Uha ja, der findes masser af sælgere som ikke er ærlige. Jeg har utallige gange oplevet at komme ud og kigge på heste, som langt fra svarede til det sælger havde beskrevet - og det er altså vel at mærke sket både hos private og professionelle. Jeg synes efterhånden, at jeg er begyndt at kunne genemskue en del annoncer, hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det det ofte. Fx kan det virke påfaldende og mistænkeligt, når en hest, som egentligt lyder fantastisk i annoncen, bliver ved med at være til salg måned efter måned, og bliver sat ned i pris hver gang - så ved man at der er noget galt, og at det højest sandsynligt ikke er den beskrevne hest, folk kommer ud og prøver.
Engang imellem kan man også læse annoncen og tænke "hey, det lyder jo perfekt" og så scroller man ned på billedet og ser en hest, som på ingen måde matcher det der står i annoncen. Fx er det altså ikke noget stort salgstrick at skrive "fantastisk naturtølter" og så vise en hest på billedet, som går den reneste grissepas...
Jeg tror, at der kan være to årsager til uærlige annoncer. Den første er selvfølgeligt, at folk pynter på hestens dårlige sider, eller helt undlader at nævne dem, i håb om, at evt købere ikke opdager det, når de kommer ud og prøver hesten. Markedet lige nu er svært, og det gælder virkeligt om, at fange folk i første linje i annoncen. Men det hjælper selvfølgeligt ikke meget, hvis annoncen er direkte løgn.
Den anden grund er, at folk simpelthen ikke er i stand til at vurdere deres hest obejktivt. Jeg synes, at jeg oplever meget meget ofte, at folk selv synes, at deres lille guldklump er den bedste i verden, og de er simpelthen ikke stand til at se, at den hest der står ude på marken er både 100 kg for tung (i stedet beskriver de den som "islænder af den gammeldags slags"), går grissepas (beskrives som "dejligt bløde gangarter") og generelt er uopdragen og deraf halvvejs livsfarlig at være i nærheden af (beskrives som "hesten har et unikt sind og er helt sin egen"). Det er jo egentligt ikke ond vilje, men det er satme trælst når man kommer ud som evt køber.
Når alt dette er sagt, så har jeg oplevet de gange jeg har haft heste til salg, at det med uærlighed går begge veje. Der findes EDDERMAME mange købere, som ikke har den ringeste grad af selverkendelse, og som deraf kommer ud og kigger på heste, som de slet ikke er i stand til at håndtere! Jeg havde på et tidspunkt en vallak til salg, som var temmeligt følsom, og derfor krævede en meget rutineret rytter. Det lagde jeg på ingen måde skjul på. På et tidspunkt henvender en pige sig, hun skriver stolpe op og stolpe ned om, hvor meget hun bare ønsker sig en følsom hest, som hun kan træne helt fra bunden i div former for horsemanship. Hun beskriver, hvordan hun har stor erfaring med følsomme islandske heste. Jeg synes jo, at det lyder helt perfekt, og beskriver for hende, præcis hvordan hesten er, bl.a. at den ofte stikker af i panik, og at den nok vil kræve en komplet omskoling. Pigen kommer med offentlig transport helt fra Sjælland for at prøve hesten. Vi tager den om på banen, jeg rider lidt først, hun hopper op, er spændt som en fjeder, hesten springer lidt fremad og stopper så op igen, pigen begynder at tude, springer af, og nægter at sætte sig op igen. Det var noget helt andet, end hun havde forestillet sig. WHAT???!!!
På samme måde, har jeg oplevet folk som beskrev dem selv som rutinerede ryttere, der ikke engang viste hvordan man kom op på hesten, folk der troede at nytilredne heste til 20.000 kr kunne gå en T.1 (der stod ordret i annoncen, at hesten nok aldrig ville vinde de store gangartskonkurrencer, men til gengæld ville vinde hjerter hvorend den nåede frem) osv osv osv.
Summasumarum må være, at det selvfølgeligt er vigtigt som sælger, at beskrive hesten på mest ærlige måde, men det er saftsusme også vigtigt, at man som køber kigger lidt indad, og hvis ikke man er i stand til det, så skulle man måske spørge sig lidt omkring, hvilken hest andre folk mener man skal have!