Hej Line,
nej, jeg har ikke fornøjelsen at kende Ann-Karin - faktisk har jeg aldrig hørt om hende før. Mit indlæg ver et forsøg på at få frem flere informationer - men det lykkedes da ikke særligt godt.
Jeg vil nemlig gerne få fat i den omtalte rapport!
Uanset at jeg ikke rigtig kan forestille mig hvordan man ville kunne lægge op et forsøg (det kaldes "test design") der ville kunne give nogle "rigtige"= reproducerbare resultater som man kan forholde sig til. Men jeg er jo en nørded person, med naturvidenskabelig baggrund, som har beskæftiget mig med forskning...
Også subjektive meninger og konklusioner på basis af praktiske forsøg er nyttige at læse! Bare man forholder sig kritisk til dem.
Det der med sadler er vanskeligt. Min formodning er, at en bomløs saddel sandsynligtvis er mindre risikabel end en saddel med bom der ikke passer perfekt. Fordi hestens form jo ikke er konstant over tid - så kan den samme saddel med bom umuligt passe perfekt hele tiden. En bomløs sadel former jo sig til gengæld efter hesten. Eller er I så dygtige til fodring og træning at jeres heste altid er i samme foderstand og altid har samme muskelmasse? Og hvad med vinterpelsen? Eller har I mange forskellige sadler som I skifter mellem? (SUK - det ville ikke hjælpe mig at have flere sadler med fast bom fordi jeg ikke er ekspert i at vurdere hvorvidt en saddel med bom passer perfekt eller ej...)
Så mit valg her og nu til mine ene hest er en bomløs saddel brugt sammen med et underlag med paneler. Og så kontrollerer jeg hestens ryg efter hver ridetur. Indtil nu har underlaget kunnet holde hestens rygrad fri fra tryk vil jeg mene, i det svedskjolderne følger panelernes form jævnt og fint over hele panelområdet medens pelsen over rygraden er tør og fin - altså en tør ca 7 cm bred stribe midt på ryggen.Desuden er hesten ikke kun TYK men også ganske muskuløs. Ryggraden er ganske godt "pakket ind" i muskler. Dog ikke helt til min tilfredshed - endnu.
Til min anden hest bruger jeg en Amazonas saddel model Elisabeth (www.akademisk-ridekunst.dk) - fordi hendes ryggrad rager op og hun mangler stadig muskler.(Vi arbejder flittigt på sagen). Der er en kæmpe luftkanal mellem rygrad og saddel, panelerne (= "saddelpuder") er meget store og U-formede og fordeler trykket på en meget stor overflade.
Begge heste bliver regelmæssigt "gymnasticerede" med klassisk træning i henhold til Nuno Oliveiras koncept for at bygge op muskler og smidighed.
Men jeg er stadig meget i tvivl hvorvidt disse sadler er den bedste løsning!
Jeg har lidt svært ved at tro at man ved hjælp af en saddel med bom der passer perfekt opnår og vedligeholder fine gangarter... fnis, fnis... mon ikke de fine gangarter er et resultat af kynding træning af den pågældende hest i kombination med pågældende hests eventuelle medfødte talent mere end inflydelse af sadeltyp! Forudsat at sadlen ikke generer hesten forstås!
Men som sagt vil jeg meget gerne læse rapporten som angiveligt konkluderer, at bomløse sadler på sigt ødelægger hestens gangarter!
med venlig hilsen
Catharina H.
PS Jeg har haft en grim oplevelse med en, efter eget udsagn fantastiskt dygtig saddelmager... Han praler ganske uhæmmet på sin hjemmeside. Han tog betalt for at vurdere hvorvidt en bestemt næsten ubrugt saddel ville passe min nye (og første) hest. Men ak, efter meget kort tid kom det frem at saddlen manglede posltring i den grad, at den gnavede hestens rygrad bagtil. Så polstrede han om sadlen. Men efter kort tid hang den på bagtil igen. Så polstrede han om saddlen igen. Og jeg troede at alt var i orden. Men AK - han havde polstret så meget fortil at saddlen klemte hesten så ilde, at der kom hvide hår! Heldigvis påpegede min dyrlæge problemet og jeg kasserede straks sadlen. Og de hvide hår er nu heldigvis borte. Hele problemet skyldtes at pågældende saddel aldrig nogensinde ville kunne passe til min hest - sadlen var simpelthen FOR LANG.På trods af, at det er en saddel til islandsk hest. Min hest er af den gamle type, med meget kort ryg og meget overbygget. Konklusion: pas på med hvem du stoler på som rådgiver! Forkert rådgivning kan føre til skader på din hest. Ind til nu har den sadel med rådgivning, ompolstringer og kørselspenge, kostet mig mere end 12.00 kroner "ud af vinduet". - hvis der en dag dykker op en TYND islandsk hest med lang ryg som ikke er overbygget - så kan jeg i bedste tilfælde få ca 5000 for sadlen. Som i øvrigt fremtræder som helt ny og flot.