Indsat fra nyheden
Heste nødslagtes på Island:
Mens vi herhjemme mest oplever problemer i flytrafikken grundet vulkanudbruddet på Island, ser det altså noget værre ud hos Islændingene selv.
I den sydlige del af Island er græsmarkerne dækket af et tykt lag aske, hvilket får græsset til at gå ud. Det får en række af de islandske landmænd til at gribe til nødslagtning.
"Man kan ikke have dyr, hvor der ikke er græs," siger en landmand i dag til den islandske avis DV.
Mobile slagtere kører rundt og foretager slagtningerne på de enkelte gårde.
Der er sandsynligvis flere slagtninger på vej i takt med, at landmændene får et overblik over skaderne.
Slagtningerne af så store bestande har selvklart en stor betydning for økonomien både for den enkelte landmand men også for Island som helhed.