andet på hvem vi er tættest med.

Mit valg ville ikke afhænge af, hvem der var mest kristen. Det ville være nogle helt andre kriterier, der afgjorde det.

Kan de i øvrigt ikke være faddere begge brødre?

da der er tale om tvillinger ...

Grunden tl mit spørgsmål er egentlig, om I ville fravælge den ene bror, som er ateist, på grundlag af dette?

Nu kan ateist jo dække over mange ting - det bruges i hvert fald rigtig bredt, selv om det oprindeligt nok ikke var meningen med ordet.

Hvis han blot er almindelig "ikke-troende", så ville jeg ikke fravælge ham. Men hvis han melder sig ud af folkekirken, så har han vel slet ikke lyst til at stå fadder? Det giver i hvert fald ikke så meget mening for mig...

Men her får du også råd fra en, som har fravalgt kirkebryllup og barnedåb. Dog er jeg medlem af folkekirken og betragter ikke mig selv som ateist.

Min ene bror er ateist og jeg spurgte ham om han kunne stå inden for det han kommer til at love ved at stå gudfar og være den der svarer på præsten spørgsmål. Det kunne han ikke og han følte sig derfor ikke forbigået ved ikke at være den der bærer, han har så stået fadder uden problemer, men bære og svare vil han ikke.

Jeg ville nu ingen problemer have haft ved at han bar trods han er ateist, selvom det i bund og grund er forkert så at stå fadder/bære . Det var trods alt kun i gamle dage at der rent faktisk fulgte et stort ansvar med det.. Og døde vi så ville jeg nu alligevel føle mig tryk ved deres evt. opdragelse af børnene .

vi står selv lidt i samme dilemma så jeg ved ikke om jeg ligefrem kan hjælpe.

En fadder siger jo også ja til at "opdrage" barnet i den kristne tro, eller i hvert fald lære barnet om den kristne tro og det har jeg meget svært ved at se min svoger skulle kunne gøre. Ham overvejer vi nemlig også til at stå fadder sammen med min søster. Min søster ved jeg sagtens vil kunne stå inde for det kirkelige.

Jeg er meget i tvivl om de overhovedet må stå fadder hvis de ikke er medlem af folkekirken?? Nogle der ved det?

Det er jo meget forskelligt hvad folk ligger i det. Måske i skulle tage en snak med ham og spørge om han vil kunne stå inde for det man nu gør som fadder, især når han har valgt at få sit eget barn navngivet, så er det jo ikke sikkert at han ønsker at stå fadder.

være 5 faddere i det hele- hvor af to så kan bære. Dermed behøver den ikke troende ikke at bære el svare jo.

Hvad vil I med fadderne? For det er det første I skal gøre op med jer selv.

Jeg er døbt og konfirmeret i kirken, men viet på rådhuset og mine børn har jeg fravalgt at få døbt. Påtrods af dette har min bror og svigerinde valgt at benytte mig og min mand på ligefod med hendes bror og svigerinde (som iøvrigt lever papirløs men har fået børnene døbt). Jeg gav dem mulighed for at fravælge mig og min mand da vi har valgt som vi har. De sagde at for dem var det mere som et symbol for hvem der skulle tage sig af deres børn hvis de skulle dø før børnene var blevet myndige.

Og dertil er det jo sådan at der kan som stute siger det være optil 5 faddere. Og I kan jo bære jeres egne børn. Så er det problem løst.

der skal vælge...

Nå, men den ene bror som er ateist, men dog stadig medlem af folkekirken, døbt og konfirmeret og alt det der, er blevet fravalgt, fordi forældrene ikke mener at han vil værdsætte at bære barnet lige så højt som den anden brors kone... Jeg ved at ønsket om at bære er meget højt hos den fravalgte bror, og han er knust over deres udmelding, og forstår ikke hvorfor, da der ingen forklaring fuldte med... altså andet end det med værdsættelsen.

Jeg ved at broren har valgt ikke at døbe sit barn ud fra den overbevisning om, at han ikke vil tage det valg for sit barn. Han vil tilgengæld opdrage barnet så dette får kendskab og viden om den mangfoldighed af religion der er i verden, og når tid er, støtte barnet i det valg det nu træffer mht. dåb og konfirmation... For mig at se, er det et meget stærkere valg end at lade sit barn døbe, fordi traditionen forskriver dette...

Ja, sådan ville jeg også se på det, hvis det var mit valg, men det er det ikke...

Jeg ville til en hver tid vælge min bror og svoger som bærer/fadder til vores børn, hvis de skulle døbes.

Lige et sidespring - at stå fadder har ingen retslig betydning når det kommer til at tage sig af børn efter en afdød. Det eneste retslige dokument, som har nogen som helst indflydelse på dette, er et børnetestamente. Du må endelig ikke tro at graven er vel forvaret på grundlag af hvem der er dine børns faddere.

Er tvillingernes forældre selv troende?

Jeg har selv fravalgt at få Karla døbt af forskellige årsager - bl.a. lidt hen af det, du beskriver ovenfor.

Når man på den måde har fravalgt, bør man vel heller ikke forvente at blive fadder. Begge min mands søstre er troende kristne, og vi er da ikke blevet spurgt, om vi vil stå fadder til nogle af deres børn - naturligt nok. For dem indebærer fadderskab noget mere betydningsfuldt, end det gør for ikke-troende.

Hvis de ikke er troende, men bare almindeligt kristne, som de fleste danskere, så må beslutningen bunde i noget andet.

De er ikke mere troende end andre alm. danskere, som bruger kirken ved dåb, konfirmation, bryllup og begravelse... og så måske ved jul.

Beslutningen bunder helt sikkert i noget mere end lige det.

en underlig måde at behandle dem på...

.. fravælge ateisten, spørgsmålet er om ateisten vil fravælge sig selv.

Vores Emma er døbt, men det var ikke mig der bar, for jeg er nemlig ateist, og ville føle det mærkeligt at stå der og sige ja til præsten.

kubling: så har du spurgt forkert. Det er på vegne af barnet man siger ja i kirken. Ikke om man selv er troende

Tapall: Jeg er selv "gudmor" til en enkelt, og moderen er "gudmor" til min den 1. Det er min kusine, jeg altid har leget med ( da vi var små), og været veninde med hele livet. Det kommer helt an på hvilke forhold man har til disse brødre. Vi fravalgte søskende da vi ikke havde samme syn på livet . Og det var ikke et spørgsmål om religion. Det var et spørgsmål om livssyn.

'Og en ateist kan sagtens være fadder. Det er min mand til 4.