hvis du læser samtlige fødselsberetninger herinde, så skriver alle som eks har fået spiduralblokaden jo osse at e har fået den - hvorfor skulle dem uden bedøvelse så tie? Nogle har endda tiderne for alting hele vejen igennem og skriver klokken det og det skete sådan og sådan... Ergo kl det og det fik jeg lagt epidural og det lettede bare så meget eks.

Så tror som end det har med at gøre at man prøver at få alt med når man fortæller.

Jeg mener det er op til hver kvinde individuelt at vælge hvad de gerne vil.

Jeg er selv ret ræd for at få sprøjtet noget ind eller taget ting ud, akupunktur nåle er det eneste jeg ikke er bange for - ja, jeg ved det er tåbeligt, men min hjerne blokere HELT ved tanken om sprøjter. Jeg tror ikke jeg under fødslen vil være istand til at tage stilling til evt. blokader eller lignende.

Derfor har jeg sagt til jordemødrene at hvis de skønner at jeg har brug for smertestillende, så skal de gøre det uden at spørge, for hvis de spørg så er svaret formentligt nej, selvom jeg måske ville være bedre "stillet" ved at sige ja. Hende jeg snakkede med om det sagde at de som jordemødre jo havde en ret stor erfaring, så de kunne godt se om det var nødvendigt. Det kommer også an på om man arbejder med veerne eller holder igen (sagde hun)

Jeg er overhovedet ikke bekymret for fødslen, mit ønske er at føde naturligt uden smertestillende - udover muligvis zoneterapi, akupunktur eller varme bade og massage.

Synes ikke KS er at vælge den lette løsning, den bemærkning din veninde fik, havde også tændt mig af - den er under bæltestedet.

At jeg så personligt ville synes det var underligt at få KS er en anden ting, men det håber jeg så at kunne undgå. Mest fordi jeg ville synes det var vildt mærkeligt at vide at man med planlagt KS ved at idag skal jeg være mor Men nej, ikke nogen nem løsning

Da jeg fødte min datter for 5 uger siden. Jeg var forsøgt sat igang over 3 dage fik ve drop kl 16 kl 18 - 21 havede jeg EN stor ve uden pause troede aldrig jeg skulle mærke sådan en smerte. Er PANISK angst for nål der skulle 2 læger til at holde mig da jeg skulle have taget blodspøver da jeg blev gravid og havede sagt inden fødslen at jeg ABSOLUT ikke skulle have smertestillende og at hvis jeg bad om en nål så var jeg længer end langt ude. Men da kl slå 21 den dag d. 19 Juni 2009 bad jeg efter en narkoselæge i en h#¤%"¤#% fart jeg vidste når han kom gik der et kvarter og jeg var smerte fri. Han kom og lagde Epi´en og jeg, mærkede INTET da jeg var helt væk i den kæmpe ve jeg havede kæmpet med i 3 timer og efter et kvarter sad jeg i sengen og grine og lavede fis med JM og min kærste det var SÅ fantastisk da presseveerne kom hjælp den naturligvis ikke men de kom først kl 00:00 og det gav mig mulighed for at samle krafterne igen. Hvis/når jeg skal føde igen bliver en epi det første jeg beder om når jeg kommer ind af døren på fødegangen det ër bare at aflevere ved kasse 1. Hvorfor lide i ulidelig smerte når man kan være frisk og have det godt til den sidste fase i fødslen. Jeg føler mig hverken mere eller mindre som kvinde eller stærk en fødsel er de vildeste oplevelser man ALDRIG kan sætte sig ind før man ligger der man kan ikke læse-se eller høre om den så man han nogen som helst ide om hvad det er. Det gør så pisse ondt man ikke anede de følelser fandte men når man står med vidunderet i armen er det, det hele værd...Så jeg er super glad for min beslutining om epi og tager den gerne igen. Jeg havede presse veer en time endte med at blive klippet grundet faldende hjertelyd og blev syet i en time i 3 lag så jeg har nu lært at blive stukket,klippet og syet

Men hun er værd et sekunds smerte værd

Jeg tror folk er lidt stolte over sig selv, når de har klaret en fødsel uden smertestillende - men det er jo ikke det samme som, at de ser ned på folk, der har fået det.

Man skal huske på, at der er stor forskel på fødsler, længden, graden af smerter, hvor høj smertetærskel man selv har, osv...

I mine tanker, så føder jeg uden smertestillende - men jeg aner jo ikke hvad det vil sige, at føde... Har aldrig prøvet det, ved ikke hvor ondt det gør eller noget - så jeg kan jo godt ændre helt mening, når jeg ligger midt i det.

Mht. til KS - så er det godt nok en grim kommentar, det er på ingen måde en let løsning!!

Og hvor jeg dog håber, at jeg ikke selv kommer i en sådan situation, at jeg skal have AKS eller PKS - fordi jeg gerne selv vil føde og tror mit hoved vil have svært ved at acceptere, at jeg ikke selv føder...

Men i bund og grund, så er jeg sikker på at alle, bare ønsker at deres barn kommer ud, sund og rask

jeg vil for alt i verden undgå smertestillende af hensyn til barnet og min egen krop. Jeg tror ikke på at det er sundt at gribe ind over for naturen med diverse remedier, så hvis jeg kommer til at føde uden smertestillende så vil jeg være meget stolt og glad for det.

Hvis jeg derimod bliver nød til at bede om smeretstillende, så er jeg også indstillet på det, da alle fødlser jo ikke er ens og det kan komme så langt ud at man ikke kan se nogen anden løsning. Jeg vil muligvis være ked af at jeg har måtte ty til smeretstillende, men vil stadig acceptere det.

Dermed ikke sagt at jeg ser ned på andre som vælger at få smertestillende hurtigst muligt, det er jo deres valg, og hvis det fungere bedst for dem, så er det jo den bedste løsning.

Ang. morfin så kan man ikke bare få morfin under kejsersnit eller fødsel da det kan sløve barnet meget og bringe den i livsfare. Nogle gange skønner de at man ikke er ret langt i fødslen (måske under 3cm åben) og så kan man blive tilbudt morfin, om ikke andet så for at sove. Jeg vil til enhver tid takke nej til morfin da jeg har prøvet det og bliver vanvittig dårlig af det. Kaster op og kan sove mere end normalt. Så det der med at man bare skal tage imod fordi det findes synes jeg er lidt grotesk. Det har sine bivirkninger og nogle tåler det dårligere end andre.

Ang. KS, så kan jeg igen snakke for mig selv, og jeg vil altid forsøge at undgå PLANLAGT kejsersnit. Jeg synes nogle gange det er en let løsning for mange at vælge det, men der kan være forskellige årsager og det er jo igen op til folk selv hvad der fungere bedst for dem. Der er også mange som bliver "tvunget" til et planglagt kejsersnit og så er det jo en anden snak.

Jeg har selv snakket planlagt kejsersnit med lægerne da jeg er tidligere rygopereret og man på et tidspunkt frygtede for en ny diskusprolaps som ville være farlig at føde vaginalt med. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at undgå og den ene læges kommentar var at det var hun glad for at se fra min side af da de ofte mødte mange rygpatienter som næsten forlangte et kejsersnit. Enden blev at der ikke er en ny prolaps så jeg har fået lov at føde selv.

Akut kejsersnit derimod kan man jo intet stille op imod og den kommentar din veninde fik er da helt ude i hampen. Selvom jeg så kendte en som havde fået planlagt kejsersnit og jeg synes det var lidt fesent af hende, så ville jeg da aldrig blande mig eller kommentere noget. Det er jo hendes sag, og hvis det var bedst for hende så er det jo sådan det er.

Den debat har været her mange gange, og jeg få altid skæld ud, fordi jeg har taget et valg for mig, så mener andre, at jeg samtidig siger, at de ikke gør det godt for deres barn.

Men hvad, alle steder skal der jo være en som får tæsk, så jeg skriver da gerne igen min holdning

Enhver ved, at det du spiser/drikker/fejler eller andet, fiser direkte i dit barn (altså når du er gravid )

Jeg har taget det valg, at jeg ikke vil have smertelindring, da jeg for det første mener, at en fødsel er ganske normal, dernæst, så vil jeg ikke proppe alt den kemi i mit barn.

Det er et yderst personligt valg, og jeg er vitterlig - trods mange skæld ud herinde - hamrende ligeglad med hvad andre gør, om de tager mod det eller ej.

Men - for mig har det været et 100 % bevidst valg, at jeg ikke ville give mit barn kemi, blot fordi jeg skulle have det lettere...

Tror såmænd også, det afspejler hele min "mor" rolle.

Men sådan er vi så forskellige.

Jeg mener, at dem som får KS ud fra personligt krav, og ikke lægeligt skønnet, de burde få et nej.

Det er absolut ikke sundt for hverken mor/barn, og i min verden - igen i min personlige verden, andre har nok en anden - da er det et spørgsmål om forkælelse, at man ikke vil føde. Stadig - dem som vælger det selv, og ikke lægen.

Så nej til selv bestaltede KS, men fint når det er lægelig begrundet.

Jeg har et ar fra op nøjagtig som ved KS, der skulle bare komme en og påtale, at det var fra KS, jeg er helt hundrede på, at det vil hun fortryde...

Slutteligt, så har jeg haft 2 fødsler, de har været kanon smertefulde - jordemoderens udtalelser - ikke lange (6 timer og 3 timer), men meget smertefulde.

har jeg født begge mine uden bedøvelse, og der var mange komplikationer med dem begge , HVIS jeg skal have flere skal jeg have så meget bedøvelse at jeg tror jeg er til fest. FOR hulan det gør nas ....

Ang KS ... de var ved at snakke om det ved min den sidste da jeg ikke fik presseveer og nok ikke selv ville kunne få ham ud, da jeg havde lagt 16 timer med udvidelse veer som bare havde drænet mig. Men så blev jeg sur fanm nej om jeg skulle skæres i... og ud kom han 10 min efter ....

Jannie

Vil give dig helt ret i det med kemi og dette var også min holdning INDEN fødslen, men da jeg var gået 16 dage over tid de havede forsøgt i 3 dage at sætte mig igang også jeg fik et ve drop på fuld hare som lavede veer på 2 timer og jeg gik helt lukket med 2 cm livmoderhals til 8 cm åben på 2½ time og en lang ve i 3 timer var det ligesom at kemi kunne rende mig et vist sted. Jeg havede ingen kræfter tilbage jeg havede stået i 3 timer over en seng i en lang ve normalt hvis kommer de jo gradvist man "vænner" sig til dem, de bygger sig op de har en opgang en top en nedgang og en pause det oplevede jeg ikke og derfor endte jeg med epi hvilket som jeg beskriver er meget glad for men på det tidspunkt havede jo allerede får diverse ting i kroppen - stikpiller og ve drop og jeg havede absolut ingen krafter haft til sidst hvis jeg ikke havede gjort det. Med presse veer en time og jeg kunne alligevel ikke få hende hele vejen ud og hendes hjertelyd faldt til under 80 så var det endt i AKS hvis jeg ikke havede haft den "pause" til at samle kræfter så jeg trods alt kunne få hende hele vejen ned til "udgangen" selv og et AKS havede jeg været mere ked af.

Men som du også skriver alle fødsler er forskellige og og man kan tage et valg og så ¨må man arbejde med det i situationen og heldigvis har man altid lov til at ændre det - dette er situationen hvor man må skiftet mening 1000 gange hvis man vil

Men uanset hvad så er en fødsel sgu hårdt arbejde men jeg håber på at næste gang at jeg kan gøre det selv og ikke får behov for epi selvom det er tillokkende når man har mærket dens guddommelig effekt

at når jeg skal føde engang, så skal den bare ikke have for lidt med smertestillende Jeg har ret smalle hofter og nogle ret så veludviklede mavemuskler, så det kan godt blive en sej omgang at føde.

Og så er jeg vel egentlig også lidt "skræmt" ved tanken om at skulle føde. Min søster, som ellers er RET sej i forhold til sådan noget har født for 2 mdr siden. Hun nåede ikke at få smertestillende fordi fødslen gik så hurtigt. Hun sagde, at hun havde ønsket, at det smertestillende havde fået tid til at virke. Aldrig havde hun oplevet noget så smertefuldt før. Og hun har ret brede hofter, og har altid været "blød". Jordemoderen sagde, at hun er som skabt til at føde børn. Det er jeg vist ikke, så smertestillende, JA TAK!

Mht. kemi, så undgår jeg allerede parfume og parabener, men jeg tager gladeligt imod kemien til fødslen....

det at man skriver at det er foregået uden medicin, er for at man er stolt over sin egen præsentation.

Har selv født to gange uden noget. Den første gang tog det fra første tegn på fødsel til overstået 12 timer.

Det var med ca to timers store presseveer hvor jeg intet måtte bestille da barnet ikke havde roteret rigtig i bækkenet.

Spurgte til noget lindring men fik det svar, at det snart var overstået, så det synes hun vi lige skulle vente lidt med.

Herefter er jeg EKSTREM glad og STOLT over ikke at have brugt det. Tænk sig at jeg kan udholde så store smerter og stadig formå at holde hovedet koldt og få AlT med.

Anden gang havde jeg lavet en fødselsliste til at tage med.

På denne stod der meget klart at enhver indgreb af nogen slags var meget uønsket og det kun skulle op til debat hvis det var pga af hjertelyd ved baby eller andet.

Den tog dog så under fire timer fra første tegn til overstået.

Skal jeg have igen vil det stadig være med et ønske om ikke at skulle have noget.

Synes det er lidt synd for dem som skriver at de ikke selv kan mærke presseveer og hvordan de skal presse mm fordi de ikke kan føle det.

Men det er jo en smagssag. Så kan det godt være at mit indlæg lyder som lidt pral. Men det er jeg sådanne set ogs,å og jeg er ikke flov over det, men enormt stolt over min egen præsentation og det har man vel lov til at være. Det er immervæk den største og mest imponerende oplevelse man som kvinde nogen sinde vil få. Om det så er på den ene eller den anden måde. Ja så skal man fandme være stolt over sig selv og det som man fik ud af det.

Jo jeg får ofte påtalt at pga jeg fik et aks nå det var nok for nemt var...

HALLO var i fødsel 20 timer og hun stod så skæv at det var umuligt at få hende ud.

Denne gang ville jeg gerne selv men har fået en svær bækkenløsning og de mener jeg¨måske skal ha et pks.

Jeg ser INGEN skam i et ks.

Men ved der er mange der gør og jeg siger ikke NEJ til smertestillende.

Heidi

Jeg siger også nej tak til kemi, generelt af de samme grunde som Hanne GJ, desuden fremmer det sjældent fødselsforløbet. Jeg fødte min første søn ved AKS, men jeg har været hele vejen, incl 2 timers presseveer uden at måtte presse - ikke just underholdende. At det endte med KS skyldtes at Jeppe var dårlig inde i maven.

Ang. planlagt KS, så får nogle flergangsfødende kvinder det, dem jeg kender har begge været nogle hvor den første fødsel var ved at gå så grueligt galt at barnet kunne være gået til - dem forstår jeg godt! Jeg synes ikke man skal tilbydes PKS som den lette løsning, hellere samtale"terapi" hvis man dom 1. gangs er panisk angst for at føde. Jeg tror så heller ikke på at det danske sundhedsvæsen tilbyder PKS uden god grund.

Nogle kvinder er sejere end andre, nogle har mere voldsomme fødsler, nogle har et bedre bagland etc, så om man er sejere end andre hvis man føder uden smertelindring, tror jeg er ligeså forskellig som vi er forskellige. Går man ind til fødslen med panden højt hævet, og med en holdning om man sagtens kan uden, så tror jeg også man når længere.

En bemærkning som din veninde fik i svømmehallen er under lavmålet, og siger mere om den kvinde der sagde det, end om din veninde.

Nanna.

PS. Muttemor, så hænger smalle hofter og et smalt bækken ikke nødvendigvis sammen, og gode mavemuskler kan kun hjælpe dig.

rigtig se, hvor meget JEG ved om dét at føde

Man er bestemt ikke nogen dårlig kvinde eller noget i den retning, fordi man får KS eller smertelindring. Det er fulstændigt op til den enkelte kvinde, hvad hun føler, er det rigtige for hende.

Jeg havde selv en ret nem og hurtig fødsel, og jeg kom i vand, hvilket virkede smertelindrende på mig.

Inden jeg kom i vandet, var smerterne så skarpe, at jeg ikke kunne arbejde med det, så hvis det ikke havde været muligt at komme i vand, havde jeg bedt om al den smertelindring, de kunne mønstre.

Jeg er dog idag glad for at vandet hjalp. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg føler, det var en oplevelse at få det hele med, også smerterne, som dog blev dæmpet så meget af vandet, at jeg kunne arbejde med dem.

Jeg har selv to søstre, som begge har oplevet lange og meget svære fødsler. Jeg synes ikke, jeg er bedre end dem bare fordi, de fik smertelindring, men jeg er ked af, at de skulle igennem så svære og lange fødsler, og jeg er ked af at de først traf valget om smertelindring langt henne i forløbet, men man kan jo sjældent vide, når fødslen går igang, hvordan det vil udvikle sig.

Kommentaren til din veninde var nedlandende og ignorant, og du gjorde ret i at tage til genmæle...

Jeg valgte ikke selv mit kejsersnit.

Jeg ventede tvillinger og blev forsøgt sat igang, hvilket tog fra mandag til torsdag, hvor de om torsdagen valgte at tøserne skulle ud ved hjælp af kejsersnit.

Jeg var ked af det, men hellere det end at ligge flere timer og risikere helbredet hos mine piger.

Jeg er gravid igen, med termin på mandag og jeg håber ved gud at jeg kan få lov til at føde selv denne gang.

Om det bliver med eller uden smertestillende, ja det kan jeg fortælle om bagefter, for jeg ved det ikke.

Kommentaren til din veninde vil jeg betegne som meget meget ondskabsfuld.

Jeg tager virkelig hatten af for dem der kan klare det uden smertelindring eller med minimal af det.. JEG skal bare have ALT hvad de kan give mig.. Og sådan er det bare. Min smertetærskel er så lav.. Derudover har jeg et hul i hjertet så det er bare ekstremt hårdt. (ved godt det også er hårdt for alle andre) Selvom det tog 26 timer med min datter..

Med hensyn til Planlagt KS syntes jeg det er noget fis hvis den eneste grund er at man er bange for at føde! Hvis der er andre komplikationer er det jo noget helt andet.. Men Hvis det bare er fordi man er bange for det eller ikke vil udvies forneden syntes jeg det er noget pjat!

Jeg fødte naturligt. Startede med pinex efter et par timer fik jeg akupunktur i hovedet og hofter. Så brugte jeg vand fra en bruser til at berolige. Men efter 24 med stærke veer måtte jeg have en EP. Nøj hvor jeg ELSKEDE den læge der gav mig den. Da de startede med oxytocinen (vestimulerende) gik der yderligere 1,5 time med presseveer uden der kom en lille. Så kom sugekoppen! Freya pressede lå højt og pressede mod skambenet, derfor stærke smerte i hofterne/ bækkenet.

Min datter kom til verden ved planlagt kejsersnit, begrundelsen var, at min diskusprolabs i ryggen sad dumt i forhold til en fødsel, samt at barnet ikke havde vendt sig.

Kort efter fødslen var jeg til et møde ang. mødregruppe, hvor alle så kort fortæller om deres fødselsoplevelse. Da det bliver min tur siger jeg så, at jeg fødte ved PK. Og faktisk når jeg ikke at sige mere, inden der så er en der griner og siger "nåe, så var den røde løber rullet ud for dig, det er jo ikke en rigtig fødsel, så du har da haft det nemt". Jo tak for den bemærkning...Efterfølgende kunne jeg jo så fortælle, at jeg ikke synes at det var "nemt". Jeg kunne nemlig mærke hele indgrebet eller operationen om man vil.

Der skulle så gå næsten 2 år før jeg endelig kunne få et ordenligt svar på hvad der gik galt. De havde såmænd givet mig for lidt bedøvelse. Så hvis jeg skal have et barn mere og det endnu engang ender i kejsersnit, så skal jeg nok huske at sige, at de lige må dobbeltjekke mine data kontra hvor meget bedøvelse jeg skal have.

/Anette

Jeg er så en af dem der ind imellem har nævnt, at jeg har født 2 piger uden smertestillende - og det gør jeg, fordi jeg er stolt af det! Er stolt af at jeg kunne klare det, for det havde jeg faktisk ikke regnet med!

Jeg ser på ingen måde ned på kvinder der får smertestillende, eller kvinder der får kejsersnit! Alle fødsler er forskellige, og kvinder er forskellige.

I mine øjne er man ikke mere eller mindre mor ud fra om man har fået smertestillende eller ej, eller om man har fået KS eller ej!

Kommentaren til din veninde synes jeg var dybt usmagelig, og virkelig virkelig grim!

Linda.

så kan jeg egentlig heller ikk se problemet.

Jeg mener, jeg kan godt forstå dem som blir harm når folk inden de har fortalt færdig, som måske inden kejsersnittet har kæmpet en kamp når folk siger, nåh det var nok den nemme løsning hva- Men jeg sys da osse man kan og bør være stolt af at føde uden bedøvelse hvis man kan.

man skal samtidigt huske at alle mennesker og fødsler er forskellige- et hav af ting spiller ind som gør at nogen kan uden smertestillende, og andre ikke.

men der er vel ikk noget galt i at være stolt og udtale dette, med mindre man er jantelovsridder...

svømmehal kan se om man har fået KS er da helt vildt!

Jeg har et ar der svarer til et KS, men har da ingen børn endnu. Håber da ikke der er nogen der har tænkt de tanker om mig.

Nå, men nu er jeg jo gravid, og min læge har forberedt mig på, at det kan være, jordmoderen gerne vil have jeg får et KS, pga mine tidl. operationer.

Så selvom jeg gerne ville føde naturligt (eller rettere, jeg ville helst knibse i fingrene, også var det overstået!), så er jeg igang med at indstille mig på KS, så kan jeg altid blive positiv overrasket.

Såfremt jeg føder naturligt, kan jeg love for jeg vil have smertestillende. Mit problem er bare jeg engang har fået taget en spinalprøve i ryggen, og var rigtig dårlig i flere uger efter der, så tør ikke få en epiduralblokade!

Ingen skal ind og gøre noget i min ryg mere!

Har læst i min graviditetsbog om en anden blokade, som bliver lagt nedefra...og vil KLART høre jordmoderen om denne er en mulighed.

Jeg er ikke meget for kemi, men omvendt, jeg vil heller ikke smadre mig selv synder og sammen.

ikke havde fået smertestillende her 2. gang, så var det sikkert endt med kejsersnit.

Bedøvelsen gjore, at jeg kunne give plads til "bette"manden, da han sad fast på vej ud.

Nogen ser det som en ære at føde uden smertestillende, men for mig er det mere en "ære" at kunne bede om smertestillende, når man har nået sin smertegrænse.

Hellere en god fødsel uden smerter end en traumatiserende med herre smerter!

Selvfølgelig kan man da se arret efter et KS, når man står nøgen i et omklædningsrum. Og der går (for nogle) lang tid, før arret bliver blegt og næsten usynligt.

Min venindes er ikke særlig pænt. Man skulle faktisk tro, at hun har været sprættet op med en motorsav. Men nu var der heller ikke tid til at gøre det pænt. Hendes ar var tykt og rødt i laaang tid.

Nu er det heldigvis blevet "pænere" og når hun (snart) får nr. 2 ved PKS, så har lægen lovet, at gøre arret pænt, når der nu bliver tid til det.

Jeg vil også til enhver tid sige, at det er op til den enkelte kvinde at vurdere, om smertestillende er løsningen for hende.

Hvorfor drive sig selv ud i en evt. fødselspsykose pga. en ekstremt dårlig oplevelse, fordi man skulle spille sej.

tre børn. Og hver fødsel har været forskellig. Ved mit andet barn fik jeg ks og hvis det skulle være den lette løsning, så siger jeg tak for kaffe. Aldrig har jeg oplevet noget SÅ smertefuldt og her tænker jeg på efterforløbet. Så det med at ks er den lette løsning kan jeg ikke istemme. De to andre fødsler har været fuldstændig normale og hurtige.

Jeg fik ingen smertestillende, men det skyldes også at jeg ikke syntes at det var uudholdeligt med smerterne. Havde jeg følt at jeg havde brug for smertestillende så havde jeg gjort brug af det. Uden tvivl.

Jeg personligt syntes at man skal gøre brug af de midler man har tilrådighed, hvis behovet melder sig. man skal ikke tvinge sig selv gennem en smertefuld fødsel og dermed evt få en dårlig oplevelse hvis det kan undgåes. En fødsel er som regl en smuk afslutning på et længe ventet kærlighedsbarn. Så skulle jeg få endnu et barn og skulle behovet for smertestillende være tilstede, så siger jeg ja tak med god samvittighed

ja selvfølgelig kan man se aret. Men hvordan kan man se hvad det kommer af. -Det er det jeg mener!

Jeg har et ar præcis som havde jeg fået et kejsersnit. -Og jeg ville sgu da blive lige så tosset som din veninde, hvis en kom hen med den kommentar, især når mit stammer fra nogle helt andre operationer.

Så derfor syntes jeg det er vildt, at en fremmed kan se det stammer fra et KS. -Og ikke så meget andet.

jeg tror du tænker på en pendusblokade?? En bedøvelse i selve skeden??!

Den virker kun på de smerter der kommer, når barnet skal presses ud - epiduralen virker "hele tiden".

det gør jeg måske.

Men jeg vil nok hellere bide smerterne i mig fra veerne end en epiduralblokade... Siger jeg nu, med 6 måneder til fødsel

Det sage jeg også men da jeg lå der og den rare doktor mand havede lagt blokaden erklærede jeg ham min ubetingede kærlighed, det var fantastik for mig ligesom a komme tilbage til verden

Jeg fødte uden smertestillende, men det var nu ikke fordi jeg gerne ville det sådan.

Jeg havde aftalt med jordemoderen at jeg skulle sige til når jeg ikke kunne mere, for så ville hun sørge for at jeg fik smertestillende. Ville ikke have en epi til at starte med for jeg kunne ikke klare tanken om at skulle sidde stille mens jeg havde veer.

Umiddelbart tegnede min fødsel til at blive en lang og sej affære for jeg udvidede mig overhovedet ikke. Da jeg så, kl ca. 15.20, sagde til min mand at nu kunne han godt skaffe mig en epi i en hulens fart, fordi jeg på ingen måde magtede flere smerter (efter 4 timer med ve-storm), så fik jeg presseveer.

Stakkels jordemoder, der troede hun skulle forberede mig på AKS fordi mine veer ikke virkede og som i stedet kommer ind til en kvinde med presseveer, som råber på en flaske whiskey eller et boldtræ

45 minutter efter at jeg bestemte mig for at nu ville jeg alligevel gerne have en lang, tyk nål boret ind i min ryg, fødte jeg i stedet en lille-bitte babydreng

Den lille-bitte babydreng er i dag 5 måneder og er bare overhovedet ikke lille-bitte mere. På de 5 måneder er han vokset næsten 23 cm. i længden og har taget næsten 6 kg. på

Jeg vil så sige at det absolut IKKE er nemmere at føde ved kejsersnit ind en almindelig fødsel. Vi er langt længere tid om at komme os ind jer der har født en "normal" fødsel.

Har man ikke født endnu kan man sige nok så meget man IKKe vil have bedøvelse og kemi osv, men ens mening kan sagtens rykke sig når man så ligger der og mærker de onde smerter ak ja. Det kan man udtale sig om når man har født. Man kan godt have en forstilling om hvordan det skal være med hvad hvor osv finder man først ud af bag efter

Hilsen en med 3 kejsersnit hvor de sidste 2 er planlagte ellers ville jeg desværre ikke kunne have fået flere børn.

at mange af jer skriver at ikke ville/vil have epi da i ikke vil/ville være sengeliggende eller at i er bnge for ikkevat mærke veerne. Den blokade jeg fik kunne jeg stadig gå o stå jeg kunne bare ikke mærke "udvidelses" veerne men da presse veerne kom kunne jeg sagtens mærke dem. Der findes 2 forskellige blokader en hvor man ikke kan gå denne bruges til kejsersniit og en hor man stadig kan være aktiv men tager toppen af smerterne.

Ved kejsersnit får man vist den der kaldes spinalbedøvelse.

Der er man "lammet" i den nederste del af kroppen og kan derfor ikke gå rundt lige bagefter.

Det var den jeg fik...

Den anden er epiduralbedøvelse. (Ihvertfald sådan som jeg har fået fortalt)

Det har du helt ret i, men kan bare se at mange tror det er den man får under en "almindelig" fødsel og det er jo ikke tilfældet jeg kune sagtens gå rundt efter den var lagt og det er lidt synd hvis det er det folk vælger den fra på, for jeg står stadig ved at det var den bedste beslutning jeg kunne tage og man skal også tænke på at have kræfter til den sidste del af arbejdet ellers kan det være ligemeget at man har kunne udholde smerterne i udvidelsesfasen hvis man ikke har kræfterne til at presse når der virkelig skal arbejdes - og jeg syntes ikke min fødsel var mere eller mindre pga blokaden men hvor var jeg den pæææne narkoselæge evig taknemlig da han havede lagt den

Nu er jeg en af dem der udtaler det med kemi, og jeg har født, så ved godt hvad jeg taler om ud fra den ene fødsel. Selvfølgelig kan ingen forudse hvad de skal igennem, hverken som 1., 2. eller såmen 4. gangsfødende, men man kan have en holdning til man ikke ønsker at udsætte sit barn for det under fødslen, og så tror jeg også man når længere end hvis man hjemmefra har sagt at man beder bare om en blokade hvis man når til at man ikke længere kan udholde smerterne.

Jeg var under min første fødsel ikke på noget tidspunkt derude hvor jeg ikke følte jeg kunne klare smerterne, og slev om min fødsel endte i AKS, så var jeg hele vejen inden, at drengen så vil ud med hagen først, dykker i hjertelyd etc har jo ikke noget med kemi eller smertetærskel at gøre.

Vibeke som udtaler det samme, har så vidt jeg ved også født to børn

Det da fint nok men man kan aldrig vide og alle fødseler er ikke ens Men hvor fedt du har haft det sådan som du har, for det er langt fra alle der kan klare fødsler uden smertestillende. Vi er alle forskellige og hvor ville jeg ønske jeg var en af dem der kunne føde "normalt"

man bliver hverken en bedre eller dårligere kvinde uanset hvad man vælger eler hvad der sker.

Personligt er jeg ufatteligt stolt over at jeg ikke fik nogen former for bedøvelse. Jeg havde forestillet mig at jeg skule have det hele og helst planlagt kejsersnit.

Med det i mente var det en totalt syret og fantastisk oplevelse at jeg rent faktisk gjorde det uden bedøvelse.

jeg er ligeglad med hvad andre synes, det er min unikke oplevelse og jeg er stolt af den.

Ja jeg vil nu også have lov til at være stolt af at have født to børn uden smertestillende...

Jeg har fuld forståelse for dem der får det; min anden fødsel var så hurtig og smertefuld, at jeg gerne ville have haft det, men det var der ikke tid til (nåede kun at være på fødegangen i 10 min.

Min første fødsel følte jeg ikke noget behov. Det gjorde vildt ondt, men jeg kunne godt klare det.

Selvfølgelig har man lov til at være stolt over at klare det uden smertestillende. Jeg er en lille spinkel pige, som altid har troet, at jeg ville få svært ved at føde, men mit bækken er åbenbart bygget til at føde børn, så det har altså ikke noget med størrelse at gøre....

Tja, mens jeg var gravid forestillede jeg mig også at jeg skulle have alt det smertestillende man overhoved kunne få, var temmelige bange for den smerte jeg skulle opleve, og når nu der er opfundet noget til at tage smerterne skal det da også bruges! Og her var et planlagt kejsersnit da også med i overvejelserne i starten af graviditeten, det er jo umuligt at forestille sig hvordan sådan en fødsel kommer til at foregå, og at slippe kontrol er vel altid ubehageligt for mennesket..

Men da jeg så var i det, var der "ingen grund" til smertestillende. Jaja der er vel altid en grund, når noget gør møg ondt, men jeg kunne sagtens klare fødslen uden, jeg spurgte en enkelt gang efter noget, men fik at vide at det var der ingen grund til og at baby snart var ude.. Det er jeg da super glad og stolt over nu, jeg har født uden noget som helst smertestillende, og det synes jeg da er sejt. Dermed ikke sagt at jeg synes andre der får smertestillende ikke er seje, synes ALLE fødende kvinder er seje, for det er jo for vildt det man går igennem ved sådan en fødsel, med eller uden smertestillende

Hvor er det skønt at læse, at der er så mange som har taget det valg, at de ikke vil have smertestillende, samt at man ikke denne gang skal hakkes ned over dette valg..

Sidst dette blev debateret, da var jeg ved at blive hængt op i vores flagstang, fordi jeg tillod mig at skrive, nøjatig som jeg har gjort i denne debat.

Så da dejligt, at folk er blevet så rummelige, at nu er der plads til denne holdning, uden at skulle pådutte dem, som har taget et bevidst fravalg en masse holdninger, som de ikke har.......

Vibs 1 Fandme i skal da ikke nakkes ned på Det er da fedt hvis man kan klare det uden smertestillende. Bare det var mig Selvfølgelig skal i da være stolte af jer selv :D:D

Tja...! i de rigtig gode gamle dage var det også "naturligt" at få trukket tænder ud, blive opereret og få amputerede legemesdele uden bedøvelse, men det er da ingen der ved deres fulde fem vil gå med til idag, fordi vi har smertestilledene muligheder. Derfor kan jeg heller ikke se hvorfor der skal så meget modstand mod at kvinder føder med smertestillende, når mulighederne forligger.

Tjinca ...der lå lam fra brystet og ned sidst, og bestemt skal ligge paralyseret igen inden for de næste 1-2 uger.

Der er jo absurt stor forskel på, om man putter kemi i sig selv, eller i sit barn.......

Vibs: Synes godt nok du modsiger dig selv her:

"

Jeg mener, at dem som får KS ud fra personligt krav, og ikke lægeligt skønnet, de burde få et nej.

Det er absolut ikke sundt for hverken mor/barn, og i min verden - igen i min personlige verden, andre har nok en anden - da er det et spørgsmål om forkælelse, at man ikke vil føde. Stadig - dem som vælger det selv, og ikke lægen."

"Så da dejligt, at folk er blevet så rummelige, at nu er der plads til denne holdning, uden at skulle pådutte dem, som har taget et bevidst fravalg en masse holdninger, som de ikke har......."

Dobbel moral er godt

Mvh Kit

Jeg ser ingen dobbeltmoral, derimod har du hakket 2 forskellige tekster ud, uden at se det i sammenhæng.

Men det er der jo også mange herinde, som er hamrende god til.....

morale sys nogle sikkert er dobbelt så godt, men jeg ser ikke hvor Vibs er dobbelt moralsk? Det er taget ud af to forskellige indlæg med forskellig betydning- der er ikke engang tale om samme emne i de to udtalelser...

Ja jeg er nu spændt på om jeg kan klare det uden el ej. Jeg håber af flere grunde, men det er ikke noget jeg ligefrem tør satse på.

Jeg mener bare, at dem der har fået kejsersnit har taget en bevidst fravalg, hvor vibs mener at disse bare er forkælede og ikke vil føde.

Når man så læser denne sætning fra samme (men til hendes egen fordel) :

"Så da dejligt, at folk er blevet så rummelige, at nu er der plads til denne holdning, uden at skulle pådutte dem, som har taget et bevidst fravalg en masse holdninger, som de ikke har......."

Er øverste linie ikke at pådutte disse mennesker der har fået kejsersnit en holdning som de måske ikke har...? De er bare forkælede...

Jo, jeg synes at det er dobbelt moralsk.

Mvh Kit

Det er ganske muligt, at du overhovedet ikke har fattet hvad jeg har skrevet, syntes ellers at jeg har skrevet fint dansk...

Du blander 2 ting, og det kan man ikke debatere ud fra.

Skal man debatere noget, så skal man begge holde sig til samme emne, og ikke blande dem rundt som det pludselig passer en. Det er netop hvad du gør her, men helt okay, hvis du finder det godt at gøre, for så kan du jo skælde lidt ud over det.

Men - det er 2 helt forskellige ting, du pludselig sætter overfor hinanden, og det kan man altså ikke, man er nød til tage en ting af gangen...

selv er jeg en af dem der fødte uden smertestillende (for lige at nævne det hi hi)

men jeg har intet imod at nogen får lindring og vælger at slippe for nogle af smerterne, det havde jeg sandeligt også selv valgt hvis det havde været værre med min fødsel, synes da bestemt ikke man er mindre kvinde af at få lindring og det af føde er stadig en kæmpe bedrift og super flot, men alligevel tror jeg da at mange nævner det fordi vi (kan jeg vist godt sige) er stolte over at vi kunne klare smerterne og at det dermed gik helt som det skulle, ikke fordi det er dumt at få blokade osv. men jeg er da bare stolt over at jeg har været 100% med hele vejen.. men det er jo forskelligt hvordan man har det med det, og jeg har så til gengæld flere gange fået den med "hvorfor i alverden valgte du ikke noget lindring, når du kan få det??" hvor mit svar plejer at være, "fordi jeg ville være med 100% og ikke gå glip af noget, desuden ville jeg helst undg de bivirkninger der kan være"

angående ks....

her må jeg indrømme jeg synes det er lidt at vælge den "lette løsning" hvis man bare hellere vil have et pks istedet for at føde selv, men er der en grund til det endten pks eller aks så er det jo kun godt de kan lave det, og synes bestemt ikke der er nogen skam i at få lavet ks... dog ville jeg nok selv føle mig pivet og lidt dum ved frivilligt at vælge det hvis jeg kunne føde rigtigt, i min verden er der ikke noget der hedder "jeg tør ikke føde, giv mig et ks"