med Adrian. Sikke en glæde de to drenge kan få af hinanden med kun halvandet år imellem

Mvh Juliette

Det gør mig virkelig ondt at læse - hvor er det bare synd for dig og Ask, og lille Adrian. Det må også være super hårdt for dig at være indlagt, med ham derhjemme

Håber på det bedste.

Stort knus fra alle os...

Hvor er jeg bare ked af jeg ikke tog min mobil da du ringede!

Skal aldrig mere sove med mobil på lydløs!

Håber du kommer over det inden længe så du kan komme hjem og nyde livet hjemme hos hestene og manden og Adrian!

Krydser fingre for dig!

hej hej... håber det går godt med dig og den bette.... stor krammer herfra

Er stadig indlagt og er blevet scannet igen i dag. Fint liv derinde og mærker også masser af spark dagen lang - farmand til prinsen i maven og min mor mærkede det også i dag. Det er så dejlig livsbekræftigende. Vi tror og håber stadig på det allerbedste.

Weekenden over scanner de for at sikre sig, at prinsen har det godt derinde. Derefter overgår jeg til de to dygtigste scanningslæger på sygehuset, som skal holde nøje øje med min moderkage - om den begynder at sætte sig på plads, løsriver sig yderligere eller ingen af delene.

Jeg kan i hvert fald se frem til kun at holde sengen minimun 1-2 måneder siger de. Derefter kan jeg måske få lov til mere end blot at gå på toilettet.

Mvh Juliette

Heej Juliette.

- Hvor er det ikk en særlig sjov tråd at læse, og slet ikk når jeg selv har stået eller ska man sige ligget samme sted som du er nu.

- Jeg kan alt for godt sætte mig ind i hvordan dine dage er lige nu, og håber du holder fast i håbet, og tror på det hele nok skal gå.

- Jeg sender alle mine bedste tanker til dig, og håber det hele slutter lykkeligt.

De største kram & tanker - Julie.

Tusind tak for dine meget søde ord.

Lå du også indlagt pga begyndende moderkageløsning ? Og hvor langt henne var du ? Hvordan endte det ?

Jeg er så heldig at få lov at komme hjem på aflastning i dag. Dvs. min seng står stadig heroppe til mig, hvis jeg skulle få brug for det, men om alt går vel så kan jeg sove hjemme.

Oveni har jeg reddet en blærebetændelse til mig, så det hjælper jo heller ikke på plukkeveerne. Prinsen har det stadig super godt derinde og jeg har ikke blødt i nu 2,5 dage. Smerterne er der fortsat og jeg er smertedækket, men vi tror mere og mere på, at det kommer til at gå godt. Vi beder en stille bøn hver aften til at han bliver derinde tiden ud og kommer ud sund og rask!

Mvh Juliette

- Selv taak, det er da det mindste jeg kan gøre, når jeg først har læst din "historie", så kan jeg ikk bare gå tilbage og lade som ingenting, og igen heller ikk fordi jeg ved hvordan du har det lige nu.

Men til svar på dine spørgsmål;

- Jeg begyndte at bløde da jeg var lige omkring 12uger henne, og der tænkte jeg jo straks, at så var det sket. Men jeg var i Køge på det tidspunkt med en veninde, og vi kørte til Køge Skadestue, men jeg blev bedt om at vente, og der kunne være op til 3-4 timers ventetid, og det kunne jeg bare slet ikk forholde mig til, så vi kørte hjemad, og jeg ringede stor tudende til min mor, og tiggede og bedte hende hjælpe mig. Hun fik fat i Roskilde sygehus, og de bad mig komme ind så snart jeg var hjemme, og min mor havde hentet mig. Men vi nåede aldrig afsted.. Det tog virkelig til med blødningerne og smerterne, og frygten gjorde da bestemt ikk situationen bedre/: Men min mor turde ikk selv køre med mig, så hun fik ringet 112, og de kom i en helvedes fart, og fik mig til Næstved sygehus. De tog diverse prøver og fik mig indlagt på Gyn. Afd. De kunne ikke finde noget svar på hvad der var skyld i hele "balladen" men gik ud fra det var en tvilling der havde ligget gemt i en "lomme", der var kommet ud. De beholdte mig natten over, og dagen efter kom jeg hjem, med strenge ordre på at holde mig i komplet ro.

Dagene gik, og jeg synes faktisk det gik okaay, jeg fortsatte dog med at bløde, men så længe jeg holdte øje og der ikke skete mere end den blødning og mængde af blodet, så var det hele okaay.

Så en eftermiddag fik jeg en underlig våd fornemmelse og gik på toilettet for at finde ud af hvad der skete, og kunne se gennemsigtig væske i trusse indlægget, og gik helt i panik, fik riget til Næstved og jeg sku komme ned med det samme. Min kæreste kom hjem fra arbejde og kørte mig afsted. Og frygten blev til virkelighed, der var gået hul på fostervandet :'( Men det var meget lidt der kom ud, og jeg blev sendt hjem med det, og skulle igen holde skarpt øje.. Der gik en mdr. og jeg fik håbet tilbage, trods lægerne konstant skiftede mening. Så var der chance for barnet ville overleve, så var der ikk. Så kunne hun blive normal, og så kunne hun ikke. Vi blev ogs op til flere gange bedt om, at vi skulle gøre op med os selv, om vi ville fortsætte eller få hende fjernet, men det kan man jo ikke tage stilling til altså.. Havde vi nu bare noget konkret at gå ud fra, og forholde os til, så var det måske "nemmere" at træffe en beslutning. Men vi gav hende chancen.

Så en Lørdag morgen (D.18-10-08) vågnede jeg med en meget underlig smerte i maven, og vidste det her ikke kunne være godt. Vi tog igen turen til Næstved, og de lyttede og der var hjertelyd, og det hele "var som det skulle være". De bad mig gå på toilet og tage min temperatur, og jeg tænkte;"Jeg tisser lige mens jeg er her, når de skal rode og trykke alle vegne". Da jeg så tørte mig kunne jeg se den var helt helt gal, navlesnoren hang ude :'( Og der var det så sket. Hun havde selv givet op!

- Jeg håber ikke det her på nogen måde skræmmer dig, men giver dig endnu mere grund til at kæmpe og tro på det nok skal gå. Jeg tror min fejl var, at jeg inderst inde ikk troede på det mere, jeg turde ikke!

Igen håber jeg det bedste for dig, kæresten, Adrian og jeres lille baby i maven (:

De bedste tanker om en lykkelig slutning<3

Tak for at dele en hård og meget privat fortælling med os andre. Den rørte mig dybt og gør mig meget ondt.

Samtidig var jeg meget målløs over, at lægerne ikke på stedet indlagde dig, men som i min situation så er der selvfølgelig ikke meget at gøre på dette mellemliggende tidspunkt, hvor man desværre ikke kan gøre noget for børnene.

Jeg beklager først at have svaret nu, men der har været så mange undersøgelser + bekymringer, at jeg faktisk havde lidt svært ved at forholde mig til din beretning - for tænk hvis det samme skete her. Vi har dog stadig troen på, at det hele kommer til at gå godt - det siger vores fornemmelse os. Jeg er stadig fuldstændig sengeliggende og skal til en scanning i morgen, så må vi se hvad den viser og så tage den derfra.

Igen, tusind tak for din beretning. Jeg sender mine varmeste tanker.

Bedste hilsener,

Juliette

- Jeg var ogs meget i tvivl om, om jeg skulle skrive det. Netop fordi jeg ikke ville gøre dig mere nervøs eller miste troen på det.

- Men man kan sige, det er jo ogs 2 forskellige situation som er pakket ind i sammen papir, hvis du forstår?

Jeg er sikker på du er langt bedre stillet end jeg var, da jeg jo sårn set havde opgivet håbet, det hele var alt for meget for mig, jeg var heller ikke mere end 21, og der hvor jeg forventede at en graviditet var en dans på roser, stor mave og det rene hygge.. Men der tog virkeligheden mig ved næsen, og gjorde mig en del klogere. Jeg lærte utrolig meget og blev en del mere voksen, da jeg skulle igennem alle de ting.

Men du har jo en søn i forvejen, ved hvad du går ind til, og vigtigst af alt, så tror du stadig på det.

Jeg er heldigvis en del klogere til den her graviditet, og tror fuldt og fast på, at det må være vores tur også (:

De bedste Tanker<3

Så er jeg endelig blevet udskrevet. Vi var i dag til scanning ved en af sygehusets to dygtigste scanningslæger og han var sørme også kompetent.

Han lavede først og fremmest en misdannelsesscanning, som bare var perfekt. Vi er SÅ glade - han har det bare godt derinde og er lige den størrelse han skaæ være og i hvert fald ikke mindre.

Vi skal til en ekstra hjerte-scanning om 4 uger, det tilbød han os pga. nogle bindevævssygdomme jeg har + fordi jeg er i den behandling med blodfortyndende som jeg nu engang er. Man ser det bedst omkring uge 21/22 så selvom han 99,9% mente at hjertet var så fint, så skal han gøre det. Dejligt sikkerhed når lægerne er grundige!

Dernæst moderkagen. Der ER en lille moderkageløsning og et hæmatom, men det er ikke så slemt at de vil holde mig på hospitalet. Derudover står der blod ved fosterhinderne og livmoderhalsen, igen et hæmatom, som formentlig giver mig rigtig mange smerter.

Jeg skal fortsat holdes i ro og gennemgå alle de her ekstra scanninger, men jeg må være hjemme, hvilket bare er SÅ dejligt. Her har jeg jo både mand og barn + det er dejligt at være i vante omgivelser.

Vi er meget glade og håber at resten af graviditeten må forløbe uden flere af disse blødninger eller yderligere løsning af moderkagen.

Bare et glad indlæg herfra - nu gør det det nemmere at ligge ned så mange måneder, hvis bare lille-manden derinde kommer sund og rask ud til os.

Mvh Juliette

Jeg eeeeelsker sådan nogle solstrålehistorier . Nu glæder jeg mig bare til at du, når du er præcis 40+0 skriver, at du holder din sunde og raske dreng i armene .

Mange hilsner Mette

siden sidst.

Har været igennem flere scanninger, undersøgelser mm. og for to uger siden ville de så gerne indlægge mig igen pga. blødningerne - dog ingen styrtblødninger som i første indlæggelse.
Jeg takkede dog nej, da jeg har min lille søn derhjemme og derfor hellere vil holde sengeleje der end på sygehuset. Det fik jeg lov til og det er gået fint og har været DEJLIGT at være hjemme - der føler man sig altså trods alt bare bedre

I går var så præcis en måned siden sidste indlæggelse, og det skulle da selvfølgelig fejres med endnu en indlæggelse I går aftes gik dele af min slimprop med efterfølgende tiltagende murren og plukkeveer som gik hen i decideret smerter. Ringede til gynækologisk som gerne ville se mig til tjek. Heldigvis en lukket og stadig flot lang cervix. Babydrengen er meget aktiv derinde, hvilket jo kun er dejligt.

De besluttede så at give mig vehæmmende medicin, da jeg jo også i 1. graviditet var ved at gå tidligt i fødsel (uge 30) og i denne har langt flere komplikationer og deværre indikationer for for tidlig fødsel. MEN det turde de så alligevel ikke give pga. mine bindevævssygdomme + jeg i forvejen er i blodfortyndende behandling mod tromboser. Hmm... Så nu er jeg sat i smertestillende behandling, som skal give noget ro - det slår mig i hvert fald omkuld ca 30 min efter, hvilket det alle dage har gjort.

Så nu ligger jeg her igen - i dag 20+4 (omend lægen sagde 21+3 i går) og vil bare gerne skrue tiden min. 6 uger frem hvor prinsen kan overleve HVIS han skulle melde sin ankomst for tidligt. Jeg er som sådan ikke decideret nervøs, for jeg tror stadig på at det hele nok skal gå og at vi får ham i armene. Det er vi nødt til at tro på

Så såmænd bare en lille opdatering på en ikke helt problemfri graviditet.

Til gengæld blev min ene hingst færdigkåret ved at bestå sin materialeprøve på Vilhelmsborg i går, så det jubler jeg stadig over og er nok med til at holde humøret oppe

Mvh Juliette

Dejlig læsning

Hvad er det for en bindevævssygdom, du har?

Jeg har Ehlers Danlos og Morbus Sjørgren.

Der har netop været stuegang og jeg får ikke lov at vende hjem foreløbig

MVH Juliette

Det var rigtig ærgerlig læsning. Det glæder mig dog, at du er så god til at bevare håbet og troen - det må uden tvivl have positiv effekt!

Og tillykke med bestået materialprøve... Han er bare super smuk!

jeg krydser fingre for, at i holder ud så længe, der skal til for at han kan overleve og være sund og rask.

Du har få en stak biblioteksbøger eller lydbøger ind på din stue, så du har lidt til underholdning.