jeg giver dig fuldstændig ret! jeg sys ikke det er i orden, og er ikke sikker på børnene forstår det på den måde altså. time out i eks 1 time adskilt- helt fair. men flere dage hvor de IKKE må omgåes hinanden når de går i samme børnehave hvordan pokker vil de lige sørge for det...

Og jeg ville aldrig gå med til, at venner ikke måtte omgåes!!!

Det er sygt - syntes jeg og ondt.

Jeg kunne forstå det, hvis de sloges og blev uvenner, men jeg havde nok forlangt en samtale, med det samme og ikke i næste uge.

Så I (Bh og jer forældre) kan finde en løsning/konsekvenser alle kan leve med.

Men at skille gode venner, nej!

Syntes pædagogerne virkelig, at de er ok, at små børn skal trynes sådan???

Jeg kan godt forstå, at du er utilfreds - jeg var blevet ked af det, hvis det var gået ud over mit barn.

Jeg tænker også på effekten af det???

For jeg mener absolut ikke, at en konsekvens af den længde, har en effekt.

På fredag har de da glemt hvorfor!!! Tænker jeg...

Og så bliver det også bare til manipulation i mine øjne!

Jeg finder det faktisk mere og mere sygt

Jeg har siddet og ledt efter noget materiale - så jeg kan udfordre deres faglige stolthed, uden at blive negligeret, som ukompetent hønemor..

Men kan bare ikke finde noget!

Nogle som har en faglig indgangsvinkel?

Jeg vælger i denne slagt pressede situationer, at være MOR og urokkeligt holde på mit.

Det er det eneste, jeg kan finde ud af

Du skal lytte til din mave og handle for dit barn.

Karina, man skal ikke gå rundt og være ulykkelig på sit barn vegne, slet ikke hvis man kan forhindre det.

Alle mine bedste tanker til dig og din søn

nok bringe dem i tale om så det udsætter noget på deres faglighed el ej- vedr hva DU som mor mener er en passende straf- og at du IKKE vil lade dit barn straffe på den vanvittige måde.

De er måske uddannede ja- men du er mor for dit barn, kender dit barn bedst.

Jeg har i kke rigtig tid til at nærlæse artiklerne, men måske du kan hente lidt her?

Har surfet lidt på netsundhedsplejerske.dk uden det helt store held - men du kunne jo overveje at skrive til hende. jeg synes det er en god brevkasse.

.. og synes i øvrigt at det lyder som en håndfuld usædvanligt dumme pædagoger!!!!!!

Nu er jeg pædagog og arbejder i en børnehave, så vil da gerne komme med lidt input.

Er enig med dig og pædagogerne i, at der skal være en konsekvens. Synes at udelukkelse fra Legorummet er en god ide, men højst resten af dagen.

Der ud over har jeg også valgt at skille legekammerater ad, hvis de gentagende gange lavede dumme ting sammen. Dette dog aller højst i en dag.

Det jeg finder problematisk er, at de laver en konsekvens som rækker langt ud over deres forståelsesevne, samt at de voksne ikke selv formår at håndhæve deres regel. Dermed falder konsekvensen fuldstændig til jorden.

Jeg ville bede om en snak, hvor de skal forklare deres argumter for deres måde at lave konsekvens på og at I markerer hvad I synes om deres metoder. Derefter finder I et fælles udgangspunkt.

Jeg synes det lyder som en flok meget pressede pædagoger, der har så meget at se til, at de kommer til at "straffe" uhensigtsmæssigt, og jeg vil give dig ret i, at det er uhensigtsmæssigt at straffe børn over flere dage. Det skal være her og nu, og straffen skal matche "forbrydelsen".

At drengene laver ulykker er et tegn på, at de ikke bliver aktiveret tilstrækkeligt i børnehaven, men det er også et tegn på, at drengene ikke har helt klare grænser for, hvad der er acceptabelt eller ej. Det kan dårligt hjælpe at pege fingre af pædagogerne, der konstant er under pres. Hvad pokker skal de gøre?

Hvis jeg var dig ville jeg tage en snak med pædagogerne, stille og roligt og spørge, hvad kan jeg gøre for at hjælpe.

I øvrigt ville jeg , hver gang der var sket noget, fortælle barnet, at jeg får besked om ulykkerne, og at det ikke er i orden.

Man skal ikke tale børn ihjel, men de tager ikke skade af at vide, hvordan man har det med det, de render og laver. Vi voksne må gerne vise børnene hele følelsesspektret; glæde, sorg frustration, lykke, ærgelse, skuffelse o.s.v. De må også gerne vide at deres handlinger kan fremkalde disse følelser, man skal bare huske at gøre barnet klart, at det er dets handling og ikke det selv der afstedkommer følelsen. Barnet er i sig selv elsket betingelsesløst, og ikke p.g.a dets handlinger.

Hilsen Maria

Da alt for langt tid.

En 5 årig kan slet ikke overskue dagevis.

De må tage sig tid til at forklare dig hvor i pedagokke bogen det står.

Der er urimeligt straf.

Så har jeg fået en snak med børnehaven.

Det gik rigtig fint - og vi fandt en løsning alle kan leve med.

Jeg lyttede selvfølgelig til argumenterne - men holdte fast på, at jeg slet ikke anfægtede, at der var konsekvenser, når man ikke opførte sig ordentligt - men det var omfanget af konsekvensen, jeg ikke ville acceptere.

Tak for jeres input - og fordi i lagde "ører" til.

Er højgravid og stoler slet ikke på min egen dømmekraft pt.

I fik den samtale.

Blev glad igen