Synes det er en meget god bog..... hvis den befinder sig i pejsen

Vil du uddybe?

Og må jeg spørge hvad din baggrund er? Har nemlig fået anbefalet den af flere pædagoger...

bogen med stort held! Men vi brugte ikke bogen slavisk. Vi gik aldrig over 5 min. gråd (2-3 minutter de første dage). Vi brugte stoppeur og den 3. dag skulle jeg gøre det alene, men brugte høreværn!!

Det gjorde da stadig ondt i mit moderhjerte, men tilgengæld nød mine skuldre og arme, at jeg ikke skulle slæbe rundt på knægten i halve og hele nætter!!

Jeg tror det vigtigste man skal trække ud af den bog, er at man skal udstråle sikkerhed, være rolig, konsekvent og det er faktisk rutinen der gør at barnet lærer at falde i søvn selv. Man giver nattøj på, børster tænder, læser en historie/synger en sang, vinker godnat til hunden, krammer og godnatkys. Og så er det de ting, der er rutinen! Pyt med at man så bader barnet FØR nattøjet! "Ned-gearingen" starter med nattøjet og så tandbørsten, historien/sangen...osv, hvad I nu har besluttet. Det er bare vigtigt, at man i starten gør det samme!

Held og lykke, det skal nok lykkedes!!

Jeg kan godt ærgre mig principielt over at der er så meget i bogen man faktisk skal læse hen over - men jeg tror bestemt hovedidéen om at gøre det kærligt og give barnet tryghed i rutiner - og i ens nærvær (aldrig forlade barnet!) og at man bliver ved med at komme tilbage efter kort tid.

Jeg har brugt selvsamme princip da Sigrid skulle lære ikke at hænge på mig hver dag. Jeg satte hende fra mig, aede hende på håret, sagde "mor er lige her, og mor ved godt du er træt og ikke synes det er sjovt at sidde på gulvet, men det er helt ok, og jeg tager dig op lige om lidt" - og ventet 3 min, men kom aldrig til at tage hende op, for hun standsede selv efter 1 minuts skrigeri. Første dag gjorde jeg det kun 1 minut ad gangen, men allerede første dag virkede det sådan at jeg imod at have taget hende op 50 gange på en dag så kom jeg ned på 3 gange! Altså, hvor hun krævede det ved at være hysterisk. Jeg tog hende op når hun IKKE krævede det, eller satte mig ned til hende mange gange og gav omsorg og nærvær. Så hun kom til at have samme portion nærvær og omsorg som før - men nu ikke længere fordi hun krævede det. Det var en kæmpe forandring!

I forlængelse af det tror jeg faktisk at Godnat og sov godt vil være godt for os - for lige at berrettige mit sidespring

Hvordan sover dit barn idag?

sig ned og sover hehe

Nu er det snart 4 år siden vi brugte metoden første gang og han er faktisk rigtig god til at ligge sig til at sove selv. I få peioder har vi været nød til at genopfriske, efter fx. lange ferie, sygdom eller andre store omvæltninger i hans liv (fx. børnehave start).

Jeg synes det især var rart at kunne fortælle/guide bedsteforældre, hvordan det kan gøres behageligt og nemt for alle. Så længe de holder sig nogenlunde til rutinen, så ligger begge unger sig til at sove med det samme!

Ja børn lære at ind ordne sig på både godt og ondt...

De kan bare ikke få nok nærhed..og så skid da hul i en bog...

Bare min mening..

Mor til et meget sensibel barn, som er træt af andres råd om at lægge døve ører til..

Her i huset faldt bogen ikke i god smag, af den simple årsag, at et lille barn/baby ikke skal ligge og græde sig selv i søvn.

Jeg var rystet da jeg læste nogle af de metoder de anbefaler. Det handler bare om at lave nogle gode sovevaner fra starten af.

udtrykkeligt at et barn ALDRIG må ligge og græde sig i sævn og at man ALTID skal være der - i starten efter 1 og 3 minutter, og evt 5 hvis det går godt.

Hvad er du blevet rystet over, Webster? Hvilke metoder støder dig?

Bogen gør udtrykkeligt opmærksom på omsorg og nærvær og at barnet ALDRIG må føle sig forladt, ikke en eneste gang, for så er al barnets selvtillid knækket.

Jeg vil meget gerne citere de steder der står disse ting, jeg har bogen liggende lige her - hvis du ønsker en genopfriskning. Men det kommer lige til at tage lidt tid, for der er godtnok mange steder hvor de skriver at barnet frem for alt ikke må føle sig forladt og at man ALDRIG må overskride de tider der står.

Men klart ville det da være dejligt hvis jeg kunne gøre dette uden instruktioner fra en bog. Men det jeg har gjort har jo simpelthen ikke været godt nok. Og det er simpelthen ikke særligt smart sådan som vores liv ser ud lige nu. Vi er begge for trætte til at hænge sammen fordi vi sover i samme seng og hun skriger når jeg skal på toilettet om natten.

Omvendt synes jeg lige man skal passe på ikke at have en foragt for alt hvad der er nedskrevet. Er en venindes eller en mors råd bedre alene fordi de ikke "står i en bog"?? Hvis jeg kendte Eduard Estivill personligt, ville det så berettige hans råd anderledes end fordi jeg har læst dem?

Jeg er ikke selv bange for at læse gode råd. Lissom jeg heller ikke er bange for at spørge en veninde, min søster og min mor. Og derefter - lissom med bogen - lave min egen version som passer til min datter og mig

Hvor jeg var der hvert 3. minut - og Sigrid er netop faldet i søvn selv.

I starten var hun sur/hysterisk. Derefter undrede hun sig over hvad hulen der foregik - og det var den værste fase for mig, for her blev hun jo netop usikker. Men jeg kom troligt ind og fortalte hende at mor var lige her og at bamsen ville passe på hende osvosvosv og til sidst var det mest bare lige kampen for at falde i søvn. Dvs hun har altid grædt når hun skulle falde i søvn i ca 20 min fordi hun kæmper meget med søvnen. Så det er der intet anderledes i.

Alt i alt er jeg super lettet over at det gik så relativt nemt.

Jeg kan godt give et kort scenaria af, hvordan det var at lægge vores ældste dreng i seng:

Vi fik ham jo i nattøjet, børstet tænder, ind på værelset, synge nogle sange imens man sad i en stol og rokkede fra side til side, lyset dæmpet og det gjorde man i TIMER...man kunne også gå rundt i en bestemt rytme...frem og tilbage..frem og tilbage...frem og tilbage...igen i TIMER!! Så snart man stoppede, så SKREEEG han.

Jeg er udemærket klar over, det var noget vi selv lærte ham, men det ekskalerede vildt og man slæbte rundt på barnet og forsøgte desperat at få ham til at sove, og det trækker ski tænder ud af, både af den enkelte forælder, men også af forholdet mand kone imellem, når man skiftes til at sove i MÅNEDER!!

Nu taler jeg altså ikke om små babyer, men vi købte bogen, da vores var omkring 1 år...han var ski tung! Jeg fik hold i nakke og ryg af at slæbe rundt på ham.

Gitte: Jeg kan godt forstå bogen ikke faldet i din smag, når man har et barn, der er meget sensibel. I har sikkert fundet en rigtig god måde, der fungerer for jer. Jeg kunne godt tænke mig at vide noget mere om sensible børn, kan du anbefale noget læsning?

Min datter er født for tidlig og af den grund kunne og måtte jeg ikke være hos hende døgnet rundt på hospitalet. Hun lå i kuvøse på børne afdelingen og jeg på fødeafdelingen, de 2 første uger. Hun blev et svøb barn...desværre...de ringede til mig om natten og vækkede mig, da de ikke kunne få hende til at holde med at græde og jeg græd med. Jeg ville SÅ gerne bare have hende i mine arme hele tiden. ..eller bare tæt på..

Sidder med tårer i øjnene nu, bare ved minderne og hun er nu 3år..

Jeg fik atvide at alt nyt ville "vælte" hende og tro mig, det gør det også.

Men de råd jeg fulgte var ar være der for hende. Altid give hende nærvær og ja det er hårdt, for jeg er alene med hende.

Men ang. søvn så sad jeg ved hende seng og havde en hånd på hende bryst..jeg rokkede hende ikke og gik ikke med hende, da rytmer kan blive en vane for dem. Men jeg GIK ALDRIG fra hende imens hun græd. Sad bare på stolen ved siden af hendes seng med hånde stille på hende og sagde jeg sider lige her og når du sover så ligger jeg mig også til at sove. Men jeg kommer hvis du kalder

...for skrig/gråd er deres måde at kalde på...

Hun har altid lidt lys tændt, da helt mørke kan skræmme nogle børn- Jeg brugte en lavelampe, da boblerne kan virke facinerende på børn.

Nu er hun så selv begyndt at vælge lyset fra..

Jeg har lige læst en bog om kærlighedens veje ( da jeg stadigvæk er singel)

Og der i står der faktisk at den måde man som barn 0-1år indordner sig, for at få sin forældres kærlighed..den hænger ved som voksen...SUK

Og derfor vil/kan skrige børn som ikke får deres forældres opmærksomhed, bliver indlukkede voksne, fordi ved at viser jeg ked af det følelser, så bliver jeg alene..PYHA...for det er ikke okay og jeg skal stoppe, for så er de glade for mig....

Jeg læste meget bøgerne om for tidlig fødte børn Premature eller bøgerne om sensible/følsomme børn. Jeg kan desværre ikke huske titlerne. Men der er en del på bibliotkerne og dem lånte jeg og brugte det jeg kunne bruge...

Og nu er hun lige startet i børnehavne og vi skal gennem en ny tur..sådan er hun bare..og når hun sparker og er dybt forvirret så sidder jeg bare tæt på...og sige at hun skal sige til når hun er klar til at blive holdt om...for jeg må ikke sidder der, jeg må ikke gå, jeg må ikke kigge på hende, jeg må ikke sige noget....så jeg venter bare til hun siger jeg er klar mor..og så KRAMMER vi...og fortæller hvor megt vi elsker hinanden, med en hånd på vores hjerte/bryst, helt op gennem skyerne, op til stjernerne og ned gennemm skyerne igen og ned på den andens hjerte/bryst...vores lille Mantra..

Ønsker dig alt muligt held med jeres måde at takle det på. Og lyt til Jer selv...

Knus Gitte

jeg har står der netop noget om sensible børn. At børn bliver nervøse hvis de ikke får deres søvn, og klamrer sig mere til dem der passer det. Og at hvis de fik deres nattesøvn som du burde, så ville de blive mere selvstændige - ellers kunne de udvikle sig til generte mennesker langt op i barndommen, med konsekvenser muligvis resten af livet.

Det giver rigtigt god mening for mig, for Sigrid er mega selvstændig de dage hun rent faktisk har sovet det hun skal - men omklamrende de allerfleste dage.

Kan du bruge mit korte referat til noget? (Nåja, og så at ingen børn tager skade af at man er væk i 3 min, men så skal man bare ikke udvide hvis man ikke er tryg ved det.)

Ja, Winnie - her duer det kun hvis mor ligger indenfor rækkevidde. Så jeg skal altså gå i seng samtidigt med hende. Farvel voksenliv!!!! Og jeg sover elendigt, du skulle se mig, jeg er askegrå i ansigtet, overvægtig fordi jeg spiser slik og sukker hele dagen for at få et ekstra pift energi, og har render under øjnene så jeg ligner noget der er løgn. Sigrid er et år.

Broget ko: der findes et udtryk, der beskriver din tilstand ekstremt godt: Udskidt æblemos...man føler sig ved siden af sig selv, man orker intet, der findes ikke nok makeup i verden til at dække over den træthed man føler. Jeg vil faktisk sige, I er skridtet længere ude end vi var, når du er nød til at være sammen med hende, når hun sover! Jeg tror du gør det helt rigtige for jer begge! Bare vent til i morgen, jeg er sikker på I gør det endnu bedre i morgen!

Gitte G: det lyder bare drønhårdt! Jeg synes det er rigtig godt I er så gode til at læse hinanden og håndtere hinanden

Vores ældste tager også lang tid om at vende sig til nye ting. Han er blevet meget bedre inden for det sidste år. Han er ikke født for tidligt og jeg har næsten slæbt rundt på ham konstant det første år af hans liv....jeg kunne ikke håndtere at høre ham græde!

Jeg måtte nu smile lidt af din lavalampe, for den har vi også prøvet, men knægten var vildt bange for den!

Ja, alle menneskers skemata som det hedder bliver grundlagt i det første leveår. Det kan ikke ændres på nogensinde i livet. Altså, hvordan vi opfatter os selv gennem hvordan omgivelserne har reageret på os da vi var små.

Så nøjagtigt som du skriver vil det få konsekvenser resten af livet hvis børn ikke bliver trøstet. Netop derfor det er så vigtigt altid at gå tilbage indenfor de 3 min, så barnet aldrig føler sig forladt.

Og netop fordi det er så vigtigt at støbe fundamentet korrekt fra starten af gør jeg jo også noget ved en uholdbar situation. Som sagt har jeg talt med 2 pædagoger som anbefalede mig netop dette. Lad mig forklare hvorfor:

Helt fra Sigrid var nyfødt har det været vigtigt for mig at ingen passede hende og at tilknytningen til mig var vigtig så hun kunne føle sig tryg. Hun har kun mig som forælder, så hun skulle ikke kastes rundt fordi jeg lige skulle have en pause. Hun har altid været hos mig og jeg har altid hørt hende med det samme hun græd.

Da hun kom i seperationsangstfasen tog jeg hende med på toilettet, i bæresele, på armen - overalt hvor jeg gik. For hun skulle ikke blive utryg og bange, som denne fase jo kan gøre børn ved adskillelse.

Den fase varede relativt lang tid, så selvom jeg tænkte flere gange da hun blev 8, 9, 10 måneder - at nu måtte jeg snart til at træne behovsudsættelse og ikke komme nøjagtigt når hun græd, så ville jeg ikke begynde mens fasen stadig var igang. Den sluttede for alvor for en lille måned siden.

Hun er aldrig blevet passet af nogen - netop fordi hun ikke skulle være kastebold og føle at hun ikke havde 100% forælder, selvom jeg kun er én til at udfylde døgnets timer. Min far er lige for en måned siden begyndt at have hende sådan en time eller to, men han har også været i hendes liv hver dag og tit leget med hende mens jeg vaskede op i køkkenet osv.

Problemet er så nu blevet - ifølge pædagogerne - at vi har dannet en symbiose og at Sigrid styrer mig. Så hvor jeg troede at jeg gjorde mit allerbedste for at skabe en tryg verden for hende hvor mor altid var der - så har jeg gjort hende afhængig af mig, og tilmed har hun lært at man kan styre sine omgivelser ved at græde. Det er IKKE en heldig udvikling for et lille barn! Tænk hvordan hendes skemata er - at hun som voksen og resten af hendes liv tror at hun kan styre verden. Pyha, det skærer i mig.....

Et lille barn skal slet ikke have så stort et ansvar.

Så.... Alting har to vinkler. To sider.

Måske er det mere tydeligt nu, hvorfor dette er så vigtigt for mig?

Jeg håber at skabe et selvstændigt individ der forstår at mor kommer når hun kalder, men ikke lige med det samme - og at det er helt ok at føle at man er ked af det.

Tænk hvis det var fortsat og jeg havde lært hende at det er GRUSOMT at blive ked af det og man skal trøstes ØJEBLIKKELIGT for følelser er farlige. Ja, der er mange mulige ...

Bottomline er at jeg føler at jeg gør det rigtige nu. Lissom I gør for jeres børn

Nu er det efterhånden længe siden vi læste bogen, så jeg husker ikke alt hvad der står i den.

Vi brød os ikke om at man bare skulle lade barnet ligge og græde og vente i flere min. før man går ind og viser flaget.

Det har ikke noget at gøre med at det står skrevet i en bog, metoden har bare ikke lige tiltalt os særlig meget.

Vi ved godt at børn ikke tager skade af at græde lidt, så det skal heller ikke tolkes som vi er hysteriske med at barnet slet ikke må græde

Det er jo heldigvis bare en periode alle børn går igennem, og man må bare bruge sin sunde fornuft og føle sig frem, hvad der passer best for ens barn og en selv

Det er skønt at du sover sammen med din datter, men i skal begge to kunne fungere i hverdagen. Hvad er det der gør at i begge er udmattede, ud over som du skriver, at din datter vågner når du skal på wc om natten?

Hvordan reagere hun hvis du lægger hende i hendes egen seng, når du putter hende om aften, vil hun sove der eller?

Og ja det ellers så er det drønhyggeligt at sove sammen med sin lille guldklump

Ok, så er jeg bare ikke helt enig med dig. Jeg mener ikke 3 minutter er noget farligt. Faktisk synes jeg hun bør kunne vente den tid, uden at blive helt hysterisk. Hun er jo trods alt et år gammel. Da hun var mindre - og faktisk indtil for en måned siden - reagerede jeg jo med det samme.

Men nej, det er ikke helt så hyggeligt at sove sammen med hende som man skulle tro. Hun fylder jo meget i min seng for når hun vender sig så er det ikke på stedet - men i den rtning hun nu vender sig. Så jeg vågner hver halve til hele time og må flytte mig (ofte får jeg jo en arm i hovedet eller et par ben på brystet osvosv) - og hele tiden holde øje med hvordan hun ligger og kunne tænkes at vende næste gang, så hun ikke falder ud af sengen. Jeg ligger på tværs af sengen for at kunne opdage hvis hun vender sig så hun kunne tænkes at falde ud af sengen.

Og jeg går nogle nætter på toilettet 3 gange (drikker for meget vand om aftenen fordi jeg aldrig husker det om dagen... Men det kunne jo ændres.)

Lægge hende i egen seng er forsøgt mange gange, men hun vågner (hvis det lykkes) efter en time eller to - og så har jeg bare taget hende op til mig, for hun kan jo ikke falde i søvn andre steder. Så ned igen senere.... Op og ned af hendes egen seng og min ca 3-4 gange på en 8 timer lang nat.

Synes du stadig det lyder hyggeligt når jeg har et hus at passe om dagen (som jeg er alene om) og en hest - og i øvrigt en baby på næsten fuld tid? (Undtagen de 30 min i vuggestuen og de to gange om ugen morfar har hende 1-2 timer) Jeg gør ikke. Jeg må indrømme at jeg ikke er en skid værd som mor når jeg er så træt - og irriteret, i øvrigt!

Kan jeg lige kort indskyde at planen er ændret. Jeg slutter at hvis barnet skal kunne kende forskel på nat og dag på alle andre aspekter - lys/mørke, spise/ikke spise, lyde fra omverden/stilhed osvosv - så MÅ det simpelthen være muligt at barnet også skelner mellem at om NATTEN sover det i sin seng alene - om DAGEN sover hun sammen med mig.

For jeg har lige måttet lære på den hårde måde (og Sigrid også) at hvis dagen skal hænge sammen med faste måltider, så kan hun simpethen IKKE bruge 2 timer på at græde og så 2 timer på at sove - og måske endda længere fordi hun er i søvnunderskud lige nu - for der går simpelthen for meget tid fra samvær, nærhed, spisning osv. Og hvordan skal hun lige føle sig tryg om natten hvis hun i så lang en periode kun har set mor hvert 3.minut?

Jeg synes efterhånden jeg afviger en del fra bogen, men jeg synes bare ikke den giver mig svar på mine spørgsmål.

Hvad er jeres vinkel på det?

Er det den kolde tyrker der vil virke - og så kommer rutinen og spisetiderne osv haltende bagefter (som det jo i øvrigt gør i mange andre tilfælde også, fx ved vuggestuestart, der går jo også lige lidt inden de får spist ordentligt osv.) - eller hvad?

Jeg kan godt regne ud at man ikke kan "get it right" på første dag, men jeg er i tvivl om dette skal give anledning til ændringer af proceduren eller om man skal fortsætte?

Hmmmm.... Et eller andet siger mig faktisk at man skal passe på ikke at lave for mange kursændringer.

Jeg må lige tænke over det.

Hører meget gerne vinkler, især fra jer der har prøvet det før.

Her blev bogen brugt med stor succec, da Malin var omkring 10 mdr.

De første 10 mdr af hendes liv, havde hun sovet upåklageligt, og var kun 5-6 uger da hun sov fuldstændig igennem.

Men i 10 måneders alderen fik hun ganske langsomt tillagt sig nogle uheldige sovevaner om natten.

-Jeg læste derfor bogen, og tog det til mig som jeg synes var brugbart. -Metoden blev udført samme aften som bogen var blevet læst færdig, og det tog llige præsis kun en nat, så sov barnet igennem igen.

Nu er hun godt 4 år, og vi har aldrig nogensinde siden haft søvnbesvær med hende. Ingen tvivl om at bogen bliver taget i brug igen, næste gang vi får et barn (Hvis dette altså ikke "automatisk" har nogle gode sovevaner).

Sikke et flot udfald! Det må man vel nærmest kalde en succes

Må jeg spørge om I også brugte metoden om dagen, eller hvordan I gjorde der?

Jeg har besluttet at vi fortsætter uden kursændringer. En af bogens pointer er jo netop at kursændringer vil forvirre barnet. Nu er det det her vi er igang med at lære og det er så svært at det tager fokus fra andre ting, såsom madtider osv.

Men helt nemt er det bestemt ikke, så jeg misunder dig lidt, Anima

Hos os, virkede det om dagen, da det virkede om natten! Kort sagt: hold ud! Der er ingen grund til at hun sover i din seng! Hun har sin egen. Og det er een, hvor hun velogmærket ikke kan falde ud og fx. brække et kraveben . Hold fast i din beslutning og lær hende at sove i egen seng (inden du render rundt og ligner en, der er udsat for hustru-vold! ...resultatet af en barnehæl og lige ned på mit øjeæble midt om natten..). De

Hvordan er det gået i aften?

Idag har været rigtig hård. Sigrid har været super træt, og jeg prøvede at lægge hende på samme måde til at sove som aftenen før, og natten. Men hun skreg og skreg og skreg og jeg øgede ikke til 5 min, men blev på 3. Endte med jeg begyndte at græde (hulke!) og tog hende i mine arme og bare holdt hende. Jeg var lige ved at give op og troede alt var ødelagt nu, men så sov vi lige på en dyne inde i stuen 20 min, og forsøgte at holde os vågne - med mørk chokolade, cola og kakao!!! Koffein!!! Haha. Hun fik kun lidt aftensmad, da hun var for træt, men da jeg skulle putte hende kunne jeg endelig se det hele bære frugt. Og det havde jeg virkeligt brug for idag. Jeg må indrømme at jeg begyndte at tænke tanken at man udsætter soldater for det her med ikke at sove og spise (hun spiser næsten ingenting fordi hun er træt) og jeg begyndte at synes at det var tortur.

Men nu til aften tog det 20 min og så lagde hun sig ned og SOV! Der gik tyve min ca så vågnede hun op igen, jeg gik ind efter 1 minut, og bare da jeg kom ind lagde hun sig ned igen og sov.

Jeg kan slet ikke beskrive hvor dejligt et syn det var. For jeg frygtede virkeligt at jeg skulle "udsætte" hende for dette her i mange dage endnu, og det ville jeg ikke have kunnet bære. Men det er virkeligt nødvendigt at hun lærer at sove selv og frigører sig fra symbiosen med mig. Det er så mega vigtigt for hendes person resten af livet.

Så lige nu føler jeg virkeligt jeg har gjort det rigtige som mor - og er rigtigt glad for at du spørger hvordan det gik. Tak for støtten!

Jeg har hørt en masse om den bog (mest positivt), men aldrig selv læst den.

Men det er alligevel lidt det, vi også har praktiseret, tror jeg. Karla kan ikke falde i søvn i vores arme, hun skal helst ligge i sin seng. Når vi så tidligere har vadet rundt med hende i armene, så har det egentlig været mere synd, end at hun skulle græde lidt i sin seng. Når barnet alligevel græder videre, kan man vel konstatere, at man i hvert fald ikke gør det rigtige.

Så prøvede vi at gå lidt fra hende. For os handler det om at gå på det rigtige tidspunkt - hun må ikke være alt for ulykkelig, men det gør ikke noget, hun brokker sig lidt. Lidt efter går jeg så ind til hende igen og nusser hende og siger "nu skal du sove, godnat lille røver". Så er der stort set altid ro på hende. Jeg bruger lige et minut eller to derinde, men jeg skal helst gå igen, inden hun bliver så frisk, hun vil lege.

Hun kan godt ligge og lege og snakke derinde et stykke tid, hvor jeg så lige går ind og ligger hende ned (når hun står op), men hun falder næsten altid glad i søvn.

Jeg ved godt, det ikke er helt efter bogens principper, men hun lærer da at falde i søvn selv uden at græde, så forældrene bagefter sidder tilbage med dårlig samvittighed og blødende hjerte

Vi har prøvet os lidt frem, og det tog tid, inden vi fandt ud af at lade hende blive liggende i sengen i stedet for at tage hende op og lille hende ned igen - det må have været ret forvirrende for hende. Måske skal du også prøve dig lidt frem. Man må jo ikke slippe alt det, man tror på for at gøre præcis, som det står i en bog. Hvis du ikke er helt overbevist om metoderne, så kommer det heller ikke til at virke for jer. Så hellere tage det, du kan bruge og putte din egen teori ovenpå.

Held og lykke med det! Jeg kan forestille mig, at det er rigtig, rigtig hårdt at stå alene med. Man bliver bare så ulykkelig og frustreret, når ens børn er ulykkelige. Jeg tænker meget over, om Karla nu er tryg, fordi tryghed for mig er alfa og omega for babyer. Men man hopper og danser jo efter dem hele dagen, og Karla er næsten altid glad og tilfreds, så jeg må bare regne med, at hun også er tryg og godt tilpas. Ih, der er mange bekymringer

Forresten har de, som jeg kender, som har brugt metoden, set resultater efter relativt kort tid. Der kan så være perioder, hvor der er "tilbagefald", men så vender de bare tilbage til udgangspunktet.

Sov godt!

Ja, så faldt hun i søvn på 20 min igår, alene, uden at græde de sidste 5 min. Hun har vågnet 5 gange i løbet af natten og grædt i 10 sek, men selv faldet i søvn indenfor et minut - jeg nåede aldrig derind

Jeg fik så vækket hende kl 6.15 fordi jeg synes det var morgenkoldt og ville give hende sit uldtæppe på, og jeg kunne fornemme at hun ikke ville kunne falde i søvn igen, så vi stod op og tager en slappe af dag.

Jeg er så stolt af hende og så lettet!!!!!

Stine, jeg tror du misforstår mig lidt? Jeg skriver da rigtigt mange steder at jeg ikke følger bogen, men tilpasser den til Sigrid og mig?

Ellers lyder det jo fint at du har fundet en løsning med Karla.

Det kan man da kalde succes!

Jeg ved ikke, om jeg misforstår dig? Du skriver jo, at du er i tvivl, om du skal ændre proceduren. Og så synes jeg heller ikke, at det skal komme så langt ud, at du ligefrem hulker Du skal jo have det godt med det! Det var bare det, der var min pointe.

Men jo - jeg har læst, at du tilpasser det. Og jeg synes, det lyder som om, du har gang i det helt rigtige! Ikke at jeg er nogen ekspert, men det lyder rigtig, rigtig fornuftigt, det du forsøger dig med. Det er jo lynhurtigt, at du har opnået et meget bedre putte-forløb - vi var meget, meget længere om det, og heldigvis var vi to, for hold op, hvor er det frustrerende.

Jeg synes, det er super flot, at du gennemfører det her alene - du må være lidt sej Det er jo ikke den nemmeste løsning lige nu, men det bliver det sikkert i længden.

Nåeh ja, på den måde - jo, jeg vaklede lige, må jeg sige. Alt så sort ud - og hulke, ja, det gjorde jeg altså. Sådan er jeg vist bare. Jeg sætter sindssyge udfordringer op, knækker, og gennemfører så. Underlig facon jeg har, egentligt! Jeg ELSKER bare den lille pige så højt og vil hende det allerbedste og er så bange for at udsætte hende for noget der ikke er det bedste.

Og ja, møg hårdt er det altså, og ikke for at pive, for jeg synes bestemt ikke det er så hårdt at være enlig mor som det bliver gjort til - men lige i denne situation manglede jeg virkeligt en der lige kunne give mig et knus.

Men hvorom alting er så er hun lige faldet i søvn igen her til middag på under 20 min.

Nej vi brugte kun bogen om natten, da vi ikke havde problemer med at få hende til at sove om dagen.

blev min redning. min dreng var ikke svær at lægge til at sove hvis bare jeg sad der og blev siddende. han vågnede hver time natten igennem. jeg var fuldstændig opløst til sidst. jeg læste bogen og forkastede den. det kunne jeg simpelthen ikke gøre. men jeg læste den så igen og praktiserede det der stod og efter 3 dage sov knægten igennem og mor med. han var da ca et år. et år uden nattesøvn gør selv den bedste moden til hvad som helst...

det betød også at han blev nemmere at omgås og begyndte at udvikle sig hurtigere motorisk. han havde jo også gavn af sin sammenhængende søvn.

han vågnede simpelthen for at tjekke om jeg stadig sad der. så det var guld værd at han kunne falde i søvn uden at jeg absolut sad hos ham indtil han sov igen.

Det lyder bare rigtigt godt! Tillykke med det.

Sigrid har nu luret hvad det drejer sig om og BRØLER af raseri når jeg lægger hende. Men hun falder selv til ro og pludselig sover hun. Så endelig har jeg en helt normal unge der ikke gider i seng men alligevel må overgive sig til sin træthed

Det bedste er at hun ikke græder længere, hun er kun sur. Det er så dejligt at vide at hun stoler på at jeg altid kommer ind til hende, og altid er der - og kun er sur Det kan jeg leve med, hun kommer til at være sur på mig maaaaange gange endnu

ja, du kommer til at være dåååmme moaaar flere gange...

Men sådan er livet og udviklingen fra barn til voksen.

Det lyder som om I har fundet løsningen og så skal du bare være lige så rutinepræget og konsekvent i lang tid, så kan man godt begynde at afvige lidt i fx weekender, for så kender hun rutinen og genkender systemet i hverdagen.

Jeg er virkeligt blevet opmærksom på rutiner nu.

Jeg synes jo ikke det hele bare har sejlet, men alligevel har det jo nok ikke været tydeligt nok for en baby.

Så jeg har valgt nogle gode ting nu, og holder fast i dem - sålænge sådan nogle rutiner ellers holder, børn er jo ikke statiske, og pludselig ændrer alt sig

Gerne en opdatering fra i aften, når du har fået ro på lillepigen. Den hårde tid ved indlæringen er så godt givet ud, når belønningen kommer og bå de mor og datter er udvilet om morgenen og mor igen får lidt alenetid til sig selv

- at nogen følger med, tak for det Det er virkeligt rart at dele det med nogen, når man ellers bare sidder alene..

Lige nu er hun sur. Ikke ked, men sur. Det er rart at kunne høre forskellen, for så kan jeg bedre holde minutterne ud. Og nu ser jeg lige de tyve min an, som hun har været om det de andre aftener. Vender tilbage senere

Jeg krydser fingre for jer

Min dygtige smukke smukke pige. Ih hvor er hun bare den bedsteste lille pige i verden. Idag lagde jeg hende brølende og absolut sk*desur i seng og kom tilbage 5 min efter (efter bogen) og efter 7 min og sad og trippede de første minutter ind i de 9 min - men så blev der stille og hun snorksov da jeg listede mig derind.

Jeg er bare så stolt af hende, dygtig dygtig dejlig lille pige. Men ventetiden om morgenen er slem , jeg savner hende helt vildt fra jeg begynder at vågne ved 5 tiden. Idag vågnede hun "heldigvis" kort tid efter mig så vi kunne ligge og morgenhygge kl lidt over 5. Godtnok skal vi først op kl 6.45 men hun kunne ikke sove længere, og så ville jeg hellere tage hende end at hun skulle kæmpe for at falde i søvn igen for så kort tid. Nåja, og så savnede jeg hende

Ih hvor jeg elsker den lille prut.

...faldt hun i søvn på en dyne der lå på gulvet i stuen. Vi taler pigen jeg ALTID har holdt i armene for at hun kunne falde i søvn. Eller kørt i bil med eller lign.

Hun må også bare være møg træt ovenpå de her dage, så hun fik altså lov at sove, og så tog vi en fridag fra vuggestue. (Selvom vi stadig er i indkøring, så det er faktisk lidt vigtigt at hun ikke har for mange dage fri... Men jeg mærkede på min egen krop hvor træt jeg var, og tænkte at hun måtte være ligeså træt - og også mentalt træt, det er jo hende der lærer lige nu..) Så hun fik altså fri og vi har bare hygget hele dagen og vinket til biler (vi bor ved en stor vej) og været ude ved min hest og sådan

Ej undskyld jeg plaprer om alt muligt totalt uinteressant, jeg er bare så glad. Wow hun er dygtig, altså.

Men jeg håber da hun bliver mindre gal med tiden? Det kan da ikke være så rart at være så sur når man skal i seng.... Men sådan er nogle børn måske bare?

Jeg tror, hun bliver mindre gal med tiden. Det gjorde Karla i hvert fald. Så blusser det somme tider lidt op - nu har hun fx lige været syg i 5 dage (tredagesfeber), og så er rutinerne jo fuldstændig anderledes. Så forstår jeg da godt, hun brokker sig, nu sengen er rykket ind på hendes eget værelse igen.

Det glæder mig at se, så stor succes I har. Jeg tror bestemt, jeg vil læse bogen, hvis vi får problemer igen. Mange har vist misforstået den lidt, tror jeg - for jeg har før hørt det der med, at folk tror, børnene kommer til at græde sig i søvn.

PS - det lyder til, I hygger jeg rigtig, rigtig meget sammen dig og Sigrid. Det er rigtig herligt at læse om alt det uinteressante

Det undrer mig at folk opfatter den sådan, jeg synes netop forfatteren er god til at pointere at det skal gøres så barnet kan følge med og at det ikke er en straf, så man skal gøre det med hjertet og altid komme tilbage indenfor tidsrammerne.

Pyha, tredagesfeber har Sigrid også haft. Godt Karla er rask igen

Nu har jeg slet ikke læst alle indlæg - Men bogen er jo netop gammel og man opdager jo nye ting hele tiden og hvis det var mig ville jeg læse Fantastiske forældre af Margot Sunderland

Det er en bog der virkelig sætter tingene i perspektiv også om hvorfor man ikke skal bruge de metoder der er beskrevet i den bog du følger!!

Nu har jeg ikke selv oplevet det du har da jeg selv læste Fantastiske forældre da min datter var spæd og derfor har brugt bogen når der har været ting jeg var i tvivl om - og det har givet min en datter som siden hun var 4 mdr har sovet igennem det var ikke noget problem at få hende til at sove i eget værelse da JEG var klar til det (da hun var 7 mdr) det var det samme som da hun sov i soveværlset - Vi kan have hende med i by og putte hende hende i en weekend seng uden problemer. og nu hvor hun er snart 16 mdr tager det stadig kun 3 min og putte hende og hun græder ALDRIG når hun skal sove.

Men vi er jo som mennesker forskellige og det er børn også så jeg skal ikke påstå at det der i bogen sov godt ikke virker for det hører jeg da jævnligt at folk har brugt den - men i mine øjne er det fordi de ikke kender følgerne af det!!!!

Forresten så sagde min sundhedsplejerske til mig da min datter var spæd at hun håbede aldrig vi ville bruge bogen sov godt da man jo i nyere tid er blevet klogere så hun anbefalede mig Fantastiske forældre af Margot Sunderland.

det var bare mit forslag så kan du bruge det eller lade være...

Og jeg skal heller ikke kloge i noget jeg ikke har prøvet men jeg kan jo kloge i hvorfor jeg ikke har prøvet det du har/er igennem med din datter.

brugt bogen. Ikke slavisk men vi valgte hvad der passede til os, og det er jeg godt nok glad for.

Mads kunne ikke falde i søvn af sig selv. Men det har han lært nu. Og efter som han fik mere og mere søvn, blev han også et nemmere og MEGET gladere barn. Så jeg synes bogen er rigtig god og anbefaler den altid til andre.

Nej der er også rigtigt mange indlæg

Men hvad du imidlertid har glippet ved ikke at læse dem er en hel del Så jeg vil ikke tage din sundhedsplejerskes frarådning af bogen til mig - jeg giver ikke to potter "saft" for sundhedsplejersker

Men derudover så synes jeg du som ganske få herinde skriver på en pæn måde at du er uenig, men respekterer at vi ikke er ens - og ikke dømmer mig, og den slags skal altid have en her på HN.

Men tillykke med dit vidunerbarn, vi andre er lige så heldige - blot ikke lige med det hehe.

Chrisser - skønt at høre. Jeg glæder mig til Sigrid bliver mere selvstændig om dagen også. Humøret plejer nu ikke at fejle det helt store, men det tror jeg først man rigtigt kan se hvis der kommer en ændring! Man kan ikke altid se det når man er vant til det.

Men vidunderlig er hun, min lille besværlige datter

Jeg vil bare tilføje at jeg er SÅ glad for det går fremad, hvad enten i bruger bogen eller ej, for fremad går det da og det har i bare fortjent, med de aftener og nætter i har haft.

Idag tog det så under 5 min hvor hun ikke græd konstant - og så gik jeg derind og så græd hun lige 30 sek efter - og sov så.

VILDT!

Er putningen så gået i aften?

Vores havde også en periode efterfølgende, hvor han var gal, når han blev lagt i seng. Jeg husker ikke præcis hvor lang tid det varede...måske 2-3 uger...men derefter forsvandt vreden fuldstændig og han ville gerne lege gemmeleg og hule, kaste ting op i sengen og så skulle det hentes igen osv..

Så bare rolig, det skal nok gå over igen.

Sikke en røver at lægge i seng

Og tak for interessen - så dejligt at I følger med

Men jeg nåede at berette før du skrev

kan jeg ane en smule overskud??

Det lyder da rigtig godt, at I klarer det så flot, for det er jer begge, der har lært en masse ved dette !

Hej Broget Ko

Hvor er det bare super sejt at du sådan får lagt din kalv til at sove så let og elegant nu.

Hilsen

Jette - som spændt har fulgt med bag skærmen.

Nå, du kan stadig huske broget kalv? Det er jo lidt længe siden

Jeps, Winnie overskud er der masser af - nu vil jeg gå i seng, min kalv har ikke sagt et KVÆK siden hun blev lagt og faldt i søvn kl 20. Imponerende! Jeg er så glad for jeg gjorde det her. Har siddet hele aftenen og kigget på dba efter brugt babytøj (men pyyh der er mange sider....) og fundet miljøvenligt legetøj og og og.....! Med andre ord - alt det jeg aldrig har haft tid til.

Jeg er bare glad

I nat sov Sigrid HELE natten uden at vågne og kalde osv. Dog var jeg derinde 3 gange og tjekke om hun nu var kold eller hvad - 2 af gangene vågnede hun kort op (få sekunder) og lagde sig selv til at sove igen uden brok.

Nu er det bare mor der skal lære at sove igennem

I øvrigt slukkede jeg for vækkeuret for at tjekke om de 11 timer hun får så er nok, eller hvornår hun selv ville vågne, i så fald. Vækkeuret ringer normalt 6.45 og Sigrid vågnede 6.48 - så det er vist meget passende

Super stolt mor her

- skal jeg snart tie stille???

Jeg gør det kort: 6 min om at falde i søvn idag.

Kære "Brogede Ko".

Selvom det er mange (17) år siden jeg sidst havde spædbørn, så sniger jeg mig lidt ind på "ve og ble" ind imellem, og jeg har fulgt med i en del af dine tråde. Jeg synes du er super sej og jeg bliver helt rørt over hvordan du takler det hele .

Du virker så omsorgsfuld og gør dig så mange tanker om din datter og det det er tydeligt hvormeget du elsker hende.

Keep up the good work .

Med hensyn til hvad der er rigtigt og forkert indenfor børneopdragelse er der en god tommelfinger-regel:

Det du som forældre føler er rigtigt for dig og dit barn, og som du er tryg ved og sikker i, det er godt!

Føl med din mave, dit barn bliver trygt ved at have en omsorgsfuld mor, der selv er tryg ved hvad hun gør .

Samtidig med at du naturligvis er åben og lyttende, f.eks overfor vuggestuens gode råd.

Sikke en hjertevarm besked, tusind tak for den, nu sidder jeg da med lidt blanke øjne

Det var sødt sagt. Jeg prøver virkeligt at være en god mor, for jeg elsker den bette skid højere end noget andet i verden, og hun fylder hele mit liv og hele min verden.

Du har ret, omsorg sidder i maven, og det prøver jeg hele tiden at lytte til - og også lytte til Sigrid - og fornuft!!! Det er ikke altid let at få de tre ting til at blive enige, og jeg er tit i tvivl som mor, men jeg vælger jo til syvende og sidst de ting som føles "rigtigt" - og så ender de med at BLIVE rigtige, hvis du kan følge mig.

Men sikke en dejlig besked at slutte sin aften med - jeg sad ellers med lidt dårlig samvittighed for i aften brød jeg rutinen lidt og trak den en halv time længere og så gik noget af rutinen i smadder fordi hun var blevet for træt.. Så det var lidt synd. Til gengæld har vi haft en dejlig dag hos min søde veninde og hendes jævnaldrende søn

Godnat til alle - Sigrid sov på under 10 minutter trods virakken (undskyld, kæreste datter!) og i nat sov hun igen uden at vågne en eneste gang. Vi håber succesen fortsætter og mor lover hermed officielt ikke at gøre hende overtræt igen. (Før næste gang hvor gode oplevelser med dejlige folk kommer på første prioritetspladsen igen, men jeg skal nok være omsorgsfuld og forstående overfor at hun så bliver overtræt.)

Hvor er det skønt at læse, at det går super fint med jer begge to Mine tidligere svar var ikke ment som en kritik af din måde at lægge din datter i seng på, det jeg mente var at metoden ikke lige fungere for os, men at det er super det virker for andre

Jeg følte var de 3 min. som en evighed, og derfor blev det hurtig kun til max 1 min. Hun græd så hun var helt rød i hoved og hikkede flere timer efter hun endelig var lagt til ro. Det kunne mit hjerte bare ikke bære.

Ud fra dine indlæg lyder du som en rigtig fornuftig mor, der tænker sig godt om og lytter og bruger de råd du føler passer jer best

Nej, jeg brød jo også selv sammen, så jeg kan bestemt godt forstå at de 3 minutter var rædselsfulde for dig. Men Sigrid har en alder nu hvor jeg kan høre forskel på hendes gråd, og hvor jeg tør "presse" hende lidt når hun er hysterisk. Min far sad her den første aften og lyttede med og sagde at det var ok med 3 min når hun var hysterisk gal og lagde mærke til hvornår hun begyndte at stilne af osv. Men det var hårdt - også for Sigrid. Men jeg kan ikke se at det har skadet hende, hun virker enormt tryg om dagen, og er glad og vel udhvilet når hun vågner. Men jeg tror bestemt at hvis jeg havde kunnet mærke fortsat efter de første 2-3 hårde dage at det virkeligt ingen positiv effekt havde, så havde jeg standset. Det havde jeg besluttet, at det skulle ikke være for enhver pris, og jeg skal jo netop hele tiden lægge mærke til om Sigrid trives med det jeg gør ved hende.

Men heldigt at det lykkedes! Det er bare SKØNT at kunne aflevere hende nogenlunde veludhvilet i vuggestue nu. Det gør også indkøring dér noget lettere at hun ikke kommer dødtræt. Så det har positiv effekt mange steder. Søvn - også for mor! Appetit og muligvis vækst, vi får se! Og vuggestue indkøring. Jeg er glad for at vi gjorde det.

Og 3 dage hun syntes var dumme - det er vel ikke meget anderledes at få tænder? Egentligt. Prøver jeg at sige til mig selv, hehe.

Godnat til alle I søde mennesker!!!!

Og nej det er ikke noget der skader dem.. Selv efter de første 2 dage kunne du jo se forskel. Og nu hvor hun putter sig så fint så har det jo været de to dage værd . Både for hende som får en bedre søvn og for sig der får lidt voksentid...

Og mht ernæring og vækst. Ja jeg har en datter på 2½ der vejer 12 kg og er 81 cm. Spiser som en lille fugl. 1/4-½ skive rugbrød til middag og ½ kartoffel til aften. Og hun stor trives. Er glad og leger, og vågner ikke om natten pga sult. Så hun må få det hun har brug for er jeg blevet enig med mig selv om. Ind imellem efter hun blev 1½ kommer der et ryk på 2-3 dage hvor hun ligefrem æder. 2 kartofler og 2 stk rugbrød. Og så vokser hun derefter et nr i tøj og sko... Næsten over natten. Så de skal nok spise når de har behov for det .

Dejligt det går så godt for jer.

Det var da lidt vildt - ikke helt nemt at købe tøj til næste sæson så

Jeg kan faktisk se det når hun ikke har spist nok i løbet af dagen, på hendes søvn. Hun vågner tidligere om morgenen, gjorde hun også idag.

Men nej, ellers så skal man jo ikke bekymre sig hvis de trives. Men jeg er nu glad for at jeg begyndte at bekymre mig. For i 3 måneder havde jeg sagt pyt - og det gjorde lige netop at hun fik forkert kost (jeg fulgte almindelige kostvejledninger) og ikke voksede og sov dårligt. Da jeg så af en sød pige herinde fik en diæt plan som hun havde fået til sin datter som er samme størrelse så valgte jeg at prøve den af i et par uger indtil 1 års undersøgelsen og så snakke med lægen om det. På de par uger voksede hun 2 cm og tog på så hun fik mave! (Hun var helt flad før) Så den diæt plan godkendte lægen og jeg kan se hun stadig vokser. Det gør blandet andet at fordi jeg ved nu hvad HUN skal spise (mere næringsrigt end "normale" børn) så har jeg hele tiden "én i hånden" - noget at rette sig efter. Det er jo faktisk en slags manual, og det giver noget ro i sig selv. Og faktisk er der 1-2 måltider stadig hver dag der glipper, hvor hun ikke får spist nok, eller slet intet vil have. Og hun vokser og tager på alligevel! Før gik jeg jo totalt i panik til måltidet efter fordi nu var det vigtigt hun spiste. Panikken var kun indeni, men stadig. Hun har jo sikkert mærket det alligevel, selvom ingen andre kunne se det på mig, så sad jeg og talte hendes mundfulde fx. Men nu slapper jeg af med det, og ved hvad vi kan gøre når vi er ude fx - det giver også lidt frihed til at komme ud Før i tiden spiste hun simpelthen bare ikke når vi var ude. En hel dag! Og jeg prøvede at sige "så spiser hun jo nok bare imorgen" - men hun tabte sig i stedet...

Nå, men det var en lang snak om mad. Endelig har jeg fået mere ro på, ihvertfald. Omend jeg stadig bliver lidt bekymret hvis vi fx har gæster mange dage i træk, for så spiser hun ikke noget. Men mere rolig er jeg dog.

Og til sovningen kan jeg sige at hun lige er faldet i søvn på 5 min her til middag - på nøjagtigt det tidspunkt jeg længe har ønsket at hun skulle sove på

Og tusind tak for din interesse for os Det er dejligt at mærke - og at dele alt dette med jer

Ja mindre kan bare ikke gøre det.

Står selv og skal tage beslutningen om hvordan jeg vil få lært min yngste at sove. Jeg føler mig ofte også som udskidt æblegrød, som en anden kalder det. Jeg mangler bare modet, sikkerheden og evnen til at sige, denne måde må være det rigtige uden at min datter får livstraumaer. Jeg kan altid finde på en grund til, at lige nu er ikke godt at starte, jeg kan ikke finde den rigtige måde, hvor det føltes godt i min mave, samtidig med, at jeg godt kan se, det ikke er holdbart med natterenderi og en 9 måneders som er svær, svær svær at få til at sove.

Må bestemt have læst din tråd igemmen igen - når hun sover.

Tak

Jeg kan sige at nu sover hun på under 2 minutter de allerfleste dage. De "sværeste" dage er hun oppe på omkring 5 minutter.

Hun er GLAD og FRISK om dagen, hvilket letter vuggestue indkøring. Og så hviler hun enormt i at HVILE. Hun lægger sig bare midt på gulvet og tager lige en slapper. Og så kan jeg nu lave aftensmad uden hun konstant rykker mig i buksebenet fordi hun er aftenpylret. Det bliver hun nemlig slet ikke. Hun er glad og tilfreds hele dagen, og sover når hun skal og tager ind imellem lige 5 minutters slapper eller falder måske endda i søvn lige hurtigt.

Jeg kender alle undskyldningerne, jeg har brugt dem 3 mdr længere end dig Men seriøst igang med dig. Man bliver IKKE parat. Man kaster jo sit barn ud på dybt vand, for det skal lære noget det aldrig har lært før. Og det river og flår dem i angst for at blive forladt. Men det skal man jo så vise dem - lære dem - at det bliver de ikke. Aldrig nogensinde. Mor er her, altid.

Og dit barn bliver heller ikke parat. Hvornår vil du lige finde en dag hvor hun er super frisk og veloplagt til at lære noget så svært?? Aldrig. Det kommer ikke til at ske.

Men du må igang som mor. Det er dig der skal lære hende alt om livet - det ved du fra dine andre børn. Og dette er altså meget vigtigt at lære hende, selvom hun stadig er din lille baby. Men tænk en gave du lærer hende!

Håber min lille tale til dig rammer plet Jeg er ikke bedrevidende, jeg siger bare de ting der fik MIG igang.

Og det der med at være overbevisende, det synes jeg er noget gammeldags pjat. Jeg synes sagtens du kan sige at du virkeligt mener at det ville være godt for hende at lære at falde i søvn alene - for det mener du jo hundrede procent - og samtidigt indrømme overfor hende at du er usikker på at gøre hende så ked af det. Den to-delt-hed kan hun sagtens klare, det tror jeg virkeligt. Det er min egen erfaring at jo mere ærlig jeg er i mine følelser, jo mere afslappet er Sigrid.

Fortæl mig hvordan det går Jeg vil virkeligt spændt følge jer, og se hvordan du en uge efter er et helt nyt menneske med overskud til dine andre børn og overskud til din mand og glad og positiv. Jeg LOVER det!

Jeg har faktisk bogen og brugte metoden på 1 barn .

Jeg har vel en ide om at få læst de bøger som er på markedet og tage det bedste fra dem alle. Som dig, lave en plan specielt til mit barn (som er noget sværere end Lea var (som vi husker det).

Jeg er så heldig at når Maya vågner kl 6 og ikke længere vil sove ved brystet, skubber jeg til far og det er hans tur. Så kan jeg lige sove til kl 8 hvor Lea vågner.

Og hun har ikke brug for amning og jeg har ikke brug for det. I nat vågnede hun hver 1 1/2. - 2. time indtil vi tog hende ind i vores seng (stadig uden bryst) og hun sov 5 timer. Salig er den som sover .

Nu sover hun hos os de næste par nætter og så får jeg forhåbenlig studeret alverdens viden og børn og sovning og får strikket et holdbar løsning sammen til hende og os andre.

Vores største problem er storesøster. Suk. Tanken om at stå med to vågne børn om natten når man bare er træt, træt, træt . Vores hus er ikke stort nok til at vi kan flytte en af dem, så det ikke kan høres når Maya protestere, for det vil hun, selvfølgelig gøre. Det gør jeg også når jeg mister mine luksus-rettigheder.

Det blev lidt rodet, men sådan er det når man mangler søvn. Jeg har selvsagt ikke sovet tungt de 5 timer hun sov.

det lyder lidt hårdt.

Nej jeg kan godt forstå dig..... Er storesøster vant til at sove ude? Så kunne hun måske lige den første nat ihvertfald, sove hos bedsteforældre eller noget? Bare en tanke.

Eller far og hende kunne sove en spændende nat i telt - eller er det for koldt nu allerede?

Nu har jeg læst bogen (igen) og har en bedre forståelse for, både hvorfor den er så udskældt og en bedre forståelse af bogen.

1 gang jeg læste den, var da Lea var 6 måneder og jeg var færdig af træthed. Jeg er nok desværre sådan, at jeg skal langt ud før jeg beklager mig, især inden jeg gør det højt og ligefremt.

Jeg var træt, meget usikker og fik pløjet mig igennem bogen som blev min livline, så at sige. Jeg fik indkøbt bamse og kørt de ydre ting i stilling, men havde så travlt med at focusere på det praktiske, at jeg ikke tog hjernen og hjertet med. Lea lærte at sove igennem på 4 dage og vi fik en meget bedre daglig dag, med en udhvilet mor og barn. MEN, det var virkelig strengt. Den første nat var et helvede og hun græd meget og ulykkeligt. Jeg kunne ikke adskille hendes protestgråd fra hendes træthedsgråd, fra hendes ulykkelige gråd, så for mig var hun hele tiden dybt, dybt ulykkelig, (hvilket set i baksejlet nok ikke er sandheden). Jeg følte, at jeg igen og igen skulle bekæmpe mit beskytterinsinkt og forlade mit stakkels dødende barn. Dramatisk - ja, men sådan oplevede jeg det, samtidig med at jeg vidste, hun skulle lære at sove og at jeg som voksen sagtens kunne og skulle tage dette ansvar. Det gav en dobbelthed og splittelse.

Jeg tudbrølede i stuen og minutterne sneglede sig afsted. Jeg var ikke gået velovervejet ind i projektet, havde ikke læst bogen grundigt nok og derfor misset pointen samt informationen om at man godt måtte nøjes med 3 min som maks 1 dag. Sidst nævnte måske ok, taget min splittelse i betragtningen.

Men jeg må alligevel have fanget nok, for efter 1. nat blev det bedre. Efter 2. nat bedre. Efter 3. nat overraskende let, samlignet med det jeg dengang havde at samligne med. 4 nat var der nærmest ingen ting og 5. sov hun bare .

Det var sundt for os. Nu hvor jeg kan reflektere over det, på afstand, græd hun vist mindre om dagen, nu hvor hun fik sin søvn. Hun havde en tendens til at bryde helt sammen når andre børn græd eller råbte. Det blev vist bedre efter hun begyndte at sove om natten.

Siden da har hendes rytme kørt lidt op og ned, men vi har det hyggeligt omkring sengelægning nu. Jeg elsker faktisk denne tid og stund som er fyldt med kvalitetstid og nærvær, uden at trække ud. Lea - hun sover kort efter hun har sagt, "Mor jeg kan ikke falde i søvn".

-jo du kan og det skal du. Vi ses i morgen skat. Mor elsker dig.

_____________Maya_____...__________

Nu har jeg læst bogen igen og har virkelig studeret den. Sideløbende har vi udfyldt nogle sove skemaer fra bogen, "At sove igennem uden gråd".

Egentlig var jeg gået igang med "at sove igennem uden gråd"-bogen da Maya var 8 måneder, men jeg nåede aldrig igennem bogens 1000-vis af sider om hvorfor den er så fantastisk god og "godnat og sov godt" er så gemen og ond (for ikke at sige mentalinvaliderende for børnene), samt udfyldningen af soveskemaerne.

Men de sidste par dage har jeg læst godnat og sov godt, og udfyldt skemaer fra tidligere nævnt bog (..uden gråd).

Skemaerne var faktisk rigtig gode. Der er 3 typer.

1. Hvordan barnet sover i løbet af dagen, hvor, hvormeget, hvordan osv.

2. Hvordan putteritualet foregår, hvad der sker der den sidste timestid inden putningen. Aktivitetsniveau, lyd- og lysniveau. Hvordan man putter, har man et godt fast godnatritual m.m.

3. Hvordan, hvor længe, hvor mange gange vågner barnet om natten. Hvad gjorde vi og hvornår sov barnet igen. Hvor lange var det vågen, hvor længe sov det, hvor tit vågner det.

Især 2. og 3. type var værdifuldt for os (nok fordi det var de skemaer vi fik udfyldt flere af).

Pluselig blev det synliggjort hvor meget tid og engergi vi brugte på "Maya skal sove". Hvor mange gange vi blev vækket om natten og hvor kort tid, vi fik at sove i.

Eks:

Mandag nat:

Maya sover 23.00!-02.30 altså 3 1/2 time.

Vågner og er vågen 10 min, hvor hun bliver ammet og derefter lagt i egen seng.

sover 43 minutter.

Vågner igen. Er vågen 5 min. Falder i søvn i mor og fars seng.

Sover 1 time og 25 minutter.

Vågner med et hyl og og er vågen 10-15 minutter. Far stryger mig på maven. Mor ender med at give bryst. Maya falder i søvn.

Vågner igen efter 15-20 minutter.

Er vågen 30 minutter. Nu virker selv bryst ikke. Efter megen uro og moslen får Maya ren ble og mor her får resolut og kærligt lagt Maya ind i egen seng med soveposen på. Maya falder nærmest i søvn imens. Udmattet.

Maya sover 2 timer og 44 minutter.

-dagen begynder og vi står op. Far er taget på arbejde.

Der er pludselig ikke noget at sige til, at man som forældre er trætte og udmattede, når barnet er 9 måneder og dette har kørt sådan de sidste mange måneder.

Når børnene er helt små, er det jo ok. Sådan er spædbørn, men når man runder tiden hvor nætterne bliver mere og mere krævende og aktivitetsniveauet... Puha.

I går, tirsdag nat begyndte vi på vores "godnat og sov godt", det kom ligesom bare. Maya er træt, har skippet sene middagslur og sover efter aftensmad kl. 19.04 Mor her læser "godnat og sov godt" bogen færdig, tager de sidste notater, skriver et par tvivlsspørgsmål ned, som hun derefter forholder sig lidt til. Vi har ingen uro eller ny bamse, men en suttekludskanin, som hun aldrig har haft andet end et par gange i sengen for 1 måned siden. Jeg studere soveskemaer, især dem med natterenderiet. Mor beregner at gå i seng med kan gætte at Maya ifølge mønstret vil vågne indenfor 30 minutter eller sætte personlig rekort. Hun vågner 5 minutter efter!

Maya sover 2 timer og 26 minutter.

Da jeg er i tvivl om hun har spist nok kommer hun op efter 1 minut og får flaske siddende i min seng (andet rum)med dæmpet lys. Vi synger godnatsang efter ren ble og hun bliver langt. Falder i søvn med det samme.

Maya sover 1 time og 30 minutter.

Hun vågner og græder lidt. Jeg går op til hende efter 1 minut. Taler kærligt til hende og går igen, kommer igen efter 3 minutter og gentager. Hun græder ikke konstant og jeg går kun ind til hende når hun gør, stadig med 3 minutters interval. Hun er vågen maks 11 minutter og falder i søvn uden at græde de sidste minutter inden.

Maya sover 11 minutter.

Hun vågner, er vågen 14 minutter. Græder indimellem. Jeg gør som før. Jeg tager dynen af hende, da hun sover pga varmen.

Maya sover (måske) 5 minutter.

Vågner igen og falder i søvn efter 4 minutter. Klynker ved opvågningen (hvis hun sov). Hun falder i søvn. Jeg lægger forsigtigt et tæppe på hende da hun sover.

Jeg går i seng kl 00.00, hvad klokken er blevet.

Maya sover 6 timer og 45 minutter!!!!!!

Vi står op kl. 06.45 og spiser morgenmad

Laaangt indlæg, men det giver et godt billede af hvor svært det kan være, hvis man ikke læser bogen ordentlig og tager det godt ind, eller hvor let det kan være, når man har studeret den godt og er klar til det selv. Jeg var meget parart i aftes. jeg tror også at det er vigtigt barnet er gammelt nok, til at mor/far kan skelne de forskellige grådtyper fra hinanden.

Jeg tror, at bogen har ret, når den igen og igen pointere forældrenes pararthed og signalværdi højt. Man skal tro på det, og ikke gøre det fordi "man" skal eller burde "gøre noget".

Jeg var overrasket hvor let det gik. Ofte holdt Maya kunstpauser i sin gråd. Gav et ahhh fra sig og lyttede (efter lyden af mine fødder på trapen måske). Normalt ville jeg fare ind til hende, men da jeg skulle vente 1 minut og senere 3 holdt holdt hun nogle gange op af sig selv. Ikke af udmattelse, men fordi hun ikke var ked af det mere.

Jeg oplevede at hun holdt op med at græde, ikke fordi jeg kom og trøstede hende, men fordi hun faktisk ikke var ked af det mere.

- og Lea. Hun sov fra det hele og vågnede frisk og glad op i dag kl halv 8.

Glæder mig til at se hvordan de næste par dage arter sig.

ja så skulle jeg jo lægge hende i seng i aftes efter bogens principper og jeg må sige, kort sagt, at jeg er vendt lidt rundt i forhold til bogen.

Det er altså, ligemeget hvad, ikke meningen at 9 måneders børn skal græde sig selv i søvn. Ihvertfald ikke mit. I går var en usædvanlig god dag, men det er ikke godnat og sov godt metoden som skal tvinge mit barn til at sove.

Efter at have læst bogen havde jeg tre spørgsmål til mig selv, påstande fra bogen som jeg ikke er sikre på:

1: er det rigtig hvad bogen siger; at det er det naturligeste i verden at små børn falder i søvn alene.

2: Lærer barnet at mor/far elsker det og ikke forlader det, ved at hun/han kommer ind med intervaller, på trods af at de også går igen og igen imens barnet kalder på forældren?

3: kan så små børn stille sig an?

1: Nej. Det naturligeste for et så lille barn vil være at være nær mor og far. At kunne bevæge sig væk fra dem, på egne primisser og at søge forældrene igen som tryghedsskabene ved behov. ved at tvinge dem til at være alene i en situation hvor de i forvejen er på glat is, har de jo ingen base at komme tilbage til. Så de forsøger at kalde basen tilbage til dem. Nogle børn er trygge ved sengen, sovetid og indsovningsfasen. Maya er ikke.

Eks. når min 9 måneders Maya kravler i stuen. Går jeg i køkkenet og laver mad, vil hun lege i stuen for en tid. Måske 15 minutter. På et tidspunkt vil hun søge mig for at blive bekræftet. Ofte er et knus og et par kærlige ord nok, inden hun igen vrider sig for at komme ned igen. Når hun er træt, bange, sulten eller andet vil hun komme oftere, blive meget længere, sidde stille i min favn indtil hun er tryg, har fået mad, ren ble eller jeg har puttet hende (i disse situationer er hun faktisk nem at få til at sove!).

2:Nej, for mor går jo igen uden at jeg er færdig med min utryghed?

3:behøver jeg ikke at tage stilling til. De øvrige svar (mine personlige) har givet mig svar nok, til at tage stilling.

Jeg må erkende at jeg ikke kan finde ud af, ved denne metode at give Maya tryghed ved sengetid. Andre kan måske.

Men jeg har tage noget værdifuldt med mig.

1: Jeg behøver ikke være ved min datters seng, når hun er tryg og tilfreds, men at det her er en god ide, at jeg netop bare siger 'godnat min skat, vi ses i morgen' og går.

2: hun behøver mig ikke for at falde i søvn, når hun er tryg og rolig.

Soveskemaerne (nævnt i mit overstående indlæg) har sat synlighed på tingene og pludselig kunne jeg se, at hun næsten lige har spist og udelukke sult som grunden til at hun vågner og græder.

I nat havde hun 1 opvågning. Jeg gik ind til hende med det samme. Holdt hendes hånd. Regulerede hendes temperatur og hun blev hurtig tryg. Da hun var dette gik jeg og hun faldt i søvn igen. Var vågen 4 minutter og sov til lidt i 8 om morgenen.

Jeg kan godt følge dig i dine konklusioner. Bestemt! En sætning jeg valgte at overhøre fra bogen var at intervallerne skulle blive længere fordi "børnene skulle lære at det ikke nytter noget at græde" NIKS DU!!! I min verden skal børn lære at give udtryk for deres behov.

Men min engen personlige konklusion er en anden end din. Sigrid græder ikke fordi hun er utryg, jeg kan tydeligt høre forskel. I øvrigt god pointe du er inde på, at børnene skal være store nok til at vi kan tolke dem. Og jeg tolker på Sigrid at hun er hysterisk - eller - har svært ved at falde i søvn. Sidstnævnte har hun altid haft, men det er altså ikke MIG der skal lære hende det. Hun må lære det selv, og endnu vigtigere: lære at det er ok at man synes at noget er svært. Ok at føle at man synes det er dumt at falde i søvn. Ok at være ked af det uden at mor er der - uden at gå i panik.

Mor kommer jo lige om lidt, og det ved hun. Nøjagtigt lissom om dagen.

Jeg har selv fundet ud af at jeg ikke går over de 3 minutter af hensyn til det første jeg skriver. Hun falder nemmest i søvn når jeg kommer hvert 3. minut, og jeg når som regel 2 gange og inden 3. gang så er hun faldet i søvn.

Hun kender rytmen nu og er ikke utryg, det er jeg helt overbevist om. Men du har da bestemt en pointe mht at man ikke "trøster færdigt"! Men jeg tror at Sigrid er så gammel at hun ville udnytte at jeg var der, og manipulere mig til at blive der netop ved at opfinde at hun er ked af det igen og begynde t græde, så jeg blev der. Det er min klareste overbevisning at hun SAGTENS kan manipulere trods hendes unge alder. Dette har jeg også snakket med de 2 pædagoger der kender Sigrid godt, om. Og de er helt enige. Det er derfor TVINGENDE nødvendigt for Sigrid med "modspil" da hun ikke skal lære at manipulere med verden. Det ville blive et alt for stort job for hende, og blive skyld i en MEGET uheldig udvikling.

Jeg er virkeligt glad for at læse hele dit forløb og alle dine vinkler på det!

Og der er nogle ting jeg skal tænke over. For det puster da bestemt til min værste frygt som mor - at gøre noget forkert, så Sigrid får en forkert udvikling. For at hun græder mindre om dagen nu, og holder op med at græde når hun skal sove - er det fordi hun har lært at mor alligevel ikke trøster??? Det ville være min værste frygt.

Hvordan "endte" det hele så? Hvordan putter du nu?

da Andreas blev 8 mdr. tror jeg det var.

Den første aften vi prøvede ja da græd han i de der 5 min, men siden da og jeg overdriver ikke, har han ikke grædt en eneste gang. Han lægger selv til at sove, og der er ALRDIG noget som helst tuderi. Om det er i barnevogn eller i sengen eller i weekend seng et fremmedsted. Han lægger sig til at sove uden gråd hver gang!! Og så sover han ellers igennem i 10-12 timer.

Jeg ved godt at bogen er meget udskældt, men for os har den virket PERFEKT!!!!

Held og lykke med projektet!

har jeg lagt Sigrid ned og kunnet putte hende (uden dyne, men sådan... putte i det man lægger) og sådan lige ae på kinden og sådan - og hun græd ikke og rejste sig ikke op igen.

Andreas kan sagtens rejse sig op i sengen og stå og synge lidt eller ligge og snakke med sin bamse, men han græder ikke. Og til sidst tager han sin sut og lægger sig til at sove.

Jeg følger ikke bogen om natten. Hvis han græder der får han sutten og så sover han videre med det samme. Tror ikke han er rigtig vågen. Men det er nu yderst sjældent at jeg er oppe om natten.

Jeg tror ikke der er nogen rigtig og forkert metode. Man må jo blot bruge den metode der passer til en selv og ikke mindst ens barn.

Jeg tror at det der virker i denne bog er regelmæssighed, og ikke mindst at forældrene HAR taget den beslutning at nu SKAL du sove og du kommer IKKE op. Det kan børne sagtens mærke, så man kan jo lige så godt ligge sig til at sove.

Når vi har vores hygge stund i stuen på 10-15min så får Andreas en kop vand (han elsker vand) og så ved jeg jo at han ikke vågner fordi han er tørstig. Det er endnu en god ting ved bogen, alle behov er opfyldt, så når/hvis de kalder, så ved man at de ikke er sultne/tørstige osv.

Jeg har selv lavet alle de klassiske fejl; ammet ham i søvn, ladet ham falde i søvn i min seng/på sofaen/taget ham op igen efter at han var lagt i seng/givet ham vand osv. Men det virkede jo fint, og der var ingen problemer, indtil han en dag IKKE ville sove og skreg i viljen sky, det gjorde han i en uge og der var intet som hjalp. (jeg var ved at hive håret ud af hovedet)

Så læste jeg bogen og efter EN aften (hvor mor og far tog skeen i den anden hånd)har lagt sig selv til at sove i snart 3 måneder nu. Hver aften UDEN gråd!

Behøver jeg at sige at for mig er det en fantastisk bog?

det lyder virkeligt som om den bare var fantastisk for jer! Hold da op en effekt på ham.

Som en del af aftenritualet får Sigrid juice (det må hun nemlig ifølge sin diæt ikke få om dagen, men hun elsker det og drikker rigeligt) og frugt hvis hun vil have (igen pga diæten for det mætter for meget om dagen og tager appetitten fra de nærende madvarer) så jeg ved hun hverken er sulten eller tørstig, og hendes behov for nærhed er der vist ingen problemer med da jeg er alene med hende og nu når alle de praktiske ting om aftenen når hun er gået i seng.

Men enig, bogen inspirerer og kommer hele vejen rundt om det hele, synes jeg

Jeg har ikke fundet de vise sten. . udskidt æblegrød er vist ikke splattet nok til at beskrive mig.

Jeg revuder mine holdninger og tænker at helt ærligt, så kan jeg snart ikke komme længere ud end jeg er nu. Tænk at manglende søvn kan få sider frem i en, som man ikke ønsker at stå ved. Jeg er jo snart skitzofren af træthed.

En ting har hun lært mig. Jeg har engang troet at jeg var en skrøbelig pige, men nu ved jeg, at det er jeg ikke. Faktisk har jeg en imponerende psyke, men som min læge sagde, du forlanger jo det umuglige af dig selv. På en måde er det lettere at forstå, at hesten ikke kan yde optimalt, hvis den ikke får det helt rigtige fodre, men det er svært at forstå, at jeg ikke kan være supermor 24-7 uden at få afsluttet en eneste søvncyklus i noget som nærmer sig 10 måneder. Jeg begynder så småt at forstå hvorfor vækning i tide og utide er fastslået som et torturmiddel. Men jeg har jo valgt at få børn og er det ikke bare sådan det er. Nogle måneder med natterenderi og manglende søvn. Hvor meget er nogle måneder? hvornår er det ikke rimlig mere.

Jeg er tilbage ved ground zero. Jeg vil glemme alt om det som er prøvet og som kun virkede en dag eller to eller slet ikke. Jeg bliver nødt til at starte helt, helt forfra. Som om hun lige er blev født og at vi har ingen dårlige erfaringer.

Det er mærkeligt. Hvordan kan en pige være så tryg, livsglad og smilende og så ikke sove.

Hun har helt sikkert lært at græde, når hun skal sove og jeg ved ikke hvorfor hun græder og jeg kan slet ikke skelne den ene type gråd fra den anden.

Er gråden en del af ritualet?

Min sundhedsplejerske melder pas, vi har prøvet det gænse (bortset fra at lade den lille græde. en metode ingen ønsker at tage i brug).

Jeg har ingen stolthed tilbage når det handler om min yngste og hendes søvnvaner .

Sikke en trist trist update Det er jeg virkeligt ked af at høre.

Jeg synes du skal gøre din datter den KÆMPE tjeneste at LÆRE hende at falde i søvn. Ja, det er hårdt for hende at lære, og det bliver hårdt for dig også. Men vend den om og kig på jer selv nu - fungerer det I gør? Nej.

Du må ALDRIG ALDRIG ALDRIG lade hende græde sig selv i søvn - modtag hermed mine allerværste trusler jeg overhovedet kan finde på at komme med!!!! Man kan komme så langt ud at man overvejer det, men gør det IKKE.

Jeg synes du skal give godnat og sov godt en chance. Men hold dig under de 3 eller 5 min, det synes jeg altså er mest rimeligt overfor barnet. Og tænk på at du i løbet af dagen jo også ville lade hende vente 1 minut med at komme løbende (håber jeg!) og det er altså ingen straf for hende som er ubærlig Du kan så øge til de 3 eller 5 minutter når du kan se at hun efter nogle dage har forstået budskabet. Jeg øgede med det samme til 3 minutter, men Sigrid var jo også lidt ældre. Men mærk efter hvor parat hun er, og hvor hurtigt hun forstår sammenhænge og rutiner og mønstre. Du kender dit barn

Nu får du det allersidste spark fra mig! Afsted og igang med dig. Om 3 dage må du give fortabt - men IKKE før. For jeg lover dig du vil se en pige der forstår det indenfor de 3 dage. Og så vil du slet ikke have lyst til at give fortabt

Du skal kunne give din datter en mor der har noget at byde på og ikke en mor der kun lige præcis kan slæbe sig selv rundt mellem kaffemaskine og kravlegård og intet har at tilbyde dine ældre børn, mand, dig selv......! Jeg har vist sagt nok.

Jo, der er mange ting der kan stilles spørgsmålstegn ved i bogen. Gør det - og svar selv. Men tøv ikke med at gå igang og handle på det du føler er rigtigt. Du kender svaret helt inde, lissom du har gjort det med de andre børn. Det tror jeg virkeligt på Og vend den igen om, og sig - uanset hvor uenig du er med flere af punkterne i bogen så VIRKER det dog! Virker det du gør nu? Nej.

Det eneste jeg virkeligt holder på er ikke at øge minutinterval mere end de 3-5 minutter de første dage. Det er tortur for barnet. Og aldrig øge til 17 minutter, det er vanvid!

Resten fungerer fint

Grundregler:

Putteritual som er KUN med mor/yngste datter. Nærhed, tryghed, varme, MOR.

Putte og sige kort "nu skal du sove i din seng, vi ses imorgen, sov godt min skat", lægge datteren ned - og GÅ.

Kom tilbage efter 1 minut første gang. 3 minutter næste gang og de første par dage hele tiden 3 minutter og gentage sætningen. Vær rolig og giv hende al den kærlighed i verden du kan nå på de 10 sek det tager at sige sætningen.

Glem resten af bogen - det her er det væsentligste!

God held med det. Det lyder som et mareridt at have fået nummer 3 nu - og sådan skal det jo ikke være! I skal have det lige præcis så vidunderligt som I drømte om da I lavede hende

Kæmpe kram til dig

Altså, Kilden, jeg har bare så godt indtryk af dig. Det har jeg vist glemt at få sagt! Du virker til at være en super omsorgsfuld mor der vil dine børn det bedste og tilsidesætter dig selv 110% for at opnå at de bliver tilfredse. Du lyder bare super elskværdig og jeg er HELT sikker på at dine børn har en virkeligt virkeligt dejlig mor der giver alt hvad hun har i sig.

Men søde... Du skal have noget at give af. Din læge har helt ret, du forlanget det umulige af dig selv. Vi er kun mennesker og søvn er VITALT for at vi kan fungere. Sådan er det bare, uanset om viljen så er der til at kæmpe og kæmpe og holde sig igang og gøre sit bedste evigt og altid. Kroppen har brug for søvn. Både din krop og din yngstes. Alle organerne bliver renset under dyb søvn, så kroppen kan fungere optimalt næste dag. Det er IKKE "flot" at kunne holde sin krop kørende på den måde - det er direkte skadeligt. Både for dig og din datter.

Men jeg synes bare lige du skulle have at vide at jeg virkeligt tror du er en super vidunderlig mor. Du elsker din datter så højt, det er så tydeligt. Men du er mor i en krop, ikke kun i din vilje. Så nu må du altså give din krop det den har brug for - så du kan være den helt fantastiske mor du er

Ok?

hej

jeg har været der hvor du er nu. jeg var en zombie. min søn vækkede mig hver time...

jeg brugte bogen godnat og sov godt og sørgede for at være alene hjemme og jeg valgte ikke at gå i seng de nætter før jeg følte at nu sov han helt sikkert. for er der noget værre end lige at være faldet i søvn og så blive vækket igen? det gjorde ihvertfald mig mere irriteret...

4 dage tog det og så sov han igennem, og de nætter hvor han alligevel vågnede faldt han nemt i søvn igen...

3. dagen var den væreste...

til os. Jeg kan ikke få den til at fungere for os, uden at det ville blive med gråd af den kedlige slags og det vil jeg ikke. Jeg vil ikke engang prøve, for Maya er det ikke løsningen og dermed heller ikke for mig.

Vi har invisteret i http://www.sovecoach.dk og jeg er meget fortrøstningsfuld.

Det er ikke en turbo løsning, men det er en solid løsning med et super fundament for os.

Jeg startede i dag med at bruge noget af teorien i praksis og har set fremskridt i dag! -på mit barns primisser. Især faldt hun i søvn til middagslurene af sig selv og sov kanon.

Og prinsessen er ovenikøbet snottet og hoster, men jeg ved, at hun ikke har ondt, for hun græder ikke og skal ikke græde alene(men må gerne protestere, jeg er her, men handler ikke på protest med giver tryghed når det er det hun behøver (modsat vil have)).

Tak for al jeres støtte. Det betyder meget når man er træt. Jeg er ikke længere udskidt ælegrød, men er glad og ved godt mod.

Jeg vil bare fortælle at denne tråd har været meget inspirende for mig. Læste bogen da Elias var et par måneder, og syntes egentlig ikke at jeg kunne bruge noget af det.

Lige da denne tråd startede sov Elias elendigt om natten, i forhold til hvad han havde gjort. Han var oppe på at drikke 500ml MME i løbet af natten inkl. hans godnatflaske. Hvilket jo er alt for meget for en baby på 9½ mdr, han skulle jo kunne klare sig uden mælk.

Han har hele tiden været nem at få til at sove, så det var ikke mit problem. Men jeg blev inspireret af denne tråd til at gøre noget ved problemet, skal snart begynde på arbejde så ville gerne have taget "kampen" inden da.

Jeg startede med at trappe ham ud af mælken, så han kun måtte få 250ml i det hele, og at han først måtte få mælk efter kl 02.00. To aftner med lidt kæmpen, og så kørte det. Kørte den rutine i en lille uges tid.

Derefter bestemte jeg at han skulle have en godnatflaske, derefter var det kun vand. Den første nat var han vågen en gang og var ikke helt tilfreds med situationen - siden har han sovet igennem.........

Han får, om aftenen, noget der hedder "godnatgrød", og derefter spiser han med af vores mad. Tror den grød ligger en god bund, så han ikke er sulten om natten.

Det lyder måske meget nemt, det var det sådan set også da jeg først kom igang. Men jeg trængte til et spark i r*ven, og det fik jeg via denne tråd.

Så nu er jeg bare mega frisk om morgenen, bare skønt

Man bliver jo et helt nyt menneske.

Og så vil jeg bare sige pøj pøj til dig Kilden, håber det lykkedes for dig.

med så mange sovende børn og udhvilede forældre - det tegner sig jo som en hel bevægelse det her

Kilden, jeg må have læst dit link ved lejlighed - SUPER at du fandt noget der passer til jer!

Min bette pige lægger jeg nu til at sove efter vores aften rutine, den tager 5 minutter og jeg lægger hende vågen, og så sover hun - lige til næste morgen. Det er bare fantastisk!

Middagssøvnen kæmper vi faktisk stadig med, nok fordi jeg helt fra starten har tænkt at "den kunne vi lige vente med" at indføre som rutine også, for ellers ville det blive for meget på en gang - så der har hun lært at mor giver sig.... Måske jeg skulle kigge på dit link hvad det angår, Kilden. Ellers havde jeg faktisk tænkt at det sikkert vil løse sig når hun skal sove i vuggestuen - Lidt ledt at tørre den af på dem, men jeg tænker at de sikkert kan noget, og at de jo IKKE er mor der kan snoes om Sigrids finger. Hvis det ikke går tager jeg hende bare hjem og tager kampen der Kamp og kamp - jeg tror ikke nogen af os kæmper med babyer, så vi ved vist hvad vi mener

min søn var 11 mdr gammel da jeg brugte bogen. 11 mdr uden ordentlig søn og et studie plus en lille datter på 3 år. jeg afviste også bogen i første omgang, men jeg overgav mig. og faktisk var det ikke slemt. det blev en vind/vind for min søn fik jo også sin natte søvn.

men der er mange veje til rom, det her var så vores

Min søn var 8 mdr, da jeg overgav mig og købte bogen. Han havde kolik indtil han var 6 mdr.

Han havde ingen rytme, var krop umulig om natten og ingen i huset fik sovet. Vi gik rundt som zombier...

Det tog 14 dage, så havde vi en dreng der sov hele natten, det gør han stadig (med enkeltstående undtagelser sygdom osv), i dag er han 14 mdr.

Vi har læst bogen to gange, taget hvad vi synes vi ku bruge, vi er aldrig gået over de 5 min og har ikke lavet uroen og tegninger. Vi har valgt 4 små bamser der ligger i sengen, en lille pynte pude med dyr på, en spille bamse der hænger på tremmerne, en sut og en wallsticker. Da vi lagde vores søn mens han var vågen, sagde vi godnat til alle bamser, puden, wallstickeren, gav ham sutten og satte spille bamsen igang. Første nat tog det lige under to timer og vi var så tætte på at give op. Men det blev hurtigt meget lettere.

I dag lægger vi vore søn mens han er vågen, siger godnat, iver sutten og sætter spillebamsen igang. Så vender han sig om på siden og lægger sig til at sove. Vi nyder det hver eneste aften!!

Held og lykke og vigtigst af alt - tro på at det nok skal lykkedes ;o)

Vores søn var 8 måneder tror jeg, da vi gik igang med god nat og sov godt- bogen.

Han ville ikke falde i søvn om aftenen og blev vred og græd når vi gik.

Efter 4-5 dages godnat-og-sov-godt-fremgangsmåde, så lagde han sig ned i sengen og smilede.

I dag har vi en dreng på 17 måneder, som er en drøm at lægge. vi læser godnat-historie og han ligger og lytter. Derefter kysser vi godnat slukker lyset og går ud. Vores søn siger ikke en lyd når vi går(jo engang imellem ligger han og snakker eller laver prutte-lyde)men han græder aldrig og han kan indimellem ligge ret længe før han falder i søvn, men nyder bare og ligge putte.

Bogen har været GULD for os.