Børn og kø-kultur - findes det?
Jeg kom til at tænke på det forleden da jeg var til gymnastik med Emma.
Jeg har altid gjort meget ud af at lære Emma at man skal vente på at det bliver ens tur, og at man ikke må snyde foran.
Personligt syntes jeg det er mere eller mindre dårlig opdragelse når man - børn som voksne - snyder foran i kø.
Hvis man vil have noget må man så sandelig også vente på at det bliver ens tur?!
Det er så ikke alle der deler den tanke ser jeg.
Især drenge ser ud til at have problemer med enten at lære det eller at udføre det i praksis.
For NØJ hvor de bare maser og snyder sig ind foran mange gange og hele tiden når de skal prøve nogle ting til gymnastik!
Emma er jo flink - måske for flink - hun lader dem gøre det.
Men når de maser og skubber sig frem syntes hun ikke det er sjovt længere.
Og så kommer dilemmaet - som mor finder jeg det dybt uretfærdigt at Emma skal vente endnu længere tid på de sjove ting og ikke mindst at hun nærmest bliver væltet af de over-ivrige.
Men "må" man som mor kommentere de andre børn?
Deres forældre lader dem gladelige mase sig frem også selvom jeg har kommet med en spydig bemærkning eller to ved de værste...
Nu er Emma så begyndt at sige til mig "ham/hende der går ind foran, mor..." - hvortil jeg så svarer "Ja, det må man ikke"
Nogengange har jeg været så "fræk" at trække Emma om foran vedkommende igen og sagt til barnet "man skal altså vente på at det bliver ens tur"
Det virker?!
Barnet ser lidt mut ud, men venter pænt - indtil næste gang selvfølgelig - medmindre det ser at jeg holder øje.
Men ja, sorry det er jo ikke mit job - man bliver bare lidt frustreret over at de andre forældre er ligeglade?
Men det er selvfølgelig heller ikke deres barn som bliver snydt eller skubbet eller væltet...
Hvad med dig?
Kan dit barn vente? Hvorfor/hvorfor ikke?
Hvad mener du ellers?